| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Årsberetning 2001 - Den Grønne Fond

Kapitel 4: Den Grønne Fonds betydning - 3 synspunkter

John Nordbo: Fælles fodslag i internationalt græsrodsarbejde
Tom Jørgensen: Frirum for lokale miljøprojekter
Ulrick Moos: Magten får modspil og troværdighed

Skrevet af Hanna Sigga Madslund

John Nordbo: Fælles fodslag i internationalt græsrodsarbejde

Den Grønne Fond har med sin driftsstøtte til 92-gruppen været med til at skabe en sjælden kontinuitet og fælles fodslag hos de mange forskellige miljø- og ulandsorganisationer i Danmark. Især har midlerne haft stor betydning for græsrøddernes internationale arbejde.

- Selvom der altid vil finde en vis koordinering sted imellem miljø- og ulandsorganisationerne herhjemme, så ville arbejdet aldrig været blevet så vel tilrettelagt uden Den Grønne Fond. Fondens tilskud har betydet at organisationerne i 92-gruppen har haft mulighed for at udarbejde et fælles mandat for vores arbejde i de forskellige internationale forhandlinger. Alle har vidst hvad man arbejdede frem imod. Jeg ser især tre væsentlige fordele. For det første har vi et samarbejde i 92-gruppen der ikke tager hensyn til organisationernes størrelse. Selv små organisationer uden penge har deltaget. Uden Den Grønne Fond ville det alene være de store organisationer der havde råd. For det andet har vi fået ulandsorganisationer til at engagere sig i miljøarbejdet, og omvendt miljøorganisationer til at engagere sig i ulandsarbejdet, hvilket der ellers ikke har været tradition for. For det tredje har vi fået med Den Grønne Fonds midler fået mulighed for at skabe en hidtil uhørt kontinuitet i det internationale arbejde efter Riokonferencen.

John Nordbo, koordinator for 92-gruppen, giver eksempler på gruppens indsats:

- Et konkret resultat er at det sidste år lykkedes os at skaffe to millioner dollars fra Danida som støtte til ulandenes NGO-organisationers arbejde op til Verdenstopmødet i Johannesburg. I et internationalt perspektiv er det det største initiativ der er taget til fordel for folkelige organisationer i ulandene i denne proces. Et andet eksempel er vores kritiske bidrag til diskussionerne i både EU og Folketinget om Verdenshandels-organisationen WTO's arbejde. Her fik vi skrevet det første samlede NGO-oplæg der klarlagde fælles holdninger fra miljø- og ulandsorganisationer til hvordan man tilgodeser bæredygtig udvikling i verdenshandlen. Det blev oversat til engelsk, og blev dermed også brugt som grundlag for de internationale NGOdiskussioner.

John Nordbo uddyber det med kontinuiteten i det internationale arbejde:

- Hvis en person fra en af 92-gruppens medlemsorganisationer ikke mere magter at tage sig af fx de internationale klimaforhandlinger, så er det relativt nemt at finde en anden som kan overtage det, fordi vi i 92-gruppen har kunnet samle op på arbejdet og brede den fælles viden ud. Normalt kræver det stor erfaring, megen tid og penge at søge at påvirke internationale forhandlinger. Men med pengene fra Den Grønne Fond har vi fået skabt en unik struktur der har givet så gode resultater, at vi af FN - sammen med to andre organisationer - er blevet udvalgt til at være koordinatorer for NGO'ernes fælles input til det kommende Verdenstopmøde i Johannesburg.

Hvis man spørger til værdien for den almindelige dansker falder svaret prompte:

- Pengene går til at skabe en basisviden der gør at den danske indsats får en ekstra betydning internationalt. Husk på at 92-gruppen deltager som rådgivere i de officielle danske regeringsdelegationer til møder i WTO og internationale konventioner om eksempelvis klima og ørkenspredning ca. ti gange om året. Her er det vigtigt at vi har noget kvalificeret at byde på. Vores input til de officielle repræsentanter er værdifuldt, fordi vi har kontakt med græsrodsorganisationer og dermed i en vis udstrækning den almindelige befolkning i andre lande. Vi kan spørge kritisk om regeringens forslag har betydning for den brede befolkning eller kun for eliten i landene. Dermed er der mulighed for at få emner med som ikke prioriteres af regeringerne.

Selvom John Nordbo ikke har nogen dybtfølt kritik af Den Grønne Fonds arbejde, som han mener har været både sagligt og ubureaukratisk, vil han alligevel fremhæve en lille svaghed:

- Mit indtryk er at Den Grønne Fond har lagt lidt for meget vægt på det lokale. Det giver naturligvis i mange tilfælde god mening. Men sådanne projekter ville give mere mening hvis de også havde en klar sammenhæng med det internationale eller globale miljøarbejde. Af den grund ville mit ønske for Fonden - hvis den ellers har en fremtid - være at der kom en større balance mellem det lokale og det globale i de støttede projekter.

Tom Jørgensen: Frirum for lokale miljøprojekter

Den Grønne Fond har med Grøn Guide-ordningen skabt et frirum for en række lokale mennesker til at realisere nogle seriøse fremsynede miljøprojekter, der ellers ikke ville have haft en chance.

- Den Grønne Fond går med sine økonomiske midler ind og støtter nogle lokale mellemled som vi ellers mangler i Danmark. Normalt skal vi stå i skidt til halsen, før nogen reagerer. Så går det offentlige eller private ind og finder en løsning. Den forebyggende og fremadrettede indsats tænkes der mindre i. Det er lige præcist her at Den Grønne Fonds midler er givet rigtig godt ud. Nemlig til projekter som tænker på at løse problemerne før de opstår. Systemerne har ikke et indbygget incitament til at udvikle fremsynede miljøvenlige løsninger. Sådan kan man nævne utallige områder. Her kan Den Grønne Fonds midler virkelig batte noget.

Sådan siger Grøn Guide Tom Jørgensen. Han peger på at man som Grøn Guide først og fremmest gør gavn ved at hjælpe folk i lokalområdet til at komme i gang med gode idéer på miljøområdet. Han siger:

- Mit arbejde er både at være grøn idéudvikler, iværksætter, kontaktperson, netværksskaber, ansøger og meget mere i samarbejde med andre. Hvis jeg kan få tyve andre til at lave miljøog energiprojekter, så er det bedre end hvis jeg bare selv får gang i noget. Jeg er den ekstra person der har tid til at gøre det, der skal til for at få gennemført konkrete projekter. Fx er det vigtigt at følge op på aftaler, pleje kontakter, gå til møder og sætte de rigtige folk i stævne. Lige så vigtigt kan det andre gange være at skrive ansøgninger, eller hjælpe frivillige, praktikanter og personer i jobtræning til at komme med i konkret miljøarbejde. Som Grøn Guide er det vigtig at afsætte tid til at kunne støtte/rykke når noget viser sig oplagt.

Tom Jørgensen fortæller om et konkret eksempel:

- Her i Københavns Miljø- og Energi Kontor (KMEK) kommer folk ofte ind fra gaden med en idé. En dag kom en ung designer og fortalte at hun manglede et praktiksted. I fællesskab fik vi udviklet et spændende projektet hvor målet var at oparbejde rester fra tekstilindustrien til nye tekstiler i et nyt design. Ideen var i første omgang at lave et seminar om emnet, og hun ville derfor gerne i kontakt med virksomheder der kunne tænke sig at skyde penge i projektet. Mit job blev så bl.a. at få kontaktet nogle relevante folk, og få sat dem sammen til et møde med nogle virksomheder. Hun brugte så at sige min viden til at komme i gang med et pionerprojekt indenfor et område hvor man normalt ikke tænker så meget på miljøet.

Både for folk i praktik og mennesker i jobtræning mener Tom Jørgensen at han som Grøn Guide har noget at tilbyde. Han siger:

- Når folk normalt er i praktik eller jobtræning på en arbejdsplads, er det ofte begrænset hvad de selv får lov til at bestemme. Der er ikke altid så megen udfordring. På KMEK prøver vi sammen med personen at lave nogle konkrete miljøprojekter ud fra idéer som personen selv kommer med. Det er af stor værdi at få lov at prøve ting af i praksis. Tom Jørgensen nævner tillige de store planer for at skabe en bæredygtig udvikling som man både i Danmark og EU har vedtaget at arbejde for.

Han konstaterer:

- Gennemgående har man dog glemt at finde ud af hvem der konkret skal sikre, at planerne føres ud i livet. Det er der ingen som har overvejet. Her er de Grønne Guider en vigtig aktør ved at styrke det lokale miljøarbejde der skal sættes i gang, hvis det skal give en mening at tale om bæredygtighed.

Tom Jørgensen er dog også kritisk indstillet til Grøn Guide Ordningen, som han mener har en alvorlig mangel:

- Man burde fra myndighedernes side have pålagt de Grønne Guider en klausul om, at de skulle arbejde for at udvide deres lokale arbejdsområde, så de til sidst kunne sluttes sammen i regionale centre. Disse centre skulle så koordineres med andre lokale og regionale ordninger/ aktører f.eks. energi- og miljøkontorer eller kobles til erhvervslivet.

- Der har med andre ord manglet en langsigtet strategi der kunne koble de mange aktiviteter sammen. Men hvis denne mangel blev rettet op, så er ordninger som fx Grøn Guide Ordningen en god måde at skabe reel borgerinddragelse på. For det er en illusion at tro, at det kan lade sig gøre uden finansiering. Så bliver der kun energi til at pege på "hullerne" i det eksisterende system. Men der bliver ikke sat nogle alternative løsninger i værk. Så bliver det for alvor svært.

Ulrick Moos: Magten får modspil og troværdighed

Den Grønne Fond har haft en samfundsmæssig betydning ved bl.a. at have løbet det nye kommunale Agenda-21 arbejde i gang. Dertil kommer det kvalificerede modspil til magthaverne der er kommet ud af støtten til fx Det Økologiske Råd.

- I dag er de beskidte udslip under kontrol som følge af mange års miljøpolitisk indsats. Derfor er det i højere grad et uhensigtsmæssigt ressourceforbrug, der er problemet. Men det er et område, det er yderst vanskeligt at lovgive om. Her skal man ud og påvirke befolkningen og være med til at ændre holdninger. Og det er netop her at Den Grønne Fonds midler er givet godt ud ved at have styrket det lokale miljøarbejde, fx via støtten til De Grønne Guider.

Ulrick Moos, chefkonsulent i Teknologisk Institut, er ikke i tvivl om at Den Grønne Fond har haft en stor og positiv samfundsmæssig betydning, og at det vil give bagslag for miljøarbejdet, når Den Grønne Fond må lukke. Ulrick Moos fortsætter:

- Den Grønne Fond har fx medvirket til debatten om Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling som den forrige Regering fik udarbejdet og vedtaget sidste år. Det skete ved at Den Grønne Fond bevilgede penge til Øko-net (Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis) der havde søgt om midler til at få gang i en bredere debat om, hvordan et fremtidig bæredygtigt Danmark skulle se ud. Øko-net ville starte en dialog mellem interesserede organisationer, institutioner, skoler, kommuner og borgere. Jeg deltog i et indledende møde. Her blev der nedsat et råd bestående af 30 til 40 mennesker. Og derefter blev der sat gang i en Internetdebat om emnet. Det er nok den mest omfattende Internetdebat jeg nogensinde har været med til. Der kom 80 indlæg på nogle få uger. Det var fantastisk.

Ulrick Moos var herefter med i et redaktionsudvalg som redigerede indlæggene. Resultatet var den såkaldte "Danmarksdeklaration" som er kendt som det folkelige input til den tidligere regerings arbejde med den nationale strategi for bæredygtig udvikling.

Ulrick Moos fortæller:

- Det bemærkelsesværdige ved Danmarksdeklarationen var at alle danske miljøorganisationer skrev under på den - at det her pludseligt var underordnet at skulle profilere sin egen organisation til fordel for en fælles profilering. Desuden var der en række ikkemiljøorganisationer så som Den danske Spejderbevægelse der var medunderskrivere, og det gav en meget bred repræsentation på i alt ca. en million mennesker. At få noget sådan i stand kræver naturligvis en permanent struktur som kan stå for alt det praktiske og organisatoriske arbejde. Havde der ikke været penge til dette fra Den Grønne Fond er det nok tvivlsomt om der var blevet nogen Danmarksdeklaration.

For Ulrick Moos er konklusionen klar:

- Den danske regering kan derfor tage til topmøde i Johannesburg til september og med en vis ret sige at der har været en folkelig debat bag den officielle Nationale Strategi for en Bæredygtig Udvikling. Det øger troværdigheden omkring det danske bidrag der, i kraft af at skulle leve op til principperne i Agenda 21, vil blive målt på bredden og kvaliteten af den samfundsdialog der ligger til grund. Dialogforpligtelsen påhviler også den nye regering, hvis den går med overvejelser om at omskrive den tidligere regerings oplæg.

Den Grønne Fond har også støttet eksistensen af foreninger som fx Det Økologiske Råd. Det mener Ulrick Moos er godt. Han siger:

- Samfundet kan ikke undvære sådan nogle uafhængige kritikere som Det Økologiske Råd. De laver fx faglige udredninger om miljøet som kan være ubekvemme for den siddende regering. Men der er brug for et sådan kritisk og kvalificeret modspil. Det er der ikke mange andre der ellers vil kunne præstere. Et sådant råd vil i nogen grad være afhængig af en fast basisbevilling for at kunne eksistere. På den anden side forudser Moos en fortsættelse af rådet i en eller anden selvbeskikket form, hvis regeringens basisbevilling som annonceret bortfalder.

Til spørgsmålet om hvad der kunne gøres bedre, siger Ulrick Moos:

- Skulle man gøre noget bedre i en fremtidig ordning, så ville det være at tænke de mange grønne vejlederordninger som fx Grøn Guide, energivejledere, miljøcentre og kommunalt ansatte Agenda-21-medarbejdere ind i en samlet strategi. Meget få borgere har kunnet kende forskel på disse ansættelser, der kan opleves som overlappende og konkurrerende om opmærksomheden. Det er uheldigt hvis ordningerne giver et indtryk af "kludetæppe og kødrand". I stedet skulle man tænke det hele ind i en fælles overordnet strategi der let kan forklares så almindelige borgere forstår den, og forstår arbejdsdelingen mellem de forskellige vejlederordninger og synergien heri.