In Vivo Investigation of Dietary Exposure to 5

In Vivo Investigation of Dietary Exposure to 5 Pesticides

Sammendrag og konklusion

Vi udsættes alle dagligt for små mængder pesticider gennem den mad vi spiser. Pesticidrester blev fundet i ca. 30% af dansk produceret frugt og i ca. 70% af udenlandsk produceret frugt i de stikprøver, som Fødevaredirektoratet undersøgte i 2001. I de udenlandske produkter findes desuden små rester af pesticider, der er forbudte at anvende i Danmark.

Den mulige sundhedsskadelige effekt af pesticider er traditionelt blevet vurderet på basis af det enkelte pesticids egenskaber. Der er kun få dyreforsøg, der belyser risikoen ved indtagelse af en kombination af pesticider og andre kemiske stoffer, og dermed kun få data til rådighed for risikovurdering. De forsøg, der findes, viser, at kombinationseffekter af to eller flere kemiske stoffer ved lave koncentrationer enten ikke kan måles eller højest er additive. Der er endnu ikke en international accepteret metode til sundhedsmæssig risikovurdering af blandinger af kemiske stoffer.

Fødevaredirektoratet anvender en metode, hvor mængden af alle pesticidrester som er fundet i en fødevare lægges sammen. Den samlede indtagelse af resterne vurderes udfra det mest giftige pesticid, nemlig det der har den laveste ”Acceptable Daily Intake” (ADI). I de tilfælde, hvor ADI for det mest giftige pesticid overskrides, beregner man indtaget af hvert enkelt af de påviste pesticider ved et såkaldt Hazard-Index. Hazard Index er et mål for det samlede indtag af pesticider fra en prøve. Indtaget af hvert stof vægtes i forhold til stoffets ADI. Hazard Index beregnes som summen af forholdet mellem indtaget af hvert stof og dets ADI .

Formålet med forsøgene i denne rapport var at bidrage med data om mulig kombinationseffekter ved indtagelse af flere pesticider der findes som rester i fødevarer.

Fem pesticider (alphacypermethrin, bromopropylat, carbendazim, chlorpyrifos og mancozeb) blev valgt. Alle 5 pesticider findes ofte som rester i fødevare-stikprøver undersøgt af Fødevaredirekroratet i Danmark. Rotterne blev i 28 dage fodret med foder, der var tilsat de 5 pesticider i forskellige koncentrationer. I det indledende forsøg blev rotterne fodret med stigende doser af alle 5 pesticider. Dernæst blev der på baggrund af resultaterne lavet et dosis-responsforsøg på et af pesticiderne (chlorpyrifos), og til sidst endnu et kombinationsforsøg, hvor rotterne fik stigende doser chlorpyrifos og en konstant dosis af en kombination af de øvrige 4 pesticider (alphacypermethrin, bromopropylat, carbendazim og mancozeb)

Rotterne i det højest doserede hold i det indledende forsøg blev forgiftet, og viste tegn på påvirkning af i hjernen i form af bevægelsesforstyrrelser og ændret adfærd og dette hold måtte udgå. I det mellemste og lavest doserede hold sås hhv. 12 og 8 % nedsat aktivitet af enzymet acetylcholinesterase i hjernen hos hunner, samt et fald i antallet af hvide blodlegemer hos hanner. Derudover havde det mellemste hold forstørret lever og rotterne virkede mere lydfølsomme og aktive ved aflivningen. Resultaterne var overraskende, så der var behov for en opfølgning af undersøgelsen.

To af pesticiderne, chlorpyrifos og alphacypermethrin, har kendt effekt på hjernen. Chlorpyrifos ved hæmning af enzymet acetylcholinesterase. Alphacypermethrin ved at ændre permeabiliteten af natrium i nervemembranerne og dermed øge stimulering med hjernesignalstoffer generelt. Da chlorpyrifos var det eneste pesticid i blandingen, der påvirker enzymet acetylcholinesterase, og da der var konstateret en hæmning af enzymet i hjernen hos hunner i både det lavest og det mellemste doserede hold, blev det besluttet at fokuserer på virkningen af chlorpyrifos og en mulig kombinationseffekt. Det blev ved et dosis-respons forsøg med chlorpyrifos konstateret, at der ikke var tale om en utilsigtet overdosering med chlorpyrifos i det indlendende forsøg. Der sås ingen effekt på dyrene eller på hjernens aktivitet af enzymet acetylcholinesterase. Endnu et kombinationsforsøg blev udført, hvor chlorpyrifos blev givet i varierende doser mens dosis-niveauet af de fire andre pesticider var konstant. Der sås ingen påvirkning af hjernen eller af hjernens indhold af enzymet acetylcholinesterase i dette forsøg. Fundene fra det indledende forsøg kunne således ikke eftervises. Der var dog andre effekter i rotterne bl.a. vægtændring i leveren, brislen og skjoldbruskkirtlen, ændringer i blodbilledet og ændret histologi i leveren og skjoldbruskkirtlen.

Konklusionen af de 3 dyreforsøg var, at effekter ses hos rotter ved lavere doser, når rotterne udsættes for en kombination af 5 pesticider, end når rotterne udsættes for pesticiderne enkeltvis. En sådan kombinationseffekt viser at en sundhedsmæssig risikovurdering af indtagelse af rester af pesticider er vanskelig.

Den overraskende påvirkning af hjerne- og nervefunktion set i det indledende forsøg kunne ikke genfindes i det opfølgende kombinationsforsøg. Niveauet af mancozeb var kun på 18-26% af det tilsigtede i det opfølgende kombinationsforsøg, hvorfor det ikke kan udelukkes, at effekten på hjernen i det indledende forsøg faktisk var en ægte effekt.

Kombinationseffekter blev set i det opfølgende kombinationsforsøg, i form af øget relativ lever- og skjoldbruskkirtelvægt samt nedsat vægt af brislen i kombinationsgrupperne. Endvidere var der histologisk forandringer i lever og skjoldbruskirtel samt ændringer i både røde- og hvide blodceller i kombinationsgrupperne.

I det indledende forsøg blev det overvejet, om der var en øget omsætning af chlorpyrifos til den aktive metabolit, chlorpyrifos-oxon. Chlorpyrifos-oxon blev målt i det opfølgende kombinationsforsøg. Chlorpyrifos-oxon kunne ikke findes i plasma, hvilket kan skyldes, at der ikke er en øget levermetabolisme af chlorpyrifos. Dog var der desværre problemer med metoden til måling af chlorpyrifos-oxon. Effekterne set i det indledende forsøg kunne også skyldes andre mekanismer, f.eks. ændret toksikokinetik (optagelse, omsætning og udskillelse).

Fra et regulatorisk synspunkt er effekten på hjerne og nerve, set i det indledende forsøg stadig bekymrende, og der er stadig behov for en forklaring. Hvilket af pesticiderne gav anledning til hjernesymptomerne alphacypermethrin, chlorpyrifos eller en kombination?

Der er yderligere behov for at udføre nogle toksikokinetiske studier for de enkelte pesticider og kombinationer af pesticiderne. Toksikokinetiske studier kan belyse mulige vikningsmekanismer, da der kan være ændringer i optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse af et af pesticidene i kombinationen.