Azocolorants in Textiles and Toys
Danish preface and summary
Forord
Denne rapport er et resultat af et projekt omhandlende en miljø- og sundhedsmæssig undersøgelse af azo-farvestoffer i tekstiler.
Projektet er udarbejdet på baggrund af en teoretisk del, i form af videnindsamling, og en praktisk del, som er en undersøgelse af tekstilprodukter, herunder legetøj.
Projektet er udført af Dansk Teknologisk Institut (DTI), Beklædning og Textil, Dansk Toksikologi Center samt VKI. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen.
Projektgruppen bestod af.
 | Tekn.ing. Charlotte H. Brarup, Akad.ing. Anette Drøjdahl og Civ.ing. John Hansen fra DTI Beklædning og Textil. |
| Cand. brom. Helle Buchardt Boyd fra Dansk Toksikologi Center. |
| Civ.ing. ph. d. Anne Rathmann Pedersen og Cand. scient. Henrik Fred Larsen fra VKI. |
Projektet er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af:
| Elisabeth Paludan, Miljøstyrelsen |
| Anne Nielsen, Miljøstyrelsen |
| Lars Nørgaard, Miljøstyrelsen |
| Aage K. Feddersen, Dansk Textil & Beklædning |
| Hans Dankert, Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund |
| Connie Brandt, Dansk Textil Union |
| Mette Herget, Handelskammeret |
| Ann Lehnmann Eriksen, Forbrugerstyrelsen |
| John Hansen, DTI Beklædning og Textil |
Rapportens kapitler er løbende blevet diskuteret med følgegruppen. Ansvarlig for indholdet i rapportens kapitler er imidlertid alene projektgruppen.
Dansk Teknologisk Institut
DTI Beklædning og Textil
August 1998
Resumé
I denne rapport undersøges azo-farver i tekstiler. Rapporten indeholder en teoretisk del, sundheds- og miljømæssige vurderinger, samt en praktisk del, der består af en undersøgelse af tekstilprodukter, herunder legetøj.
Rapporten indledes med et generelt afsnit om azofarver til tekstilfarvning og trykning.
Derefter følger tre centrale afsnit.
Det første afsnit omfatter sundhedsmæssige vurderinger af azo-farver med fokus på allergi og carcinogenicitet. Mulighederne for eksponering for azo-farver eller deres nedbrydningsprodukter diskuteres, og er baggrunden for de testopløsninger, der anvendes i analysedelen.
Det andet afsnit omfatter miljømæssige vurderinger. Som resultat af den sundhedsmæssige vurdering fokuseres på sulfonerede azo-farver. Ved emissioner til det vandige miljø forudsættes at vaskeprocessen er hovedkilden, og nedbrydningsprocesserne af azo-farver diskuteres.
Det tredje afsnit omfatter analysedelen. Her beskrives baggrunden for udvælgelsen af de 59 stikprøver, hvilke testmetoder der anvendes og resultaterne fra analysen fremlægges.
Konklusion
At dømme efter den danske undersøgelse, ud fra indholdet af aromatiske aminer, er risikoen for at få kræft ved eksponering for visse azo-farvede tekstiler lille, men den eksisterer.
Som en foreløbig vurdering angives, at risikoen for at få allergi for nogle azo-farvestoffer kan være betydelig, specielt hvis forbrugeren ikke vasker tekstilet før brug.
Alternativet til azo-farvestoffer kunne være sulfonerede azo-farvestoffer (med få undtagelser) da de sulfonerede aromatiske aminer ikke synes at besidde det samme cancerogene potentiale som de aromatiske aminer.
Da den officielle tyske analysemetode ikke efterligner den faktiske fysiologiske eksponering, anbefales det at modificere metoden med simuleret sur sved og alkalisk sved.
Den miljømæssige vurdering af de sulfonerede azo-farvestoffer og - pigmenter viste, at disse stoffer generelt udviser lav toksicitet.
Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at klarlægge metabolitternes skæbne samt deres effekt, som kan være vigtige for risikovurdering af azo-farvestoffer i vandige miljøer.