| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra Virksomhedsudvalget

3 Den fremtidige virksomhedsregulering

3.1 Indledning

3.1.1 Kort historik om miljøgodkendelsessystemet

Reglerne om forhåndsgodkendelse af ”særligt forurenende virksomheder”⁴ har eksisteret, siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft den 1. oktober 1974 som et led i Miljøreformen fra 1973.

Siden 1974 har miljøbeskyttelsesloven været baseret på det synspunkt, at forureningsfaktorerne skulle behandles i sammenhæng (det integrerede system), og at den enkelte virksomhed skulle anvende de bedste, tekniske foranstaltninger inden for en rimelig økonomisk ramme, således at forureningen var mindst mulig.

I forbindelse med miljøreformen i 1990 - 1991 blev antallet af godkendelses-pligtige virksomhedstyper stærkt reduceret. Samtidig indførtes regler om, at virksomheder, der var etableret før den første miljøbeskyttelseslov, og som ikke havde en samlet miljøgodkendelse, skulle indgive ansøgning om miljøgodkendelse af de ikke - godkendte dele af virksomheden indenfor nærmere angivne frister (fristen for de sidste virksomheder udløb 1. januar 2003).

Med miljøreformen i 1991 blev det understreget, at lovens administration skal bygge på anvendelse af bedste tilgængelige teknik med særlig vægt på renere teknologi (BAT-princippet).

I 1999 blev miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen ændret med henblik på gennemførelse af IPPC-direktivet i Danmark. IPPC-direktivets forureningsbegrænsningsprincip bygger på den integrerede tankegang og BAT-princippet. En af følgerne af IPPC-direktivet er, at kravene til virksomhedernes redegørelse for anvendelse af den bedste tilgængelig teknik (BAT) blev uddybet i godkendelsesbekendtgørelsen.

Godkendelsesbekendtgørelsen blev i juni 2001 justeret som opfølgning på Århuskonventionen i relation til klagereglerne og reglerne om forudgående offentlighed.

I dag har størstedelen af de bestående virksomheder en miljø-godkendelse, der dækker hele virksomheden, og det vurderes, at der i dag er ca. 6.550 godkendelsespligtige virksomheder, hvoraf ca. 1.250 er IPPC-virksomheder.

3.1.2 Virksomhedsreguleringen i dag

3.1.2.1 Kapitel 5- godkendelser

Virksomheder eller aktiviteter, der er omfattet af bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen (listevirksomheder), skal godkendes inden etablering og væsentlige udvidelser eller ændringer. Ved denne forhåndsgodkendelse skal alle potentielle forureningsparametre fra den pågældende virksomhed vurderes i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således at der ikke overføres forurening fra et medie til et andet.

Godkendelsesbehandlingen sker på baggrund af en ansøgning. Virksomheden skal i ansøgningen bl.a. redegøre for virksomhedens forurening samt for valg af forurenings-begrænsende foranstaltninger, herunder om valget er baseret på bedste tilgængelige teknik. Redegørelsen har betydning for godkendelsesmyndighedens vurdering af, om virksomheden kan indrettes og drives uden at medføre væsentlig forurening, samt hvilke vilkår der bør stilles til virksomheden.

Miljøstyrelsen har til brug for godkendelsesbehandlingen udarbejdet såvel generelle vejledninger som brancheorienteringer og vejledninger for en række brancher. Alt dette materiale er i vidt omfang baseret på viden om bedste tilgængelig teknik på udgivelsestidspunktet. Desuden har Miljøstyrelsen udarbejdet en referenceliste med oplysninger om tilgængelig litteratur om BAT, herunder renere teknologi for en lang række listevirksomheder.

Det forventes i dag, at virksomheden i sin ansøgning forholder sig til retningslinjerne i vejledninger og anbefalingerne i relevante brancheorienteringer samt til det materiale, der måtte fremgå af Miljøstyrelsens referenceliste. De (i)-mærkede virksomheder skal herudover forholde sig til de BREF-noter, der udarbejdes af EU-Kommissionen.⁵

På baggrund af virksomhedens ansøgning og efter eventuel høring af andre myndigheder udarbejder miljømyndigheden et udkast til miljøgodkendelse med vilkår, som virksomheden kan fremsætte bemærkninger til. For (i)-mærkede virksomheder skal der i visse tilfælde tillige foretages en høring af offentligheden. Herefter udarbejder myndigheden den endelige godkendelse.

Hvis virksomheden kan etableres i overensstemmelse med planlægningen for det pågældende område, og godkendelsesmyndigheden finder det godtgjort, at virksomheden kan etableres og drives uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening, kan der meddeles godkendelse.

En miljøgodkendelse består af en miljøteknisk beskrivelse og -vurdering samt en vilkårsdel. I godkendelsens vilkår vil myndigheden sædvanligvis stille krav om overholdelse af de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger. Myndigheden kan dog på grundlag af en konkret teknisk/økonomisk vurdering skærpe eller lempe kravene i forhold til de vejledende grænseværdier.

3.1.2.2 Anmeldelsespligt for visse ikke-listevirksomheder

I forbindelse med ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1991 besluttede man at foretage en kraftig reduktion af listen over godkendelsespligtig virksomhed. For de virksomhedstyper, som blev taget ud af den gamle godkendelsesliste, indførte man en anmeldelsespligt.⁶ I 2001 var der i alt ca. 13.000 anmeldepligtige virksomheder.

Formålet med denne anmeldelsespligt er at sikre, at kommunerne får kendskab til de anmeldepligtige virksomheder, således at kommunerne kan tilrettelægge deres tilsyn herefter. Hvis en anmeldepligtig virksomhed medfører væsentlig forurening, kan kommunen meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42.

Anmeldebekendtgørelsen giver ikke kommunen mulighed for på forhånd at stille krav til en virksomhed (bortset fra visse midlertidige aktiviteter). Kommunen har dog mulighed for at tilkendegive overfor virksomheden, hvilke miljømæssige krav virksomheden kan forventes at blive mødt med, når den er i drift, jf. miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 5.

3.1.2.3 Særlig anmeldepligt for husdyrbrug

Landbruget er omfattet af anmeldepligt i medfør af Husdyrgødningsbekendtgørelsen.⁷ Denne anmeldepligt pålægger landbruget at anmelde etablering, udvidelse eller ændring af bygningsanlæg til husdyrproduktion og/eller etablering, udvidelse eller ændring af husdyrholdet. Endvidere forventes landbruget indenfor nærmeste fremtid at blive anmeldepligtig i medfør af en ændring af Samlebekendtgørelsen⁸, hvor etablering, udvidelse eller ændring af anlæg til intensiv husdyravl skal anmeldes. Der er kun få afvigelser i de oplysninger, der stilles krav om i forbindelse med anmeldelsen.

3.1.2.4 Påbudsregulering af ikke-listevirksomheder

Al erhvervsvirksomhed, der ikke er omfattet af godkendelseslisten, kan reguleres med påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, under forudsætning af, at virksomheden giver anledning til væsentlig forurening i lovens forstand.

3.1.2.5 VVM-reguleringen

Stort set alle industrianlæg uanset størrelse er berørt af VVM-reglerne.⁹ For nogle få typer industrianlæg – såsom integrerede kemiske anlæg og store kraftværker, fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg – er en VVM-vurdering obligatorisk ved nyanlæg eller ændringer, der kan sidestilles med nyanlæg. Det samme gælder meget store svine- og fjerkræbrug. Det fremgår af samlebekendtgørelsens bilag 1, hvilke anlægstyper, der obligatorisk er omfattet af VVM-pligt.

Langt hovedparten af industrianlæg samt anlæg til intensiv husdyravl er opført på bekendtgørelsens bilag 2. Dette indebærer, at regionplanmyndigheden skal tage stilling til, om det enkelte anlægsprojekt ved nyanlæg eller ændringer, der kan sidestilles med nyanlæg, vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Det samme gælder for ændringer i øvrigt, der kan være til skade for miljøet. Hvis regionplanmyndigheden skønner, at anlægsprojektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, vil projektet være VVM-pligtigt.

VVM-pligtige anlægprojekter skal have en særlig VVM-tilladelse, før anlægsarbejdet må igangsættes. I de tilfælde, hvor anlægget skal have en miljøgodkendelse, træder denne i stedet for VVM-tilladelsen.

VVM-reglernes miljøbegreb er langt bredere end miljøbeskyttelseslovens, idet det også omfatter biotoper, flora, fauna, landskab og kulturværdier.

Hvis et anlægsprojekt er VVM-pligtigt, skal der udarbejdes et tillæg til regionplanen med fastlæggelse af retningslinier for det pågældende anlæg.

Regionplantillægget skal ledsages af en særlig redegørelse for anlæggets miljømæssige konsekvenser.

Et regionplantillæg foranlediget af en VVM-pligt vil som hovedregel blive fremlagt sammen med et udkast til miljøgodkendelse.

3.2 Den fremtidige virksomhedsregulering

Udgangspunktet for udvalgets overvejelser har været ønsket om en forenkling af det nuværende system med henblik på at lette de administrative byrder for virksomhederne og myndighederne. Udvalget har som forudsat i kommissoriet lagt til grund, at den hidtidige miljømæssige standard skal opretholdes.

På denne baggrund foreslås følgende:

A.Det nugældende godkendelsessystem (det integrerede godkendelsessystem) bibeholdes med enkelte tilpasninger med henblik på dels at fjerne overflødig overimplementering i forhold til IPPC-direktivet, dels at imødekomme landbrugssektorens ønsker om administrative lettelser. Samtidig slankes listen over virksomheder, der skal omfattes af dette system væsentligt.

B. Der indføres et forenklet godkendelsessystem med mulighed for at meddele standardgodkendelser. Dette system skal omfatte de virksomhedstyper, der udgår af den nuværende godkendelsesliste samt enkelte virksomheder, der i dag er omfattet af anmeldepligten. Systemet indebærer, at der enten meddeles standardgodkendelser eller individuelle godkendelser.

C.Den nugældende anmeldelsesordning ophæves, dog således, at al erhvervsvirksomhed, som ikke skal godkendes, fortsat kan reguleres ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42. Herved slipper virksomhederne for at indsende anmeldelser til kommunerne om etablering, og oplysningerne tilvejebringes via bl.a. CVR-registret.

Spildevandstilladelser, tilslutningstilladelser og andre nødvendige tilladelser meddeles fortsat efter de gældende regler og ligger i øvrigt uden for udvalgets  kommissorium.

3.2.1 Det integrerede godkendelsessystem

Udvalget foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder slankes betydeligt, således at det nugældende godkendelsessystem fremover kun skal omfatte større og miljøbetydende virksomheder. Det nugældende godkendelsessystem opretholdes for disse virksomheder. Det har vist sine styrker gennem de seneste 28 år, og IPPC-direktivet og Århus-konventionen er gennemført i Danmark med den nugældende ordning. Udvalget anbefaler dog, at det i forbindelse med ændringen af godkendelsesbekendtgørelsen overvejes, om der er muligheder for at forenkle det nugældende system, uden at man dermed går på kompromis med de internationale forpligtelser.

Specielt for landbruget bør der ses på mulighederne for at forenkle det nugældende bilag 2 (ansøgningsskemaet), så det gøres mere målrettet i forhold til de godkendelsespligtige husdyrbrug. Herudover bør der fortsat være fokus på udarbejdelsen af vejledninger eller andet materiale for landbruget, som vil kunne bidrage til en vis standardisering af godkendelserne af husdyrbrug inden for rammerne af IPPC-direktivet.

I forbindelse med overvejelserne om listeslankning har det været overvejet at opstille kriterier for, hvilke virksomhedstyper der fortsat skal være godkendelsespligtige efter det eksisterende system. Der er enighed om, at listen over virksomheder, der fortsat skal omfattes af det eksisterende system, som minimum bør omfatte de listevirksomheder, der er omfattet af henholdsvis IPPC-direktivet og VVM-direktivets bilag 1.¹⁰

Herudover har det været drøftet, om det er muligt at opstille kriterier for virksomheder med komplekse processer og betydende miljøforurening, som fortsat ønskes underkastet en fuld integreret miljøgennemgang. Det anses imidlertid for vanskeligt at udarbejde entydige kriterier, der gør det muligt at sortere virksomheder efter deres miljømæssige påvirkninger, således at kriterierne alene kan danne basis for en entydig reduktion af den eksisterende liste.

Miljøstyrelsen har derfor foretaget en foreløbig vurdering af, hvilke virksomhedstyper der fortsat bør være godkendelsespligtige efter det eksisterende system. Udvalget har været præsenteret for denne vurdering fra Miljøstyrelsen, der i praksis vil betyde, at ca. 1.350 eksisterende virksomheder bibeholdes på den nugældende liste, mens op til 5.200 virksomheder overføres til en forenklet regulering.

3.2.2 Et forenklet godkendelsessystem

Generel beskrivelse af et forenklet godkendelsessystem

Godkendelsesinstrumentet anses for at være særdeles velegnet til at regulere virksomheder med et vist forureningspotentiale. Selve forhåndsgodkendelsen har en række indlysende fordele:

• Virksomheden kender kravene, inden byggeriet og driften sættes i gang.
• Virksomheden er beskyttet mod nye krav i 8 år (retsbeskyttelse).
• Lokaliseringsovervejelser indgår i godkendelsesmyndighedens vurdering med den konsekvens, at godkendelsesmyndigheden i yderste tilfælde kan meddele afslag på en ansøgning på grund af uhensigtsmæssig placering, f.eks. i forbindelse med habitatområder, vandinvindingsområder mv.
• Offentligheden har mulighed for at forholde sig til virksomhedens miljøpåvirkninger.

Der kan imidlertid opnås en mærkbar lettelse for virksomhederne og myndighederne ved at afskaffe en række procedurer og ved i vidt omfang at standardisere godkendelsesbehandlingen. Der har derfor været fokus på ændringer i de formelle papirgange og i myndighedsbehandlingen, hvorimod udvalget ikke peger på ændringer i de miljømæssige krav, der stilles til virksomhederne.

Udvalget har navnlig koncentreret sig om, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der skal foreligge i forbindelse med en ansøgning, og om og i hvilket omfang det er muligt at standardisere godkendelsesbehandlingen.

Udvalget finder det muligt at indføre et forenklet godkendelsessystem for hovedparten af de nuværende listevirksomheder, således at der er basis for en væsentlig slankning af antallet af virksomheder, der skal igennem den integrerede, individuelle godkendelsesbehandling.

Et sådant forenklet godkendelsessystem bør baseres på miljøbeskyttelseslovens grundlæggende principper, som de er udtrykt i lovens kapitel 1. Det foreslås endvidere, at det forenklede godkendelsessystem indføres inden for rammerne af lovens kapitel 5. Det betyder bl.a., at de nugældende kriterier for godkendelse og principperne for revurdering og retsbeskyttelse opretholdes, ligesom princippet om, at spildevandstilladelser er en integreret del af godkendelsen, opretholdes.

Udvalget lægger vægt på, at et forenklet godkendelsessystem skal kunne gøre det muligt i videst mulig omfang at standardisere godkendelsen for alle virksomheder inden for samme branche, for derved at medvirke til en hurtigere sagsbehandling og lige konkurrencevilkår.

Forudsætningen for en standardisering er, at der udarbejdes ”datablade”, forstået som et sæt standardkrav, som godkendelsesmyndighederne er forpligtet til at anvende i forbindelse med udarbejdelsen af en godkendelse.

Et datablad bør indeholde

• en kort beskrivelse af branchen og dens processer/aktiviteter,
• en kort beskrivelse af de væsentligste miljøforhold hos virksomheder inden for den pågældende branche,
• en beskrivelse af, hvilke oplysninger virksomheden skal indsende (ansøgningsskema), samt
• standardvilkår vedrørende indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening samt i en vis udstrækning egenkontrolvilkår.

Databladet udarbejdes således, at det er repræsentativt for den samlede viden på et givet tidspunkt om en given branche. Med den viden og erfaring Miljøstyrelsen m.fl. har i dag, skønnes det muligt at beskrive den potentielle forurening fra en lang række virksomhedstyper og opstille et sæt standardkrav baseret på den bedste tilgængelige teknik.

Det foreslås, at alle oplysningskravene skal fremgå af databladet, og at ansøgningskravene målrettes den enkelte branche, således at der kun skal indsendes oplysninger, der er relevante for branchen. Herved skabes klarhed og overblik over præcis, hvilke oplysninger der skal indsendes for den enkelte virksomhedstype. Da databladets standardvilkår er baseret på BAT, skal virksomheden ikke selvstændigt redegøre for valg af teknologi, således som tilfældet er i dag.

Det forventes ikke, at det er muligt at beskrive en given virksomhedstype, således at beskrivelsen udtømmende dækker alle tænkelige produktionsforhold inden for branchen. Der vil derfor fortsat være behov for at kunne stille individuelle krav, som er begrundede i afvigelser fra databladets beskrivelser. Det kunne f.eks. dreje sig om forhold, der ligger uden for databladets beskrivelse, helt særlige forhold på den enkelte virksomhed eller situationer, der afviger i forhold til forudsætningerne for databladet. Hvis standardiseringen skal opleves som en forenkling, forudsættes det imidlertid, at hovedparten af virksomhedens forurening kan håndteres af standardvilkårene.

Hvis der opstår uforudsete aktiviteter eller processer inden for en branche, vil anvendelse af databladet ikke være dækkende. I sådanne tilfælde må godkendelsen gives på individuelle vilkår, og databladet bør efterfølgende revideres.

Hvis en ansøgning vedrører en virksomhed, der er omfattet af et eller flere datablade, udarbejder godkendelsesmyndigheden på baggrund af ansøgningen og databladene en standardgodkendelse med

• databladets standardvilkår for indretning og drift samt for begrænsning af luftforurening,
• individuelt fastsatte støj- og evt. lugtvilkår baseret på en konkret vurdering,
• egenkontrolvilkår, der i en vis udstrækning skal fastsættes individuelt,
• eventuelle individuelt fastsatte vilkår begrundet i særlige forhold på virksomheden, som ikke er dækket af databladet, samt
• en evt. spildevandstilladelse til direkte udledning efter de gældende regler.

Støj-, lugt- og spildevandsvilkår kan vanskeligt standardiseres, idet sådanne vilkår altid beror på omgivelsernes karakter og sårbarhed. Der er desuden forholdsvis få virksomheder, der udleder spildevand direkte til vandløb, søer eller havet, og spildevandet fra disse virksomheder er karakteriseret ved en stor variation.

Hvis en ansøgning vedrører en virksomhed, der ikke er omfattet af datablade, udarbejdes en individuel godkendelse baseret på Miljøstyrelsens vejledninger mm. Godkendelsen skal indeholde

• vilkår for indretning og drift
• emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening
• egenkontrolvilkår
• støj- og evt. lugtkrav samt
• en evt. spildevandstilladelse til direkte udledning efter de gældende regler.

En sådan godkendelse vil ikke adskille sig væsentligt fra de godkendelser, der meddeles i dag, idet der dog er undtaget de vilkår, som i dag er obligatoriske alene på grund af IPPC-direktivet.

Både ved standardgodkendelsen og den forenklede individuelle godkendelse bør omfanget og hyppigheden af egenkontrol fastsættes på et standardniveau for nye virksomheder med mulighed for at ”skrue op og ned” for niveauet for egenkontrol afhængig af bl.a. virksomhedens adfærd. Hvis en virksomhed allerede har en godkendelse, der skal erstattes af en standardgodkendelse, bør niveauet ses i lyset af virksomhedens hidtidige niveau for egenkontrol.

Databladene udarbejdes af Miljøstyrelsen i samarbejde med de respektive brancher og organisationer samt kommunale eksperter efter en fast skabelon og med evt. konsulentbistand. Inden udgivelse sendes de i ekstern høring til de kommunale parter, de grønne organisationer og andre relevante interessenter.

Hvis et datablad omhandler en branche, for hvilken der er udarbejdet en branchevejledning, ophæves branchevejledningens anbefalinger samtidig med udsendelsen af databladet.

Miljøstyrelsen vurderer, at der vil kunne udarbejdes datablade for op til 20 -25 forskellige virksomhedstyper svarende til ca. 4.000 eksisterende virksomheder. Hvis Miljøstyrelsen skal kunne færdiggøre op til 25 datablade inden for en meget kort årrække, forudsætter det et meget positivt medspil fra de berørte brancher og de kommunale organisationer. Kan der ikke opnås enighed om indholdet, er der risiko for, at et forenklingspotentiale går tabt.

Databladet er i sig selv en nykonstruktion, der hverken ligner Miljøstyrelsens nugældende vejledninger, brancheorienteringer eller bekendtgørelser, idet godkendelsesmyndigheden skal anvende databladets standardvilkår, hvis virksomheden er omfattet af databladet, suppleret med individuelle vilkår, som ovenfor anført. Herved adskiller databladet sig fundamentalt fra Miljøstyrelsen vejledninger, der danner udgangspunkt for godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vilkår, og som i nogen grad kan fraviges. Databladets standardvilkår får først retsvirkning, når de er indarbejdet i en godkendelse. Der kan som hidtil klages over afgørelsen om godkendelse.

Det forudsættes, at databladene løbende revideres dels afhængig af teknologiudviklingen i branchen, dels afhængig af erfaringerne med de enkelte datablade. Der påhviler derfor styrelsen et stort arbejde med at udarbejde databladene og vedligeholde dem. Dette indebærer naturligvis, at det bør overvejes nøje, hvilke brancher der med fordel kan udarbejdes datablade for.

Det anbefales, at standardgodkendelser med datablade anvendes på virksomhedstyper med

• relativt ensartede og velkendte processer/aktiviteter samt
• velkendte, veldefinerede og ensartede miljøpåvirkninger,

idet det forventes at være muligt at beskrive og medtage op til 90% af virksomhedstypens væsentligste miljøforhold i et datablad.

Af ressourcemæssige hensyn kan det kun anbefales at udarbejde datablade for virksomhedstyper med et vist antal på landsbasis. Det giver i øvrigt ikke mening at lave datablade for virksomhedstyper med meget få virksomheder, hvor der kun vil være et begrænset erfaringsmateriale at bygge på.

I det følgende beskrives det forenklede godkendelsessystem nærmere med hensyn til kravene til ansøgning og overgangsregler.

Oplysningskrav ved ansøgning om en forenklet godkendelse.

Udvalget har overvejet mulighederne for at afskaffe ikke relevante oplysningskrav, således at virksomhederne oplever en reel lettelse i forbindelse med ansøgningsproceduren. Omfanget af oplysninger og forhåndsdokumentation bør begrænses til de nødvendige oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger. Det gælder, uanset om der er tale om en virksomhed omfattet af et datablad eller ej.

Forhåndsdokumentation

I dag er det sådan, at en ansøgning om godkendelse altid skal ledsages af en støjberegning/måling. Hvis virksomheden giver anledning til væsentlig luftforurening, skal der ligeledes vedlægges en OML-beregning til beregning af de nødvendige afkasthøjder. Begge dele har til formål at sandsynliggøre over for godkendelsesmyndigheden, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens støj-og luftvejledninger. Der skønnes ikke at være grundlag for at forenkle kravene til beregning af skorstenshøjder, idet dette er helt centralt for vurderingen af, om virksomhedens udledninger til luften kan overholde kravene til luftkvaliteten i omgivelserne.

Anderledes forholder det sig med støj, idet ikke alle virksomheder giver anledning til støjgener. Praksis viser da også, at virksomhederne ofte ikke vedlægger støjmålinger eller -beregninger. I disse tilfælde har godkendelsesmyndigheden efterfølgende måttet bede om sådanne, hvis det er skønnet nødvendigt.

Det foreslås derfor, at kravet om obligatoriske støjmålinger/beregninger ophæves. Det betyder, at virksomhederne påtager sig et større ansvar for efterfølgende enten at skulle nedbringe støjen, eller at skulle lukke produktionen helt eller delvis, hvis støjgrænserne alligevel ikke kan overholdes.

For de særlige tilfælde, hvor godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er behov for en støjberegning/måling, foreslås det, at der indsættes en hjemmel i godkendelsesbekendtgørelsen, der giver tilsynsmyndigheden mulighed for at foranledige, at der udføres en støjberegning/måling. Herved kan man sikre sig mod de situationer, der erfaringsmæssigt har givet anledning til problemer, og som har vist sig vanskelige eller umulige at løse, når virksomheden først er etableret. Desuden kan man sikre sig i de situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke har tillid til virksomhedens egen vurdering af støjbelastningen.

Visse aktiviteter er karakteriseret ved en voldsom støjudsendelse. Det drejer sig f.eks. om skydebaner, motorsportsbaner, lufthavne og forlystelsesparker. For sådanne virksomheder kan det ikke anbefales at fjerne kravet om forhåndsdokumentation. I disse tilfælde bør en støjberegning altid være obligatorisk. De virksomheder, for hvilke dette er relevant, kunne f.eks. markeres med en stjerne i den reviderede liste over godkendelsespligtige virksomheder.

Redegørelse for valg af teknologi forbindelse med ansøgningen

I dag skal alle listevirksomheder i forbindelse med en godkendelsesansøgning redegøre meget detaljeret for, i hvilket omfang det valgte projekt bygger på anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi. Heri indgår en redegørelse for de overvejelser virksomheden har gjort sig om substitution, energi- og råvarebesparelser, reduktion af affaldsmængder mv. samt oplysninger om energieffektivitet.

Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse, medmindre den har sikret sig, at virksomhedens indretning og drift er baseret på bedste tilgængelige teknik (BAT) for den pågældende virksomhedstype.

Dette krav har sit udspring i det grundlæggende krav i miljøbeskyttelseslovens § 3 og 4, der dels forpligter virksomheden til at begrænse forureningen mest mulig ved anvendelse af BAT, dels forpligter myndighederne til at lægge BAT-princippet til grund ved lovens administration.

Reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 3 og 4 er baseret på årelang tradition i Danmark, men sikrer samtidig, at Danmark er i stand til at opfylde en lang række direktiver og konventioner om udledning af forurening fra industrielle aktiviteter, herunder IPPC-direktivet. IPPC-direktivet er bl.a. inspireret af den danske model.

For de (i) – mærkede listevirksomheder (IPPC-virksomheder) betyder IPPC-direktivet, at BREF-noterne, jf. ovenfor, skal tages i betragtning ved fastsættelsen af emissionsgrænseværdier for IPPC-virksomheder.

Oplysningskravet om BAT i ansøgningen har været begrundet i ønsket om at formå virksomheden til at redegøre for valg af produktionsteknologi. I det omfang, der foreligger reelle valgmuligheder, og tilsynsmyndigheden har den fornødne indsigt til at bidrage til den faglige dialog, kan oplysningskravet føre til en gavnlig effekt på miljøet. Der er dog stor forskel på, i hvilken grad de enkelte tilsynsmyndigheder har insisteret på at få disse oplysninger, og resultatet har langt fra altid stået mål med indsatsen.

I de datablade, som Miljøstyrelsen skal udarbejde, vil Miljøstyrelsen efter lovens § 3 være forpligtet til at basere kravene i databladet på den bedste tilgængelige teknik. Den enkelte virksomhed vil derfor ikke have behov for at redegøre for BAT i ansøgningen, eftersom Miljøstyrelsen har ”vist vejen”. Det foreslås derfor, at kravet om redegørelse for BAT ophæves for de virksomheder, der er omfattet af et datablad. Herved kan der opnås en væsentlig besparelse i det tidsforbrug, som tidligere har været anvendt på at fremskaffe og diskutere disse oplysninger.

Hvis der foreligger relevante oplysninger om BAT, som er fremhævet i Miljøstyrelsens referenceliste, anbefales det, at virksomheder, der ikke er omfattet af datablade, i deres ansøgning skal oplyse i ansøgningen, hvordan dette materiale har indgået i virksomhedens valg af teknologi.

Hvis der ikke er relevante referencer til BAT og renere teknologi i Miljøstyrelsens referenceliste for den pågældende branche, vil det være tilstrækkeligt, at godkendelsens vilkår baseres på Miljøstyrelsens generelle vejledninger. Der ses ingen miljømæssige betænkeligheder herved, og det afspejler i vidt omfang praksis i dag. Det skal dog understreges, at der ikke er noget til hinder for, at myndighederne i forbindelse med en ansøgning om godkendelse kan bede virksomheden om at redegøre for, om den har truffet de bedst mulige beskyttelsesforanstaltninger, uanset om det står i ansøgningsskemaet eller ej, hvis myndigheden finder, at der er et konkret begrundet behov herfor. Det følger allerede af miljøbeskyttelseslovens § 3.

Et forenklet ansøgningsskema

På baggrund af ovenstående foreslås det, at der udarbejdes et forenklet ansøgningsskema med følgende indhold:

• Basisoplysninger om virksomheden.
• Kort beskrivelse af det ansøgte projekt.
• Oplysninger om virksomhedens placering, herunder placering af produktionsanlæg mv.
• Kort beskrivelse af virksomhedens produktion, herunder oplysninger om art og forbrug af råvarer og hjælpestoffer, driftstid mv.
• Oplysninger om
  • luftforurening, herunder lugt
  • spildevand
  • støj
  • affald
  • Oplysninger om planlagte forureningsbegrænsende foranstaltninger til beskyttelse mod forurening af luft, vand, jord og grundvand.
  • Forslag til egenkontrol, herunder sammenhæng til et evt. miljøledelsessystem.
  • Oplysninger om risikoen for driftsforstyrrelser og uheld.
  • Såfremt Miljøstyrelsens referenceliste indeholder relevante referencer om renere teknologi eller BAT for den branche, som virksomheden tilhører, oplyses om, hvordan dette materiale har indgået i virksomhedens valg af teknologi.

  Dette vil kunne føre til en ansøgningsformular, der er mere enkel end den, der anvendes for godkendelsespligtige virksomheder i dag. Ansøgningsskemaet skal anvendes af de virksomheder, der ikke er omfattet af datablade. For virksomheder omfattet af datablade vil ansøgningskravene fremgå heraf.

  Overgangsregler

  Det forenklede godkendelsessystem og listeslankningen kan ikke gennemføres uden en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Ændringen skal gøre det muligt at udarbejde en ny godkendelsesbekendtgørelse med 2 lister over de virksomheder, der skal omfattes af henholdsvis det nugældende system og det forenklede system. Udvalget har drøftet de overgangsproblemer, der herved rejses og anbefaler følgende:

  Virksomheder, der allerede er godkendt, beholder den meddelte godkendelse med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Sålænge virksomheden ikke ændres eller udvides væsentligt, administreres godkendelsen efter de nugældende regler. Den omstændighed, at der udarbejdes et datablad, betyder altså ikke, at virksomheden automatisk skal have ændret sin eksisterende godkendelse. Overgangen til standardgodkendelsen bliver først aktuel, når virksomhedens retsbeskyttelse er udløbet, eller når virksomheden søger om tilladelse til udvidelser eller ændringer.

  a) Virksomheden er omfattet af datablad.

  Første gang virksomheden ændres eller udvides på en sådan måde, at det kræver en godkendelse efter lovens § 33, opstår spørgsmålet, om det er mest hensigtsmæssigt at ophæve den eksisterende godkendelse og meddele en standardgodkendelse efter databladet for hele virksomheden, incl. ændringerne, eller om der blot skal meddeles en tillægsgodkendelse. Hvis retsbeskyttelsen ikke er udløbet, meddeles en tillægsgodkendelse ud fra databladet, medmindre virksomheden og tilsynsmyndigheden er enige om at erstatte den eksisterende godkendelse med en standardgodkendelse. Hvis retsbeskyttelsen er udløbet, kan tilsynsmyndigheden revidere godkendelsen med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og erstatte den gamle godkendelse med en standardgodkendelse.

  b) Virksomheden er ikke omfattet af datablad
  
  

  Hvis virksomheden ændres eller udvides på en sådan måde, at det kræver godkendelse efter lovens § 33, meddeles en tillægsgodkendelse med udgangspunkt i det forenklede ansøgningsskema.

  Hvis en eksisterende virksomhed skal have en standardgodkendelse, og databladet indeholder skærpede krav i forhold til virksomhedens gældende godkendelse, forudsættes det – i lighed med hvad der gælder i dag – at virksomheden får rimelige frister til at opfylde de nye krav. Dette er en helt naturlig konsekvens af proportionalitetsprincippet.

  Som ovenfor anført forudsættes databladene revideret med jævne mellemrum. Dette udløser spørgsmålet om, hvornår et revideret datablad aktiveres/ får virkning for en allerede meddelt standardgodkendelse. Udvalget anbefaler, at nye og reviderede datablade først får virkning for bestående virksomheder, når retsbeskyttelsen er udløbet, og tilsynsmyndigheden skal godkende en væsentlig ændring eller finder, at der er behov for revision.

  3.2.3 Anmeldesystemer

  Anmeldesystemet for ikke-listevirksomheder blev i sin tid indført med henblik på at sikre, at tilsynsmyndighederne fik så meget kendskab til virksomhederne og deres miljøbelastning, at de havde mulighed for at tilrettelægge deres tilsyn herefter. Formålet var endvidere at give mulighed for en forhåndsdialog mellem virksomheder og myndigheder om relevante miljøkrav, før virksomheden etableres. Dette sikrer virksomheden mod evt. fejlinvesteringer og medvirker til en smidigere myndighedsbehandling. Behovet for at få kendskab til virksomhederne er uændret, selvom det i praksis har vist sig, at systemet ikke fungerer efter hensigten, idet virksomhederne meget ofte ikke indsender de nødvendige anmeldelser.

  Det foreslås derfor, at kommunerne på anden måde end ved virksomhedernes aktive anmeldelse får tilført de nødvendige data om, at en ny virksomhed med potentielle miljøpåvirkninger etablerer sig inden for kommunen, eller at en eksisterende virksomhed ændres eller udvides væsentligt.

  Udvalget foreslår derfor, at det nugældende anmeldesystem ophæves. Udvalget anbefaler, at kommunen på baggrund af CVR-registret får oplysninger om nye virksomheder, mens oplysninger om ændringer og udvidelser af eksisterende virksomheder, som kan give anledning til væsentlig forurening, indhentes via tilsynet og om muligt fra byggesagsbehandlingen. Udvalget erkender, at der vil være tilfælde, hvor kommunen ikke får alle oplysninger, men det kan efter udvalgets opfattelse ikke begrunde, at et i øvrigt ineffektivt system opretholdes.

  Anmeldeordningen for midlertidige aktiviteter videreføres, og det kan i den forbindelse overvejes, at visse bygge- og anlægsprojekter skal omfattes. Anmeldelsen muliggør dels, at kommunen kan nå at stille relevante krav til aktiviteten, inden det er for sent, dels at kommunen kan informere de lokale borgere om forestående aktiviteter af midlertidig karakter, som kan være forbundet med store gener.

  Der bør herudover ses på mulighederne for at forenkle landbrugets anmeldepligt i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af husdyrproduktion med henblik på, at den administrative byrde mindskes. Det bør søges undgået, at stort set sammenfaldende oplysninger skal anmeldes til flere myndigheder, og mulighederne for digitalisering, udveksling af oplysninger samt indhentning af registeroplysninger bør indgå i en eventuel forenkling.

  3.3 Anvendelse af branchebekendtgørelser

  Godkendelsespligten kan helt eller delvis erstattes med bekendtgørelser, der enten regulerer hele branchen, dvs. alle miljøforhold, eller udvalgte aktiviteter/processer.

  Udarbejdelse af branchebekendtgørelser forudsætter imidlertid

  • at der er et vist antal virksomheder inden for samme branche,
  • at teknologiudviklingen på de miljøbelastende aktiviteter er moderat,
  • at der er tale om velkendte, veldefinerede og ensartede gener og miljøbelastninger, og
  • at der eksisterer en velorganiseret brancheorganisation, idet en konstruktiv dialog med branchen er en absolut nødvendighed.

  Fordelene ved at anvende branchebekendtgørelser består i, at virksomhederne kan etablere sig uden videre under overholdelse af bekendtgørelsens krav, og at virksomhederne kan indrette sig i tillid til, at de ikke vil blive mødt med yderligere krav fra tilsynsmyndighedens side på de områder, som bekendtgørelsen dækker.

  Fordelene skal imidlertid holdes op mod risikoen for stive og ufleksible regler, der øger behovet for dispensationer og hermed alligevel nødvendiggør individuel behandling. Også selve overgangen fra individuel godkendelse til en regulering efter en bekendtgørelse kan erfaringsmæssigt volde store problemer for eksisterende virksomheder.

  Når man udarbejder en branchebekendtgørelse, fastlåses teknologien på et givet tidspunkt. Det betyder, at der først kan stilles nødvendige skærpede krav til virksomheder i branchen, når bekendtgørelsen revideres, og da dette som bekendt er meget ”tungt”, vil der gå lang tid, før man kan justere kravene til en branche omfattet af en bekendtgørelse.

  Det kan imidlertid ikke afvises, at det for nogle brancher kunne være et reelt alternativ til det forenklede godkendelsessystem at udarbejde en branchebekendtgørelse. Udarbejdelse og revision af branchebekendtgørelser indebærer dog erfaringsmæssigt et meget stort ressourceforbrug, og det bør derfor overvejes, om datablade ikke er en hurtigere og mere fleksibel måde også i forhold til de relevante brancher. Branchebekendtgørelser forventes fremover kun anvendt undtagelsesvis og typisk i forhold til brancher, som ikke er omfattet af et godkendelsessystem, men hvor særlige forhold taler for en ensartet regulering. Det kan nævnes, at renserier fremover vil blive omfattet af en branchebekendtgørelse.

  3.4 Miljømæssige konsekvenser

  En lang række virksomheder vil kunne overføres til et forenklet godkendelsessystem, uden at dette medfører miljømæssige forringelser af betydning, også selv om der ikke er udsendt datablade for de pågældende virksomhedstyper. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at de bestående virksomheder allerede i dag er omfattet af en godkendelse, og at det netop ikke forudsættes, at de miljømæssige krav i den forenklede godkendelse vil være lempeligere end i den integrerede godkendelse.

  Hvis databladene er godt gennemarbejdet og repræsentative for branchen, vurderes der heller ikke at være miljømæssige forringelser ved at meddele standardgodkendelse på basis af et datablad. Standardgodkendelsen synes tværtimod langt mere målrettet, og kan meget vel for en række virksomheder medføre miljøforbedringer på sigt.

  Der ses ingen miljømæssige betænkeligheder ved at reducere kravet om, at virksomhederne skal redegøre for bedste tilgængelige teknik. Det skyldes for det første, at der for de virksomheder, hvor der er datablade, allerede er taget højde for BAT i standardvilkårene. For det andet kan der for de virksomheder, hvor der ikke er datablade, kun forventes en kvalificeret redegørelse, hvis der foreligger tilgængelige oplysninger herom i Miljøstyrelsens referenceliste. Dette afspejler i vidt omfang praksis i dag. Det forudsætter naturligvis, at Miljøstyrelsens referenceliste løbende opdateres.

  3.5 Administrative og økonomiske konsekvenser

  3.5.1 Virksomhederne

  Forslaget indebærer, at listen over godkendelsespligtige virksomheder efter det nugældende system slankes betydeligt, således at op til 5200 eksisterende virksomheder vil kunne overføres til et forenklet godkendelsessystem. For de fleste af disse virksomheder udarbejdes standardgodkendelser på grundlag af datablade.

  Det nye forenklede godkendelsessystem medfører en række administrative lettelser og forenklinger hos virksomhederne, specielt for virksomheder omfattet af datablade, dels fordi kravene til ansøgningen og forhåndsdokumentation reduceres, dels fordi virksomhederne ikke længere skal redegøre for BAT i samme omfang som under den nugældende regulering.

  Forslaget om et forenklet godkendelsessystem indebærer,

  • at en virksomhed på forhånd bedre kan gennemskue kravene i de tilfælde, hvor der er udsendt datablade, og
  • at sagsbehandlingstiden reduceres, idet databladets vilkår skal anvendes direkte i godkendelsen.

  Hertil kommer, at en lang række virksomheder ikke længere skal indsende en anmeldelse, når anmeldeordningen for ikke-listevirksomhed ophæves. I dag er der ca. 13.000 anmeldepligtige virksomheder.

  Det er ikke muligt at beregne omfanget af den samlede administrative lettelse for virksomhederne, bl.a. fordi det nuværende tidsforbrug ikke kendes. Det forventes, at tidsforbruget i forbindelse med opnåelse af en forenklet godkendelse (uden datablad) og i endnu højere grad ved en standardgodkendelse (med datablad) vil kunne reduceres. Hertil kommer fordelene ved en hurtigere sagsbehandling hos myndighederne. Udvalget anbefaler, at rapporten forelægges for et af Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsat Fokuspanel.

  3.5.2 Myndighederne

  For de godkendende myndigheder – amter og kommuner – vil der ligeledes blive tale om ressourcebesparelser, idet tidsforbruget til udarbejdelse af en forenklet godkendelse (uden datablad) vil være mindre end ved en godkendelse efter det eksisterende integrerede system. Det gælder i endnu højere grad ved en standardgodkendelse, idet der i de tilfælde, hvor der er udsendt datablade, på forhånd er gjort op med, hvad de væsentlige miljøproblemer er hos branchen, således at godkendelsesbehandlingen i højere grad kan målrettes disse forhold. Hertil kommer, at det bliver lettere at udarbejde den miljøtekniske beskrivelse og vurdering til godkendelsen, når der er udarbejdet datablade. Disse besparelser vil i første omgang opnås ved godkendelse af nye virksomheder.

  Eksisterende virksomheder, der ændres/udvides væsentligt, skal fortsat søge om tillægsgodkendelse. For de virksomhedskategorier, der omfattes af et datablad, vil sådanne tillægsgodkendelser normalt kunne udføres med en reduceret ressourceindsats, da databladet forudsættes i vidt omfang at have taget højde for variationerne i produktionsforhold.

  For staten betyder udfærdigelsen - og senere vedligeholdelsen - af datablade en ny arbejdsopgave, der vil kræve et merforbrug i forhold til den eksisterende ordning.

  Samlet set vurderes det, at ressourceforbruget i forbindelse med godkendelsesarbejdet i den offentlige sektor vil kunne reduceres i takt med, at udvalgets anbefalinger er gennemført.

  3.6 Monitering og evaluering

  Udvalget anbefaler, at konsekvenserne for virksomhederne, myndighederne og miljøet af de nye elementer i den fremtidige virksomhedsregulering - det forenklede godkendelsessystem og standardgodkendelse baseret på datablade - vurderes efter 3 – 5 år.

  Det bør i den forbindelse vurderes, hvordan arbejdet med udarbejdelsen af datablade skrider frem, herunder behovet for en fast revisionskadance af databladene. Desuden bør det vurderes, om forudsætningerne for at udarbejde datablade, som omtalt foran i afsnit 3.2.2, har været til stede.

  For systemet med standardgodkendelser baseret på datablade forudsættes det, at der på dette tidspunkt eksisterer mindst 4 – 5 datablade, som dækker et par tusind virksomheder, og at disse datablade har været udsendt i det mindste i ca. 2 år, for at der er opnået et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag.

  Godkendelsernes kvalitet og systemets administrative konsekvenser vurderes på grundlag af en gennemgang af godkendelser, som de lokale myndigheder udsteder. Gennemgangen forventes at blive udført efter følgende sigtelinjer:

  Generelt for virksomheder omfattet af det forenklede godkendelsessystem:

  • Forløbet tid fra ansøgningen er indsendt til godkendelse er meddelt.
  • Har der vist sig behov for forudgående støjmåling/-beregning.
  • Er der stillet krav om dokumentationsmåling for støjbelastning.
  • Er der stillet krav om dokumentationsmåling for lugtimmission.
  • Har der vist sig behov for at indhente supplerende oplysninger hos virksomheden.

  Virksomheder omfattet af det forenklede godkendelsessystem uden datablad:

  • Er der foretaget en supplerende vurdering af bedste tilgængelige teknik.
  • På hvilket grundlag er grænseværdierne fastsat (fx Miljøstyrelsens vejledninger).

  Virksomheder omfattet af standardgodkendelse med datablad:

  • Er retningslinjerne i databladet fulgt.
  • Er der stillet individuelle vilkår (hvilke og hvorfor).

  Når den endelige evaluering skal foretages, indhentes supplerende oplysninger hos virksomhederne, miljømyndighederne og de grønne organisationer om følgende forhold:

  • Er systemet effektivt (eventuelt sammenlignet med den nugældende godkendelsesordning).
  • Er der opnået administrative lettelser i forhold til det nuværende system
  • Har systemet giver anledning til miljømæssige problemer, som ikke kan håndteres med det nye system, eller som kræver yderligere tiltag.
  • Standarden og oplysningsniveauet i forhold til offentligheden i de nye godkendelsestyper, herunder fordele og ulemper i forhold til det nuværende system.

  Visse af oplysningerne kan evt. indhentes via vurdering i et virksomhedspanel.

  Evalueringen afsluttes med en rapport, der forelægges de organisationer og myndigheder, som har været repræsenteret i Virksomhedsudvalget.

  3.7 Tidsperspektiv

  På baggrund af rapportens konklusioner vurderes det nødvendigt at ændre miljøbeskyttelsesloven på en række punkter, således at der bliver hjemmel til et forenklet godkendelsessystem i form af en standardgodkendelse for en række virksomheder. Miljøbeskyttelsesloven vil i så fald skulle give hjemmel til at operere med to typer godkendelser afhængig af virksomhedernes forureningspotentiale.

  Et eventuelt lovforslag forventes udarbejdet med henblik på fremsættelse i Folketingssamlingen 2003/2004.

  ---

  4) ”Særligt forurenende virksomheder” ændrede i 1991 betegnelse til ”godkendelsespligtige virksomheder.”
  5) EU-Kommissionen udsender løbende de såkaldte ”BAT reference documents” (BREF-noter) for samtlige IPPC-virksomhedstyper. Disse BREF-noter indeholder værdifuld information om branchen og en vurdering af, hvad der helt generelt må anses for BAT, herunder især det referenceniveau for emissioner, som svarer til BAT.
  6) jf. bekendtgørelse af 10. maj 1992 om anden virksomhed end listevirksomhed (anmeldebekendtgørelsen).
  7) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
  8) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning.
  9) EF-direktivet af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF), senere ændret med direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 er for anlæg på land implementeret i planloven (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002) med tilhørende bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelse) ændret ved ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002.
  10) jf. samlebekendtgørelsens bilag 1.

   

  | Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |