| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsberetning 2001 - Den Grønne Jobpulje

Kapitel 2 - Indsatsen indenfor det rummelige arbejdsmarked

Særlig indsats for den tunge arbejdsløshed

Efterhånden som arbejdsløsheden faldt, blev det tydeligt, at der var behov for en særlig indsats for at få dem, der havde stået bagest i arbejdsløshedskøen, ud på arbejdsmarkedet. I 2000 gjorde jobpuljen denne indsats til en særlig prioriteret opgave, og for 2001 blev det fastlagt i finansloven, at der skulle anvendes i alt 14 mio. kr. til styrkelse af det rummelige arbejdsmarked. Det blev forudsat, at der med disse midler skulle skabes gennemsnitligt 75 helårsarbejdspladser indenfor det rummelige arbejdsmarked hvert år.

Stadig varige job

I vejledningen til ansøgerne blev det tilkendegivet, at støtten skulle målrettes til grønne projekter, der kunne skabe rummelige job, dvs. flexjob, skånejob eller servicejob. Der blev åbnet mulighed for at støtten kunne gives til jobtrænings- eller revalideringsforløb, som konkret sigtede mod at få deltagerne ud i varige job, og det blev også nævnt, at der kunne gives støtte til, at personer kunne bevare deres plads på arbejdsmarkedet.

Denne udvikling betegnede et brud med den linie, der hidtil havde været jobpuljens, nemlig at der sigtedes mod at skabe varige, ordinære job. Men puljen fastholdt prioriteringen af, at der primært skulle skabes varige stillinger til de personer, der indgik i de støttede projekter.

Ændrede kriterier

Det betød ændringer i puljens vurderingskriterier. Den direkte jobskabelse for de tunge ledige blev det primære mål for projekterne i stedet for som før at have været en værdifuld sideeffekt i nogle projekter. For at sikre, at der var fastsat tilstrækkeligt tydelige mål i projekterne med hensyn til jobskabelsen, blev der for alle projekter under dette indsatsområde udarbejdet særlige skemaer med målsætninger for antallet af ordinære job, rummelige job, udslusning til job eller uddannelse og for antallet af jobtræningsmåneder i projektet.

Ændringen i det beskæftigelsesmæssige sigte førte også til ændringer med hensyn til de miljømæssige krav. Puljen havde før lagt afgørende vægt på, at projekterne repræsenterede nyskabelser på det miljømæssige område. Da det imidlertid er vanskeligt at forene dette sigte med en indsats for den tunge ledighed, blev det alene meldt ud i vejledningen, at projekterne skulle have en "betydelig og varig miljømæssig effekt" og at de skulle have "demonstrationsværdi som nye eksempler på samtænkning af miljøindsatsen med indsatsen for at skabe job til alle."

Konsekvensen var, at det i højere grad var den samlede demonstrationsværdi af et projekt, der blev afgørende, fremfor om projektet kunne præsentere noget, der var helt nyskabende rent miljømæssigt. Denne linie åbnede op for, at der med projekterne kunne ske en bredere implementering og udbredelse af miljøvenlige teknologier og adfærd, f.eks. med hensyn til energi og vandbesparelser, økologisk køkkendrift eller affaldssortering. Det var jobpuljens erfaring, at der på områder som disse var efterspørgsel efter arbejdskraft, og at det også var områder, der var relevante for opkvalificering af ledige.

Gerne bred ansøgerskare

I vejledningen blev det fremhævet, at puljen gerne ville støtte både projekter fra offentlige myndigheder og andre "etablerede" aktører indenfor beskæftigelsesområdet og projekter i private virksomheder, undervisningsinstitutioner eller foreninger. Det var puljens erfaring, at mange private foreninger og ildsjæle finder udfordringer i at arbejde med at kombinere en miljøindsats med en indsats for beskæftigelse af svagere grupper, og at de skaber gode resultater.

Første ansøgningsrunde i maj

Da det typisk tager tid at formulere et projekt indenfor det rummelige arbejdsmarked, blev det besluttet, at første ansøgningsfrist til jobpuljen på dette område skulle ligge i midten af maj 2001. Det ville give tid til, at der kunne formuleres et tilstrækkeligt antal relevante projekter. Med den lidt blødere formulering af kravene på det miljømæssige område var det forventningen, at der kunne komme mange ansøgninger på dette område, og at det kunne blive vanskeligt at prioritere mellem dem. Men bestyrelsen valgte at åbne forholdsvis bredt op for ansøgninger, selv om det i givet fald kunne betyde, at puljen løb tør for penge inden årets udgang. For efteråret 2001 blev der fastsat tre ansøgningsfrister.

Ansøgninger og tilsagn

Der kom i alt 56 ansøgninger på dette område. 7 af disse var indsendt til puljens sidste møde, der var berammet til 20. december 2001. Disse sager kunne ikke behandles, da der den 12. december blev indført udgiftsstop i staten.

Samlet blev der således behandlet 49 sager på dette område. Tilsammen blev der søgt om 44,3 mio. kr. 22 af sagerne fik tilsagn. Samlet udgjorde tilsagnene 13 mio. kr. Dette svarer til, at 45 % af ansøgningerne fik tilsagn, og at der blev givet bevillinger på 30 % af de ansøgte beløb. I forhold til ansøgningerne vedrørende markedsmodning af innovative miljøteknologier er tilsagnsprocenten høj. En stor del af de indsendte projekter skønnedes egnede som demonstrationsprojekter for, hvordan miljøindsatsen kunne indtænkes i beskæftigelsesindsatsen.

Indsatsområdet fik på denne måde en "flyvende start". Der ligger resuméer af de støttede projekter på jobpuljens hjemmeside, www.mst.dk/gronjob.

Figur 1:
Antal behandlede ansøgninger og bevillinger
   

Figur 2:
Ansøgt beløb og beviliget beløb

Hvis det sidste bestyrelsesmøde var blevet afholdt, ville rammen på 14 mio. kr. til dette område sandsynligvis være blevet overskredet. Der var imidlertid tilbageført uforbrugte midler til puljen fra den tidligere fireårsperiode, som muliggjorde, at der kunne have været givet bevillinger også på det sidste bestyrelsesmøde.

Afslag

Der blev givet 27 afslag til projekter indenfor det rummelige arbejdsmarked. Det giver en afslagsprocent på 55. Baggrunden for afslagene var især, at projekternes beskæftigelsesmæssige og/eller miljømæssige virkninger blev vurderet til at være for usikre, eller at projekterne ikke skønnedes at have tilstrækkelig demonstrationsværdi.

Mange tilsagn til projekter i privat regi

Lidt over halvdelen, nemlig 12 af de projekter, der fik tilsagn, kom fra kommuner eller fra amtslige eller kommunale institutioner. 10 projekter udsprang af private initiativer, heriblandt et projekt fra et boligselskab, nogle projekter i mindre virksomheder og nogle aktiveringseller uddannelsesprojekter i privat regi. En ansøger, en privat virksomhed, fik tilsagn på to ansøgninger.

Det er i overensstemmelse med ønskerne fra jobpuljens bestyrelse, at der er en ret høj andel af projekter i privat regi. Men de har ikke fået så store bevillinger. Tilsammen har de 10 private projekter fået 4,1 mio. kr. af de i alt uddelte 13 mio. kr.

Figur 3:
Bevillingerne 2001 fordelt efter type af bevillingsmetoder
  

Figur 4:
Bevilingerne 2001 fordelt efter type af bevillingsmodtager (beløb)

Væsentlige projekter i offentligt regi

De 12 projekter i offentligt regi har tilsammen fået 8,9 mio. kr. i støtte. Heriblandt indgår en bevilling til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vejle Amt, som tidligere har administreret en delpulje under Den Grønne Jobpulje. Arbejdsmarkedsrådet fik en bevilling på 2 mio. kr., og bidrog selv med andre 2 mio. kr. Af de 4 mio. kr. blev 3,1 mio. kr. afsat til en ny delpulje og resten til et etablere en konsulentfunktion. Da jobpuljen blev nedlagt, bortfaldt puljens bidrag til delpuljen.

Derudover har flere andre store projekter i offentligt regi fået støtte til nyskabende projekter, der samtænker miljø- og beskæftigelsesindsatsen. Blandt andet arbejder fire jyske revalideringsinstitutioner med forskellige former for opkvalificering af revalidender med miljøopgaver - i tæt samarbejde med private virksomheder omkring jobtræning. Og der er spændende eksempler på kommunale projekter, der bruger miljøindsatsen som løftestang for at få bugt med den tunge ledighed.

Tilskudsstørrelser

To af de støttede projekter fik henholdsvis 1 og 1,5 mio. kr. i støtte. Hovedparten af projekterne har fået støtte i størrelsesordenen mellem 400.000 kr. og 600.000 kr. Et projekt har fået under 100.000 kr. i tilskud. Gennemsnitligt har projekterne fået knapt 600.000 kr. i støtte. Det er en lidt højere gennemsnitlig støtte end for projekterne vedrørende markedsmodning af innovative miljøteknologier, hvor den gennemsnitlige støtte ligger på 500.000 kr.

Tabel 1:
Tilskud 2001 fordelt efter størrelse

* Heri indgår bevillingen til AF Vejle, som delvis var en delpulje

Konference

En del af projekterne indenfor det rummelige arbejdsmarked var således kommet godt i gang, og der var også projekter fra jobpuljens tidligere fireårsperiode som havde gode resultater med at kombinere miljøindsatsen med indsatsen indenfor det rummelige arbejdsmarked. Bestyrelse og sekretariat havde drøftet muligheden for at holde en konference allerede i foråret 2002 for at formidle de indvundne erfaringer og sætte fokus på mulighederne. Med lukningen af puljen bliver det i højere grad gennem projekternes egen informationsvirksomhed, at erfaringerne kan formidles.

Beskæftigelsesmæssige målsætninger

Alle projekter, der fik tilsagn, blev som nævnt bedt om at angive måltal for antallet af skabte job indenfor det rummelige arbejdsmarked. De 22 projekter har tilsammen angivet, at de forventer at skabe 17 nye ordinære job, 83 nye flex- skåne eller servicejob, 80 udslusninger fra beskæftigelsesprojekter til job på det almindelige arbejdsmarked og 14 udslusninger til uddannelse. Hvis dette bliver resultatet af jobpuljens støtte på 13 mio. kr., vil indsatsen opfylde forudsætningen om, at der for hvert år skabes gennemsnitligt 75 helårsarbejdspladser indenfor det rummelige arbejdsmarked. Alene antallet af forventede flex- skåne- og servicejob opfylder målet, og hertil kommer 17 nye ordinære job og over 90 udslusninger til eksisterende job eller uddannelse. Udslusningerne gælder personer, der er omfattet af det rummelige arbejdsmarked, dvs. typisk personer, der har været ledige i 1½ år eller længere, og udslusning til et ordinært job kan derfor betegnes som en betragtelig succceshistorie for den enkelte ledige.

Foreløbige resultater

For at kunne følge, om projekterne når målene, har jobpuljen bedt om, at projekterne hvert år indsender en opgørelse over deres resultater med hensyn til skabelse af nye job og udslusninger til arbejdsmarkedet. Af de 22 igangsatte projekter er et mindre projekt stoppet og delpuljen til AF Vejle måtte som nævnt trækkes tilbage. Af de resterende 20 projekter er der 7 projekter, der har været i gang i fire måneder eller mere. Første tildeling af midler fandt som nævnt sted i juni måned, og efter tilsagnet går der typisk nogen tid med at få eventuel medfinansiering på plads, ansat en projektleder o. lign. Enkelte projekter, som baserer sig på allerede eksisterende projekter, har kunnet være i gang i 6 måneder.

I de 7 projekter er der oprettet 6½ nye ordinære stillinger, typisk som projektleder. Herudover fremgår det af projekternes tilbagemeldinger, at der er sat mange jobtræningsforløb i gang. Totalt angiver 6 projekter, at der i perioden fra projektstart til årsskiftet har været etableret knapt 600 måneders jobtræning eller revalidering i projekterne. Det kan med et forsigtigt skøn oversættes til, at over 100 personer har været i jobtræning eller revalidering i projekterne i 2. halvår af 2002. Herudover angiver projekterne, at de i de første måneder har skabt i alt 6 flexjob og 3 skånejob, og at de har udsluset 31 personer til job på det almindelige arbejdsmarked og 9 personer til uddannelse.

I forhold til måltallene viser de foreløbige resultater, at der er skabt mange ordinære job i projekterne, og at udslusninger til det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse kan foregå tidligt i projekterne. Derimod tager det typisk mere end 4-6 måneder at etablere flex- skåneeller servicejob.

Generelt må det bemærkes, at beskæftigelsesindsatsen er en indsats, der præges af stor foranderlighed, og at gennemsnitsberegninger i heltidsstillinger derfor dækker over et mangesidet billede, som handler om personer, der af den ene eller anden grund har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor må gennemsnitsberegninger tages med et vist forbehold.