|
Årsberetning 2001 - Den Grønne Fond Kapitel 5: Den Grønne Fond i 2001Bestyrelsens arbejde I 2001 har bestyrelsen afholdt 8 møder og taget stilling til næsten 400 ansøgninger. De fleste bestyrelsesmøder har været afholdt i Det grønne Sekretariat. Tre gange har bestyrelsesmøderne været kombineret med projektbesøg - på Fyn, på Nørrebro i København og på Læsø. Bevillingspolitikken Formålet med Den Grønne Fond er at støtte oplysningsaktiviteter og konkrete handlinger, der kan påvirke danskerne i retning af en miljømæssig bæredygtig levevis. Ifølge lovgrundlaget kan fonden yde støtte inden for et bredt felt. Siden foråret 2000 har fonden dog fortrinsvis ydet støtte inden for følgende 3 områder:
Indenfor de brede, folkeoplysende projekter har Den Grønne Fond prioriteret de aktiviteter, som er konkret handlingsanvisende overfor målgruppen, som henvender sig til målgrupper der er ved at skifte livsfase, som ser miljøproblemerne i sammenhæng med sociale forhold, og/eller som kobler det lokale med det globale perspektiv. Et livsstilsområde, der har haft særlig bevågenhed, er bilismen og alternative metoder til persontransport. Den Grønne Fond har ligeledes prioriteret at støtte den folkelige opfølgning på Riokonferencen i 1992. Det drejer sig både om lokale Agenda 21 aktiviteter og om de grønne bevægelsers forberedelse til og deltagelse i globale politiske fora relateret til Rioprocessen. Støtten til den kritiske debat er i 2001 i særlig grad gået til initiativer, der kunne brede debatten om den nationale strategi for bæredygtig udvikling ud og stimulere debatten om genmanipulerede fødevarer og forskellige former for fødevareforurening. Den Grønne Fond har indenfor alle typer projekter især ønsket at støtte aktiviteter, som er nyskabende, som baserer sig på utraditionelle samarbejder eller som henvender sig til utraditionelle målgrupper. Den Grønne Fond støtter 3 typer af projekter:
I den daværende regerings forslag til finanslov for 2001 blev der for Den Grønne Fonds vedkommende lagt op til en besparelse på 5 mio. kr. i forhold til året før. Den endelige finanslov indeholdt - ud over denne besparelse - en særlig pulje på 5 mio. kr. til styrkelse af de grønne organisationer, herunder især disses internationale arbejde. Anvendelsen af puljen blev efterfølgende konkretiseret af forligspartierne. Puljen har betydet, at Danmarks Aktive Forbrugere, Nepenthes og Danmarks Naturfredningsforening efter ansøgning er kommet med i kredsen af organisationer, der modtager driftsstøtte fra Den Grønne Fond. De fleste driftsstøtteorganisationer har i 2001 fået bevilget samme kronebeløb, som året før. Denne stramme kurs har været nødvendig for, at der stadig var tilstrækkelige midler til lokale projekter. En samlet oversigt over fondens bevillinger findes på Den Grønne Fonds hjemmeside, www.mst.dk/gronfond. Fondens virke Selv om Den Grønne Fonds bestyrelse har givet ovennævnte områder særlig prioritet, har der også i 2001 været plads til det folkelige engagement og den folkelige idérigdom. Mængden af støttede projekter spænder da også vidt og kommer hele vejen rundt om de miljøproblemer, der med aktiv handling og folkeligt engagement kan gøres noget ved. Der er projekter om fødevarer "fra jord til bord", om vandets løb fra grundvandskilder på landet til vandhanerne i byen, om økologi i haver og på havet, om miljørigtig tøjproduktion og kunstnerisk anvendelse af skrot. Formidlingsformerne er ligeså varierede. Ud over foredrag, udstillinger, TV og radio er der teater, Internet-formidling, indkøbsguides til forbrugere og meget mere. Prioriterede temaer Blandt de prioriterede temaer har der i 2001 været flest ansøgninger og bevillinger inden for områderne:
Det slår stadig tydeligere igennem, at mange informationsformidlere og folkeoplysere ønsker at afprøve Internettets muligheder i oplysningsarbejdet. I andre projekter er det skabelsen af netværk, der står i centrum. Bevillingerne i 2001 afspejler også en stigende opmærksomhed omkring nydanskerne som en særlig målgruppe for oplysning om miljø- og ressourcehensyn. Livsstilsændringer Projekterne til fremme af livsstilsændringer har været meget forskellige i såvel formidlingsform som indhold. Nogle fokuserer på miljørigtig adfærd indenfor specifikke områder, som f.eks. de grønne guider i Århus, der har afholdt 8 "kompostdage" hvor de har oplyst om fordelene ved hjemmekompostering. Andre projekter ser mere helhedsorienteret på målgruppens livsstil. Det gælder f.eks. projektet "Grøn hverdag i Give", hvor 10 familier over 7 mdr. skulle deltage i et fælles forløb om miljø i hverdagen. Familierne skulle bl.a. via Internettet registrere deres el- og vandforbrug og samtidig forsøge at få bringe forbruget ned. Miljø- og Energicenter Høje Taastrup har forsøgt at gøre op med danskernes "forbrug og smid-væk" kultur ved at gøre det nemt for folk at finde en reparatør, når noget går i stykker. Midlet er en hjemmeside på Internettet, som indeholder oplysninger om virksomheder, der har vilje og ekspertice til at reparere husholdningsapparater, og andet dagligdags udstyr (se www.reparationsguide.dk). Én af forudsætningerne for at ændre livsstil og forbrugsmønstre er, at der er opstilles reelle muligheder for at forbruge og agere "grønt". Fonden har derfor i 2001 støttet så forskellige projekter som "Miljømærkning af idrætsanlæg i Danmark", som Halinspektørforeningen står for, og "Udvikling og udbredelse af "Regnbuevimplen" - et grønt flag for kolonihaver", som er igangsat af Grønt Markkvarter i Næstved. NOAH planlægger at levere ny viden til emnet livsstil. Organisationen vil undersøge sammenhængen mellem indkomst, forbrug og miljøbelastning. Den vil bl.a. give et bud på, hvad der vil ske med miljøet, hvis de rige danskere bliver endnu rigere, og de fattige bliver fattigere. Grøn Information er et andet eksempel på en organisation, der spreder information, som gerne skulle føre til livsstilsændringer. Grøn Information får driftsstøtte fra fonden for at kunne belyse de miljømæssige aspekter af danskernes daglige adfærd, herunder deres produktvalg. Unges valg af livsstil Unge står i en livsfase, hvor de skal til at vælge livsstil. Det er derfor vigtigt at lave information, der særligt retter sig mod de unge, om bæredygtig livsstil. De grønne guider Charlotte Valløe og Kristian Bornemann har i 2001 fået tilskud til at afholde en udstilling om miljøvenlig boligindretning og økologiske fødevarer for unge. De har dermed forsøgt at vise de unge, at man ikke behøver "at være grå for at være grøn". Et andet projekt i denne kategori er "Børn og unges transport til idræt på Fyn", selv om det retter sig imod en yngre målgruppe, nemlig børnene. Projektet har til formål at fremme cykling og gang til idræt, fordi det både er sundere og mere miljørigtigt end biltransport. Miljøtrafikugen Den Grønne Fond har også i 2001 modtaget mange ansøgninger til aktiviteter i Miljøtrafikugen, som afholdes over hele landet hvert år i september. Ansøgningerne viser, at idéen om en årligt tilbagevendende miljøtrafikuge er slået igennem mange steder, og at bevidstheden om det såvel sunde som miljørigtige i at snuppe cyklen i stedet for bilen til de korte ture er stor. Nogle af projekterne har sat særligt fokus på trafiksikkerheden ved skoler. Mange børn bliver kørt til skole, og lærer dermed ikke at klare sig selv trafikalt. Det er også til gene og fare for de børn, der selv går eller cykler til skole, når der er meget biltrafik ved skolen. Andre steder i landet er en række alternative cykeltyper blevet afprøvet. Borgerne har bl.a. fået tilbud om vareudbringning på ladcykel og om en taxa-tur i cykeltaxa. Der har også været sat fokus på trafik i andre sammenhænge. NOAH har fået støtte til "Trafikkampagne 2001" som kombinerer en større analyse af trafikkens miljøbelastning med overvejelser om den førte trafik- og miljøpolitik. I projektet indgår også en kampagne om ændrede trafikvaner. Tabel 4:
En del af de største projekter forsøger at forbinde de lokale miljøaspekter med de globale. Almindelige borgere skal have viden om, hvordan de med deres lokale handlinger kan være med til at løse globale miljøproblemer. En energisparekampagne i Slagelse har informeret om vigtigheden af at spare på udledningen af CO2 for at modvirke globale klimaændringer. Et andet projekt har vist Danmarks rolle i den bioteknologiske udvikling på globalt plan. Et tredje har vist, hvordan vi som forbrugere i Danmark har indflydelse på miljø og udvikling i andre lande. Ved lokalt at købe "fair trade" varer bidrager vi til en mere bæredygtig udvikling globalt. Blandt de organisationer, som modtager driftsstøtte fra Den Grønne Fond, er der ligeledes en del, der i deres kampagner og organisatoriske arbejde søger at forbinde lokale handlemuligheder med globale miljøproblemer. Det drejer sig bl.a. om Nepenthes og Det Økologiske Råd. Rio-processen Mange af de projekter, som har fået støtte i 2001, indgår i opfølgningen på FN's konference om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Det gælder bl.a. en række aktiviteter i tilknytning regeringens udarbejdelse af en national strategi for bæredygtig udvikling og forberedelserne til FN-konferencen i Johannesburg 10 år efter Rio. 92-gruppen, der er en paraplyorganisation for danske miljø- og udviklingsorganisationer, har fået en stor bevilling til at evaluere den danske indsats siden 1992 og til at gennemføre et større oplysningsprojekt i Danmark som optakt til konferencen i Johannesburg. Hertil kommer de mange lokale aktiviteter, der har hentet inspiration fra Agenda 21. I disse projekter fokuseres der på borgernes aktive deltagelse i lokale miljøforbedringer. Nydanskere Fonden modtager et stigende antal ansøgninger om støtte til oplysningsprojekter rettet mod nydanskere og asylansøgere. Fonden har bl.a. støttet produktionen af en video om vandbesparelser med asylansøgere som målgruppe, og fremstillingen af foldere om affaldssortering rettet mod småhandlende i Valby. Indvandrerradioen i Århus har fået støtte til radioprogrammer om miljø og forurening på 10 forskellige sprog. Også den pakistanske nærradio Radio Aap ki Awaz i København har fået støtte til "ugens grønne råd". En tidligere to-sproget miljøvejleder ved Agenda Center Albertslund har udarbejdet en "Håndbog om miljøarbejde blandt indvandrere" med støtte fra Den Grønne Fond. Håndbog om miljøarbejde blandt indvandrere
De netværksskabende projekter afspejler et behov for netværksdannelse på mange niveauer. Fonden har i 2001 støttet netværksdannelse på lokalt plan blandt borgere og foreninger i Hadsund, og i et andet projekt blandt virksomheder i Århus. På nationalt plan vil foreningen Mind over Matter skabe et stort inspirations- og innovationsforum for virksomheder, organisationer og andre interesserede. En del organisationer får driftsstøtte til netværksaktiviteter. På det lokale plan er Vester Gror et godt eksempel, og på det nationale plan er der bl.a. Økonet. Andre organisationer har fået driftsstøtte til at forbedre deres muligheder for at deltage i internationale netværk som led i deres internationale politiske arbejde. Det drejer sig f.eks. om NOAH, 92-gruppen, Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening.
|
