| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det dansk-grønlandske miljøsamarbejde

Små dyr med stor betydning

Grønlandsk stylteflue (Datichopus groen-landicus).

I Danmark er der adskillige reolmeter med populære bøger om natur af enhver slags, og der kommer stadig flere. Naturen som underholdning. Naturen som bevidsthedsudvidelse.

I Grønland er der begyndt at dukke felthåndbøger op om forskellige dele af den grønlandske flora og fauna. De bøger, der har set dagens lys indtil nu, er om de store dyr. Om fugle, pattedyr, fisk. De spektakulære dyr. Ikke et ord om de mindst lige så vigtige smådyr - insekterne for eksempel.

Derfor søgte og fik forlagsredaktør Inger Hauge fra forlaget ATUAGKAT i Nuuk, penge fra Dancea til at udgive en bog om insekter og andre smådyr i Grønland.

"Udgangspunktet er, at folk overhovedet ikke ved noget om smådyr på land eller i ferskvand på Grønland. Formålet er, at skabe den absolut første mulighed for at interesserede, som går i fjeldet i Grønland, kan finde ud af, hvad man finder i naturen", sådan siger Jens Böcher, der er forfatter til bogen. Han har gennem en pæn del af en menneskealder forsket i Grønlands insekter, specielt billerne.

Der mangler i den grad felthåndbøger og andre populære bøger om Grønlands natur. Efter Jens Böchers mening er situationen langt værre, end den var i Danmark for 50 år siden. "Samtidig", siger Jens Böcher, "er det for mig, der har arbejdet med grønlandske insekter i masser af år, en kærkommen lejlighed til at gøre status over, hvor langt man er nået. Jeg har fx skrevet en afhandling om grønlandske biller. Det er en gruppe insekter, hvor der virkelig er noget at tage af. Man kan fortælle om livscyklus, om biologi, udbredelse på en helt anden måde end fx fluer og myg, hvor man nærmest ikke ved noget som helst."

Ejendommeligt at hverken forskere - klask - eller almindelige dødelige - klaskhar kendskab til myg og fluer. Det er således et tomrum, der udfyldes med Jens Böchers "Insekter og smådyr i Grønland".

Der er simpelthen tale om opsamling af viden, som hidtil har været ukendt for grønlænderne og andre, der er interesseret i den grønlandske natur.

Videnskab for menigmand

Som det er nu, er al viden samlet i alle mulige videnskabelige afhandlinger, som ikke er tilgængelige for menigmand. Det er umuligt for den almindeligt interesserede at få svar på nogen som helst spørgsmål om disse dyr. Af praktiske grunde er der sat en undergrænse ved de organismer, der ikke kan ses i lup. Og der er ikke kun tale om at sætte navn på dyrene. Tag nu fx den grønlandske sommerfugl Fjeldspinderen. Den lever størstedelen af sit liv som larve. 6 år som larve, nogle få uger som puppe og voksen. De 6 år som larve overvintrer den på steder med sparsom vegetation, ofte næsten uden snedækning. Jens Böcher: "Larven forbereder sig på vinterdvalen ved at danne sukkerholdige stoffer fx glycerol. Udrustet med disse i blodet er den i stand til at tåle, at kropsvæsken fryser, og den overlever i hvert fald temperaturer ned til -70°C."

Samme princip som når man fylder frysevæske i bilens kølesystem.

Jens Böcher

Jens Böcher fortsætter: "I begyndelsen af den 7. sæson sker forpupningen. Voksenlivet er meget kortvarigt, ca. 24 timer. Den tykke stillesiddende hun, der har reducerede vinger og flyvemuskler, udsender straks efter klækningen fra puppen duftstoffer, der tillokker hanner. Få timer efter parringen lægges ca. 100 æg, oftest på den forladte puppekokon. Ingen af de voksne indtager føde. Hannen dør straks efter parringen, hunnen straks efter æglægningen."

Som et filmmanuskript med en god instruktør!

Jens Böcher er for tiden i færd med at lave en udstilling om insekter i Grønland for at udbrede kendskabet til disse små dyr.

Det er et forsøg på at få folk til at forstå, at det er en verden af skønhed og utrolig spændende oplevelser.", siger Jens Böcher. Initiativet til udstillingen er kommet fra Georg Nyegaard, der er museumsleder i Qaqortoq.

Insektliv

To af de mest velkendte grønlandske insekter er de to arter af humlebier: polar-humlebi og nordlig humlebi. Det er nærmest umuligt i felten at kende forskel på de to humlebiarter, men det kan de selv!

Tehama bonifatella er et græsmøl, der sidder på blomst af kragefod.

Jens Böcher: "Der eksisterer et mærkeligt forhold imellem de to grønlandske humlebiarter, idet nordlig humlebi er redesnylter hos polar-humlebi. Man finder aldrig arbejdere af nordlig humlebi, mens polar-humlebi altid producerer arbejdere, om end færre, jo nordligere den forekommer. Om foråret kommer nordlig-dronningerne senere frem fra overvintringen end polardronningerne. Når polar-dronningen har bygget rede og er i gang med at opfostre larverne, trænger nordlig-dronningen ind i dens rede, dræber polar-dronningen og overtager boet. Herefter fungerer polar-arbejderne som slaver for nordlig dronningen og hendes yngel, der imidlertid kun består af droner og nye dronninger."

Bogen "Insekter og smådyr i Grønland" er samtidig en del af et nyt syn på naturen. Mens der hidtil i Grønland ikke har været direkte brug for at have indsigt i insekternes verden, er naturen nu til dags i stigende grad blevet en se-på-natur. Bymennesket i naturen.

"Det er mit lønlige håb", slutter Jens Böcher, "at folk i deres fritid går ud og indsamler insekter i deres nærhed. Det er jo det, man i Danmark har opbygget viden om insekterne på."

Fjeldspinder, Gynaephora groenlandica. Filææljds Tegning: Jakob Sunesen

Edderkoppen enghjulspinder (Larinoides patagiatus).