Brominated flame retardants; Toxicity and ecotoxicity

Brominated Flame Retardants: Toxicity and Ecotoxicity

Sammendrag

En toksikologisk og økotoksikologisk datasøgning blev foretaget på nogle udvalgte bromerede flammehæmmere (BFR), som forekommer i Danmark. Der blev fundet data på 12 ud af de 19 først udvalgte BFR i anerkendte håndbøger og oversigtsværker samt i en række publikationer fundet via søgning i en række velkendte on-line og off-line databaser. Mængden og kvaliteten af de fundne data er meget svingende for de udvalgte bromerede flammehæmmere.

Det er svært at konkludere noget generelt om de bromerede flammehæmmeres skadelighed for sundheden. Med undtagelse af vinylbromid og 2,2-Bis(brommethyl)propan-1,3-diol (DBNPG)), så har de fleste bromerede flammehæmmere en høj n-octanol-vand fordelingskoefficient, som indikerer en potentiel akkumulering i levende organismer. Den høje molekylevægt af nogle af disse BFR kan forhindre bioakkumulering i levende organismer, som det antydes af de lave biokoncentreringsfaktorer (BCF), der er blevet bestemt for decabrombiphenyl (DeBB) and octabromdiphenyl ether (OBDE). Der er dog målt en meget høj BCF på 18.100 for hexabromcyclododecan, der har en molekylevægt på 642. Dette indikerer, at biokoncentrering af stoffer med høj molekylevægt ikke er fuldstændigt belyst, og derfor bør data om disse stoffer vurderes omhyggeligt. Både vinylbromid og DBNPG er mistænkt for at være kræftfremkaldende, og der er også data, som tyder på, at handelsprodukter af decabrombiphenyl (DeBB) og bromeret styren homopolymer kan have et kræftfremkaldende potentiale. To af stofferne, 2,4,6-tribromphenol og octabromdiphenylether (OBDE), er mistænkt for at være fosterskadende. OBDE har en effekt på leveren, som anses for at være målorganet. Hexabromcyclododecan (HBCD) og pentabromdiphenylether (PeBDE) har en effekt på lever og skjoldbruskkirtlen. Hvorvidt det drejer sig om en specifik endokrin effekt på skjoldbruskkirtlen, og om effekten, som er set hos gnavere, også har relevans for mennesker, må fremtidige undersøgelser vise. Af de undersøgte stoffer er det kun PBDE, som er fundet i mennesker. PeBDE er fundet i fedtvæv, blod og mælk, OBDE er fundet I fedtvæv og blod og DeBDE er fundet hos arbejdere på tre forskellige arbejdspladser. De sparsomme/manglende humane data kan skyldes manglende undersøgelser og/eller utilstrækkelige analyser.

Stofferne HBCD, 2,4,6-tribromphenolog tetrabrombisphenol A er giftige over for akvatiske organismer og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Pentabromtoluen (5BT), OBDE, PeBDE og DeBDE betragtes som ikke let bionedbrydelige. Bromeret styren, vinylbromid, DBNPG og DeBB kunne ikke klassificeres på det foreliggende datamateriale.

De mest udbredte bromerede flammehæmmere (TBBPA, HBCD, PBB og PBDE) forekommer i sediment, muslinger og fisk. PBB og PBDE er desuden genfundet i delfiner, kaskelothvaler og sæler. Nogle PBB og PBDE er hydrofobe samt svært nedbrydelige. Det er derfor muligt, at disse stoffer kan akkumuleres i akvatiske sedimenter eller biokontreres i levende organismer. Tegn på toksisk virkning overfor tidlige livsstadier i regnbueørreder blev observeret fra enkelte PBB og PBDE. Tilstedeværelsen af PBB og PBDE i muslinger, fisk, sæler og delfiner så vel som i kaskelothvaler, der normalt fouragerer og opholder sig i oceanernes dybhav , kombineret med den igangværende industrielle produktion af disse stoffer indikerer at et muligt miljøproblem kan være stigende.

HBCD, TBBPA, 2,4,6-tribromophenol, 5BT, OBDE, PeBDE og DeBDE vil på baggrund af deres miljømæssige egenskaber kunne udgøre en stigende risiko for akvatiske organismer.