| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsberetning 2001 - Den Grønne Jobpulje

Kapitel 3 - Indsatsen vedrørende markedsmodning af innovative miljøteknologier og grønne produkter

Støtte til miljøinnovation

En af de tanker, der lå bag oprettelsen af Den Grønne Jobpulje, var, at det kan give meget gode resultater, hvis der på det rette tidspunkt gives en håndsrækning til virksomheder eller personer, der har en nyskabende idé. Der er mange eksempler på mennesker med gode idéer, der har udviklet blomstrende virksomheder, og genereret vækst og nye arbejdspladser.

Jobpuljens bestyrelse har derfor siden 1997 lagt vægt på at få mange ansøgninger fra personer og virksomheder, der har gode idéer til innovative teknologier eller produkter på miljøområdet. I 2001 blev der afsat 14, 2 mio. kr., som direkte skulle gå til markedsmodning af innovative miljøteknologier og grønne produkter.

Puljens midler på dette indsatsområde blev af bestyrelsen i en vis grad betragtet som risikovillig kapital, der skulle anvendes til at støtte lovende nyskabelser på miljøområdet, som også kunne forventes at have et stort markedspotentiale.

Støtte til markedsmodning

At støtten specielt skulle rettes mod markedsmodning af innovative miljøteknologier betød en vis ændring i forhold til den praksis, puljen hidtil havde haft. Tidligere gav puljen også støtte til projekter, der var i en tidligere udviklingsfase, end markedsføringsstadiet. Projekterne skulle dog være kommet så langt, at der kunne forventes at komme produktion og afsætning og dermed nye arbejdspladser i en ikke al for fjern fremtid. Med puljens nye profil blev der i højere grad lagt vægt på, at projekterne skulle være færdigudviklede og stå lige foran markedsføringsfasen.

Kriterier

Forud for udsendelsen af puljens vejledning til ansøgere blev der gennemført en principdebat i bestyrelsen, for at udforme klare kriterier for, hvilke typer af projekter, der kunne få støtte under dette indsatsområde. På dette grundlag blev det fremhævet i vejledningen at støtten skulle gå til innovative miljøprojekter, der har et vækstpotentiale både nationalt og også gerne internationalt. Det blev fremhævet i vejledningen, at projekterne skulle indebære en "væsentlig miljømæssig nyskabelse", og at de skulle kunne skabe "varige ordinære stillinger" og "have demonstrationsværdi som foregangsprojekter".

I modsætning til indsatsområdet vedrørende det rummelige arbejdsmarked blev det for dette indsatsområde fastholdt, at der blev sigtet mod varige, ordinære job, og at projekterne skulle være klart miljømæssigt nyskabende. Puljens sigte skulle være at støtte det, der er klart på forkant af udviklingen. Det var bestyrelsens opfattelse, at det var her, der var behov for den økonomiske støtte, som jobpuljen kunne give.

Både private og det offentlige

Det blev signaleret i vejledningen, at puljen primært ville støtte projekter i eksisterende virksomheder, men at den også ville støtte kommercialisering af nye miljøteknologier, der var udviklet i offentligt regi. I særlige tilfælde ville der kunne gives støtte til nystartede virksomheder, hvis de kunne sandsynliggøre idéernes bærekraft.

Yderligere afgrænsning af støtteområdet

Den Grønne Jobpulje havde før haft et meget bredt indsatsområde og betydeligt flere midler end de i alt 28,2 mio. kr., der nu var afsat til de to indsatsområder. For at sikre, at de 14,2 mio. kr., der var afsat til støtte for markedsmodning af innovative miljøteknologier og grønne produkter, kunne gives til de mest lovende innovative projekter, blev der yderligere i vejledningen opregnet en række projekttyper, som måske kunne betegnes som innovative, men som efter bestyrelsens opfattelse ikke skulle spærre for, at støtten kunne gives til projekter, der indebar et virkeligt væsentligt vækstpotentiale bl.a. internationalt.

Det var bestyrelsens opfattelse, at puljen nu skulle koncentrere sig om forholdsvis få lovende projekter med stort vækstpotentiale. Det blev således tilkendegivet, at der indenfor indsatsområdet innovative miljøteknologier og grønne produkter ikke ville blive givet støtte til engrosog detailhandelsvirksomhed, netværksaktiviter eller rådgivningsvirksomhed, og at puljen ikke ville støtte lavteknologiske projekter vedrørende f.eks. manuel reparation, relativt uforarbejdede naturprodukter eller genanvendelse. Derudover blev støtteområdet afgrænset således at projekter, der alene vedrører arbejdsmiljø, indeklima eller sundhedsaspekterne ved fødevarer eller kosmetik ikke kunne støttes.

Samlet betød disse præciseringer en drejning væk fra de mere græsrodsprægede forsøgsprojekter og en fokusering på ansøgninger med mere højteknologisk indhold.

Fire ansøgningsrunder gennemført

Der blev gennemført i alt fire ansøgningsrunder, hvoraf de to første lå i marts og april 2001. Den sidste planlagte ansøgningsrunde i december 2001 kunne ikke gennemføres, da der den 12. december 2001 blev gennemført et udgiftsstop i staten. Der var indkommet 11 ansøgninger til dette indsatsområde til decemberrunden.

Forventningen forud for ansøgningsrunderne var, at der skulle satses på forholdsvis få, men spændende ansøgninger med stort vækstpotentiale. Med en samlet ramme på 14,2 mio. kr. og en gennemsnitlig tilskudsstørrelse på 500.000 kr., kunne der forventes givet mellem 25 og 30 tilsagn hvert år indenfor dette indsatsområde.

Det lykkedes i ret høj grad at begrænse antallet af ansøgninger, der klart lå udenfor indsatsområdet, men en del ansøgninger blev alligevel vurderet til at ligge på kanten af, hvad der var hensigten med indsatsområdet.

Ansøgninger og tilsagn

I alt blev der på dette indsatsområde behandlet 78 ansøgninger, der tilsammen søgte om 43,4 mio. kr. 14 af sagerne fik tilsagn. Samlet udgjorde tilsagnene 7 mio. kr. Dette svarer til, at 18 % af ansøgningerne fik tilsagn, og at der blev givet bevillinger på 17 % af de ansøgte beløb. Der ligger resuméer af de støttede projekter på jobpuljens hjemmeside, www.mst.dk/gronjob.

Figur 5:
Antal behandlede ansøgninger og bevillinger i 2001
    

Figur 6:
Ansøgt beløb og bevilget beløb

Virksomheder fik tilskuddene

I vejledningen til ansøgere blev der lagt op til at både virksomheder og offentlige institutioner kunne søge støtte under dette indsatsområde. Det var bestyrelsens ønske, at også projekter, der indebar kommercialisering af nye teknologier udviklet i offentligt regi, skulle have mulighed for at få støtte. I praksis gik 13 af de 14 bevillinger til virksomheder. To af disse må betegnes som nystartede. Den sidste bevilling gik til en fond, WWF Verdensnaturfonden. Det var til gengæld den største bevilling, idet WWF fik 1.000.000 kr. i tilskud.

Figur 7:
Bevillingerne 2001 fordelt efter type af bevillingsmodtager
  

Figur 8:
Bevillingerne 2001 fordelt efter type af bevillingsmodtager (beløb)

Lav tilsagnsprocent

Tilsagnsprocenten blev lav på dette område, både i forhold til indsatsområdet vedrørende det rummelige arbejdsmarked, hvor den lå på 45 %, og også i forhold til situationen i jobpuljens første fireårsperiode, hvor tilsagnsprocenterne de forskellige år typisk lå på lidt over 40 %. Dette skyldes i et vist omfang, at alle sager, der reelt lå udenfor begge indsatsområder, blev registreret under indsatsområdet markedsmodning af innovative miljøteknologier.

Men det skyldes også, at det viste sig at være vanskeligere end forudsat at generere ansøgninger der ramte præcist plet i dette nye indsatsområde: Der skulle være tale om en nyskabende teknologi eller et nyskabende produkt med stort udviklingspotentiale, og projektet skulle være fremme ved markedsføringsfasen.

Under 14 mio. brugt

De 7 mio. kr., der blev anvendt, svarer til halvdelen af det beløb, der var afsat til 2001. Hvis den sidste ansøgningsrunde var blevet gennemført, havde de samlede tilsagn sandsynligvis ligget mellem 9 og 10 mio. kr., hvilket stadig ville være under det afsatte beløb til puljen. Men med en gennemsnitlig tilskudsstørrelse på 500.000 kr. skulle der ikke mere end 8-9 yderligere bevillinger til, før hele rammen var brugt.

Var bevillingspraksis for stram?

På grund af den lidt svage udvikling i antallet af bevillinger i forhold til det forventede, indledte jobpuljens bestyrelse og sekretariat en drøftelse af, om bevillingspraksis var for stram. Der var imidlertid enighed om at den fastlagte linie skulle fortsættes, med nogle enkelte modifikationer. Samtidig blev det besluttet at igangsætte forskellige tiltag for at sikre, at alle relevante ansøgere havde kendskab til mulighederne for at få støtte fra jobpuljen.

Jobpuljens sekretariat gik i efteråret 2001 i gang med en kampagne for at generere flere relevante ansøgninger til dette indsatsområde. Der blev taget kontakt til en række fagtidsskrifter og brancheorganisationer for at få puljen omtalt, og sekretariatet knyttede tættere kontakter til Innovationsmiljøerne under Erhvervsministeriet, især til HIH Development i Herning, der ligesom Den Grønne Jobpulje arbejdede med konkrete innovationsprojekter. Kampagnen blev sat i bero efter folketingsvalget i november 2001.

Der er stor bredde i de projekter, der fik tilsagn indenfor dette indsatsområde. De vedrører udstyr til el- og vandbesparelser, netbaseret teknologi til transportminimering og til distribution af økologiske varer, markedsmodning af bæredygtige træprodukter, solcelledrevne teknologier og meget mere. Fælles for projekterne er, at de repræsenterer miljømæssige nyskabelser, og at de alle synes at have fundet en niche, hvor der er basis for vækst.

Tilskudsstørrelser

Hvis man alene ser på de ansøgninger, der fik tilsagn, er det bemærkelsesværdigt, at der i næsten alle tilfælde blev givet det beløb, der blev søgt. Samlet ansøgte de bevilgede projekter om 7,5 mio. kr. og de fik 7 mio. kr. Det afspejler, at de (få) projekter, der gik gennem nåleøjet, også blev vurderet til at have søgt om et realistisk beløb. Det spiller dog også ind, at puljen var underlagt EU's de minimis regler, hvorefter der maksimalt kunne gives 750.000 kr. i støtte til en enkeltvirksomhed.

Et enkelt projekt, som ikke var underlagt de minimisreglerne fik 1 mio. kr. i støtte. I gennemsnit fik projekterne 500.000 kr. i støtte.

Tabel 2

Afslag

Som nævnt var der mange afslag. Jobpuljens sekretariat skønner, at ca. 15 % fik afslag, fordi de klart lå udenfor de to nye indsatsområder. For de øvrige afslag indenfor markedsmodning af innovative miljøteknologier og grønne produkter var der en række forskellige begrundelser. En del projekter blev vurderet til ikke at være så langt fremme i deres udvikling, at der var tale om markedsføring. En del projekter blev vurderet til ikke at være tilstrækkeligt miljømæssigt nyskabende. For andre var der tale om, at idéen eller den pågældende virksomhed ikke skønnedes at have tilstrækkelig økonomisk bærekraft.