| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fond - Årsberetning 2000

Kapitel 4
Grønne guider

Generelt om grønne guider
Genbevillinger 2. årgang
Barselsvikarer og anden udskiftning
Grønne guider i Århus og København
Evaluering
Efteruddannelse og netværksaktiviteter
Udvalgte aspekter ved guidernes arbejde
Finanslov 2001

Generelt om grønne guider

I løbet af foråret 2000 kom grøn guideordningen op på fuld styrke med i alt godt 100 projekter efterhånden som der blev ansat grønne guider i 7 nye projekter på 4. årgang. Denne meget lille og foreløbig sidste årgang havde fået bevillinger fra fonden i december 1999. I foråret fik første halvdel af projekterne fra 2. årgang af grønne guider forlænget deres bevillinger.

Efter sommerferien modtog fonden et statusnotat fra den igangværende evaluering af grøn guideordningen, og anden halvdel af projekterne fra 2. årgang fik forlænget deres bevillinger.

Endelig blev der sidst på året indgået en finanslovaftale som gør det muligt at forlænge også 3. og 4. årgang af grønne guider.

Ved indgangen til 2001 var der 98 igangværende grøn guide-projekter. Projekterne fordeler sig fortsat nogenlunde jævnt på amter set i forhold til befolkningstallet hvilket fremgår af tabel 9.

Genbevillinger 2. årgang

Fonden brugte 14,7 mio. kr. til at forlænge 29 ud af de i alt 35 projekter fra 2. årgang som var startet i perioden september 1997 til juli 1998. Af de resterende 6 projekter var 1 stoppet før udløbet af den første treårige projektperiode, 3 projekter valgte ikke at genansøge, og 2 projekter fik afslag.

De i alt ca. 20 mio. kr. som fonden forventede at bruge til grønne guider (til tilskud samt til efteruddannelse, netværksaktiviteter og evaluering), rakte ikke til at forlænge 2. årgang i endnu tre år sådan som det havde været muligt med 1. årgang året før. I stedet omfattede en genbevilling 2 1 /2 år og tilskudsbeløbet blev fastsat til i alt 508.000 kr. fordelt på max 210.000 kr. (eller 70% af lønnen) de første 2 år og max 75.000 kr. (eller 50% af lønnen) det sidste halve år. Herudover omfattede bevillingerne et tilskud på i alt 13.000 kr. til revision.

I forbindelse med ansøgningerne indsendte projekterne en beskrivelse af projektforløbet frem til ansøgningstidspunktet og af planerne for den kommende periode. Heraf fremgik det at der forsat er stor spredning i projekterne. Nogle af de projekter som havde kørt stabilt både med hensyn til styregruppe og guide, var nu nået dertil at de for alvor følte sig klar til at tage fat på initiativer som skulle

Tabel 9.
Grøn guide-projekter fordelt på amter

kunne understøtte det lokale Agenda 21-arbejde. I andre projekter hvor guiden var blevet skiftet ud, eller hvor styregruppen havde undergået store forandringer, var der mere behov for at komme i gang på ny. I atter andre projekter viste det sig at der var behov for at få klarlagt nogle relativt overordnede ting enten omkring fordeling af kompetence og ansvar, om mulighederne for løbende feed back fra personer med fag- eller lokalt kendskab, eller omkring de prioriterede indsatsområder for den næste projektperiode. I disse tilfælde blev der i forbindelse med bevillingen opstillet særlige vilkår som skulle bidrage til denne afklaring.

En oversigt over og beskrivelse af hvilke projekter fra hold 2 som har fået en genbevilling i 2000, findes på Den Grønne Fonds hjemmeside. I kapitel 5 er tre af de grønne guiders arbejde nærmere beskrevet.

Barselsvikarer og anden udskiftning

Siden 1998 har fonden ydet tilskud til ansættelse af barselsvikarer i igangværende grøn guide-projekter. I slutningen af 1999 blev der etableret en standardiseret praksis på området, og i løbet af 2000 har fonden givet i alt fem bevillinger til barselsvikarer. Bevillingerne omfatter barselsorlovsperioden samt en uges overlap mellem guide og vikar i hver ende. En typisk bevilling beregnet på baggrund af et maximalt årligt løntilskud på 200.000 kr. og med modregning af den kommunale lønrefusion, ligger på omkring 90.000 kr.

Herudover har der været en relativt stor udskiftning blandt de grønne guider. I 11 igangværende projekter er der i løbet af 2000 blevet ansat en ny grøn guide. Fem af disse kommer dog fra andre grøn guide-projekter eller vikariater. Begrundelserne for skiftene er mangeartede. Lige fra drømmejobbet der pludselig dukkede op, over ønsket om anderledes arbejdstider, kortere transporttid eller nye udfordringer til manglende overensstemmelse mellem guidens og styregruppens opfattelse af centrale spørgsmål i projektet. Fonden forsøger i forbindelse med de sidstnævnte tilfælde at vurdere om uoverensstemmelserne bør give anledning til justeringer eller præcisering af rammerne for projektet.

Grønne guider i Århus og København

I landets to største byer er der nu henholdsvis 7 og 11 igangværende grøn guide-projekter som får støtte fra Den Grønne Fond. I Århus fortsætter udbygningen af den såkaldte Århus-ordning hvor de 7 eksisterende grøn guide-projekter skal ometableres i en struktur der involverer de århusianske fællesråd (sammenslutninger af lokale foreninger). Guiderne skal arbejde tættere sammen og tilsammen dække hele Århus Kommune. Strukturen kom ikke endeligt på plads i 2000 som oprindeligt forventet. Men der blev gjort et stort forarbejde. Århus Kommune yder et løntilskud til hvert grøn guide-projekt på omkring 90.000 kr. årligt.

I København har man nu også etableret sig med et fast tilskud fra Kommunen til grøn guide-projekterne. Tilskuddet udgjorde 70.000 kr. per projekt i 2000. Kommunen har endvidere taget initiativ til at der sker en samlet formidling af guidernes arbejde i forskellige sammenhænge.

Evaluering

Siden ordningens start i 1997 har sociolog Grete Korremann og psykolog Jeppe Læssøe fulgt ordningen og gennemført en procesevaluering som især fokuserer på grøn guide-projekternes udvikling og konsekvenser for lokalområderne. Grethe Korremanns alt for tidlige død i sommeren 2000 betyder at Jeppe Læssøe kommer til at afslutte evalueringen alene med en slutrapport april 2001. I august 2000 modtog fonden et 13 siders statusnotat om grøn guide-ordningens effekter.

Figur 2.
Geografisk placering af de grønne guider januar 2001

Efteruddannelse og netværksaktiviteter

Bekendtgørelsen om Den Grønne Fond fastsætter at der skal afsættes de nødvendige midler til at sikre en løbende opkvalificering af de grønne guider f.eks. i form af konferencer, efteruddannelseskurser og netværksdannelser.

I efteråret 2000 blev 3. årgang af grønne guider færdige med deres obligatoriske efteruddannelse som har omfattet fem uger fordelt over ca. 1 1 /2 år, og 4. årgang fik afviklet de to første uger af deres efteruddannelsesforløb. Generelt har deltagernes evalueringer af den obligatoriske efteruddannelse været meget positive. Både undervisningen i konkrete redskaber til brug i arbejdet og udbygningen af kontakter til andre grønne guide-kolleger vurderes at være af stor værdi for guiderne. Og guiderne bruger begge dele flittigt.

Det øvrige arbejde med guidernes netværk varetages fortsat i hovedsagen af Grøn Information. De faste opgaver har omfattet introduktionskursus (for 4. årgang), ordstyrerfunktionen på det elektroniske netværk GaiaNet, endags ad hoc-kurser om relevante, faglige temaer, årsmødet samt bred rådgivning og vejledning af guiderne. Som noget nyt har der i 2000 været iværksat en række supervisionsforløb i guidernes regionale netværk. Supervision er en arbejdsform hvor den enkelte i et mindre forum kan fremlægge og få feed back på sit arbejde efter en fast struktur og ved brug af bestemte regler. Herved bliver der taget grundigere stilling til den enkelte guides arbejde, og vedkommende kan få forskellige gode idéer med hjem til det videre arbejde.

Årsmødet fandt som sædvanlig sted på Rødding og mødets to dage omfattede en blanding af oplæg i plenum, forskellige workshops samt møder i eksisterende grøn guide-temanetværk. Herudover dannede de grønne guider en ny forening som bl.a. skal være fælles talerør for guiderne og rammen for arbejdsgrupper der beskæftiger sig med udvalgte emner af relevans for grøn guide arbejdet. På årsmødet kunne fondens formand Elise Petersen også løfte lidt af sløret for hvilken vej hun forventede at finanslovsforhandlingerne gik. Denne positive melding gjorde sammen med gode indlæg og mange snakke på kryds og tværs årsmødet til en begivenhed som samlet fik en meget positiv evaluering af deltagerne.

Udvalgte aspekter ved guidernes arbejde

Ved grøn guide-ordningens start lagde fonden en del vægt på at guiderne skulle være synlige. Én måde hvorpå man kan undersøge hvordan det så er gået med synligheden, er ved at se på omfanget af indlæg af eller omtale af grønne guider i den skrevne presse. I dag er langt de fleste guider mere eller mindre faste bidragydere til især regionale dagblade eller distrikts-ugeaviser. En del har således aftaler om fast spalteplads til brug for brevkasser eller grønne tips. Og herudover giver de konkrete initiativer som guiderne sætter i værk ofte anledning til omtale. I løbet af 2000 har der således været indlæg af eller omtale af grønne guider i alt 1.100 tilfælde, svarende til 11 per grøn guide-projekt i snit.

Tabel 10.
Oversigt over de nuværende fire årgange af grønne guider

Guidernes samarbejde med naturvejlederne er mest foregået i regi af det enkelte grøn guide-projekt. Der samarbejdes typisk om konkrete arrangementer eller projekter. Herudover har fonden deltaget i drøftelser med Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet om afviklingen af en international naturvejlederkonference i Danmark i efteråret 2002 hvor bl.a. erfaringerne fra grøn guideordningen planlægges præsenteret som et eksempel på lokal, handlingsorienteret miljøformidling. Konferencens overordnede tema vil være "god formidling til fremme af bæredygtighedsaspektet i naturvejlederens arbejde".

Hvad angår beskæftigelseseffekten af støtten der gives til grøn guide-projekterne, så omfatter den fortsat tre forskellige niveauer. Dels har alle projekterne en lokal medfinansiering på omkring 50% når alle nødvendige udgifter til at holde projektet kørende indregnes. Dels har et antal af guiderne personer ansat på forskellige særlige vilkår (puljejobs og lign.) knyttet til deres projekt. Og endelig arbejder nogle guider også med at etablere nye grønne job. Eksempelvis har grønne guider medvirket ved etablering af nye grønne job med tilskud fra Den Grønne Jobpulje i 20 tilfælde i årets løb.

Finanslov 2001

Med årets finanslovsaftale kom de grønne guider igen på finansloven. Der blev således afsat 15 mio. kr. i 2001 og 5 mio. kr. årligt i 2002-2004 til en yderligere forlængelse af grøn guideordningen, herunder til evt. etablering af nye grønne guider til erstatning for standsede projekter. De afsatte penge skal også bruges til videreførelse af netværk, efteruddannelse, evaluering m.v. I finansloven blev byøkologi, lokale Agenda 21-aktiviteter samt borgerinddragelse og medindflydelse nævnt som vigtige indsatsområder for de grønne guider.

Med de afsatte penge er der kun knap nok penge til at forlænge alle kvalificerede projekter fra 3. og 4. årgang med 2 1 /2 år. Men fonden har valgt foreløbigt at satse på at tingene kan komme til at hænge sammen, idet der erfaringsmæssigt falder nogle få projekter fra undervejs. Fonden har derfor lagt op til at de første 27 igangværende projekter fra 3. årgang kan søge om forlængelse i løbet af 2001. Forlængelserne øger mulighederne for at guidernes arbejde i lokalsamfundene kan forankres på en konstruktiv måde ligesom der samlet set vil kunne høstes flere frugter af guidernes arbejde. I tabel 10 ses en oversigt over de nuværende fire årgange af grønne guider samt deres start- og sluttidspunkter, under den ideale forudsætning at alle projekter fra 3. og 4. årgang forlænges med 2 1 /2 år.

Der blev også afsat en særlig forsøgs- og evalueringspulje på i alt 1 mio. kr. Disse penge skal som tidligere nævnt bruges til at se på grøn guide-ordningen og andre miljøvejlederordninger, såsom naturvejlederne, energi- og miljøvejlederne m.fl., i sammenhæng.