| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af plastdrikkebægre

3. Data om bægrene og deres livsforløb

3.1 Specifikation af basale data

Dette afsnit indeholder basale data om de fire bægre samt beskrivelser af deres livsforløbet til brug for miljøvurderingen og de efterfølgende økonomivurderinger.

Tabel 3.1. nedenfor indeholder oplysninger om producenter, forhandlere, produktionssted, og pris ved levering i København. Alle oplysninger stammer fra producenterne og forhandlerne af bægrene.

Tabel 3.1:
Basale oplysninger om de fire bægre, som indgår i undersøgelsen

Tabel 3.2. nedenfor angiver basale produktions- og anvendelsesdata om de fire bægre, herunder vægt, transportemballage, spild ved produktion, vand-, energi- og sæbeforbrug ved vask, transportafstande m.v. De fleste af oplysningerne er indhentet fra producenterne og forhandlerne af bægrene. Enkelte data er anslået ud fra de indhentede oplysninger.

F.eks. er energiforbruget for éngangsbæger 1 anslået til det samme som for éngangsbæger 2, da det ikke var muligt at fremskaffe konkrete oplysninger fra producenten af éngangsbæger 1. Størrelserne af lastvognene er anslået hvor der ikke er modtaget konkrete oplysninger, herunder lastvogne til transport at plastgranulat til produktionssted. Oplysninger i parentes og kursiv indeholder specielle forudsætninger der opstillet til brug for miljøvurderingen. Der er redegjort nærmere for disse forudsætningers begrundelse i kapitel 4.

Tabel 3.2.
Basale ressource- og produktionsdata om de fire bægre

Kilder til ovenstående informationer har primært været følgende personer hos producenter og leverandører:

3.2 Bægrenes livsforløb

På de følgende tre sider er plastbægrenes livsforløb, fra vugge til grav illustreret. De to første diagrammer illustrerer genbrugsbægrenes livsforløb dels ved "stationær vask", dels ved "mobil vask". "Stationær vask" står for det scenarie, hvor genbrugsbægrene efter brug bringes til et centralt vaskeri ca. 10 km fra brugsstedet, og derefter redistribueres for næste anvendelse. "Mobil vask" står for det scenarie, hvor et mobilt vaskeri flyttes tæt på brugsstedet, og vasken således foregår ved brugsstedet. Herved overflødiggøres transporten af bægrene. Det tredje diagram illustrerer engangsbægrenes livsforløb.

Som det fremgår er bægrenes livsforløb, både for éngangsbægre og genbrugsbægre, principielt identiske fra udvinding af råvarer frem til anvendelse. For alle bægrene gælder at de fremstilles ud fra plastgranulat, der er baseret på olie og naturgas. Granulatet smeltes og formes i sprøjtestøbemaskiner og transporteres derefter til forhandlere, der derefter distribuerer bægrene til brugsstedet, hvor bægrene anvendes. Undervejs emballeres bægrene i forskellige former for emballage, bl.a. plastposer, bølgepapkasser placeret på EURO-paller med strækfolie omkring.

Efter anvendelse adskiller de to typer bægres livsforløb sig. Éngangsbægrenes kasseres via plast-affaldssække og bringes typisk til forbrændingsanlæg med energiudnyttelse, subsidiært til materialegenvinding.

Genbrugsbægrene derimod indsamles i plastkasser og bringes til et vaskeanlæg, der enten kan være et stationært anlæg, der er placeret i nogen afstand fra brugsstedet, eller være et mobilt anlæg, der er placeret ved brugsstedet. Efter vasken distribueres genbrugsbægrene tilbage til brugsstedet. Vaskeanlægget tilføres vand, sæbe og afspændingsmiddel, hvadenten der er tale om stationært eller mobilt vaskeanlæg. Begge anlæg har afledning af spildevand til rensningsanlæg via kloak.

Den mængde genbrugsbægre der kasseres på grund af brækage eller slid føres enten til forbrænding eller materialegenvinding. Der er ikke taget stilling til hvilke produkter det genvundne materiale anvendes til, men ifølge lovgivningen må det ikke anvendes til levnedsmiddelemballager og derfor heller ikke til nye drikkebægre.

Figur 4:
Model 1A: Genbrugsbæger, stationær vask

Figur 5:
Model 1B: Genbrugsbæger, mobil vask

Figur 6:
Model 2: Engangsbægre

3.3 Beregning af triptal

To parametre er vigtige for at vurdere et genbrugssystems funktion, "returneringsprocent" og "triptal".

Returneringprocenten er den andel af de anvendte produkter, i dette tilfælde bægre, der returneres til fornyet anvendelse i genbrugssystemet. Triptallet er det antal gang de pågældende produkter cirkulerer i genbrugssystemet.

I figur 7.1 nedenfor er de principielle faser i et genbrugssystem illustreret med angivelse af de betegnelser der er anvendt for at beregne triptallet.

Fra produktionen føres bægrene til brugsstedet hvor de fyldes, tømmes og returneres. Fra brugen af bægre vil en del af bægrene blive kasseret eller på anden vis ført ud af genbrugskredsløbet, hvor det enten går til affaldsbortskaffelse, materialegenvinding eller brug uden for genbrugssystemet.

I genbrugssystemet vil der være et "internt svind", som enten skyldes brækage, slid eller urenheder.

Figur 7.1:
Skematisk forløb af bægre i genbrugssystem

Ved beregning af triptallet anvendes følgende definitioner:

Definition af begreber:

Det bemærkes, at triptallet må betegnes som "teoretisk og gennemsnitligt" når det er baseret på data om internt og externt svind ved en enkelt eller nogle få anvendelser, idet bægrene ikke nødvendigvis når at trippe et tilstrækkeligt antal gange. Dette er f.eks. tilfældet i afprøvningen på Lyngby Stadion, der er gennemført i forbindelse med dette projekt.