|
Miljøvurdering af plastdrikkebægre 5. Afprøvning af genbrugsbægre
I dette afsnit følger korte resumeer af nogle af de forsøg der tidligere er gennemført i Danmark samt i Tyskland med anvendelsen af plastgenbrugsbægre ved større arrangementer. 5.1 Erfaringer fra TysklandDet tyske system med anvendelse af genbrugsbægre på stadioner startede for snart 10 år siden i München. Det var firmaet Cup-Service GmbH, der tilbød det Olympiske Stadion i München at erstatte engangsbægrene der blev anvendt til udskænkning af øl og vand, med genbrugsbægre af plast. Cup-Service stod for den efterfølgende distribution og vask af bægrene. Systemet var båret frem af et krav fra myndighederne i Bayern om at der kun må anvendes genbrugsbægre på stadioner. De fleste andre tyske Länder har siden indført samme regler. Kravet har tilsyneladende opbakning fra stadionerne og tilskuerne. Cup-Service står for genbrugssystemerne på 7-8 stadioner i München området, mens andre firmaer står for lignende arrangementer på andre stadioner i Tyskland. Nedenstående oplysninger om genbrugssystemet på det Olympiske Stadion i München er indsamlet i forbindelse med en studietur til München d. 9.-10. maj 2000. 5.1.1 Erfaringer fra det Olympiske Stadion i MünchenSystemet med genbrugsbægre på det Olympiske Stadion i München fungerer på følgende måde:
5.1.2 Genbrugssystemets økonomiCup-Service modtog sidste år 200 000 DM fra sponsoren mod at sponsoren fik sin reklame på alle bægre der anvendes på stadionet det pågældende år (umiddelbart uden for stadionet udskænkes drikke i genbrugsbægre i et konkurrerende genbrugssystem). I år regner Cup-Service med en ny sponsoraftale på 250 000 DM. Bægrene leveres kvit og frit til udskænknings-forpagteren som indkluderer 2 DM i pant per drink. Ved indsamlingsboderne som også drives af udskænknings-forpagteren, tilbagebetales panten. Cup-Service betaler vaske-firmaet 10,5 pfennig per bæger for transport og vask af bægrene. Stadionet godtgør overfor Cup-Service for tabet af bægre under arrangementet med en pris på 1 DM per bæger, mod at Cup-Service hele tiden sørger for at bæger-beholdningen er suppleret. Stadionet har med indførelsen af genbrugsbægersystemet reduceret sine oprydnings- og affaldsbort-skaffelsesomkostinger. 5.1.3 Andre observationer fra det Olympiske Stadion i MünchenDer syntes på intet tidspunkt at være væsentlige kødannelser ved indsamlingsboderne for genbrugsbægerene, selvom der blev håndteret ca. 40 000 bægre. Der var ingen væsentlig information om pantsystemet. I udskænkningsboderne var der anført at drikkene var inklusiv pant, og i indsamlingsboder var der et skilt som anførte at panten var 2 DM. Bægrene var ikke påført informationer om panten. Der var ikke efterladt bægre på stadionet eller i omgivelserne efter arrangementet. Der var generelt meget rent. Cup-Service har udviklet en automat, som det var tænkt skulle erstatte indsamlingsboderne, men der blev svindlet så meget med automaterne, at de ikke længere markedsføres. 5.2 Erfaringer fra TivoliTivoli har i samarbejde med Dansk Flaskegenbrug A/S igennem sæsonerne siden 1998 anvendt plastgenbrugsbægre af polypropylen ved udskænkning af drikkevarer ved Fredagskoncerterne. Anvendelsen af genbrugsbægrene kørte de første år på forsøgsbasis, men nu er systemet så indarbejdet og generelt accepteret at det må betragtes som en permanent ordning. Genbrugssystemet fungerer på følgende måde:
Ud fra regnskabet over antal bægre i de forskellige kategorier, som anvendes i Tivoli, kan følgende returneringsprocenter og triptal for de enkelte sæsoner beregnes. Tabel 5.1:
5.3 Erfaringer fra RoskildefestivalPå de årlige Roskildefestivaler har der siden 1996 været pant på éngangsbægre af plast til øl og sodavand. Panten har været på 1 kr pr bæger. Formålet hermed har været dels at sikre at bægrene bliver returneret så de ikke ligger og flyder på jorden, dels at de har kunnet sendes til genvinding. Desuden har der været pant på låg til bægrene samt bærehanke til flere bægre. I 1998 indledtes et nyt forsøg med genbrugsbægre af polypropylen, som efter festivalen blev sendt til vask for at blive opmagasineret til næste års festival. Panten på genbrugsbægrene har været 6 kr pr stk. Returneringsprocent og triptal for de forskellige typer bægre, anvendt på roskildefestival fremgår af tabel 5.2 og 5.3 nedenfor. Der foreligger desværre ikke data for returnerede éngangbægre for 1996 og for returnerede genbrugsbægre i 2000. Tabel 5.2:
Den høje pant på genbrugsbægrene synes desuden at betyde, at genbrugssystemet har vanskeligt ved at konkurrere med systemet med éngangsbægre. 5.4 Afprøvning på Lyngby StadionI forbindelse med dette projekt blev der gennemført afprøvninger af genbrugsbægre på Lyngby Stadion, for at se hvordan et genbrugsbægersystem vil fungere under fodboldkampe, idet fodboldkampe udgør et stort potentiale for genbrugsbægre. I løbet af sommeren 2000, indgik Dansk Flaskegenbrug A/S en aftale med Lyngby Stadion om at afprøve konceptet ved tre fodboldkampe i efteråret, nemlig fodboldkampe mandag d. 30. oktober, søndag d. 12. november og søndag d. 26. november Dansk Flaskegenbrug udarbejdede i samarbejde med Lyngby Stadion planer for den praktiske afvikling af forsøgene, herunder:
Der blev valgt transparente PP bægre med logo for fodboldklubben (Lyngby FC) klubbens sponsor (PFA) samt Dansk Bægergenbrug. Desuden var det anført på glasset at det er et pantglas. Det blev aftalt at Dansk Bægergenbrug, som er en del af Dansk Flaskegenbrug A/S, skulle stå for levering af de rene genbrugsbægre, mens forpagteren selv skulle stå for distributionen til udskænkningsboder og restauranten samt at de selv skulle etablere indsamlingsboder, 4 i alt på stadionet. Dansk Bægergenbrug hentede bægrene efter hver kamp, vaskede dem og returnerede dem inden den følgende kamp. Panten blev fastsat til 5 kr, en pris der ligger tæt på den faktiske bægerpris, og som er hensigtmæssigt at håndtere ved returnering af panten. Dansk Bægergenbrug udarbejdede en praktisk anvisning for hvordan de returnerede bægre skulle stables i transportkasserne, samt et skema for opgørelse af pantregnskabet. Desuden udarbejdede Dansk Bægergenbrug en checkliste for de hvilke opgaver der skulle udføres og hvem der ville være ansvarlige for opgaverne, se bilag 1. Desuden fik Dansk Bægergenbrug udarbejdet nogle skilte og plakater, der informerede tilskuerne om afprøvningen samt om hvor man kunne returnere bægrene og få panten retur. I tabel 5.4 er vist en opgørelse over antal bægre der blev distribueret, hvor mange der kom retur samt triptallet for de enkelte kampe. Tabel 5.4:
Som det fremgår var der ved den første kamp en relativ lav returneringsprocent, 75%, hvilket ganske givet skyldtes nyhedsinteresse og souvenir-effekt blandt klubbens tilhængere. Bægrene var udstyret med klubbens logo. Ved de to første kampe var vejret regnfuldt, og ved den sidste var vejret koldt. Dette har medvirket til et behersket køb af drikkevare. Der er dog alligevel opnået en rimelig høj returneringsprocent ved de to sidste kampe. Gennem uformelle interviews med nogle få tilskuere fremgik det at der var en generel accept af genbrugskonceptet, og at man var opmærksom på det miljømæssige perspektiv ved systemet.
|
