Den Grønne Fond - Årsberetning 2000
Bilag 5
Vejledning om Den Grønne Fond
Den Grønne Fond blev oprettet i 1994. Den støtter initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk udvikling. Der er i 2000 afsat 45 mio. kr. til fonden. Ordningen administreres af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, men fonden har en selvstændig bestyrelse.
Hvad kan man søge støtte til?
Fondens hovedsigte er at støtte en handlingsorienteret folkeoplysning, der kan påvirke vores livsstil, så den i mindre grad belaster miljøet og naturen. Det handler om at skabe grobund for udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig kultur - værdier, viden og handlingsmønstre.
Ifølge bekendtgørelsen om Den Grønne Fond skal fonden især støtte:
 | Nyskabende eller tværgående initiativer vedr. miljø, natur og ressourcer. |
| Byøkologiske aktiviteter, der ikke er omfattet af andre støtteordninger. |
| Internationalt miljøarbejde, der sigter mod samarbejde med miljøorganisationer i andre lande og deltagelse i international miljøkonferencer og -møder m.v., herunder opfølgning af FN's konference i Rio i 1992. |
| Aktiviteter der fremmer et miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster. |
| Initiativer inden for oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling om sådanne aktiviteter. |
| Netværksdannelser af personer og organisationer omkring sådanne aktiviteter. |
Hvilke områder prioriteres?
Fonden lægger vægt på, at midlerne spredes på forskellige typer af aktiviteter, som tegner perspektivrige nye tendenser på miljøområdet, fremfor generel formidling om, at det er vigtigt at købe økologiske varer eller spare på vand og energi. Fondens bevillingspolitik er således under stadig udvikling. I det kommende år vil følgende områder været særligt prioriterede:
| Projekter, som ser miljøproblemerne i sammenhæng - og dermed tænker på tværs og i helheder samt inddrager de sociale og kulturelle forhold. Fonden lægger herunder vægt på en bredere bevidsthed om, hvordan vores levevis påvirker miljøet. Det handler ikke bare om grønt forbrug, men også om f.eks. transport, boligvalg, anvendelse af produkterne og affald/genanvendelse. |
| Projekter, der kan styrke samspillet mellem de forskellige miljøaktører. Specielt i det lokale Agenda 21 arbejde er det vigtigt, at projekterne medvirker til, at kommunerne får aktivt med- og modspil. |
| Projekter, der sigter mod at øge befolkningens grønne kvalifikationer. Gerne gennem nye utraditionelle tiltag. |
| Projekter, der foregår i Danmark, men med et globalt perspektiv, herunder især opfølgning af FN-konferencen i Rio 1992 om miljø og udvikling. F.eks. lokalt Agenda 21 arbejde. |
| Projekter, der forholder sig til det æstetiske element i de økologiske løsninger. F.eks. inden for byøkologi, produktdesign og lign. |
| Projekter, hvor der deltager organisationer og foreninger, der har andet end miljø eller økologi som deres formål. |
| Projekter rettet mod aldersgrupper, der skifter livsfase. Det vil især sige 25-30 årige og 55-67 årige. |
Hvad lægger fonden vægt på?
Fonden lægger vægt på følgende ved vurdering af ansøgningerne:
| Nyudvikling og bredde. Der er både brug for nyudvikling og folkelig bredde i miljøarbejdet. På den ene side lægger fonden hovedvægten på at støtte nyskabende projekter, der er interessant for andre end deltagerne. På den anden side skal ideerne kunne nå bredt ud, f.eks. gennem samarbejde med grønne guider. |
| Netværk. Projekterne bør hvile på et rimeligt bredt organisatorisk grundlag eller netværk, der inddrager de relevante parter. Det er en svaghed, hvis et projekt alene baserer sig på en eller to personers indsats. |
| Formidling. Ansøgerne bør have afsat ressourcer til at formidle projektets resultater til andre. |
| Medfinansiering. Endelig lægger fonden vægt på, at projekterne har opnået medfinansiering fra anden side. I projekter af betydning for et større lokalområde kan det f.eks. være rimeligt, at kommunen bidrager økonomisk (folkeoplysningsmidler, Agenda 21 pulje eller lign.). En vis grad af egenfinansiering fra en organisation kan også være et mål på, hvor alvorligt de mener det. I tilfælde, hvor projekterne delvis hører ind under andre støtteordninger, kan Den Grønne Fond bidrage med støtte til dele af projektet - f.eks. til formidling af projektresultaterne el.lign. Projekter, der i deres helhed falder ind under andre støtteordninger, kan derimod ikke opnå støtte. |
Hvad støtter fonden ikke?
Følgende typer af ansøgninger vil som hovedregel få afslag, med mindre de indgår i en særlig sammenhæng:
| Arrangementer, der gentages hvert år - f.eks høst- og julemarkeder, dyrskuer mv. |
| Arrangementer, der ikke er nyskabende og har rent lokal betydning - med mindre de indgår i en større sammenhæng, f.eks. ved at være en del af en grøn guides arbejde. |
| Rene naturprojekter, herunder indretning af naturlegepladser og lignende. |
| Anlægsudgifter ved om- og nybyggeri og etablering af tekniske anlæg. |
| Enkeltpersoners udlandsrejser, deltagelse i konferencer osv. |
| Udvekslingsrejser, udlændinges ophold i Danmark eller projekter, der især retter sig mod en indsats i andre lande. |
| Almindelige projektforløb inden for miljøområdet på skoler og andre undervisningssteder. |
| "Almindelig" medievirksomhed på aviser, lokalradioer og lokale tv-stationer, når det ikke er forbundet med bredere aktiviteter. |
| Forskningsprojekter uden bredere formidlingsmæssige aspekter. |
| Forplejning ved konferencer af lign. |
| Bøger og film, herunder undervisningsmaterialer, med mindre de har en klart nyskabende karakter. |
Grønne guider
Den Grønne Fond har 1996-99 bevilget 3-årige løntilskud til godt 100 grønne guider - lokale miljøvejledere landet over. Fonden vil fremover næppe give nye bevillinger til grønne guider, men de indtager en central rolle i fondens øvrige bevillingspolitik. 20 mio. kr. af fondens midler går i 2000 til at forlænge eksisterende grøn guide projekter.
Hvem kan søge støtte?
Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark. Fonden kan også støtte offentlige institutioner, når det handler om projekter, der ligger ud over deres sædvanlige arbejdsopgaver.
Den Grønne Fond må ikke støtte erhvervsvirksomhed.
Hvad skal en ansøgning indeholde?
Der skal ikke bruges særlige ansøgningsskemaer, når man søger, men ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger (brug listen som disposition for ansøgningen):
| Ansøgerens navn, adresse, telefon og evt. telefax |
| Projektets titel |
| Hvis der er tale om en forening, institution, organisation el.lign. vedlægges en kopi af vedtægterne, og evt. seneste årsregnskab |
| Hvem er projektansvarlig og økonomisk ansvarlig? |
| Kontaktperson |
| Formål med projektet |
| Det ansøgte beløb |
| Baggrund for projektet |
| Beskrivelse af projektforløb og tidsplan, udformet på en sådan måde, at beskrivelsen kan sammenholdes med det specificerede budget |
| En vurdering af de forventede resultater af projektets gennemførelse og en redegørelse for, hvordan og til hvem de tænkes formidlet |
| Samarbejdspartnere. Det bør fremgå, hvem der er indgået forpligtende aftaler med. |
| Ansøgerens kvalifikationer i forhold til projektet og til formidling af resultaterne. |
| Det samlede og specificerede budget, herunder en finansieringsplan, hvoraf det fremgår, om der er søgt/opnået støtte fra anden side |
| En redegørelse for i hvilket omfang projektet er baseret på hhv. frivillig og professionel arbejdskraft |
| Hvis projektet er af væsentlig betydning for en kommune eller et amt, bør en udtalelse fra kommunen eller amtet vedlægges. |
Ansøgningen samt bilag, der ønskes uddelt til bestyrelsen, indsendes i 4 eksemplarer. Årsregnskaber og vedtægter/årsberetning dog kun i 1 eksemplar. Man kan ikke regne med, at bestyrelsen ser videofilm i forbindelse med ansøgningerne.
Hvad skal budgettet i ansøgningen indeholde?
Det er vigtigt med et præcist specificeret budget, da det vil danne grundlag for udbetalingerne af støtte. Budgettet skal specificeres på f.eks. følgende poster (vil naturligvis variere alt efter projektets karakter):
Udgifter:
| Løn (specificeret på tidsforbrug og lønsatser), fratrukket evt. tilskud |
| Husleje, tlf. mv. (kan specificeres eller erstattes med et generelt overhead på 25% af lønudgifterne) |
| Rejser |
| Ophold |
| Håndværkere, konsulentbistand m.v. |
| Materialer og andre varer |
| Teknisk udstyr |
| PR |
| Revision |
| I alt (de samlede udgifter) |
Indtægter:
| egenfinansiering |
| deltagerbetaling, entre m.v. |
| tilskud fra samarbejdspartnere |
| tilskud fra private (sponsorer) |
| tilskud fra andre (specificeres på fonde, kommuner, stat, EU m.v.) |
| det ansøgte beløb fra Den Grønne Fond |
| I alt (de samlede indtægter) |
Hvordan behandles ansøgningen?
Ansøgningen, incl. bilag, indsendes i 4 eksemplarer til Den Grønne Fond
Der afholdes bestyrelsesmøder 8 gange årligt. Ansøgninger vil normalt kunne blive behandlet på disse, hvis vi har ansøgningen inden: 7. januar, 29. februar, 31. marts, 5. maj, 18. juli, 24. august, 26. september, 1. november 2000.
Hvis projektet er tilstrækkelig belyst, vil sagen normalt blive afgjort på et bestyrelsesmøde ca. 5 uger efter disse frister. Der kan herefter gå 1-2 uger, før ansøgeren modtager skriftlig underretning om afgørelsen, men man kan få resultatet oplyst telefonisk ved henvendelse til sekretariatet.
Du er altid velkommen til at søge råd ved at kontakte Den Grønne Fonds sekretariat telefonisk eller personligt. Vi forsøger at være hurtige og ubureaukratiske, og ikke alle spørgsmål kræver, at der skrives breve.
Hvorledes udbetales støtten?
Som udgangspunkt udbetales tilskud, når udgifterne er afholdt, evt. i rater, når projektforløbet kan deles klart op i afgrænsede faser. Når det er velbegrundet, kan der dog også udbetales forskud.
Efter afslutning af projektet skal der indsendes et revideret regnskab til Den Grønne Fond. Er tilskuddet under 100.000 kr., kræves dog ikke revision. Udgifterne til revision bør indgå i ansøgningens budget.
Den Grønne Fond skal desuden en kortfattet skriftlig redegørelse for projektforløbet. Når man får en bevilling, modtager man samtidig en nærmere instruks om kravene til regnskab, revision og rapport mv. Ved henvendelse til sekretariatet kan man få en kopi.
Hvem sidder i fonden?
Den Grønne Fonds bestyrelse består af:
Elise Pedersen (formand), Lone Loklindt og Ole Albæk
Bestyrelsen udpeges af miljø- og energiministeren for et år ad gangen. Den træffer beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.
Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen står for den daglige virksomhed. Sekretariatet er desuden ansvarlig for administrationen af Den Grønne Jobpulje. Sekretariatsleder er Vagn Jelsøe.
For tiden arbejder følgende med Den Grønne Fond: Hortonom Mette Rasmussen (almindelige ansøgninger), Civilingeniør Lise Fogh Pedersen (grønne guider), Kontorfuldmægtig Grethe S. Andersen (administration af bevillinger).