Deposition of Pesticides on the Soil Surface

Sammenfatning og konklusioner

Et beslutningsstøtteværktøj som skal anvendes ved miljøstyrelsens vurdering af risikoen for transport af pesticider til vandløb og søer er under udvikling. Udviklingen af dette værktøj koordineres af DHI –Institut for Vand og Miljø i projektet ”Udvikling af direkte anvendelig og valideret model for pesticiders transport og skæbne i overfladevand”. Nærværende rapport beskriver resultaterne fra delprojektet ”Undersøgelser af plantedækkets betydning for afsætning af bekæmpelsesmidler på jord ved behandling af relevante afgrøder på relevante tidspunkter”.

Delprojektet har omfattet 3 aktiviteter.
Registrering af plantedækkets udvikling igennem vækstsæsonen i 8 afgrøder. Afsætning af sprøjtevæske på jorden ved behandling på forskellige vækststadier igennem vækstsæsonen i afgrøderne vinterhvede, vårbyg, sukkerroer og kartofler.
Undersøgelser af betydningen af sprøjteteknik og formulering af sprøjtevæske på afsætning af sprøjtevæske på jord under vinterhvede og vårbyg.

Af ressourcemæssige årsager blev målingerne af afsat sprøjtevæske på jord under afgrøden begrænset til 4 afgrøder. Aktiviteten med registrering af plantedækket i de 8 afgrøder blev gennemført for at fremskaffe data for plantedække på forskellige vækststadier i yderligere en række afgrøder for på denne måde at stille data til rådighed for miljøstyrelsen som vil kunne anvendes til at skønne over mængden af pesticid der afsættes på jorden på forskellige behandlingstidspunkter. Resultaterne fra denne aktivitet er præsenteret sammen med resultaterne fra et review der sammenfatter tilsvarende plantedækkeregistreringer fra en lang række forsøg udført i Nordvesteuropa.

Hovedaktiviteten i delprojektet omfattede målinger af afsætning af sprøjtevæske på jorden ved behandling på forskellige vækststadier i afgrøderne vinterhvede, vårbyg, sukkerroer og kartofler. Denne undersøgelse blev gennemført i 3 vækstsæsoner. I den første vækstsæson blev der anvendt en sprøjtevæske uden tilsætning af overfladeaktive stoffer. Dermed opnås en sprøjtevæske med en høj overfladespænding som vanskeligt afsættes på blade/planter. Resultaterne fra disse forsøg må derfor betragtes som en worst case situation i forhold til mængden af afsat sprøjtevæske på jorden under afgrøderne. De 2 efterfølgende år blev der anvendt en sprøjtevæske tilsat spredemidddel og dermed en sprøjtevæske som må anses for at være mere repræsentativ i forhold til de egenskaber sprøjtevæsken opnår når der anvendes formulerede pesticider. Resultaterne, der viser hvilken andel af sprøjtevæsken der lander på jorden på forskellige vækststadier, er præsenteret i rapporten. Resultaterne er sammenlignet med litteraturværdier som er skønnet ud fra plantedækket i et stort nordvesteuropæisk forsøgsmateriale (Becker et al, 1999). Resultaterne fra Becker et al (1999) danner sammen med resultater fra Ganzelmeier (1997) og van der Zande (ikke publiceret) baggrund for de værdier for afsætning af sprøjtevæske på jord der benævnes FOCUS værdierne. På baggrund af de 2 års forsøg med formuleret sprøjtevæske er der udregnet gennemsnitsværdier for afsætning af sprøjtevæske på jorden under de 4 afgrøder ved forskellige vækststadier. Disse værdier er anvendt i den beslutningsstøttemodel som er udviklet i det projektet. I rapporten er værdierne for jordafsætning sammenlignet med FOCUS værdierne for afsætning. Den væsentligste afvigelse mellem de værdier der er fundet i nærværende projekt og FOCUS værdierne findes i de 2 kornafgrøder, og her specielt i vinterhvede. I nærværende projekt er der fundet en betydeligt mindre andel sprøjtevæske på jorden ved behandling i strækningsstadierne (31-39 BBCH) end det FOCUS værdierne angiver. Forklaringen skal primært findes i at FOCUS værdierne i kornafgrøder anvender en fælles værdi for busknings- og strækningsstadierne.

Den sidste aktivitet i delprojektet omfattede forsøg, der skulle belyse hvilken betydning sprøjteteknik (dråbestørrelse) og sprøjtevæskens formulering havde for afsætning af sprøjtevæske på jorden. Der blev gennemført forsøg i 2 år i vinterhvede og vårbyg. Forsøgene viste at begge faktorer havde en signifikant effekt på andelen af sprøjtevæske der blev afsat på jorden under de 2 kornafgrøder.