|
Årsberetning 2001 - Den Grønne Jobpulje Kapitel 4 - Eksempler på støttede projekterGrønne Job i Dronninglund
Kommune Grønne Job i Dronninglund KommuneAf journalist Jan Skriver Otte ud af ti kursister i et nordjysk projekt har fået varig beskæftigelse - med afsæt i praktik på en grøn virksomhed. Tunge maskiner larmer, så høreværn er en del af den daglige beklædning. Der dufter af frisksavet træ. Midt i larmen fører Jan Thomsen saven og håndterer træet. Vi er på Ørum Savværk i Nordjylland. Den tidligere smed, der har været langtidsledig, er blevet plantet om og har nu slået rod i et fast job som savværksarbejder. Jan Thomsen er en af frugterne i et succesfuldt projekt, hvor 17 langtidsledige i den nordjyske Dronninglund Kommune i 2001 blev opkvalificeret til at udfylde grønne jobs. I år er der 15 deltagere i sving i projektet. Den nordjyske kommune, der har 15.000 indbyggere, har fået en af de største bevillinger fra Den Grønne Jobpulje. Knap 2,3 millioner kroner fordelt på to portioner har gjort det to et halvt år lange projekt, der slutter 1. august 2002, muligt. Pengene er blandt andet blevet brugt til at ansætte en projektleder for og til at købe grej til arbejdet i det grønne. Statistikken fortæller, at midlerne har været godt givet ud.
"Grønne Jobs i en Grøn Kommune" hedder projektet, hvor tre lokale virksomheder, der har træ som omdrejningspunkt, udgør fundamentet. Ud over savværket har en møbelfabrik og et landbrug med skovdrift taget godt imod de grønne kursister. Virksomhederne har fået langtidsledige i praktik. Praktikanterne har enten været på dagpenge, eller har fået kontanthjælp. Til gengæld for arbejdskraften har virksomhederne haft pligt til at tage hånd om kursisterne/praktikanterne. Til at støtte, vejlede og uddanne dem. Og til at fortælle projektets ansvarlige, om det går godt eller skidt. Alle deltagere har indledt deres grønne karriere med et to måneder langt kursus, hvor de har lært om naturpleje og at køre traktor. Derpå har det været af sted til det virkelige arbejdsliv ude på de tre virksomheder.
At det i 2001 er lykkedes for flere end otte ud af ti deltagere i projektet at blive en del af arbejdsmarkedet, skyldes langt hen ad vejen projektleder Lars Birch. Han har været et vigtigt bindeled mellem kommunen og de virksomheder, som har åbnet deres døre for kursisterne. Ikke mindst har han haft en opdragende funktion.
Bevilling: 1,3 mio. kr. i 2000 og 1 mio. kr. i 2001. Af journalist Jan Skriver I en egn præget af nedtur for værfter og færgefart skal der udklækkes nye miljømedarbejdere med forstand på bæredygtighed. Værfts- og skibsindustrien har i adskillige år været i dyb krise. Også færgefarten har haft pessimismen som passager. Frederikshavn har taget sin store tørn på nedturen. Nu skal et grønt initiativ få et friskt bed af optimisme til at spire på en egn, der i flere år har haft tvivlsomme landsrekorder i ledighed og lukninger.
I selskab med 1,7 millioner kroner fra Den Europæiske Socialfond skal midlerne fra Den Grønne Jobpulje bruges på Koldenaa til at uddanne 32 nordjyder til miljømedarbejdere. "Bæredygtig arbejdsmarkedsintegration" kalder de initiativet på revalideringscenteret, som også Nordjyllands Amt bakker op om.
Hele øvelsen handler om at opkvalificere kursisterne, som vil være nogle af de svageste på arbejdsmarkedet, så de kan komme ud i det pulserende erhvervsliv igen. Men denne gang med aktive grønne fingre og hovederne fulde af viden om sundhed, miljø og energibesparelse.
Også revalideringscentrene i Aalborg og Binderup i det himmerlandske har fået økonomisk støtte af Den Grønne Jobpulje. Når de tre nordjyske centre har udklækket de første kuld af miljømedarbejdere, vil de sammen evaluere forløbene. Bevilling: 1,5 mio. kr. Økologiske produktion skaber arbejdeAf journalist Ib Salomon Økologisk produktion af spisesvampe skaffer arbejde til folk med nedsat arbejdsevne Radioen er skruet godt op, men musikken skal også fylde en stor produktionshal. I hallen tager Lone Jespersen fat i en meterlang egestamme og ruller den et stykke frem på det stativ, den hviler på. Med en sprøjte fylder hun omhyggeligt de ca. 20 huller, der er boret i stammen. Indsprøjtningen består af mycelium fra svampen shii-take, en japansk spisesvamp, som efterhånden er populær i store dele af verden. Det er den også godt på vej til at blive i Danmark, takket være ND Shii-Take projektet i landsbyen Stenvad på Djursland - det eneste sted i landet med en kommerciel produktion. Sidste år blev der solgt 8,4 tons svampe til danske kunder, og i år ventes produktionen at nå op på 11-12 tons. ND står for Nørre Djurs, en kommune med bare 8000 indbyggere. Og selv om navnet shii-take lyder meget eksotisk, så betyder det ganske enkelt ege-svamp på japansk. Svampen kan gro på al slags løvtræ, men den trives bedst på eg, og når Lone Jespersen har forseglet de mange huller med voks, klarer naturen resten. Stammen skal hvile i et år, hvorefter den lægges i vand i 24 timer. Kort tid efter myldrer det frem med svampe. Processen kan gentages gennem flere år: Stammen vandes, hvorefter svampene popper frem. Produktionen er økologisk, og selv når stammerne ikke giver flere svampe, gør de nytte som brændsel. Og grunden til de næste mange års høst er allerede lagt, for på en lejet mark står 33.000 podede stammer klar. Projektet startede i 1997, dengang som aktiveringsprojekt for 12 bosniske flygtninge, herunder den nuværende projektleder, Nedzad Musa. Efterhånden fik de fleste bosniere andet arbejde eller gik i gang med en uddannelse, men projektet har stadig et klart socialt sigte - nu fungerer det som arbejdsplads for folk på kontanthjælp eller folk med nedsat arbejdsevne. De får her tilbuddet om et regulært stykke arbejde og samtidig prøver de sammen med beskæftigelseskonsulenten i Nørre Djurs kommune at finde ud af, hvad de fremover kan klare. ND Shii Take er med andre ord en midlertidig arbejdsplads for de fleste, for selv om der er pæne indtægter fra salget af svampe, rækker indtægterne kun til at lønne tre faste medarbejdere. Lone Jespersen er en af de 14, der for tiden er i aktivering, og for hende har tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje bogstavelig talt lettet arbejdet, for pengene er dels brugt til at bygge de stativer, stammerne nu opbevares og transporteres i, dels til en kran, som sænker stammerne ned i store dyppekar. Det var tidligere et hårdt slid, forklarer projektleder Nedzad Musa, for dagligt podes og vandes 3-400 stammer, og det foregik tidligere med håndkraft. Nu klarer en traktor og kranen det tungeste arbejde. Nedzad Musa har masser af planer for fremtiden. En af de mest konkrete er at supplere salget af friske spisesvampe med fremstilling af henkogte svampe. Det kan øge indtægterne - det samme kan eksport, og også på det punkt er Nedzad Musa optimist. Bevilling: 458.000 kr. Solafskærmningen indvinder energiAf journalist Ib Salomon Der ligger en klar miljøgevinst i at kombinere solafskærmning med solceller - og det vil firmaet Dasolas udnytte Ideen må siges at være oplagt: Når der alligevel skal afskærmes for solen, hvorfor så ikke anbringe solceller på selve solafskærmningen og lade dem producere energi? Selv om ideen lyder enkel, er den bestemt ikke simpel at føre ud i livet. Det kan udviklingsingeniør Simon Gadegaard Koch i høj grad tale med om. Med støtte fra Den Grønne Jobpulje har han siden oktober 2001 været ansat hos firmaet Dasolas A/S i Lystrup ved Århus. Dels for at udtænke de løsninger, der rent teknisk kan integrere solcellerne i afskærmningen, dels for at kortlægge markedet. En tredje opgave er at gøre arkitekterne opmærksomme på, at de fremover får endnu en mulighed, når de planlægger solafskærmninger til nybyggeri - oven i købet en løsning med indbygget miljøgevinst: Med en god solafskærmning undgår man bygningsopvarmning, og dermed kan man ofte undvære energikrævende aircondition. Hertil kommer et tilskud af strøm fra solcellerne i afskærmningen. Dasolas har mange års erfaring med solafskærmninger til f.eks. kontorbygninger, og de 40 medarbejdere kan fremstille og montere afskærmninger af aluminium i næsten alle tænkelige mål og farver. Nogle af solafskærmningerne består af drejelige lameller, mens andre er fast monterede på husmuren. Ideen om at kombinere solafskærmning med solceller fik Dasolas, da EU-kommissionen for nogle år siden udgav en hvidbog om solceller. Kommissionen ønsker bl.a. at mindske Europas afhængighed af kul og olie, og solceller er en af metoderne. For Dasolas er udfordringen, med Simon Gadegaard Kochs udtryk "at fremstille en standardløsning, som kan integreres mange steder og som samtidig kan varieres så meget, at den fremtræder som unik". Rent praktisk foregår det i samarbejde med et tysk solcellefirma, Antec Solar. Dasolas håber og tror, at de snart står med et produkt, som ikke alene vil vække opsigt på hjemmemarkedet, men som også vil være en oplagt eksportvare og dermed skabe nye jobs. Ikke mindst i Tyskland er interessen for solceller meget høj. Her er der også særligt gunstige muligheder for tilskud, både til anlægsudgifterne og til den producerede strøm. Bevilling: 750.000 kr. Ren og lugtfri kompost i tætte boligområderAf journalist Hanna Sigga Madslund Det var målet for nyudviklingen af en kompostbeholder der nu er taget i brug på Nørrebro i København. De første beholdere er klar til produktion og markedsføring. "Kompostbeholderen kaldet Nørrebro Storbykomposten er så solid at den kan overleve selv den mest hårdhændede behandling. Den er beregnet til organisk affald fra ca. tyve familier ad gangen og er dermed velegnet til lokalkompostering i tætte beboelseskvarterer som her på Nørrebro, hvor den er med til at reducere mængderne af affald. Resultatet af komposteringen er en kompost og et perkolat der kan bruges til både gødskning af de grønne områder i gårdene og til pottemuld. Målet er at skabe et marked for kompostbeholderen- ikke blot i Danmark, men til eksport i hele Europa." Sådan lyder den optimistiske melding fra Erik Jørgensen, projektleder for den såkaldte Nørrebro Affaldsmodel - der sidste år blev belønnet med Københavns Kommunes Miljøpris. Nørrebro Storbykomposten har skabt i hvert fald tre fuldtidsstillinger. Dels en til producenten af affaldsbeholderen, dels en til projektmedarbejderen og endelig er der i hvert fald en hel stilling, hvis man ser på den tid de ansatte gårdmænd bruger på at passe komposten i forbindelse med Nørrebro Affaldsmodel. Det er et projekt som er båret frem af idealisme og troen på et bedre miljø, og som sandsynligvis ikke ville være blevet til noget, hvis ikke Den Grønne Jobpulje havde støttet med i alt ca. 1,1 million kroner i løbet af de sidste 1 ½ år. "Det hele startede med at noget gik galt, fortæller Erik Jørgensen og fortsætter: "Pludselig stod vi med en kompostbeholder, der lugtede fælt og var fyldt med fluer. Det kom bag på os, da vi troede, at den beholder vi først havde valgt til brug i gårdene - en svensk model - ville fungere glimrende, fordi det var beregnet til brug i institutioner. Men til lokalkompostering af organisk affald i Nørrebros tætte bebyggelser var beholderen for lille. Det gav incitamentet til selv at gå i gang med at udvikle en brugbar kompostbeholder, som skulle være et reelt alternativ til et bioforgasningsanlæg". Den nye kompostbeholder, der er kommet ud af disse anstrengelser, har dermed bidraget til at få Nørrebro Affaldsmodel til at fungere. Modellen går ud på at få folk til at sortere deres affald i op til 30 forskellige fraktioner - heriblandt altså også deres organiske køkkenaffald. Det er lykkedes så godt, at ca. 25 procent af alle beboere på Indre Nørrebro nu er med i affaldsprojektet. Hvordan de er nået så langt, fortæller Erik Jørgensen: "Den svenske kompostbeholder, som viste sig ikke at virke til vores formål, var en såkaldt Combox model, og der var to problemet med den. Dels væltede perkolatet ud af den med en lugt som den værste gylle. Og dels var der et svirrede hav af bananfluer som på en gammeldags køkkenmødding. Det skulle løses. En velfungerende kompost skal være så ren at man kan spejle sig i låget og ikke kan mærke den mindste lugt. Det er her det eksisterende net af gårdmænd på Nørrebro har et vigtigt arbejde at gøre. " Det var i 1999, og det var her Erik Jørgensen og Københavns Miljø- og Energikontor skrev deres første ansøgning til Den Grønne Jobpulje vedrørende kompostbeholderen. Den blev bevilliget i marts 2000. "Da vi fik pengene gik vi straks i gang med at eksperimentere med nogle nye typer, teknikker og materialer. For det første skulle vi sikre en tilstrækkelig tilførsel af ilt, og for det andet skulle vi sørge for at holde en tilpas temperatur omkring de 50 grader i overfladen. Efter mange forsøg lykkedes det at finde en løsning, og den næste ansøgning blev udformet i foråret 2001 og var beregnet på at markedsmodne beholderen fra prototype til færdigt produkt." Med konsulent Ruben Jacobsen ved roret er der sket en produktion af de første 35 kompostbeholdere på produktionsstedet på Islands Brygge. Næste skridt er præsentationen på Messen Byg & Bolig i foråret, færdiggørelse af manualen til beholderen, og udviklingen af et chatforum på Internettet om kompost. Bevillingen til projektet udløber 1. juni 2002. Bevilling: 638.750 kr. i 2000 og 440.000 kr. i 2001
|
