Rensning af arsen i en traditionel vandbehandling vandværker 7 Konklusion og anbefalinger
På baggrund af denne undersøgelse af fjernelsen af arsen på Holmegårdsvej og Elmevej Vandværker kan der drages en række specifikke konklusioner for disse værker. Disse konklusioner vil i det følgende afsnit 7.1 blive præsenteret. I det efterfølgende afsnit 7.2 vil der blive præsenteret nogle generelle anbefalinger rettet mod traditionelle vandbehandlinger i Danmark. 7.1 Specifikke konklusioner og anbefalinger for Fensmark VandværkArsen fjernes sammen med jern og mangan i sandfiltrene på Elmevej og Holmegårdsvej Vandværk. Fjernelseseffektiviteterne for arsen på de to værker er hhv. 45 % og 75 %, og er størst for højest indhold af jern i råvandet. Al arsen i råvandet er på formen As(III). De gennemførte undersøgelser og data i litteraturen peger på, at As(V) bindes signifikant bedre end As(III) til jernoxider i vandbehandlingen. I reaktionsbassinet oxideres en mindre andel (2 – 5 %) af råvandets totale indhold af arsen til As(V). Fjernelsen af arsen sker i den øvre del af filtersandet, hvor As(III) samtidig gradvist oxideres fuldstændigt til As(V). I filtrene reduceres koncentrationen af arsen sandsynligvis primært ved medudfældning af As(V) med Fe(II), og sekundært ved adsorption til eksisterende jernoxider. Medudfældning synes her at være den mest effektive proces til fjernelsen af arsen. I den nedre del af filtrene opstår ligevægtsforhold for binding af As(V) til filtersandet. Fjernelseseffektiviteten af arsen styres således af en ligevægt mellem arsen i vandet og arsen bundet i filtersandet. Ved høje filterhastigheder kan fjernelseseffektiviteten mindskes, idet opholdstiden bliver utilstrækkelig til at ligevægt nås. For Filter 1 på Elmevej Vandværk er fjernelsen af arsen styret af ligevægt for filterhastigheder op til 4,5 m/time. Der er positiv korrelation mellem As/Fe-forhold i værkernes filtre og koncentrationen af arsen i rentvandet fra filtrene. Resultaterne er i overensstemmelse med data fra litteraturen, og underbygger, at arsen sandsynligvis primært er bundet til filtersandets indhold af jernoxider. Analyser af filtersand påviser, at jern, mangan og arsen er vertikalt homogent distribueret i filtrene på begge værker. Resultaterne tyder på, at der sker en omfordeling af filtersand i forbindelse med returskyl. I denne undersøgelse er gennemført fuldskala forsøg med tilsætning af Fe(II), som FeCl2. Det er påvist, at koncentrationen af arsen herved kan reduceres til under grænseværdien på 5 µg/L, forudsat at arsen bundet i filtersandet ikke mobiliseres til koncentrationer over grænseværdien. I forsøgene blev FeCl2 tilsat imellem serieforbundne filtre, hvor al arsen var på formen As(V). 7.1.1 Specifikke anbefalinger for Fensmark Vandværk
7.2 Generelle konklusioner og anbefalingerI forbindelse med en optimering af fjernelsen af arsen i en traditionel vandbehandling bør det undersøges, om:
|