| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 4: Odense, Hjallelsevej
3 Undersøgelser
Boreprofiler med beskrivelse af de gennemborede jordlag, registrerede laggrænser, filtersætning samt PID-måling fremgår af bilag 4.2 - 4.9. Der er efter aftale ikke udført PID-måling i forbindelse med hovedundersøgelsen. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen bilag 4.1.
3.1 Boringer
Forundersøgelse. For lokalisering af et terrænnært grundvandsmagasin og til bestemmelse af grundvandets strømningsretning er der omkring lokaliteten etableret tre boringer, nr. 1 - 3, til 11 á 12,7 m u.t. (meter under terræn) med filtersætning henholdsvis mellem 9 - 11, 10,5 - 12,5 samt 10,7 - 12,7 m u.t. Boringerne er filtersat i et ikke gennemboret sandlag bestående af morænesand.
Hovedundersøgelse. Med en forventet sydøstlig strømningsretning i det sekundære magasin er der etableret fem boringer, nr. 4 – 8, for lokalisering af en eventuel forureningsfane. Boring 4 og 5 er placeret tæt på skel, mens boring 6 – 8 er placeret i nogen afstand fra skel. Boringerne er ført til omtrent 13 m u.t. med generel filtersætning mellem ca. 10 - 13 m u.t. - dog er boring 7 filtersat mellem 9,5 - 11,5 m u.t.
Feltarbejde. Boringernes placering er indmålt i forhold til eksisterende bygninger. Terræn og rørkote for de enkelte boringer er koteret i henhold til DNN. Som udgangspunkt for koteringen er anvendt dæksel C27F260, der har kote +23,10. Punktet er beliggende på Bjørnemosevej ved udkørslen til Hjallesevej.
Der er foretaget synkronpejlinger af alle eksisterende boringer under både forundersøgelsen og hovedundersøgelsen med tre pejlerunder i forundersøgelsen og to i hovedundersøgelsen. Resultaterne af pejlingerne i form af vandspejlskoter er samlet i tabel 4.1.
3.2 Vandprøvetagning
I forundersøgelsen er der udtaget én vandprøve til kemisk analyse fra boring 2. I hovedundersøgelsen er der udtaget fem vandprøver, fra boringerne 4 - 8, til kemisk analyse. Analysereresultaterne er sammenstillet i tabel 4.4 og 4.5. Analyserapporter vedlagt som appendiks A.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.
|