|
Laboratory Evaluation of Annoyance of Low Frequency Noise Udvidet resuméDenne rapport dokumenterer et projekt, som blev udført i samarbejde mellem Institut for Akustisk Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet og Miljøstyrelsen i år 2000. Projektets formål var at undersøge genevirkningen af en række eksempler på lavfrekvent støj. Baggrunden for projektet er, at der de seneste år er offentliggjort flere forskellige vurderingsmetoder, som alle har til formål at sætte mål på genevirkningen af lavfrekvent støj. Metoderne adskiller sig en del fra hinanden, og de tilhørende kriterie- eller grænseværdier er også temmelig forskellige. Der er således nogen usikkerhed om, hvordan en objektiv vurdering af genevirkningen fra lavfrekvent støj kan udføres. Resultatet af projektet kunne muligvis pege på en velegnet objektiv metode til vurdering af lavfrekvent støj, eller på behovet for en revision eller en justering af den nuværende vurderingsmetode, som er beskrevet i Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø" [1]. Projektets hoveddel udgøres af lytteforsøg, hvor forsøgspersoner vurderede en række eksempler på lavfrekvent støj med hensyn til lydstyrke og oplevet gene under forudsætning af, at støjen kunne høres om dagen og aftenen eller om natten. Hovedgruppen af forsøgspersoner bestod af 18 unge mennesker med normal hørelse. Forsøgspersonernes hørelse blev kontrolleret både ved normal audiometri (i frekvensområdet 125 Hz - 8 kHz) og i lavfrekvensområdet ned til 31 Hz. Der blev benyttet 8 forskellige støjeksempler, hvor et eksempel var vejtrafikstøj, som skulle bruges som reference idet netop genen af vejstøj er godt belyst i litteraturen. De syv andre støjeksempler var realistiske lydoptagelser af lavfrekvent ekstern støj. Der indgik stationær støj både med og uden toner, intermitterende støj (fra en forbisejlende færge), musik, og impulsagtig støj fra en smedehammer, hvor lyden var transmitteret igennem jorden. Alle støjeksemplerne blev præsenteret via højttalere i et IEC lytterum, og de blev afspillet ved tre forskellige LAeq niveauer mellem 20 dB og 35 dB. Hver præsentation blev gentaget to gange. Forsøgspersonernes subjektive vurdering af støjens genevirkning blev sammenholdt med objektive målinger på de samme støjtyper. Syv nyere vurderingsmetoder til brug for lavfrekvent støj blev benyttet. Ud over den danske vurderingsmetode blev den svenske (SOSFS 1996:7) og den tyske metode (DIN 45 680) benyttet tillige med et forslag til en polsk og to hollandske vurderingsmetoder. Endelig blev det forsøgt at bruge støjens C-vægtede lydtrykniveau som parameter. Det blev fundet (rapportens afsnit 6.8) at den danske vurderingsmetode (Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997) giver den bedste sammenhæng med den subjektive vurdering. Undersøgelsen har ikke indikeret hvordan metoden eventuelt kan forbedres eller justeres. Det tyder på, at en vigtig egenskab ved metoden er, at grænseværdien skærpes med 5 dB når der er tale om impulsagtig lavfrekvent støj; den skærpede grænseværdi er i undersøgelsen også brugt for den støjtype som bestod af musik. Ud over hovedundersøgelsen blev der gennemført tilsvarende lytteundersøgelser med en mindre gruppe af forsøgspersoner, specialgruppen. Der er tale om fire personer, som oplever at være generet af lavfrekvent støj i deres hjem. Det var ikke et kriterium, at deltagerne i specialgruppen skulle have normal hørelse; nogle af forsøgspersonerne havde et markant høretab ved høje frekvenser. Specialgruppen havde ikke bedre hørelse ved lave frekvenser end referencegruppen. Undersøgelserne viste, at specialgruppen havde en anderledes vurdering af støjeksemplerne end referencegruppen. Først og fremmest angav specialgruppen en tydeligt kraftigere gene for de samme støjeksempler, især genen om natten var meget højere end referencegruppens vurdering. Forskellen mellem de to gruppers vurdering svarer omtrent til, at støjens styrke blev forøget med 15 dB. Dernæst blev det fundet, at det ikke var de samme støjtyper som de to grupper af forsøgspersoner fandt henholdsvis mest og mindst generende. På grund af det lille antal forsøgspersoner har det ikke været muligt at gå i detaljer for at finde en forklaring på de meget forskellige vurderinger.
|