| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fond - Årsberetning 2000

Kapitel 5
3 eksempler på grønne guider

Han gør miljøet synligt
Grønt regnskab i støjende by
Hun vil skabe ringe i vandet

Han gør miljøet synligt

Den grønne guide i Bjergsted i Nordvestsjælland har sat fokus på bilkørsel af børn til skole. Og så har han ladet landsbyerne konkurrere mod hinanden om grønne besparelser.

Der er ikke noget stort og opsigtsvækkende over den grønne guides kontor i landsbyen Eskebjerg i det nordvestlige Sjælland. Dieter Steffen har bare et smalt baglokale i det lokale mini-bibliotek.

Til gengæld har han og Foreningen Bæredygtigt Miljø formået at skabe opmærksomhed omkring miljøet med en række synlige aktiviteter siden starten i 1998.

Ude i landområderne er der måske ikke så mange oplagte samarbejdspartnere til miljøprojekter. Der er ingen boligselskaber eller store organisationer. Men i Bjergsted har den grønne guide i stedet taget fat i noget af det nære: trafik, skoler og det daglige ressourceforbrug.

Under den nationale trafikuge i efteråret rykkede Dieter Steffen ud for at undersøge hvordan børnene blev transporteret til skole. Om det foregik på cykler eller i biler. Det blev til en omfattende undersøgelse på tre skoler.

Den grønne guide stillede selv op ved skolerne for at tale med forældre og børn om hvordan de kom til skole og hvorfor. Og de lokale aviser skrev store artikler om det.

Aktionen fik flere familier til at stille spørgsmålstegn ved om det egentlig er rimeligt at køre børnene til skole. Især de familier som har gode og sikre cykelstier til skole.

For andre familier hvor cykelvejene er direkte farlige at cykle på, kan Dieter Steffen sagtens forstå at man bruger bilen. Man skal heller ikke forlange det urimelige.

- På landet er bilen nødvendig for mange familier. Man skal heller ikke være frelst. Man skal møde folk på deres egne præmisser.

Aktionen under trafikugen er på flere måder typisk for den måde Dieter Steffen og Foreningen Bæredygtigt Miljø i Nordvestsjælland har grebet det grønne arbejde an på.

Den indeholdt nemlig både et stort forarbejde og en stor grad af synlighed, og dermed blev den interessant for den lokale presse.

Landsbydyst

En anden central aktivitet har været "Landsbydysten" hvor en stribe familier i fem landsbyer har konkurreret om at nedbringe deres el-, varme- og vandforbrug mest muligt.

Der blev konkurreret landsby mod landsby, og konkurrencen blev kaldt "Intercity Ressource Konkurrence". Familierne i hver landsby mødtes nogle gange om året for at udveksle tips og gode ideer til yderligere besparelser. Landsbyen Føllenslev gik af med sejren med en samlet besparelse på 10,5 procent. Landsbykonkurrencen gav også megen omtale i den lokale presse.

Fokuseringen på blandt andet varmeforbruget betød samtidig at enkelte familier besluttede at investere i solfangeranlæg.

Intercity-konkurrencen var en af de ideer som stod på Foreningen Bæredygtigt Miljøs ideliste da den grønne guide blev ansat.

Formanden for foreningen, Christian Sørensen, er glad for at ideen blev gennemført, og han tror ikke det var sket uden en grøn guide.

- Frivilligt grønt arbejde er udmærket, men det er også sårbart. Sådan noget som at spare på ressourcerne er noget som den enkelte let kan afvise som alt for besværligt. Det orker man ikke. Men fordi Dieter var der til at arrangere det så blev det mere konkret og overskueligt, siger han.

Foreningen Bæredygtigt Miljø i Nordvestsjælland er opstået ud af en række beboerforeninger i landsbyerne som gennem længere tid havde interesseret sig for trafik- og miljøspørgsmål. De besluttede at slutte sig sammen i en formel miljøforening for at kunne ansætte en grøn guide.

Synlighed

Fra begyndelsen har 47-årige Dieter Steffen gjort meget for at være synlig som grøn guide.

- Det er vigtigt for en grøn guide at være synlig i samfundet. Når vi kun fungerer i et kort antal år så synes jeg det er vigtigt at lokalsamfundet hurtigt kan se hvem man er, siger han.

Hele grøn guide-projektet begyndte af samme grund med at foreningen sendte en folder ud til samtlige husstande.

Han har også startet Bjergsted-net som er en hjemmeside på Internettet om hvad der rør sig i Bjergsted Kommune.

At Dieter Steffen har været synlig, ses også af en stor stak avisartikler om hans arbejde.

I bunken ligger blandt andet artikler om en økologisk byggeudstilling, et foredrag med Jytte Abildstrøm, en udstilling om bæredygtig transport og om en skole der er udpeget som Grøn Skole.

Var det ikke noget med en brochure om miljøvenlig transport? Dieter Steffen var ude og tale med skolebørnenes forældre i miljøtrafikugen i efteråret. Foto: Per Jensen.

Kulturadministrator

Landsbyen Eskebjerg er blot en lille by med to butikker. Biblioteket hvor Dieter Steffen har kontor, ligger ved siden af Brugsen.

Dieter Steffens hidtidige livsbane er lige så kroget som den hovedgade der kringler sig gennem landsbyen. Han kommer fra Schweiz, har boet og studeret i Frankrig og Tyskland. Så mødte han en dansk pige i Grækenland, og de flyttede til Danmark. Her har han arbejdet som anlægsgartner og som økologisk landmand, og i fritiden har han været involveret i miljøarbejde. I 1990 blev han ansat som administrator for Kulturhuset Gimle i Føllenslev. Det var også som sådan at mange kendte ham da han i 1998 blev grøn guide.

- Jeg har et stort netværk fra min tid i kulturhuset, og det har jeg kunnet bruge i det her job.

Skoler og rådhus

En vigtig aktivitet i projekt grøn guide i Bjergsted er arbejdet med "grønne skoler". Her har stort set alle skoler i kommunen været med. Skolerne skal arbejde med miljørelaterede emner for at gøre sig fortjent til titlen Grøn Skole. Det er et koncept som er udviklet af Friluftsrådet.

Dieter Steffen har blandt andet været ude og undervise i forskellige miljøemner på skolerne. På en af skolerne er der for eksempel etableret regnvandsopsamling.

Også andre offentlige bygninger har fået en miljøoverhaling af den grønne guide. Det gælder for eksempel plejehjemmet på Sejerø. Her er gamle frysere med et stort energiforbrug udskiftet. Konventionelle elpærer er udskiftet med lavenergipærer, og husets varmestyring er optimeret.

Rådhuset i Bjergsted Kommune har blandt andet fået indført genbrugspapir og kopiering på begge sider af papiret for at spare på ressourceforbruget.

Skiftet holdning

Dieter Steffen ser optimistisk på sit arbejde.

- Jamen, der er da nogen der har skiftet holdninger, og de vil da ikke bare falde tilbage til de gamle holdninger.

- Vi havde for eksempel en kampagne i en børnehave der gik ud på at få forældre og børn til at lade være at bruge alufolie i madpakkerne. Det fik mange familier til at droppe alufolien, og det tror jeg vil hænge ved, siger han.

Grønt regnskab i støjende by

Trafikken er blandt de mest påtrængende miljøproblemer på Christianshavn. Men den grønne guide i bydelen arbejder også med grønt regnskab, affald og grønne familiedage.

Den tætte trafik på hovedgaden Torvegade er et af de mest iøjnefaldende miljøproblemer på Christianshavn. Der er et mylder af biler, lastbiler, cyklister og gående.

Derfor er trafikken også blevet en naturlig del af Christianshavns grønne guide, Anja Puggaards, arbejdsområder.

- Det er meget svært for lastbiler overhovedet at komme rundt på de små gader, og vi hører tit at sidespejlene på de parkerede biler bliver kørt af, siger Anja Puggaard.

Hun har blandt andet fået sat cykelstativer op rundt omkring i bydelen for at gøre opmærksom på at cyklen er et mere enkelt og miljøvenligt transportmiddel end bilerne.

Den grønne guide har også været primus motor i en miljøtrafikuge hvor en af de befærdede gader blev spærret af så christianshavnerne kunne bruge gaden frit for en dag.

- Trafik er hele tiden på dagsordenen på Christianshavn. Trafikken er også emnet for en af Agenda 21-grupperne, fortæller Anja Puggaard.

Det var Agenda-grupperne der tog initiativ til at Christianshavn skulle have en grøn guide. De gik sammen med bydelens handlende, beboergrupper og lokalrådet og søgte penge.

Formanden for den grønne guides styregruppe, Rikke Kruse, som også er Agenda-aktivitst, er godt tilfreds med den grønne guides arbejde.

- Lokale ildsjæle kan holde arbejdet i gang i et stykke tid, men vi har jo også vores arbejde at tage os af, og så har det været godt at den grønne guide har kunnet være en samlende figur, siger hun.

Grønt regnskab for bydelen

Et af ønskerne fra den grønne guides styregruppe var et grønt regnskab for Christianshavn. Det er blevet en af 32-årige Anja Puggaards faste opgaver. Hvert år gør hun op hvor meget vand, el og varme der er brugt, hvor meget affald der er produceret og hvor stor trafik der har været. På den måde kan christianshavnerne hele tiden følge med i om det går den rigtige vej med miljøet.

På trafikområdet går det desværre den forkerte vej. Sidste år kørte omkring 37.000 biler dagligt over Knippelsbro fra Børsen til Christianshavn eller omvendt. Årene før kørte kun godt 35.000 biler over broen.

Det grønne regnskab er gjort op for årene 97, 98 og 99, og Anja Puggaard er på vej med 2000- regnskabet. Hun finder oplysninger til regnskabet hos elforsyningen, renovationsselskabet R98, Københavns Kommunes trafiktællinger, forretningerne og statslige registre.

Det er ikke altid så let at få styr på tallene.

I miljøtrafikugen lukkede Christianshavns grønne guide en gade af for bilerne og bød i stedet beboerne velkommen. Halmen var populær at lege i. Foto: Chr.havns grønne guide.

- Opgørelsesmetoderne er ændret flere gange så det kan være svært at sammenligne fra år til år, sukker hun.

I det grønne regnskab går Anja Puggaard også helt tæt på enkelte ejendommes elforbrug.

- Jo mere konkret og nærværende det kan gøres, jo bedre, siger hun.

Regnskabet bliver offentliggjort i Christianshavns lokalavis så alle kan følge med i hvordan det går. Her kan man så sammenligne sig med naboejendommen.

Hvert år bliver der holdt debatmøder hvor man diskuterer hvad der kan gøres. Der har været omkring 100 deltagere til hvert møde.

Familiedage

Dagligdagen for Anja Puggaard på kontoret i Christianshavns Beboerhus går med at holde møder og arrangere en lang række aktiviteter. En af de mest populære aktiviteter er de grønne familiedage på Naturlegepladsen Kløvermarken.

- Vi har holdt dem fire søndage om året hidtil. Men i år udvider vi til seks søndage. Sidste år havde vi blandt andet papirfremstilling og æblemostbrygning. I år vil vi også fortælle om økologisk byggeri og undervise i at lave sit eget legetøj, siger Anja Puggaard.

På de grønne familiedage får hun og de tre andre grønne guider på Amager spredt miljøbudskaberne til børnefamilierne.

Anja Puggaard er også synlig for beboerne ved at hun er til disposition på Christianshavns bibliotek hver onsdag. En anden meget synlig aktivitet er de økologiske markedsdage.

- Der er ikke så mange der bare kigger forbi på mit kontor. Det er mest ved arrangementer at jeg er synlig, og hvor jeg får snakket meget med folk. Ved de økologiske markedsdage har jeg en infostand, og der kommer altid mange mennesker.

Affald

Mens trafikken er et meget åbenlyst miljøproblem, så er affaldet et lidt mere skjult problem. Men problemet viste sig via det grønne regnskab.

- Gennem det grønne regnskab kunne vi se at affaldsmængden var stigende, og at mindre og mindre affald blev sorteret, så det besluttede vi at gøre noget ved, fortæller Anja Puggaard.

Hun arbejder nu for en bedre sortering af affaldet i nogle gårdfællesskaber på Christianshavn. Det sker sammen med den "grønne gårdmand" Brian Hillmann Petersen som er ansat i et puljejob. Brian Petersen har blandt andet deltaget i en række ejendomsbestyrelsesmøder hvor man har drøftet mulighederne for en bedre affaldshåndtering.

- I samarbejde med renovationsselskabet R98 vil vi gerne have plads til flere containere i hver gård, så beboerne kan sortere affaldet. Vi har samlet 12 gårdfællesskaber der gerne vil gøre en ekstra indsats, siger Anja Puggaard.

Fælles transport

Og hvad så med trafikken? Jo, Anja Puggaard vil i foråret forsøge at få medarbejderne ved tre af Christianshavns store virksomheder til at tage den daglige køretur til arbejde op til revision. De tre store arbejdspladser er Miljøstyrelsen, Udenrigsministeriet og Unibank. Alene Unibank har 2500 ansatte i sit hovedsæde på Christianshavn. Mange af dem kører i bil og er dermed med til at forværre trafikproblemerne.

- Vi vil i første omgang have virksomhederne til at kortlægge medarbejdernes transport til og fra virksomhederne. Foreløbig har Unibanks personaleafdeling indvilget i at deltage. Miljøstyrelsen er allerede nået langt i retning af en mere miljøvenlig transport til arbejdet.

- Man kunne forestille sig at medarbejdere kunne arrangere fælleskørsel på tværs af de tre arbejdspladser. Det er tre ret identiske arbejdspladser hvad arbejdstider angår så der skulle være gode muligheder, siger Anja Puggaard.

Fremtiden

I fremtiden håber Anja Puggaard at en række af de projekter som hun har sat i værk, vil gro sig stærke. - Jeg ønsker at det økologiske grøntsagsmarked bliver permanent.Vi vil også gerne have affaldsprojektet til at køre, og så ville jeg være glad hvis jeg kan være med til at få ændret noget på trafikken. I dag skal man jo råbe hvis man vil snakke sammen ude på gaden.

Hun vil skabe ringe i vandet

Line Thastum, grøn guide i Herning, gør meget ud af at danne grønne netværk så miljøarbejdet kan brede sig også uden hendes hjælp.

Grøn guide for omkring 59.000 mennesker i Herning Kommune. Det er Line Thastums job.

Men hvordan rådgiver, inspirerer og hjælper man så mange mennesker til at tænke og handle grønt?

Line Thastum har valgt at fokusere på nogle særlige grupper for man kan alligevel ikke få alle indbyggere i tale på en gang.

Sammen med sin styregruppe har hun valgt Grønne Butikker og Grønne Daginstitutioner som nogle væsentlige indsatsområder. Samtidig gennemfører hun nogle samarbejdsprojekter med blandt andet HK i Herning, Herning Boligselskab, Herning Kommune, Green City Denmark og Energicenter Vest. Netop de fem organisationer udgør også Line Thastums styregruppe.

- Jeg vil gerne opbygge nogle netværk som så selv kan arbejde videre med grønne emner, siger den 41-årige grønne guide.

Grønne Daginstitutioner

De grønne daginstitutioner er et af Line Thastums netværk. Det startede som et projekt med syv daginstitutioner som ville lægge om til økologiske fødevarer.

Syv andre institutioner meldte sig hurtigt til så i dag har 14 institutioner lagt om til økologiske fødevarer. Ikke alt kan købes som økologiske produkter, men langt hovedparten kan.

Undervejs har Line Thastum samt en kost- og husholdningsøkonom holdt kurser om økologi for alle institutionerne.

- Økologi er den eneste måde vi kan sikre os at der ikke er sprøjterester i grøntsagerne og også sikre dyrevelfærden, siger Line Thastum.

Institutionerne er blevet så grebet af arbejdet at de har besluttet sig til at fortsætte ved at danne et Grønt Råd for Daginstitutionerne. Det sker i samarbejde med den grønne guide.

- Det kan godt være svært at arbejde med miljø hver for sig. Et grønt råd kan være en hjælp for institutionerne til at fortsætte arbejdet. Så kan det også medvirke til at arbejdet fortsætter også uden min hjælp.

Det andet store projekt som Line Thastum er involveret i, er de grønne butikker. Det er hendes opgave at vejlede butikkerne så de kan leve op til kravene til at være grøn butik. Butikkerne skal for eksempel gennemgå el-, varme- og vandforbruget, og de skal fremme miljømærkede og økologiske produkter. Line Thastum har allerede godkendt ni butikker som grønne butikker, heriblandt en hvidevareforretning, en fotohandel og et renseri. Hun venter også at hun inden længe kan godkende byens svømmehal som grøn "butik".

Miljøkampagne i boligkvarter

Det daglige arbejde som grøn guide er fyldt med kontakter til en masse forskellige mennesker.

- Jeg laver mange ting i samarbejde med andre parter i byen, for eksempel Kommunen, HK og boligselskabets miljøkoordinator. Der er jo ingen grund til at vi sidder hvert sit sted og hypper vores egne kartofler.

Et stort samarbejdsprojekt i 2001 bliver en miljøkampagne i et par boligkvarterer. Fire parter planlægger et samarbejde om det, nemlig Energicenter Vest, Herning Kommune, Herning Boligselskab og den grønne guide.

- Jeg tror et hovedbudskab i den kampagne bliver den grønne livsstil at man skal tænke på at slukke lyset, at købe sunde fødevarer, sortere sit affald, og så videre. Men projektet er ikke lagt helt til rette endnu.

- Vi har nogle tanker om at vi vil registrere deltagernes vaner både før og efter projektet, så vi kan se hvad der kommer ud af det, siger hun.

De enkle ting

Henne i bunden af Line Thastums kontor bugner reolerne af "grønne" brochurer om alt fra affald til økologisk byggeri. Det er en af den grønne guides opgaver at kunne levere relevant oplysningsmateriale om alle grønne emner.

Det er et lyst og moderne kontor i Hernings centrum, og de flotte omgivelser står på sin vis i kontrast til hvad Line Thastum står for.

Hun går ind for en beskeden livsstil hvor selvforsyning og et lavt forbrug er centralt. Det har hun og hendes familie selv praktiseret i mange år. Men det er ikke hendes stil at gå ud og "prædike miljø" til højre og venstre.

- Jeg prøver at være meget nede på jorden og tage fat i nogle enkle ting man kan gøre for miljøet. Man skal ikke proppe for meget i hovedet på folk så står de bare af. Men det hjælper når man selv praktiserer en grøn livsstil. Jeg kan jo fortælle folk hvad jeg selv gør, og så kan de tage stilling til hvad de vil gøre, siger hun. Med sig i bagagen har hun en økologisk jordbrugsuddannelse.

Så er der julehygge. Line Thastum inviterede herningenserne ud til en "grøn juletur" før jul. Foto: Grøn Guide Herning

Foran sig har Line Thastum en "dosmerseddel" for ugens arbejde. Den fortæller noget om hvor alsidigt en grøn guides arbejde er.

Øverst på sedlen står at hun skal udarbejde en lille rapport til Teknologirådet om "Grøn Jul", et projekt der omfattede en folder og en juletur som hun har gennemført med støtte fra rådet.

Så skal hun skrive et nyhedsbrev til de 14 daginstitutioner og et andet til de grønne butikker.

Hun skal skrive og redigere en "grøn brevkasse" som hun har i Herning Folkeblad hver 14. dag. Desuden skal hun lave et oplæg til en folder om grønne indkøb. Det er et andet samarbejdsprojekt med deltagelse af flere parter.

Hun skal forberede de grønne guiders fælles stand på Landsskuet i Herning til juni.

Hun skal også forberede noget efteruddannelse. Og så har hun lige fået en god ide.

- Jeg vil gerne have noget grønt med i vores lokalavis Herningbladet så jeg har tænkt mig at foreslå dem at jeg skriver et "ugens grønne tip".

- Det er nogle gange mit problem at jeg får så mange gode ideer, griner hun.

Kosmetik

En af hendes gode ideer var at komme ud og tale miljø med nogle unge piger. Det gjorde hun ved at tale om kosmetik på Herning Gymnasium.

- Der er simpelthen i tusindvis af kemikalier i kosmetik så jeg synes det er meget relevant. Der er også mange der er allergiske over for nogle af stofferne.

Et par af pigerne fra gymnasiet gennemførte bagefter en lille lokal undersøgelse i Herning af om man kunne få kosmetik uden de kritiske stoffer, og senere arrangerede Line Thastum en "lav din egen kosmetik-aften".

- Hvad vil du gerne efterlade dig i Herning når du slutter som grøn guide?
- Jeg vil gerne have dannet nogle netværk, realistisk set inden for daginstitutionerne og butikkerne.

Det grønne råd for daginstitutionerne vil jeg gerne have forankret så meget at det kan køre videre uden min hjælp. Jeg vil gerne have lavet "ringe i vandet".