| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det dansk-grønlandske miljøsamarbejde

Miljø- og naturbeskyttelse i Grønland

Miljø- og Energiministeriet yder gennem bistandsprogrammet Dancea støtte til en række konkrete miljø- og naturprojekter i Grønland. Disse projekter og deres grønlandske sammenhæng er beskrevet nærmere i denne bog.

Dancea-projekterne udgør et væsentligt og praktisk orienteret element i det danskgrønlandske samarbejde om miljø og naturbeskyttelse. Dancea-ordningen bygger på et fælles ansvar inden for Rigsfællesskabet for miljø- og naturbeskyttelse og en respekt for hjemmestyreordningens autonomi og de særlige arktiske forhold i Grønland. Miljøbistandsprogrammet Dancea er således en del af Danmarks opfølgning på FNs målsætning om bæredygtig udvikling - også i den arktiske del af Rigsfælleskabet.

GRØNLANDSK-DANSK MILJØSAMARBEJDE

Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret for naturbeskyttelse i Grønland i forbindelse med oprettelsen af hjemmestyret i 1979. I 1989 blev ansvaret for miljøbeskyttelse overført til hjemmestyret og i 1992 blev kompetencen vedrørende havmiljøet omkring Grønland ud til 3-sømilegrænsen overført til Grønlands Hjemmestyre.

Grønlands Hjemmestyre har siden da gjort en stor indsats for at forbedre vidensgrundlaget på miljø- og naturbeskyttelsesområdet og hjemmestyret har i forbindelse med overtagelsen af miljø- og naturbeskyttelsen i Grønland oprettet forvaltninger til både naturbeskyttelse og miljøbeskyttelse og vedtaget en række love, bekendtgørelser m.m. på miljø- og naturbeskyttelsesområdet.

Efter overdragelsen til hjemmestyret har Danmark og Grønland iværksat såvel formelle som uformelle kontakter og netværk på miljø- og naturområdet.

På det formelle plan har den danske miljø- og energiminister og det grønlandske landsstyremedlem for miljø underskrevet fælleserklæringer om samarbejde og igangsættelse af en række initiativer til fremme af miljø- og naturbeskyttelsen i Grønland.

Der er endvidere nedsat et kontaktudvalg, der består af direktørerne fra Direktoratet for Miljø- og Natur i Grønland samt Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i Danmark, hvor man mødes ca. en gang om året og drøfter fælles problemstillinger, udveksler erfaringer m.m. Kontaktudvalget og de årlige møder har medvirket til at skabe en række uformelle, men værdifulde kontakter på embedsmandsplan mellem grønlandske og danske embedsmænd.

I forbindelse med Miljø- og Energiministeriets administration af støttemidler til Grønland og Arktis har miljø- og energiminister Svend Auken i 1994 nedsat "Det rådgivende udvalg for Arktis", der rådgiver Miljøstyrelsen i forbindelse med administration af støtteordningen, det nuværende "Dancea".

Der nedlægges jævnligt isbjørne i alle dele af fangerområderne.

DET ARKTISKE MILJØSAMARBEJDE - AEPS, 1991

Miljøsamarbejdet i Arktis mellem de otte arktiske lande (Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA) blev formaliseret i 1991 med vedtagelsen af den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (AEPS). Baggrunden var en voksende bekymring for det arktiske miljø og mistanke om, at vind og havstrømme førte farlige stoffer fra de industrialiserede lande til Arktis. Da der var frygt for, at disse stoffer via fødekæden ophobes i den arktiske befolkning på grund af deres traditionelle kost, er der fra dansk-grønlandsk side deltaget aktivt i dette samarbejde siden 1991.

Det arktiske miljøsamarbejde er siden blevet udbygget og konkretiseret på miljø-ministermøder i Grønland i 1993, i Canada i 1996 og i Norge i 1997. I juni 2001 var det 10 år siden, at den arktiske miljøstrategi blev vedtaget, og Finland fejrede begivenheden ved at afholde et jubilæums-møde i den selvsamme by, Rovaniemi, hvor strategien i 1991 blev underskrevet. I mødet deltog ministre og højtstående embedsmænd fra de arktiske lande. Endvidere deltog EU, UNEP, observatørlande m.m. i jubilæet.

I 1996 blev Arktisk Råd oprettet. Der var bl.a. et ønske fra Danmark-Grønland om, at det arktiske samarbejde ud over miljøsamarbejdet også kom til at dække områder, som økonomisk vækst, handel, fangst, uddannelse, transport m.m. Det arktiske miljøsamarbejde og de arktiske miljøarbejdsgrupper fortsætter uforandret, men nu under Arktisk Råds rammer.

RIO-KONFERENCEN I 1992

Året efter at den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (AEPS) var blevet vedtaget, blev der i 1992 afholdt en FN konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro.

Som opfølgning på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro besluttede Folketinget i 1993 at følge op på FN's målsætning ved at oprette en økonomisk ramme for dansk miljøbistand, der i dag kaldes for Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen. Danmark har siden 1993 udbygget sin miljøbistand, og det er besluttet, at den samlede økonomiske ramme frem til år 2005 gradvist skal stige til 0,5 % af den danske bruttonationalindkomst. En del af miljøbistanden udmøntes i Miljøstyrelsens tre programmer: Miljø-bistand Nord - Dancea, Miljøbistand Syd - Danced og Miljøbistand Øst - Dancee.

At være fanger er et af de mest fleksible erhverv i verden.

MILJØBISTAND NORD - DANCEA

I februar 1994 vedtog regeringen "Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø". Delstrategien tog udgangspunkt i den internationale arktiske miljøstrategi (AEPS), der blev vedtaget af Danmark og de øvrige arktiske lande i Rovaniemi, Finland, i 1991. Denne strategis hovedelementer omfatter beskyttelse af menneskene i Arktis med accept af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvor kulturelle behov så vidt muligt indpasses. Strategien har endvidere til formål at beskytte, genoprette og overvåge det arktiske miljø og som endeligt mål at eliminere forureningen af Arktis.

De konkrete finanslovsbestemte rammer for Dancea-aktiviteterne er siden 1994 løbende tilpasset den viden og de opgaver som bl.a. tidligere års Dancea-projekter har været med til at afdække.

Det overordnede formål for Dancea er stadig i overensstemmelse med den internationale arktiske miljøstrategi og sigter bl.a. på miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer, på naturbevarelse samt på forebyggelse og begrænsning af forureningen af miljøet i Arktis.

Dancea har siden 1994 ydet en væsentlig støtte til projekter og aktiviteter, der har kortlagt spredningen gennem luft og hav af forurenende og svært nedbrydelige stoffer fra den vestlige verden til Arktis samt dokumenteret at disse stoffer - via fødekæden - ophobes i høje koncentrationer i den arktiske befolkning. Danmark-Grønland har haft formandskabet for den arbejdsgruppe om menneskelig sundhed, der har undersøgt koncentrationerne af det formodede kræftfremkaldende giftstof PCB i blodet, og som har påvist, at østgrønlandske mænd har meget høje koncentrationer af dette stof i blodet

DANCEA-STØTTE TIL PROJEKTER I GRØNLAND

Dancea har siden starten i 1994 ydet støtte til projekter til bedring af natur- og miljø-beskyttelsen i Grønland og i de senere år er denne indsats styrket kraftigt. Dette skyldes øget viden om miljø- og naturproblemer i Grønland, en voksende miljøbevidsthed i det grønlandske samfund og en konkret indstilling fra Folketinget. I forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat i maj 1999 vedtog tinget bl.a., at indsatsen i Arktis skal styrkes med særlig vægt på Grønland. Miljø-og Energiministeriet har over Dancea-rammen støttet projekter med direkte relation til det grønlandske samfund. Der er tale om tre indsatser. For det første projekter som opbygger og styrker vidensgrundlaget i Grønland på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, og dermed danner grundlaget for en miljø- og naturforvaltning og endvidere indirekte grundlag for implementering af en række internationale aftaler. For det andet konkrete indsatser i Grønland fx til indførelse af miljøacceptabel affaldshåndtering og -bortskaffelse. For det tredje - men ikke mindst væsentlige - støtte til information og undervisningsmateriale om naturen og miljøet.

En række af Dancea-projekterne i Grønland er nærmere beskrevet i denne bog.

En del af de valgte projekter omhandler den levende natur og udnyttelsen af denne, men dette afspejler alene, at Dancea gennem årene har støttet en lang række projekter inden for dette emneområde. Det danskgrønlandske miljøsamarbejde rækker videre og dækker tillige væsentlige felter inden for bolig-, energi- og sundhedsområdet samt formidling og debatskabende aktiviteter. De valgte historier afspejler derfor ikke bredden i den samlede indsats.

Mange steder i Grønland foregår der en fortsat udvikling af fiskeriet.