| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Årsberetning 2001 - Den Grønne Fond
Formålet med Den Grønne Fond har været at engagere befolkningen i at fremme en
miljøvenlig og bæredygtig udvikling - som der står i lovteksten. Den opgave har fonden
valgt at løfte ved både at fungere som fond for de brede, folkelige projekter, som
idéudviklingsfond og som fond for de projekter, der skabte den kritiske debat. Inden for
de tre indsatsområder har der været forskellige prioriteringer gennem de 7½ år, som
Den Grønne Fond har eksisteret. Dette kapitel giver en status over fondens prioriteringer
og bevillinger fra 1994 til 2001.
Den brede, folkelige fond
Siden starten i 1994 har Den Grønne Fond støttet mange projekter, hvor målet var at
få en stor eller bred målgruppe til at leve mere bæredygtigt. Det har både været
projekter, der sigtede mod at øge befolkningens grønne kvalifikationer, f.eks. via
kurser og undervisningsmaterialer, og projekter der var direkte handlingsanvisende, f.eks.
ved at udbrede kendskabet til miljømærker.
Her i 2002 kører der en kampagne under overskriften "Miljø kan mærkes" om
miljømærkerne Svanen og Blomsten. Men i 1994, da Den Grønne Fond afholdt sit første
bestyrelsesmøde, var miljømærker noget helt nyt. Det statskontrollerede røde
Økologi-mærke kom til i 1990, og reglerne for Svanen og Blomsten så dagens lys i 1992.
I 1994 var der kun få varer på hylderne med miljømærker, og miljøbevidste forbrugere
var ofte henvist til at handle i specialbutikker.
I 2001 har forbrugerne efterhånden vænnet sig til at kigge efter mærker som det
røde Ømærke, Max Havelaar, Svanen, Blomsten og FSC-mærket træ, når de handler ind.
Også muligheden for at få miljøinformationer har udviklet sig i den forløbne periode.
Forbrugerne er kommet i fokus, hvilket bl.a. kan aflæses af, at Landbrugsministeriet blev
til et fødevareministerium, og at Forbrugerinformationen blev oprettet under
Erhvervsministeriet. Og op gennem '90erne har også de statslige miljømyndigheder lagt
vægt på at lave borgerrettet miljøinformation og forbrugerinformation. Ja, man kan vel
sige, at de delvist har overtaget græsrødderens traditionelle formidlerrolle.
Lokalt er der også sket meget. Lokal Agenda 21 er blevet et emne, som mange kommuner
har taget til sig - mere præcist 70 % af de 275 danske kommuner og alle 14 amter, iflg.
en undersøgelse fra Miljøministeriet. Men også de forskellige lokale miljøvejledere
spiller en væsentlig rolle som igangsættere af lokale miljøaktiviteter. I fonden
levetid er der kommet 100 grønne guider til, og mange kommuner har ansat særlige, Agenda
21 medarbejdere. Derudover findes der efterhånden mange lokale grønne råd og
foreninger, som også bidrager til at skabe debat lokalt om miljø og bæredygtig
udvikling.
Denne udvikling fra 1994 til 2001 kan ses afspejlet i fondens bevillinger. Grøn
Information og Landssekretariatet for Grønne Familier er to organisationer, der har fået
støtte fra Den Grønne Fond i hele perioden. Men hvor Grøn Information i 1994 var det
første nationale informationscenter, der satte miljø og forbrug i centrum, så har de i
dag fået konkurrence - og heldigvis for det. Men Grøn Information er dog fortsat det
eneste informationscenter, der alene fokuserer på miljø. I den samme periode har
netværket af grønne familier givet engagerede og miljøbevidste borgere en platform for
deres aktiviteter. Med godt 2000 medlemmer fordelt på lokale kredse i hele landet, har de
mange steder haft en vigtig rolle med at få nye miljøinitiativer igennem lokalt.
En stor del af fondens bevillinger er gået til lokale projekter. Det har været alt
fra økologiske høstmarkeder og debatarrangementer til Miljøtrafikuge-initiativer og
diverse kurser i miljøvenlig levevis. Ledetråden gennem bevillingerne har været, at der
skulle være et lokalt engagement bag initiativet, og at projektet havde et element af
noget nyskabende. Bevillingerne er givet med ønsket om at støtte en miljøvenlig
udvikling lokalt - at hjælpe initiativer i gang. Og da der er forskel på, hvor langt
udviklingen er forskellige steder i landet, har der også været forskel på, hvad man
kunne få støtte til hvor.
I 1996 gav Den Grønne Fond de første løntilskud til grønne guider, og siden da har
guiderne stået bag en stigende del af ansøgningerne til fonden. Guidernes projekter er
stort set altid rettet mod lokalområdet, men da guiderne har en række velfungerende
netværk - både personlige og elektroniske - er de gode projektidéer hurtigt blevet
spredt ud over landet. Lokale initiativer inden for temaer som miljøvenlig have,
miljøvenligt byggeri, transport og affald er nogle af dem, som guiderne har gode
erfaringer med.
Idéudviklingsfond
Når der tales om bæredygtig udvikling, er det vigtigt at huske, at der ikke kun
findes én rigtig løsning, men mange, og at der er streg under ordet udvikling. For Den
Grønne Fond har det derfor været naturligt også at spille rollen som udviklingsfond.
Det vil sige støtte til innovative, eksperimenterende og udviklende tiltag inden for
miljøområdet. Fonden har dermed hjulpet et vækstlag af idealistiske og innovative
mennesker med interesse for udviklingen af et bæredygtigt samfund i gang.
Som eksempel kan nævnes, at fonden i de første leveår var med til at støtte
initiativer omkring økologisk mad i daginstitutioner. Det har senere udviklet sig til
også at omfatte økologisk mad til større børn i folkeskolealderen og til de ældre. I
starten af '90erne var det en håndfuld daginstitutioner og deres bestyrelser, der satsede
på økologi, selv om vareudbuddet var begrænset, og det kun var få kommunalpolitikere,
der bakkede dem op. Men langsomt vendte udviklingen. Der kom mere skub i den økologiske
fødevareproduktion, priserne faldt og økologi i institutionskøkkener blev et plusord
for både institutioner og politikere.
I dag ved vi, at det der startede som få ildsjæles kamp for ordentlige og
årstidsbestemte råvarer til de yngste, har fungeret som løftestang for økologi i mange
store og små køkkener, og for en mere miljøvenlig holdning i offentlige institutioner i
det hele taget. Og når man først er gået ind på tankegangen omkring økologiske
fødevarer, så er det naturligt at fortsætte med at tænke over køkkenets
ressourceforbrug, brugen af rengøringsmidler og driften af institutionen mere generelt.
Denne udvikling har også afspejlet sig i ansøgningerne til fonden, senest i form af
henvendelser fra storkøkkener og hospitalskøkkener, som ønsker at satse på økologi og
miljø.
Et andet område, hvor Den Grønne Fond har været med til sætte en udvikling i gang,
er boligen. Her er udviklingen gået fra initiativer om energibesparende tiltag som
solvarme, solceller og elsparepærer til miljøvenlige byggematerialer i form af
papirisolering, selvimprægnerende træsorter og miljøskånsom maling. Fonden har kun
enkelte gange støttet konkret byggeri. Langt hovedparten af fondens bevillinger er gået
til formidling om, hvordan man kan gøre sin bolig mere miljøvenlig. Formidlingen er sket
ved lokale markeder, hvor miljøvejledere har vist produkterne frem og givet råd og
vejledning, gennem bøger og videofilm og gennem konferencer og udstillinger. Bl.a. har
fonden støttet Landsforeningen Økologisk Byggeri's udstillingspavillon på Byggecentrum
i Middelfart. Her er der både en permanent udstilling om miljøvenlige byggematerialer
generelt, og temaudstillinger om f.eks. alternativ isolering.
Fonden har også selv været med til at sætte fokus på emner gennem tre meget
forskellige og velbesøgte konferencer. I oktober 1995 blev den første konference
afholdt. Her var emnet "bæredygtig livsstil". Gennem oplæg og udstillinger gav
konferencen et bredt indblik i, hvad der forstås ved en bæredygtig livsstil, og hvordan
denne kan fremmes på alle planer - i den enkelte familie, i lokalsamfundet, på nationalt
niveau og i det globale perspektiv. I september 1997 afholdt fonden konferencen
"Missing Link", om bæredygtig arkitektur og design og om det æstetiske element
i de økologiske løsninger. Titlen henviser til de manglende forbindelser - uforpligtende
såvel som professionelle - mellem miljøfolk og formgivere (arkitekter, designere,
grafikere o.a.). Konferencen bragte græsrødder og professionelle, formgivere og
miljøfolk sammen. Gennem oplæg og workshops opstod en frugtbar dialog om fremtidens
byggeri og øvrige produkter.
1997 var også året, hvor Den Grønne Jobpulje så dagens lys. Den Grønne Fond og Den
Grønne Jobpulje fik fælles sekretariat - Det Grønne Sekretariat - hvor samspillet
mellem erhvervsliv og miljøorganisationer blev tydeligere. Derfor tog de to ordningers
bestyrelser initiativ til konferencen "Nye Partnere - utraditionelt samspil mellem
erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle", som satte fokus på de
måder, hvorpå parterne kan inspirere hinanden og bruge hinandens kompetencer. Som
opfølgning på konferencen afsatte de to ordninger i fællesskab en særlig pulje på 1
million kr. til at støtte nye, perspektivrige samarbejdsprojekter mellem erhvervsliv og
miljøorganisationer/grønne ildsjæle. Støtten gik til 5 projekter, heriblandt WWF
Verdensnaturfonden og Huset Mandag Morgen, som fik 250.000,- kr. til i fællesskab at
arrangere en stor nordisk konference om erhvervslivets bidrag til formulering af en
strategi for bæredygtig udvikling, som et forspil til FNs konference om miljø og
udvikling i Johannesburg i 2002.
Den kritiske debat
For at sikre en langsigtet udvikling, der er bæredygtig, er der behov for en åben og
kritisk debat med deltagelse fra mange sider. Det er vigtigt for demokratiet, at også
borgerne gives mulighed for at deltage i denne debat. Fonden har derfor lagt vægt på at
støtte debatskabende aktiviteter, herunder projekter, der kan bidrage til miljødebatten
på et højt, fagligt niveau. Fonden er overbevist om, at de folkelige miljøer kan være
med til at kvalificere debatten.
Særligt på miljøområdet og på fødevareområdet kan der i befolkningen aflæses en
øget skepsis over for myndighederne. Der tales meget om risikokommunikation, men faktum
er, at borgerne henter deres viden mange forskellige steder fra. Bl.a. derfor er det
vigtigt at skabe rum for debatten på et højt fagligt og kritisk niveau. Driftsstøtte
til grønne organisationer er én måde at understøtte en miljøfaglig debat, som kan
give myndigheder og meningsdannere et kvalificeret modspil. En anden måde er ved at
støtte debatarrangementer og lokale ildsjæle.
Grøn Information, Det Økologiske Råd, 92-gruppen, Øko-Net og Landsforeningen for
Økologisk Jordbrug er nogle af de organisationer, som fonden har støttet i en årrække.
Det er alle organisationer, som løbende har givet myndighederne et kritisk modspil, og
som alle gennem deres arbejde har søgt at holde en udvikling i gang. Gennem fondens
levetid er organisationernes arbejde langsomt blevet mere internationalt. Da en stadig
større del af den nationale regulering besluttes i EU, har organisationerne rettet fokus
mere mod EU, lige som de indgår i forskellige europæiske netværk og
paraplyorganisationer.
Det Økologiske Råd har sammen med andre organisationer lagt et stort arbejde i
eksempelvis kemikaliepolitik, mens folkene omkring økologisk jordbrug har spillet en
vigtig rolle i udviklingen af en europæisk økologisk jordbrugspolitik. Senest spillede
de en central rolle, da Fødevareministeriet i 2001 afholdt Den Europæiske Konference om
Økologisk Fødevareproduktion. 92-gruppen har særligt arbejdet for at få mere miljø
ind i verdenshandelen, som den styres via WTO, og for at sikre at klimadebatten drejer sig
mere om miljø end om køb og salg af "varm luft", som handel med CO2-udslip
kaldes. I 2001 lagde Øko-Net et stort arbejde i at levere et kritisk modspil til
regeringens Nationale Bæredygtighedsstrategi, som skal præsenteres på
Johannesburgmødet i 2002. Resultatet blev Danmarksdeklarationen, som 70 danske
organisationer og institutioner har underskrevet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|