| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fond - Årsberetning 2000

Kapitel 7
Udvalgte projekter

Folkemøde om Danmarks plan for en bæredygtig udvikling
Videofilm påvirker vandhaner
Den økologiske vagthund

Folkemøde om Danmarks plan for en bæredygtig udvikling

I januar 2001 blev en såkaldt DanmarksDeklaration afleveret til Regeringen og Folketinget. Den opremser 10 konkrete punkter og bud på hvordan man i Danmark kan arbejde frem mod en bæredygtig udvikling på det sociale og miljømæssige område. Deklarationen synes umiddelbart ikke af så meget i sin tynde pjeceform. Men den er alligevel et folkeligt input - underskrevet af mere end 80 organisationer, repræsenterende omkring 1 million danskere i miljø- og forbrugerorganisationer, virksomheder, kommuner, fagforbund med flere.

Deklarationen er blevet udarbejdet fordi Danmark skal aflevere en strategi for en national bæredygtig udvikling i 2002 til FN's topmøde om miljø og udvikling. Siden den store Rio-konference for snart 10 år siden har flere opfølgningskonferencer fastslået at alle lande skal inddrage deres befolkninger i denne proces. Men hvordan gør man det? Hvordan involverer man Danmarks befolkning i sådan et arbejde? Og hvad skal planen indeholde?

Det satte Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis - Øko-net - sig for at finde veje til. En proces der siden har været støttet af Den Grønne Fond i flere omgange. Blandt andet til ansættelse af en projektleder der kunne organisere et såkaldt ØkoTræf og varetage det efterfølgende arbejde med at udarbejde deklarationen.

ØkoTræffet bestod af fire dage i Roskilde i august 2000. En blanding af teltlejr, konference, praksis- og debat-arrangementer og underholdning hvor meningen var at det folkelige Danmark skulle indlede en debat om en national Agenda 21. Træffet formede sig som en markedsplads med næsten 20 forskellige workshops m.m.

På flere af disse møder blev det første udkast til DanmarksDeklarationen præsenteret. Et udkast der var forberedt af et såkaldt Agenda 21-råd på 41 personer nedsat af Øko-net som havde haft deklarationen til høring blandt flere organisationer umiddelbart før træffet.

På træffet deltog nu godt 5-600 mennesker, hovedsageligt fra grønne organisationer i debatten. Og selv om træffet således ikke i sig selv kan siges at repræsentere en samlet dansk stemme, var det alligevel et vigtigt element i hele processen bag DanmarksDeklarationen, fortæller projektleder Steen Puggaard.

- ØkoTræffet gav en masse input og stakkevis af notater fra diskussionerne. Men det vigtigste var at få fortalt at Danmark altså skal lave denne nationale plan hvad ikke mange vidste noget om. Og at det ikke handler om Lokal Agenda 21 som mange allerede er i gang med. Men at det derimod handler om at påvirke den danske regerings nationale strategi for at fremme en bæredygtig udvikling som almindelige mennesker altså skal have mulighed for at få indflydelse på.

- I sidste ende har ØkoTræffet altså været medvirkende til at vi senere kunne få de mange underskrifter på DanmarksDeklarationen, og at det videre arbejde med den nationale plan nu er på dagsordenen i en lang række folkelige bevægelser, siger Steen Puggaard.

Øko-net har nu fået nye bevillinger til at fortsætte processen og få flere til at underskrive deklarationen. Og sekretariatsleder Lars MyrthuNielsen mener at træffet var et godt udgangspunkt for den proces der skal fortsætte i det kommende år.

- Vi håber nu på at Regeringen og Folketinget bruger vores input, og at man vil diskutere DanmarksDeklarationen på højskoler, i organisationer og på de mange folkehøringer som Regeringen planlægger om en National Agenda 21 i den kommende tid, siger Lars MyrthuNielsen.

Videofilm påvirker vandhaner

Tre grønne guider med henholdsvis dansk, iransk og libanesisk baggrund blev opmærksomme på at vandforbruget var uforholdsmæssigt stort i københavnske boligområder med stor andel af flygtninge og indvandrere. Efterfølgende vandmålinger i en større ejendom og i en familieafdeling på et af Røde Kors' flygtningecentre afslørede et vandforbrug som var 2-3 gange højere end normalen.

- Vandmålere er en sjældenhed i danske lejeboliger, og især nyankomne kan foranlediges til at tro at rent vand er en uendelig og gratis ressource i Danmark. Derfor foregår eksempelvis opvask og skylning af grønsager ofte under rindende vand. Det skyldes at de mennesker har et andet forhold til vand end vi har herhjemme, og at de er vokset op med andre normer, siger grøn guide Bettina Fellov der sammen med sine guidekolleger beslut tede at gøre noget ved sagen. De formulerede et idéoplæg som fik opbakning fra den samlede gruppe af grønne guider i Københavns Kommune.

Og på den baggrund blev der taget kontakt til tre RUC-studerende der indvilligede i at realisere ideerne som en del af et eksamensprojekt. Den Grønne Fond bevilligede 28.500 kr. til en informationsvideo, og resultatet blev tegnefilmen "Spar på vandet" og to 30 sekunders videofilm.

Filmene blev testet på målgruppen, og det viste sig at vandsparebudskabet slog bedst igennem i de to korte videofilm. I grøn guide-netværket ønskede man herefter at professionalisere videomaterialet og at fremstille plakater og andet materiale som kunne skabe opmærksomhed om budskabet. Guiderne inviterede faglige kapaciteter fra Dansk Røde Kors, Boligselskabernes Landsforening, Københavns Vand og Center for Tværfagligt Boligarbejde til et fællesmøde hvor man besluttede at gå sammen om at udvikle en vandsparekampagne målrettet flygtninge og indvandrere. Målet er nu at producere to dialogfri videofilm som i et pædagogisk billedsprog giver gode vandspareråd. Den ene skal handle om og udspille sig på et flygtningecenter, og den skal vises til nyankomne flygtninge. Den anden skal vise scener fra en privat husholdning og ønskes, via boligforeningerne, distribueret til almene boliger.

Med Den Grønne Fonds bevilling i 2000 fik netværket af grønne guider i Københavns Kommune skabt grundlaget for en kommende, målrettet indsats i forhold til at begrænse etniske minoriteters vandforbrug. Ifølge Bettina Fellov er det ambitionen at der gennemføres en landsdækkende indsats på området som senere kan blive fulgt op af lignende aktiviteter i relation til bl.a. elforbrug og affaldshåndtering hvor problemstillingen er den samme.

Den økologiske vagthund

Der kan være lang vej fra forkromede målsætninger på miljøområdet til konkrete handlinger som resulterer i målbare og tilfredsstillende resultater. Det er bl.a. dette faktum som berettiger eksistensen af Det Økologiske Råd. DØR ser det som sine hovedopgaver dels at inspirere politikerne til at vedtage bæredygtige love og derefter arbejde for at lovgivningen virkeliggøres efter hensigten, og dels at udvikle den økologiske bevidsthed i befolkningen. Sådan har det været siden rådets spæde start i 1991. Fra og med 1995 har DØR modtaget driftstilskud fra Den Grønne Fond, og DØR fremstår i dag som en slagkraftig organisation med aktiviteter og indflydelse både herhjemme og i EU. Rådet hvis målgrupper primært er beslutningstagere, studerende og forskere på de højere uddannelsesinstitutioner samt opinionsdannere, er bredt respekteret for sine analyser, forslag og debatindlæg som tilstræbes altid at hvile på et solidt fagligt grundlag.

Helhedstænkning er et nøgleord for DØR der under overskriften "Virkemidler til en bæredygtig udvikling" i 2001 vil fortsætte det allerede påbegyndte arbejde for at sikre at miljøaspekter i fremtiden tænkes ind i alle politikområder. Under dette tema fokuserer DØR på tre virkemidler: grøn skattereform, offentlig grøn indkøbspolitik og miljømærkning.

- Vi vil gøre vores til at regeringens handlingsplan for en bæredygtig udvikling som lanceres i juni 2001, indeholder effektive virkemidler og målbare målsætninger. Tidligere handlingsplaner om f.eks. vandmiljø og pesticider har nok haft ambitiøse mål, men de blev ikke fulgt af effektive virkemidler og har derfor ikke haft den ønskede effekt. Den fejltagelse ønsker vi ikke at man begår igen, fastslår Christian Ege Jørgensen, sekretariatschef i DØR.

DØR er ligeledes aktive på en række andre felter, bl.a. på kemikalieområdet hvor rådet i samarbejde med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, den europæiske paraplyorganisation European Environment Bureau, og den tilsvarende forbrugerorganisation, BEUC, står bag den internationale kampagne, Chemical Awareness som går tæt på EU's kemikaliepolitik og har skabt en frugtbar europæisk debat.

Fælles for DØR's mange aktiviteter er ønsket om at påvirke udviklingen i en bæredygtig retning. Det gælder for rådets arbejde med bl.a. integration af miljøaspekter i EU's landbrugsreform, fremme af økologisk landbrug, energibesparelser, tiltag på klimaområdet og beskyttelse mod kvælstofforurening. DØR har ligeledes markeret sig med forslag til en bæredygtig trafikpolitik, herunder med initiativer til begrænsning af skadelig dieseludstødning fra busser og lastbiler.

- Det er flot at man i Danmark finansierer en organisation som Det Økologiske Råd hvor vi ikke holder os tilbage for at bide den hånd der fodrer os. Politikerne er heldigvis godt klar over at der er behov for kritikere og vagthunde der kan virke som modvægt til erhvervslivets pres og samtidig understøtte et stigende befolkningskrav om helhedstænkning og en bæredygtig økologisk samfundsudvikling, siger Christian Ege Jørgensen.