| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det dansk-grønlandske miljøsamarbejde

Fra losseplads til moderne affaldsbehandling

Affald har hidtil været et stort problem i Grønland. Nu er der lagt en plan for håndteringen af affaldet. Stikordene er: Forbrænding, fjernelse, deponering.

Selv om der ikke er veje mellem de grønlandske byer er det betydelige mængder af køretøjer, der havner på lossepladsen, bl.a. fra bygge- og anlægssektoren.

"Der er blandt andet sket det, at vi har fået et nyt forbrændingsanlæg, hvilket betyder, at vi ikke længere deponerer det brændbare affald, men brænder det af og får varme ud af affaldet." Jesper Møller, kommuneingeniør i Sisimiut (Holsteinsborg) har svært ved at skjule sin stolthed, og personligt forstår jeg ham. For to år siden stod jeg på nøjagtigt samme sted på lossepladsen. Men mens jeg den gang kiggede ud over et bjerg af affald i op til et par meters højde dækkende et par hundrede kvadratmeter, er der nu et plant område med en grøft. Grøften vender vi tilbage til. Alt affaldet er brændt af i byens splinternye affaldsforbrændingsanlæg. Tilbage står 10 Bigbacs med flyveaske på nogle paller. Også flyveasken vender vi tilbage til.

Igennem mange år har håndtering af affald været et tilsyneladende uløseligt problem i de grønlandske byer og bygder. Men siden midten af 90erne har Grønlands Hjemmestyre arbejdet målbevidst for at bedre situationen og i 1996 udarbejdede konsulentfirmaet Carl Bro A/S med støtte fra Dancea en overordnet plan for affaldsbortskaffelse i Grønland. Grønlands Landsting tog planens hovedprincipper til efterretning, og siden er der sket meget. Hjemmestyret har afsat midler til den kommunale affaldssektor og Dancea har støttet en række kommunale projekter.

Pengene er bl.a. brugt til det nye forbrændingsanlæg i Sisimiut. Her blandes byggeaffald med husholdningsaffald til en ensartet masse, således at forbrændingen bliver jævn. Anlægget er computerstyret og betjenes af en enkelt person, som sidder omgivet af videoskærme, der viser de centrale dele af anlægget. Et af skærmbillederne synes at være et kig ind i helvedes forgård.

Et kæmpemæssigt elektrofilter renser røgen, for at man kan opfylde de miljøkrav, der er opstillet af Direktoratet for Miljø og Natur. Indtil videre deponeres slagger og flyveaske med dets indhold af tungmetaller. Indholdet af bly og specielt kobber ligger betydeligt højere end tilsvarende anlæg i Danmark. Hvorfor, spørger jeg? "Vores sortering af affaldet er slet ikke god nok endnu. Vi skal blandt andet have elektronikaffaldet sorteret fra og vores lavenergipærer osv.", svarer Jesper Møller, der vurderer at mængden af affald pr. indbygger i Grønland er den samme som i Danmark. Køb-og-smid-væk er en lige så dårlig vane i Grønland som i Danmark.

Miljøfarligt affald

For at nedsætte netop de mest belastende dele af affaldet er det planen at oprette en fuldt moderne modtageplads for farligt affald. Det kræver sortering, hvad der slet ikke er tradition for i Grønland. I samarbejde med Hjemmestyret er der lagt op til en kampagne om sortering af affald.

Men hvad skal der ske med flyveasken? Direktoratet for Miljø og Natur undersøger forskellige muligheder. Den mest sandsynlige løsning er, at flyveasken deponeres på et sikkert sted i Grønland.

I et eksamensprojekt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er det netop blevet undersøgt, om dette depot kunne ligge i Sisimiut. En dal tæt ved Sisimiut forbrændingsanlæg er blevet undersøgt. Dalen er beliggende uden for oplandet til vandsøerne. Over grundfjeldet ligger der sand og grus. Ifølge projektet kan det anbefales at anlægge et depot til slagger og flyveaske, hvis der ikke kan findes andre anvendelsesmuligheder. Deponering er den sidste endestation for stoffer, der nu er blevet så koncentrerede, at de ikke kan indgå i klodens kredsløb.

Det barske grønlandske klima fjerner ikke alle spor.

Fjernvarme - tak!

For enden af forbrændingsanlægget står der 12 ventilatorer, som sender varme direkte ud til snespurvene. Det irriterer tydeligvis Jesper Møller. "Som det er nu, anvender vi kun 25% af den varme, der udvikles i forbindelse med afbrænding af affaldet. Varmen sendes ind i byens fjernvarmesystem. Det står øverst på min ønskeseddel at få udvidet fjernvarmenettet", siger Jesper Møller.

Dette er imidlertid en bekostelig affære. 1 meter fjernvarmeledning koster 5.700 kr.

Og så tilbage til grøften. Ved mit tidligere besøg talte jeg med professor Arne Villumsen fra DTU om, hvordan tungmetaller sivede ned gennem jordlagene under lossepladsen. Det var på det tidspunkt ved at blive kortlagt, hvordan fronten af tungmetaller langsomt men sikkert bevægede sig mod havet.

Nu hvor en del af lossepladsen er blevet ryddet, er der samtidig gravet en grøft, som  leder vandet direkte mod havet. Tungmetallerne fra tidligere tiders synder bevæger sig fortsat mod havet, men ikke som hidtil med stadig større koncentration.

I løbet af de næste år vil alle grønlandske byer have forbrændingsanlæg for affald.

Anlægget i Sisimiut er ikke enestående. Tre af de store byer har forbrændingsanlæg: I Nuuk (Godthåb) har forbrændingsanlægget været i drift i 12 år, i Qaqortoq (Julianehåb) i tre år. Og i Aasiaat (Egedesminde), Maniitsoq (Sukkertoppen) og Ilulissat (Jakobshavn) er man i gang med at projektere tilsvarende anlæg. Inden for en kortere årrække vil der være forbrændingsanlæg i alle større byer.

Forbrænding først

På den centrale plads i Nuuk, lige ved siden af det store nye kulturhus Katuaq, holder Grønlands kommunernes landsforening (KANUKOKA) til. Jens Romerdahl er seniorkonsulent for teknik, miljø og boliger. Han har været med til at planlægge affaldshåndteringen i Grønland med Martha Labansen som den ansvarlige chef.

"Strategien er lagt ud fra den handlingsplan, som Hjemmestyret fik sat i værk i 1996", siger Jens Romerdahl. "Det første indsatspunkt var etablering af forbrændingsanlæg for at fjerne det affald, der fylder og syner mest."

Papir og spildolie er med til at fremme forbrændingen. "Vi brænder mest muligt af til gavn for varmeproduktionen i Grønland frem for at sejle det over Atlanten", siger Jens Romerdahl.

Næste etape bliver at gøre noget ved det miljøfarlige affald. Alle kommuner har allerede i en del år afleveret miljøfarligt affald til firmaet MOKANA i Aalborg, bl.a. biler og kemikalier.

Flyveasken og slaggerne sejles ikke til Danmark. "Jeg ser for mig, at slagger kan bruges til vejbygning på steder, hvor vejen ikke vaskes igennem af smeltevand. Flyveasken skal sandsynligvis deponeres", siger Jens Romerdahl.

Sæt pris på mijøet

Gør miljøbistandsmidlerne en forskel? "Ja", svarer Jens Romerdahl med fast stemme. "Et forbrændingsanlæg til fx Sisimiut koster 25- 30 millioner kr. Finansieringen deles lige mellem Hjemmestyret og kommunerne. Et tilskud fra den danske stat til kommuneandelen på et antal millioner kan betyde, at beslutningen tipper til den positive side."

Kommer der på et tidspunkt kildesortering af affald i Grønland? "Det er jo alles drøm", slutter Jens Romerdahl. "Jeg tror selv på, at der kommer noget i den retning."

I Danmark anvendes mere end 5% af den samlede nationale indtjening til renere luft, spildevand, affald og andre miljøopgaver.

Også på affaldsområdet ligner Grønland mere og mere den anden del af Rigsfællesskabet.

Tidligere var lossepladserne domineret af olietromler. Her affaldspladsen - dumpen - i Qeqertarsuaq (Godhavn), 1991. Et særligt problem er lagre af olietønder efterladt af ekspeditioner i fjerntliggende egne.