| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 4: Odense, Hjallelsevej

5 Faneudbredelse

• 5.1 Potentielle forureningskilder
• 5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer
• 5.3 Aktuel boringsplacering

5.1 Potentielle forureningskilder

På lokaliteten Hjallesevej 240B har der været tankstation siden 1991, og stationen er fortsat i drift. MTBE har været tilsat benzinen i hele tankstationens driftsperiode, og kan således være spredt i grundvandet i op til 11 år. Tankanlægget omfatter 3 nedgravede benzintanke, to benzin/olieudskillere, hvoraf en er beliggende tæt på tankene, og en er beliggende tæt på standerøen. Standerøen er beliggende syd for tankene, mens påfyldningspladsen er beliggende nord for tanke.

Der foreligger ikke oplysninger om spild, utætte installationer e.l. i anlæggets driftsperiode. I tabel 4.2 findes en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført, i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten.

5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer

Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /1/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /1/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke uden for skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne op til ca. ¾ fanelængde.

Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde.

Den tekniske indretning af tankstationen er karakteriseret ved, at tank, standere, olieudskillere og påfyldningsplads er placeret tæt på hinanden. Udslip fra en af de nævnte installationer kan således ikke umiddelbart adskilles eller henføres til en speciel installation. Med baggrund i strømningsretningen i det sekundære grundvandsmagasin betragtes den nordlige olieudskiller, påfyldningsplads og tankområde som én potentiel kilde, mens standerø og den sydlige olieudskiller ligeledes betragtes som én potentiel kilde. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er i henhold til /1/ sammenstillet i tabel 4.2.

Tabel 4.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /1/.

¹ Afstand fra kilde til skel regnet i strømningsretningen.

Fanelængde pga. strømningshastighed. Forureningsfanerne antages i dette tilfælde at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Benzinsalget startede i 1991, og tankanlægget er fortsat i drift. Potentielt kan MTBE således have været i grundvandet i 11 år. Antages MTBE ikke at retarderes eller nedbrydes kan fanelængden således være af størrelsesordnen 60 – 70 m, idet strømningshastigheden i grundvandet er sat til 6 m/år, som bestemt i forundersøgelsen.

Fanelængde JAGG. Der er vedlagt beregninger for udbredelsen af benzen i grundvandet med programmet JAGG; bilag 4.12. Et ”dagligt spild” kan jf. /1/ sættes til 100 l benzin pr år som et værste tilfælde. Det forventes, at ca. halvdelen fordamper, inden det når ned i jorden. Benzin indeholder omtrent 3,5 % benzen, hvorved den samlede nedsivning svarer til ca. 1,3 kg benzen pr. år. Arealet, over hvilket udslip forventes at ske, sættes til 100 m². Som følge af, at der på tankningsområdet er fast belægning med afvanding, sættes nedsivningen inden for de 100 m² til 50 mm/år. Der sker således en nedsivning på 5 m³/år til grundvandet. Med en nedsivning på 5 m³ og 1,3 kg benzen kan der estimeres en kildestyrkekoncentration på 260 mg/l. Den resulterende koncentration i toppen (øverste 0,25 m) af grundvandsmagasinet kan herefter jf. /4/ beregnes til ca. 150 mg/l for benzen. De uorganiske analyseparametre viser, at der er anaerobe forhold i grundvandsmagasinet. Dette er anvendt i JAGG beregningerne for benzen. Forudsættes JAGG at kunne anvendes for faneafstande over 100 m, viser beregningerne, at forureningsfanen vil have en længde på ca. 150 m, hvis grundvandskvalitetskriteriet anvendes som afgrænsning af fanen.

Fanelængde Flowpath II: Flowpath II beregninger er vedlagt som bilag 4.13. Der er foretaget simuleringer af faneudbredelse for stofferne MTBE med nedbrydningsrate 0 d^-1 og BTEX (benzen) med nedbrydningsrate 0,005 d^-1 efter henholdsvis fem og 10 år. Ved alle simuleringer sættes år 0 til 1991, som er tankstationens starttidspunkt. Simuleringerne er foretaget for de to teoretisk definerede kildeområder. For MTBE viser simuleringerne, at for et 10 år gammelt spild vil forureningsfanerne have nået ca. 70 m nedstrøms kilderne. Bredden af den enkelte forureningsfane er vanskelig at afgøre, da de overlapper, men den samlede bredde er ca. 35 m. For benzen er der derimod tale om forholdsvis korte faner, omtrent 25 m, men igen med en samlet bredde på ca. 35 m. I længderetningen har fanen kun i mindre omfang passeret skel.

Teoretisk boringsplacering. Der er ikke truffet indhold af MTBE eller benzin i boring 2 (ved forundersøgelsen). Boringen ligger dog næppe nedstrøms tankanlægget, jf. strømningsretningen som vist på bilag 4.1. Da JAGG beregningernes forureningsfane er længere end den faktiske grundvandstransportafstand for tankanlæggets driftsperiode, vurderes fanelængden maksimalt at svare til grundvandstransporten over en 10-årig periode, dvs. 60 a 70 m, hvilket stort set også svarer til fanelængden for MTBE beregnet ved Flowpath. På bilag 4.1 er der optegnet to faner svarende til de to definerede kildeområder. Da afstanden mellem potentielle kilder og ejendommens skel er mindre end ½ fanelængde er der for hver fane placeret to boringer i skel og to boringer i en afstand svarende til ca. halv fanelængde. Der er valgt en fanebredde på ca. 25 m.

Oversigt over fanelængder. For kortvarigt større spild er der valgt en fanelængde på 60 m mens der for længerevarende mindre spild er valgt en fanelængde på 65 m. Fanelængderne er valgt ud fra erfaringsdata /1/ samt beregnede fanelængder baseret på data fra lokaliteten. Oversigtsmæssigt er fanelængderne samlet i tabel 4.3.

Tabel 4.3: Oversigt over teoretiske fanelængder bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder.

Vp = Grundvandets strømningshastighed.
Vs = Stoffets transporthastighed.
Tid = Transporttid før afgrænsningskoncentration er overholdt.

5.3 Aktuel boringsplacering

Som det fremgår af figur 4.1 danner skelgrænsen et hjørne omtrent midt i de to faner. Dette giver nogle uhensigtsmæssige boringsplaceringer, hvor teoretiske boringer i skel og i halv fanelængde overlapper. Aktuelt er der placeret en boring i det sydlige skel og en boring i det østlige skel. Boringerne er placeret ca. midtvejs mellem skelhjørne og hvor fanen skærer skel.

For de lidt fjernere boringer, svarende til en ½ fanelængde, skulle der placeres fire boringer. To af disse boringer overlapper, hvor fanerne overlapper. I overlapningsområdet er der aktuelt placeret en boring (boring 7), og det har også været muligt at udføre den sydligt placerede teoretiske boring (boring 6). Det var ikke muligt at udføre den nordlige boring. Denne (boring 8) er efterfølgende flyttet ud på Bjørnemosevej, og er således udført i en afstand, der er noget større end ½ fanelængde. Det er valgt ikke at flytte boringen i retning af boring 4, da det vurderedes at give for lille indbyrdes afstand mellem boringerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.