| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Det dansk-grønlandske miljøsamarbejde
At høste af landets vildtlevende ressourcer har gennem generationer været af vital
betydning for det grønlandske folk. Vi har levet i - og med naturen. Hvis fangstdyrene
udeblev en vinter kunne det medføre sult og i værste fald død på bopladsen. Naturen
var stor og fangstredskaberne havde begrænset effektivitet. På denne måde var der
gennem generationer en form for ligevægt mellem inuit og fangstdyrene. Fangsten blev
bæredygtig, selv om bæredygtighedsbegrebet ikke var opfundet.
Omstillingen til det moderne grønlandske samfund har vendt op og ned på dette billede
i løbet af få tiår. Befolkningstallet er eksploderet, transportmidler og
fangstredskaberne er revolutioneret. Den moderne fanger skal ikke blot dække familiens
behov for mad og tøj. Nu skal fangsten øges, således at den også kan omsættes til
fjernsyn, vaskemaskine og andre velfærdsgoder. Med hurtige både og gode våben er der
lagt et større pres på fangstdyrene. Et pres der kræver politisk handling for at undgå
overudnyttelse. Kundskab om bestandsstørrelser, dynamik og trækmønstre er afgørende
faktorer for at vurdere, hvor stort fangsttrykket kan være. At have balance i naturen er
nødvendigt, hvis fangst og jagt skal blive ved med at være en integreret del af
grønlandsk økonomi samt et centralt element i grønlandsk kultur.
Omlægningen af den grønlandske fangerkultur har også skabt et behov for en
forsvarlig håndtering af det affald et moderne forbrugersamfund producerer. Det
dansk-grønlandske miljøsamarbejde har givet et godt skub til, at vi i Grønland bliver
stadig bedre til at håndtere vort eget affald. Den viden, de færdigheder og de
holdninger der skal til for at drive en tidssvarende affaldshåndtering har de
grønlandske kommuner med engagement taget til sig.
Gennem det dansk-grønlandske miljø-samarbejde arbejder Danmark på rigsfællesskabets
vegne for, at den industrialiserede del af verden tager ansvar for den
grænseoverskridende forurening. Havet og luften omkring Grønland er en stærk indikator
på de miljøproblemer, der som en boomerang vil ramme de lande, hvor forureningens kilde
findes. De grænseoverskridende miljøgifte finder vi specielt i vore fangstdyr. Her er
miljøgiftene ikke kun en videnskabelig indikator, men et meget nærværende
sundhedsproblem - kendt som "Det arktiske dilemma" - for den grønlandske
befolkning. En global løsning på den grænseoverskridende forurening vil derfor give en
betydelig lokal sundhedsfremmende effektogså i Grønland.
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Alfred Jakobsen
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|