| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af plastdrikkebægre

2. Projektforløb og metode

2.1 Projektfaser

Projektet blev indledt med at fastlægge den "funktionelle enhed" for miljøvurderingen og for projektet som helhed, så man havde en klar definition af på hvilket grundlag de 4 bægre blev vurderet.

Den "funktionelle enhed" blev fastlagt til:

"Distribution af 0,4 liter drikkevare ved hjælp af plastbægre ved et større arrangement i København"

For det første afgrænsede den funktionelle enhed undersøgelsen til kun at omfatte plastbægre, da disse foretrækkes af sikkerhedsmæssige og håndteringsmæssige grunde ved større arrangementer.

For det andet skal de alle rumme den samme mængde drikkevare, så de kan udføre samme funktion. Der har været tradition for at det mest skænkede drikkevare, fadøl, blev skænket i 0,4 liter i engangsbægrene, hvilket derfor blev valgt som funktionel enhed. Bægrene har et noget større bruttovolumen, hvilket gælder til randen. Dette kan der imidlertid ikke tages som udgangspunkt, da bægrene ikke kan fyldes så højt uden at der opstår spild ved distributionen.

På baggrund heraf blev der udvalgt to genbrugsbægre og to éngangsbægre blandt de bægre der findes på markedet. På det tidspunkt var der to mulige genbrugsbægre, nemlig et klart genbrugsbæger af polycarbonat (PC), og et mindre klart bæger af polypropylen (PP). Begge bægre med et nettovolumen på 0,4 liter.

PP bægeret blev anvendt i stort omfang på fodboldstadioner i Tyskland, mens PC bægeret kun anvendtes i mindre omfang. PP bægret havde på det tidspunkt været anvendt i Danmark ved Roskildefestivaler og til Fredagskoncerter i Tivoli.

Som pendant til de to genbrugsbægre blev valgt to éngangsbægre, som også har stor udbredelse ved større arrangementer, begge af polystyren (PS) og et nettovolumen på 0,4 liter. Det ene bæger er et klart bæger, "Plastglas, klar, økonomi", det andet "Fadølsglas, splintfri". Det første éngsangsbæger er et glasklart, og det er valgt som pendant til PC genbrugsbægeret. Bægeret er skrøbeligt, idet det relativ let flækker ved tryk på siden. Det andet éngangsbæger er knapt så klart, men er til gengæld mere blødt, så det ikke splintrer så let.

2.1.2 Miljøscreening

På grundlag heraf blev der gennemført en miljøscreening, baseret på UMIP-metoden. Miljøscreeningen resulterede i miljøprofiler for de fire bægre, som gav et første indtryk af de fire bægers miljømæssige "performance" for en række miljøeffekter (drivhuseffekt, forsurring, udledning af næringssalte til vandmiljøet, osv.).

Ved en sammenvejet miljøvurdering viste det sig, at de to engangsbægre lå meget tæt på hinanden, og at PP genbrugsbægrene blot skulle op på nogle få trip (returneringer i genbrugskredsløbet), 2-3 for PP bægeret og 5-6 for PC bægeret, for at være miljømæssigt konkurrencedygtigt i forhold til éngangsbægrene.

Erfaringerne fra anvendelse af genbrugsplastbægre i Tivoli viser, at returneringsprocenter ved nogle arrangementer er relativ lav, f.eks. omkring 75-80%, hvilket betyder at hele beholdningen af bægre kan være udskiftet i løbet af fem til seks arrangementer. Det skulle således sikres, at returneringsprocenten blev øget, før man med sikkerhed kunne sige, at genbrugsbægrene repræsenterer et miljømæssigt fornuftigt alternativ.

2.1.3 Optimering

På mødet blev det desuden besluttet, at der skulle indhentes erfaringer fra forsøgene i Tyskland, og at erfaringerne og optimeringsforslagene skulle lægges til grund for de senere forsøg med anvendelse af genbrugsbægrene i praksis. Her blev det desuden besluttet at prøve at få afprøvet genbrugsbægerene på et fodboldstadion.

2.1.4 Afprøvning

Efter en del forhandlinger med potentielle stadioner, indvilgede Lyngby Stadion i at afprøve PP genbrugsbægrene ved tre fodboldkampe i efteråret 2000. Der blev indgået en aftale mellem Dansk Flaskegenbrug A/S og Lyngby Stadion A/S om afvikling af forsøgene ved tre fodboldkampe i efteråret.

Dansk Flaskegenbrug A/S udarbejdede i samarbejde med Lyngby Stadion A/S planer for den praktiske afvikling af forsøgene. Afprøvningen blev gennemført som planlagt og data om antal bægre udleveret, returneret m.v. blev indsamlet (se iøvrigt afsnit 5.4.)

2.1.5 Indsamling af data

For at kunne gennemføre en detaljeret miljøvurdering efter UMIP-metoden blev der indsamlet supplerende data som det ikke havde været muligt at indsamle i forbindelse med miljøscreeningen. Det drejede sig bl.a. om data om energiforbruget ved fremstilling af bægrene. Det lykkedes at få data om energiforbruget fra producenterne af de to genbrugsbægre og éngangsbæger 2 som fremstilles i Sverige.

På trods af gentagne anmodninger lykkedes det ikke at få tilsvarende energidata for éngangsbæger 1, hvorfor dets energiforbrug blev sidestillet med engangsbæger 2's energiforbrug.

Derudover blev nye data om genanvendelse af plast, baseret på den danske plastgenbrugsvirksomhed, Replast A/S, anvendt ved beregning af miljøeffekterne ved de bortskaffelsesscenarier, hvor kasserede bægre bliver genanvendt i stedet for brændt.

Grunddata for de fire bægre fremgår af tabellerne i kapitel 3.

2.1.6 Miljøvurdering

2.1.7 Samlet vurdering

Arbejdsmiljøvurderingen er en overordnet vurdering af de arbejdsforhold, som personale er udsat for når de håndterer genbrugsbægrene. Der er ikke tale om en tilbundsgående analyse, men udelukkende en vurdering, baseret på iagttagelser ved afprøvningerne på Lyngby Stadion og informationer om bægrene og den anvendte logistik.

Vurderingen af forbrugeraccepten er baseret på iagttagelser og uformelle interview af brugere i forbindelse med afprøvningerne på Lyngby Stadion. Der er således ikke tale om en dyberegående analyse. Resultaterne af den samlede vurdering fremgår af kapitel 6.

2.1.8 Miljøfaktablad

På baggrund af miljøvurderingen samt de andre resultater, der er indhentet i forbindelse med projektet, er der udarbejdet et eksempel på et miljøfaktablad for de fire bægre. Miljøfaktabladet er tænkt anvendt ved den videre udbredelse af genbrugsbægrene. Målgruppen er primært ledelsen og forpagtere, f.eks. på fodboldstadioner.

Der er ikke anvendt en deklarationsform, der kan opfylde ISO's forventede krav til standarder for miljøvaredeklarationer. Derimod er tilstræbt en form, der henvender sig til folk, som ikke til daglig arbejder med miljøspørgsmål.

2.1.9 Markedsføring og informationsformidling

Denne rapport samt miljøfaktabladet vil bliver formidlet til potentielle brugere af genbrugsbægre med henblik på at skabe opmærksomhed omkring genbrugsbægrenes fordele og ulemper.

Desuden vil et sammendrag af rapportens resultater blive søgt optaget i fagtidskrifter dels for at skabe opmærksomhed om de miljømæssige forhold ved engangs- contra genbrugsbægre, dels de mere principielle miljøspørgsmål.