| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af plastdrikkebægre

6. Samlet vurdering af bægrene

6.1 Økonomivurdering

I dette afsnit er der opstillet budgetter for indførelse af genbrugsbægre til erstatning for éngangsbægre på et stadion. Der er taget udgangspunkt i konkrete data for priser på bægre, vask, returneringsprocent, svind, transport m.v. samt skønnede data for returtagning, sponsorindtægter m.v. fra testene på Lyngby Stadion.

Omkostninger og indtægter ved anvendelse af genbrugsbægrene er stillet op overfor de tilsvarende omkostninger ved éngangsbægre, så man kan se hvor de afviger fra hinanden.

I tabel 6.1 nedenfor er der regnet på et eksempel med gennemsnitlige omkostninger pr. bæger ved en fodboldkamp med 3 000 tilskuere der efterspørger 3 000 drikke.

Tabel 6.1:
Omkostninger ved distribution af drikkevarer i genbrugs-, henholdsvis éngangsbægre på stadion, beregnet i kr. pr. bæger

Noter:

Som det fremgår af opstillingen i tabel 6.1 fremstår Genbrugsbæger 1 (PP bægeret) som noget billigere i drift end de andre bægre, og især Éngangsbæger 2 (det glasklare PS bæger) der fremstår som den dyreste løsning. Generelt afhænger den økonomiske vurdering af bægrene af en lang række faktorer, hvoraf en del af dem er ret usikre.

F.eks. vil genbrugsbægrenes økonomi afhænge meget af returneringprocenten og pantens størrelse. Ved en højere returneringsprocent vil triptallet øges og bægerprisen inklusiv trykkeomkostninger vil blive mindre pr trip. Til gengæld vil indtægterne fra ikke indløst pant falde mere end gevinsten ved billigere bægre. En lavere pant vil umiddelbart reducere indtægten fra ikke indløst pant, men vil måske tilgengæld reducere returneringsprocenten, som virker i den modsatte retning.

På miljøregnskabet vil en højere returneringprocent dog altid tælle positivt.

For Engangsbægrene vejer trykkeomkostningerne relativt meget i forhold til trykkeomkostningerne på genbrugsbægrene når der regnes med et triptal på 5,5 for genbrugsbægrene. Desuden vejer den øgede afgift relativ tungt for éngangsbægrene, da den ikke gælder for genbrugsemballage.

Sponsorindtægterne spiller også en væsentlig rolle og denne vil være individuel for de enkelte stadioner og sikkert også individuel for de enkelte sæsoner.

I tabel 6.2 nedenfor er omkostningerne opgjort for de fire bægertyper ved to alternative situationer, nemlig ved 3-dobbelt sponsorbidrag og ved forøget triptal til 10.

Tabel 6.2:
Beregnede samlede omkostninger for de fire bægertyper ved 3 alternative situationer; 1) triptal 5,5, 2) triptal 10 og 3) 3-dobbelt sponsorindtægt

Som det fremgår af tabel 6.2 vil en fordobling af triptallet - alt andet lige - ikke ændre det økonomiske billede væsentlig, idet de reducerede bægeromkostninger bliver opvejet af reduceret pantoverskud. Øgede sponsorindtægter forbedrer derimod alt andet lige økonomien i systemet.

Udover stadionet vil indførelsen af genbrugssystemer have afledte økonomiske konsekvenser for f.eks. de kommuner, der i mange tilfælde er ansvarlige for oprydning på stadionerne. Ved indførelse af genbrugssystemet vil der være meget mindre affald, hvorved de sparer omkostninger til oprydningen.

Skæbnen af de bægre der ikke returneres kendes ikke, men det må antages at en del tilskuere tager dem med hjem, og at de her enten bruges eller blot opmagasineres. før eller siden vil alle bægrene dog blive bortskaffet sandsynligvis ved forbrænding med energiudnyttelse.

6.2 Arbejdsmiljømæssige forhold

De eneste arbejdsmæssige funktioner ved håndtering af genbrugsbægre, der adskiller sig fra engangsbægrene er håndteringen af de tomme bægre. Det der her kunne være problematisk er løft af kasserne med bægrene.

Der kan være op til 290 bægre i transportkasserne, svarende til en samlet vægt pr kasse på 12-14 kg. I følge Arbejdstilsynets meddelelse nr. 4.05.2 om vurdering af løft, kan såkaldte "underarmsløft" (d.v.s. løft lidt ud fra kroppen) på over 12 kg være problematiske, hvilket vil sige at der skal tages hensyn til bevægelser under løftet samt antal gange løftet finder sted.

Det antal løft der kan være tale om i forbindelse med stadioner af Lyngby Stadions størrelse vil maksimalt ligge på 10-15 løft, og der synes ikke være hindringer for at løftene kan foregå i en fornuftig arbejdsstilling.

6.3 Forbrugeraccept

I forbindelse med afprøvningerne af genbrugsbægrene på Lyngby Stadion blev der foretaget nogle uformelle interview med nogle få tilskuere for at høre om deres syn på genbrugsbægrene.

Ud fra de begrænsede interview synes der at være tilfredshed med systemet, og de interviewede følte ikke at der var nævneværdigt besvær med returnering af bægrene. Der synes ligeledes at være en generel accept af bægrene hos dem der udskænker drikkene.

I forbindelse med anvendelsen af genbrugsbægrene i Tivoli er der ligeledes generelt opnået positiv respons fra brugerne.

6.4 Samlet vurdering

Ud fra en samlet vurdering synes genbrugsbægrene at indebære fordele, der dog er meget afhængige af hvordan genbrugssystemet i praksis udmøntes.

Ud fra et miljømæssigt synspunkt synes genbrugsbægrene at være en fordel ved selv relativt lave triptal. Med den usikkerhed der er på miljøvurderingen og den usikkerhed der er på returneringprocenten bør der dog arbejdes for at opnå en så høj returneringprocent og triptal som muligt. Desuden bør der tilstræbes en rationel håndtering af bægrene.

Anvendelsen af genbrugsbægrene i Tivoli viser at det er muligt at opnå højere triptal end ved de relativt begrænsede forsøg på Lyngby Stadion. Der synes således at være et potentiale for at optimere genbrugssystemerne yderligere, til fordel for miljøet, og sandsynligvis også økonomisk.

En faktor der ikke er taget højde for i vurderingerne er skæbnen af de bægre der ikke returneres. Hvis de anvendes andet sted må de siges at tjene deres formål og bør således regnes positivt med i det miljømæssige regnestykke. Hvis de tilgengæld blot opmagasineres og senere kasseres vil det ikke ændre det miljømæssige billede.

Ud fra en økonomisk synsvinkel spiller omkostningerne ved trykning samt indtægterne fra pantoverskud og sponsorbidrag en væsentlig rolle, hvilket er faktorer der ikke umiddelbart er knyttet til den funktionelle brug af bægrene.

Hvis panten er højere end prisen på genbrugsbægrene vil en lavere returneringsprocent føre til et større pantoverskud, men dette vil til gengæld kunne reducere de miljømæssige fordele ved genbrugsbægersystemet.