Den Grønne Fond - Årsberetning 2000 Bilag 4
|
Stk. 2. | Miljøministeren udpeger formanden. |
Stk. 3. | Bestyrelsens medlemmer beskikkes for et år. |
Stk. 4. | Afgår et medlem inden beskikkelsesperiodens udløb, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af beskikkelsesperioden. |
Stk. 5. | Afgørelser om fordeling af støtte træffes af Den Grønne Fonds ledelse og kan ikke indbringes for miljøministeren eller anden administrativ myndighed. |
Stk. 6. | Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for miljøministeren. |
Stk. 7. | Miljøministeren fastsætter nærmere regler for Den Grønne Fonds virksomhed, herunder for regnskabsaflæggelse og for støtte til aktiviteter og initiativer, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Miljøministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for, hvilke hovedtyper af aktiviteter og initiativer der i særlig grad skal søges støttet med Den Grønne Fonds midler. |
§ 4. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 27. april 1994
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
Frederik
Kronprins
/Svend Auken
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 54 af 2. februar 1996
I medfør af § 3, stk. 7, i lov nr. 295 af 27. april 1994 om Den Grønne Fond, fastsættes følgende:
§ 1. Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner,
sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark.
Stk. 2. Den Grønne Fond kan endvidere give økonomisk støtte til
offentlige institutioner, når disse udfører eller deltager i projekter, der ikke er en
del af institutionens sædvanlige arbejdsopgaver.
Stk. 3. Den Grønne Fond kan ikke give økonomisk støtte til
erhvervsvirksomheders miljømæssige initiativer eller deres drift.
§ 2. Inden for rammerne af lovens formål skal Den Grønne Fond i særlig grad give økonomisk støtte til følgende hovedtyper af aktiviteter og initiativer:
Stk. 2. Den Grønne Fond kan udover til de i stk. 1 angivne
formål også yde økonomisk støtte til andre aktiviteter og initiativer, der har til
formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling.
Stk. 3. Den Grønne Fond skal sikre, at der opnås en spredning af
den samlede støtte på lokale og nationale aktiviteter samt på forskellige typer af
aktiviteter.
§ 3. Mindst 1/3 af Den Grønne Fonds støtte skal anvendes som tilskud til løn
m.v. til lokal miljørådgivning for lokalsamfund og private husholdninger.
Stk. 2. Det skal i disse tilfælde tilstræbes, at
beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig.
Stk. 3. Den Grønne Fond skal endvidere afsætte de nødvendige
midler til at sikre en løbende kvalificering af den lokale miljørådgivning, som fonden
støtter, f.eks. gennem afholdelse af konferencer, efteruddannelseskurser,
netværksdannelser m.v.
§ 4. Den Grønne Fond kan ikke støtte projekter, der i deres helhed henhører under andre lovbestemte støtteordninger.
Stk. 2. I tilfælde, hvor Den Grønne Fond overvejer støtte
til projekter, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning, påhviler det fonden
forud for bevilling af støtte at kontakte de myndigheder eller institutioner, der
administrerer relevante støtteordninger med henblik på at sikre koordination med disse
støtteordninger.
Stk. 3. I de konkrete tilfælde, hvor de i stk. 2 nævnte
myndigheder eller institutioner fremsætter ønsker om det, eller det i øvrigt skønnes
hensigtsmæssigt, indhentes en udtalelse om ansøgningen fra den pågældende myndighed
eller institution. Fonden kan fastsætte en frist herfor, der ikke må være under 2 uger.
§5. Før der bevilges støtte til projekter, der er af væsentlig betydning for
en kommune eller amtskommune, eller der forudsætter kommunal eller amtskommunal
medvirken, påhviler det Den Grønne Fond at orientere den kommune eller amtskommune, som
projektet planlægges realiseret i, om ansøgningen. Orienteringen skal indeholde
oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til fonden inden for en nærmere angiven
frist, der ikke må være under 2 uger.
Stk. 2. Orientering efter stk. 1 kan undlades, hvis ansøgningen
er bilagt en udtalelse fra kommunen eller amtskommunen.
§6. Bestyrelsen for Den Grønne Fond aflægger senest den 1. marts regnskab og
beretning for miljøministeren for fondens virksomhed i det foregående år.
Stk. 2. Bestyrelsens regnskab skal oplyse om den udbetalte støtte
i regnskabsåret og tilsagnsgivning for efterfølgende finansår for hovedtyperne af
støtteberettigede aktiviteter og initiativer, jf. § 2.
Stk. 3. I beretningen skal bestyrelsen redegøre for, hvorledes
den har tilgodeset det i § 3 nævnte ønske om høj beskæftigelseseffekt af den givne
støtte, samt hvilke resultater det har medført.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1996. Samtidig bortfalder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 27. juni 1994, om retningslinier for Den Grønne Fonds anvendelse samt regler for dens virksomhed.
Miljø- og Energiministeriet, den 2. februar 1996
Svend Auken
/ Kirsten Vintersborg