Årsberetning 2001 - Den Grønne Fond

Kapitel 2: Den Grønne Fond 1994-2001

Formålet med Den Grønne Fond har været at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og bæredygtig udvikling - som der står i lovteksten. Den opgave har fonden valgt at løfte ved både at fungere som fond for de brede, folkelige projekter, som idéudviklingsfond og som fond for de projekter, der skabte den kritiske debat. Inden for de tre indsatsområder har der været forskellige prioriteringer gennem de 7½ år, som Den Grønne Fond har eksisteret. Dette kapitel giver en status over fondens prioriteringer og bevillinger fra 1994 til 2001.

Den brede, folkelige fond

Siden starten i 1994 har Den Grønne Fond støttet mange projekter, hvor målet var at få en stor eller bred målgruppe til at leve mere bæredygtigt. Det har både været projekter, der sigtede mod at øge befolkningens grønne kvalifikationer, f.eks. via kurser og undervisningsmaterialer, og projekter der var direkte handlingsanvisende, f.eks. ved at udbrede kendskabet til miljømærker.

Her i 2002 kører der en kampagne under overskriften "Miljø kan mærkes" om miljømærkerne Svanen og Blomsten. Men i 1994, da Den Grønne Fond afholdt sit første bestyrelsesmøde, var miljømærker noget helt nyt. Det statskontrollerede røde Økologi-mærke kom til i 1990, og reglerne for Svanen og Blomsten så dagens lys i 1992. I 1994 var der kun få varer på hylderne med miljømærker, og miljøbevidste forbrugere var ofte henvist til at handle i specialbutikker.

I 2001 har forbrugerne efterhånden vænnet sig til at kigge efter mærker som det røde Ømærke, Max Havelaar, Svanen, Blomsten og FSC-mærket træ, når de handler ind. Også muligheden for at få miljøinformationer har udviklet sig i den forløbne periode. Forbrugerne er kommet i fokus, hvilket bl.a. kan aflæses af, at Landbrugsministeriet blev til et fødevareministerium, og at Forbrugerinformationen blev oprettet under Erhvervsministeriet. Og op gennem '90erne har også de statslige miljømyndigheder lagt vægt på at lave borgerrettet miljøinformation og forbrugerinformation. Ja, man kan vel sige, at de delvist har overtaget græsrødderens traditionelle formidlerrolle.

Lokalt er der også sket meget. Lokal Agenda 21 er blevet et emne, som mange kommuner har taget til sig - mere præcist 70 % af de 275 danske kommuner og alle 14 amter, iflg. en undersøgelse fra Miljøministeriet. Men også de forskellige lokale miljøvejledere spiller en væsentlig rolle som igangsættere af lokale miljøaktiviteter. I fonden levetid er der kommet 100 grønne guider til, og mange kommuner har ansat særlige, Agenda 21 medarbejdere. Derudover findes der efterhånden mange lokale grønne råd og foreninger, som også bidrager til at skabe debat lokalt om miljø og bæredygtig udvikling.

Denne udvikling fra 1994 til 2001 kan ses afspejlet i fondens bevillinger. Grøn Information og Landssekretariatet for Grønne Familier er to organisationer, der har fået støtte fra Den Grønne Fond i hele perioden. Men hvor Grøn Information i 1994 var det første nationale informationscenter, der satte miljø og forbrug i centrum, så har de i dag fået konkurrence - og heldigvis for det. Men Grøn Information er dog fortsat det eneste informationscenter, der alene fokuserer på miljø. I den samme periode har netværket af grønne familier givet engagerede og miljøbevidste borgere en platform for deres aktiviteter. Med godt 2000 medlemmer fordelt på lokale kredse i hele landet, har de mange steder haft en vigtig rolle med at få nye miljøinitiativer igennem lokalt.

En stor del af fondens bevillinger er gået til lokale projekter. Det har været alt fra økologiske høstmarkeder og debatarrangementer til Miljøtrafikuge-initiativer og diverse kurser i miljøvenlig levevis. Ledetråden gennem bevillingerne har været, at der skulle være et lokalt engagement bag initiativet, og at projektet havde et element af noget nyskabende. Bevillingerne er givet med ønsket om at støtte en miljøvenlig udvikling lokalt - at hjælpe initiativer i gang. Og da der er forskel på, hvor langt udviklingen er forskellige steder i landet, har der også været forskel på, hvad man kunne få støtte til hvor.

I 1996 gav Den Grønne Fond de første løntilskud til grønne guider, og siden da har guiderne stået bag en stigende del af ansøgningerne til fonden. Guidernes projekter er stort set altid rettet mod lokalområdet, men da guiderne har en række velfungerende netværk - både personlige og elektroniske - er de gode projektidéer hurtigt blevet spredt ud over landet. Lokale initiativer inden for temaer som miljøvenlig have, miljøvenligt byggeri, transport og affald er nogle af dem, som guiderne har gode erfaringer med.

Idéudviklingsfond

Når der tales om bæredygtig udvikling, er det vigtigt at huske, at der ikke kun findes én rigtig løsning, men mange, og at der er streg under ordet udvikling. For Den Grønne Fond har det derfor været naturligt også at spille rollen som udviklingsfond. Det vil sige støtte til innovative, eksperimenterende og udviklende tiltag inden for miljøområdet. Fonden har dermed hjulpet et vækstlag af idealistiske og innovative mennesker med interesse for udviklingen af et bæredygtigt samfund i gang.

Som eksempel kan nævnes, at fonden i de første leveår var med til at støtte initiativer omkring økologisk mad i daginstitutioner. Det har senere udviklet sig til også at omfatte økologisk mad til større børn i folkeskolealderen og til de ældre. I starten af '90erne var det en håndfuld daginstitutioner og deres bestyrelser, der satsede på økologi, selv om vareudbuddet var begrænset, og det kun var få kommunalpolitikere, der bakkede dem op. Men langsomt vendte udviklingen. Der kom mere skub i den økologiske fødevareproduktion, priserne faldt og økologi i institutionskøkkener blev et plusord for både institutioner og politikere.

I dag ved vi, at det der startede som få ildsjæles kamp for ordentlige og årstidsbestemte råvarer til de yngste, har fungeret som løftestang for økologi i mange store og små køkkener, og for en mere miljøvenlig holdning i offentlige institutioner i det hele taget. Og når man først er gået ind på tankegangen omkring økologiske fødevarer, så er det naturligt at fortsætte med at tænke over køkkenets ressourceforbrug, brugen af rengøringsmidler og driften af institutionen mere generelt. Denne udvikling har også afspejlet sig i ansøgningerne til fonden, senest i form af henvendelser fra storkøkkener og hospitalskøkkener, som ønsker at satse på økologi og miljø.

Et andet område, hvor Den Grønne Fond har været med til sætte en udvikling i gang, er boligen. Her er udviklingen gået fra initiativer om energibesparende tiltag som solvarme, solceller og elsparepærer til miljøvenlige byggematerialer i form af papirisolering, selvimprægnerende træsorter og miljøskånsom maling. Fonden har kun enkelte gange støttet konkret byggeri. Langt hovedparten af fondens bevillinger er gået til formidling om, hvordan man kan gøre sin bolig mere miljøvenlig. Formidlingen er sket ved lokale markeder, hvor miljøvejledere har vist produkterne frem og givet råd og vejledning, gennem bøger og videofilm og gennem konferencer og udstillinger. Bl.a. har fonden støttet Landsforeningen Økologisk Byggeri's udstillingspavillon på Byggecentrum i Middelfart. Her er der både en permanent udstilling om miljøvenlige byggematerialer generelt, og temaudstillinger om f.eks. alternativ isolering.

Fonden har også selv været med til at sætte fokus på emner gennem tre meget forskellige og velbesøgte konferencer. I oktober 1995 blev den første konference afholdt. Her var emnet "bæredygtig livsstil". Gennem oplæg og udstillinger gav konferencen et bredt indblik i, hvad der forstås ved en bæredygtig livsstil, og hvordan denne kan fremmes på alle planer - i den enkelte familie, i lokalsamfundet, på nationalt niveau og i det globale perspektiv. I september 1997 afholdt fonden konferencen "Missing Link", om bæredygtig arkitektur og design og om det æstetiske element i de økologiske løsninger. Titlen henviser til de manglende forbindelser - uforpligtende såvel som professionelle - mellem miljøfolk og formgivere (arkitekter, designere, grafikere o.a.). Konferencen bragte græsrødder og professionelle, formgivere og miljøfolk sammen. Gennem oplæg og workshops opstod en frugtbar dialog om fremtidens byggeri og øvrige produkter.

1997 var også året, hvor Den Grønne Jobpulje så dagens lys. Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje fik fælles sekretariat - Det Grønne Sekretariat - hvor samspillet mellem erhvervsliv og miljøorganisationer blev tydeligere. Derfor tog de to ordningers bestyrelser initiativ til konferencen "Nye Partnere - utraditionelt samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle", som satte fokus på de måder, hvorpå parterne kan inspirere hinanden og bruge hinandens kompetencer. Som opfølgning på konferencen afsatte de to ordninger i fællesskab en særlig pulje på 1 million kr. til at støtte nye, perspektivrige samarbejdsprojekter mellem erhvervsliv og miljøorganisationer/grønne ildsjæle. Støtten gik til 5 projekter, heriblandt WWF Verdensnaturfonden og Huset Mandag Morgen, som fik 250.000,- kr. til i fællesskab at arrangere en stor nordisk konference om erhvervslivets bidrag til formulering af en strategi for bæredygtig udvikling, som et forspil til FNs konference om miljø og udvikling i Johannesburg i 2002.

Den kritiske debat

For at sikre en langsigtet udvikling, der er bæredygtig, er der behov for en åben og kritisk debat med deltagelse fra mange sider. Det er vigtigt for demokratiet, at også borgerne gives mulighed for at deltage i denne debat. Fonden har derfor lagt vægt på at støtte debatskabende aktiviteter, herunder projekter, der kan bidrage til miljødebatten på et højt, fagligt niveau. Fonden er overbevist om, at de folkelige miljøer kan være med til at kvalificere debatten.

Særligt på miljøområdet og på fødevareområdet kan der i befolkningen aflæses en øget skepsis over for myndighederne. Der tales meget om risikokommunikation, men faktum er, at borgerne henter deres viden mange forskellige steder fra. Bl.a. derfor er det vigtigt at skabe rum for debatten på et højt fagligt og kritisk niveau. Driftsstøtte til grønne organisationer er én måde at understøtte en miljøfaglig debat, som kan give myndigheder og meningsdannere et kvalificeret modspil. En anden måde er ved at støtte debatarrangementer og lokale ildsjæle.

Grøn Information, Det Økologiske Råd, 92-gruppen, Øko-Net og Landsforeningen for Økologisk Jordbrug er nogle af de organisationer, som fonden har støttet i en årrække. Det er alle organisationer, som løbende har givet myndighederne et kritisk modspil, og som alle gennem deres arbejde har søgt at holde en udvikling i gang. Gennem fondens levetid er organisationernes arbejde langsomt blevet mere internationalt. Da en stadig større del af den nationale regulering besluttes i EU, har organisationerne rettet fokus mere mod EU, lige som de indgår i forskellige europæiske netværk og paraplyorganisationer.

Det Økologiske Råd har sammen med andre organisationer lagt et stort arbejde i eksempelvis kemikaliepolitik, mens folkene omkring økologisk jordbrug har spillet en vigtig rolle i udviklingen af en europæisk økologisk jordbrugspolitik. Senest spillede de en central rolle, da Fødevareministeriet i 2001 afholdt Den Europæiske Konference om Økologisk Fødevareproduktion. 92-gruppen har særligt arbejdet for at få mere miljø ind i verdenshandelen, som den styres via WTO, og for at sikre at klimadebatten drejer sig mere om miljø end om køb og salg af "varm luft", som handel med CO2-udslip kaldes. I 2001 lagde Øko-Net et stort arbejde i at levere et kritisk modspil til regeringens Nationale Bæredygtighedsstrategi, som skal præsenteres på Johannesburgmødet i 2002. Resultatet blev Danmarksdeklarationen, som 70 danske organisationer og institutioner har underskrevet.