| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 4: Odense, Hjallelsevej
4 Geologi og hydrogeologi
4.1 Geologi
Regionale forhold. Terrænet ved lokaliteten er relativt fladt og beliggende i kote ca. +23. Mod nordvest falder terrænet mod ned mod Odense Å. Umiddelbart omkring lokaliteten træffes fra terræn moræneler til ca. 27 m’s dybde (kote ca. –10), hvorunder der træffes glaciale aflejringer af smeltevandssand og silt. Sydøst for lokaliteten træffes, i den øvre del af moræneleren, sandlag med en mægtighed på op til 5 m, hvorunder der igen følger moræneler. Smeltevandssandet truffet under kote –10 udgør områdets primære grundvandsmagasin.
Lokale forhold. Der er vedlagt et geologisk snit som bilag 4.10. De udførte boringer omkring og nedstrøms for lokaliteten viser, at der under et ret tyndt lag af overjord/fyld træffes glaciale lag af moræneler. Moræneleren fortsætter til 9 á 11 m’s dybde, svarende til kote +14 á +12, hvor der træffes et sandlag med en tykkelse fra 1,6 m til mere end 3,3 m. I boringerne 1 - 5 er sandet aflejret som morænesand, mens det i boringerne 6 - 8 nedstrøms for lokaliteten har karakter af en smeltevandssandaflejring. Sandet vurderes at være sammenhængende og udgøre et sekundært magasin i området. I boringerne 4, 5, 6 og 8 er sandlaget gennemboret, og der træffes på ny moræneler. I boring 4 og 6 er der dog tale om et tyndt lag af moræneler, før der igen forekommer sand.
4.2 Hydrogeologi
Primært magasin.. Lokaliteten ligger ifølge Fyns Amts regionplan 2001-2013 indenfor indvindingsoplandet til offentlig vandforsyning. Området er karakteriseret som byområde /2/.
Områdets primære grundvandsmagasin har ifølge Fyns Amts potentialekort /3/ et vandspejl i kote ca. +10. Strømningsretningen er nordlig.
Sekundært magasin. I det sekundære magasin af morænesand og smeltevandssand, der træffes under kote +14, er potentialet 2002-07-03 målt i kote +20,36 á +20,40, mens det 2002-09-02 er målt i kote +20,05 á 20,38. På baggrund af begge de foretagne pejlerunder i forundersøgelsen kan strømningsretningen i magasinet fastlægges til at være sydøstlig.
I hovedundersøgelsen er der suppleret med boringerne 4 – 8. Potentialet i boringerne pejlet 2002-09-23 viser ligeledes en sydøstlig strømningsretning, dog med et meget fladt vandspejl sydøst for lokaliteten. Ved pejling 2002-12-04 forekommer det laveste potentiale i boring 3, kote +20,42, mens vandspejlet i boringerne sydøst for lokaliteten er i kote +20,75 á +20,83. Der er fortsat tale om et meget fladt vandspejl sydøst for lokaliteten, men strømningsretningen er tilsyneladende vendt 180 grader og er nu nordvestlig. Årsagen til dette kan være at magasinet ved boring 3 formentlig er adskilt fra magasinet ved de øvrige boringer under og sydøst for lokaliteten.
Hydrauliske parametre, forundersøgelse. Gradienten i det sekundære magasin er på grundlag af pejlingerne i forundersøgelsen beregnet til 0,7 – 7 ‰. Der er foretaget kornfordelingsbestemmelse af to prøver fra boring 2, se bilag 4.11. Beregning af permeabiliteten k på grundlag af d10 giver værdier mellem 9x10-6 m/s og 1,2x10-4 m/s for morænesand. Ved beregning af porevandshastigheden er der anvendt en værdi af permeabiliteten på 6,4x10-5 m/s. Permeabiliteten er dog usikkert bestemt, da skønsformelen kun gælder for velsorteret sand og grus. Porevandshastigheden kan herefter beregnes til ca. 6 m/år, idet der er anvendt en porøsitet på 0,25.
Hydrauliske parametre, hovedundersøgelse. Ved hovedundersøgelsen er der suppleret med 5 boringer sydøst for lokaliteten. Boringerne 1, 2, 4 – 8 er beliggende sydøst for lokaliteten, og potentialerne i disse viser et stort set fladt vandspejl med en indbyrdes forskel i vandspejlskote, som er af samme størrelsesorden som usikkerheden på pejlingerne. Hvis det antages, at magasinet ved boring 3 er adskilt fra magasinet ved de øvrige boringer kan strømningsretningen og gradienten under lokaliteten ikke beregnes, på grund af det meget flade vandspejl.
Med et vandspejl i det sekundære magasin omkring kote +20 er der tale om et spændt magasin.
Tabel 4.1: Grundvandsspejl angivet i DNN koter.
Boring /dato |
Filterniveau
m. u.t. |
2002-07-02 |
2002-07-03 |
2002-09-02 |
2002-09-23 |
2002-12-04 |
1 |
9,0-11,0 |
20,40 |
20,37 |
20,05 |
19,81 |
20,75 |
2 |
10,5-12,5 |
20,39 |
20,36 |
20,07 |
19,79 |
20,83 |
3 |
10,75-12,75 |
20,43 |
20,40 |
20,38 |
19,90 |
20,42 |
4 |
10,5-12,5 |
|
|
|
19,80 |
20,83 |
5 |
10,5-12,5 |
|
|
|
19,80 |
20,83 |
6 |
10,0-12,0 |
|
|
|
19,80 |
20,83 |
7 |
9,5-11,5 |
|
|
|
19,80 |
20,80 |
8 |
10,2-12,2 |
|
|
|
19,80 |
20,82 |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.
|