MYNDIGHED
3.3.1 Retten i Aalborg

SAG
Dom, afsagt den 11. januar 1996, sag nr. P.S. 1943/94

PARTER
Politimesteren mod T

LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven §§ 28 og 110, stk. 1, nr. 4 og stk. 4

SAGSINDHOLD
Ikke bevis for overtrædelse af spildevandstilladelse, da målinger lovligt var foretaget ved andet målepunkt, end hvor kravværdierne skulle overholdes

RESUMÉ
En virksomhed (aktieselskab) var tiltalt for overtrædelse af sin spildevandstilladelse ved at have udledt spildevand over tilladelsens kravværdier og ved at have undladt at indberette, at et syrereguleringsanlæg var ude af kontrol i en uge. Virksomheden, der nægtede sig skyldig, gjorde gældende, at kravværdierne var overholdt ved udløbet til det offentlige kloaksystem, og at der ikke var sket noget driftsuheld af betydning for spildevandsudledningen. Af tilladelsen fremgik bl.a., at spildevandet skulle overholde nærmere fastsatte kravværdier, og at der skulle udtages prøver på det sted, hvor spildevandet ledtes ud i den kommunale spildevandsledning. Af nogle udtagne prøver fremgik, at virksomhedens spildevand ikke lå inden for det tilladte interval for pH. Virksomheden oplyste, at målingerne viste for lavt pH på grund af tilslamning af en elektrode og foreslog derfor, at man foretog målinger ved kilden og ikke ved udløbene, hvilket kommunen accepterede uden at ændre på tilladelsens vilkår. Efterfølgende prøver på det herefter fastlagte målested viste fortsat overskridelser af pH­værdierne en væsentlig del af tiden.

Retten fandt, at tilladelsen måtte forstås således, at kravværdierne skulle være opfyldt på det sted, hvor spildevandet udledtes i den kommunale spildevandsledning, og at kommunens tilladelse til at flytte målestedet ikke kunne føre til andet resultat. Efter målestedet men før udledningen blev spildevandet opblandet med andet spildevand. På denne baggrund fandt retten det ikke bevist, at spildevandet ved afledningen overskred kravværdierne. Herefter frifandtes virksomheden.

MYNDIGHED
3.3.2 Kriminalretten i Frederikssund

SAG
Dom, afsagt den 15. januar 1996, sag nr. SS 792/95

PARTER
Anklagemyndigheden mod T kommune

LOVOMRÅDE
Slambekendtgørelsens § 11, stk. 1 og § 29, stk. 1, nr. 1,

SAGSINDHOLD
Kommune idømt bøde på 5.000 kr. for at undlade underretning til modtagerkommune om levering af slam til en bruger

RESUMÉ
En kommune var tiltalt for overtrædelse af slambekendtgørelsens § 11, stk. 1 ved at have leveret ca. 500 t. slam til en bruger uden at give skriftlig meddelelse om leverancen til modtagerkommunen. Tiltalte, der erkendte sig skyldig, forklarede at undladelsen skyldtes omstruktureringer hos tiltalte samt det forhold, at reglerne var nye. Tiltalte nedlagde påstand om strafnedsættelse eller ­bortfald.

Retten fandt tiltalte skyldig og idømte en bøde på 5.000 kr.

MYNDIGHED
3.3.3 Københavns Byret

SAG
Dom, afsagt den 19. januar 1996, 5. afd., sag nr. 12809/1995

PARTER
Anklagemyndigheden mod T

LOVOMRÅDE
Affaldsbekendtgørelsens §§ 30 og 39, § 48, stk. 1, nr. 7 og 13, samt stk. 3

SAGSINDHOLD
Et aktieselskab idømt en bøde på 10.000 kr. for i fem tilfælde at have henkastet sygehusaffald på offentligt tilgængeligt område samt undladt tilslutning til kommunal ordning

RESUMÉ
Tiltale var rejst mod et aktieselskab for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsens §§ 30 og 39, stk. 1, samt et kommmunalt regulativ ved i 5 tilfælde at have smidt sygehusaffald, herunder blodprøver og engangssprøjter på offentligt tilgængeligt område, hvorved der opstod uhygiejniske forhold, ligesom selskabet i knap fire år havde undladt at anmelde affaldet til Miljøkontrollen samt tilslutte sig den kommunale ordning. Tiltalte nægtede sig skyldig, bortset fra for manglende tilslutning til den kommunale ordning. Besparelsen var opgjort til ca. 2.300 kr. excl. moms.

Idet retten på baggrund af en vidneforklaring fandt det bevist, at sygehusaffaldet stammede fra det pågældende selskab, fandtes tiltalte i det hele skyldig. Straffen blev fastsat til en bøde på 10.000 kr.

MYNDIGHED
3.3.4 Kriminalretten i Hillerød

SAG
Dom, afsagt den 23. januar 1996, sag nr. SS 153/1994

PARTER
Anklagemyndigheden mod T

LOVOMRÅDE
Autoværkstedsbekendtgørelsen af 1989 § 19, stk. 1 og § 25, stk. 1, nr. 8

SAGSINDHOLD
En person, der i interessentskabsform havde genstartet et tidligere personligt drevet autoværksted og stod for alt praktisk arbejde og oppebar alle indtægter, dømt for manglende efterkommelse af påbud, rettet til den personligt drevne virksomhed

RESUMÉ
En person var tiltalt for overtrædelse af autoværkstedsbekendtgørelsen ved på trods af påbud herom at have undladt at etablere et udsugningsanlæg. Tiltalte, der nægtede sig skyldig, forklarede, at hans ejendom og værksted efter en sygdomsperiode gik på tvangsauktion, og at han bagefter lejede sig ind på værkstedet. Værkstedet blev herefter drevet som interessentskab med 99 % til sønnen og 1 % til ham. Sønnen udførte papirarbejdet, mens han stod for det praktiske arbejde. Indtjeningen oversteg aldrig det à conto­beløb, som han havde krav på ifølge interessentskabskontrakten. Han havde mundtligt aftalt med udlejer, at denne skulle bekoste udsugningsanlægget. Tiltalte gjorde herefter gældende, at påbudet ikke kunne rettes mod ham, da hans personlige virksomhed, der var adressat for påbudet, var ophørt, at udlejeren havde påtaget sig at indrette udsugningsanlægget, samt at tiltalte var i en undskyldelig retsvildfarelse.

Uagtet tiltalte ikke havde gjort noget herom gældende, fandt retten anledning til at overveje påbudets lovlighed, idet påbudet efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1 ikke havde godtgjort, at der forelå væsentlig gene eller forurening. Påbudet fandtes dog efter sagens konkrete omstændigheder lovligt. Da påbudet var rettet til den af tiltalte på daværende tidspunkt personligt ejede virksomhed, da den nye virksomhed var identisk med den gamle og blev drevet i samme lokale, da tiltalte var den eneste praktiske arbejdende og i realiteten oppebar samtlige indtægter, fandt retten, at påbudet fortsat var bindende. Retten fandt endvidere, at en privatretlig aftale om, hvem der skulle etablere udsugningsanlægget, var uden betydning for strafansvaret. Herefter idømtes en bøde på 2.000 kr. m.h.t. at tiltalte havde udskudt en nødvendig betaling på 6.250 kr. igennem 1 1/2 år.

MYNDIGHED
3.3.5 Kriminalretten i Haderslev

SAG
Dom, afsagt den 12. februar 1996, sag nr. 25065/95

PARTER
Anklagemyndigheden mod T

LOVOMRÅDE
Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 27, stk. 1 og § 35

SAGSINDHOLD
Landmand frifundet, da det var uforudseeligt, at gyllen ikke kunne nedpløjes på grund af tørke

RESUMÉ
En landmand var tiltalt for overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen, idet han først nedfældede gylle ca. 14 dage efter at gyllen var kørt ud på markerne. Tiltalte oplyste, at gyllen skulle udbringes, fordi markerne få dage senere skulle tilsås. Nedpløjning viste sig imidlertid umulig, da jorden var meget stiv på grund af tørke. Nedpløjning blev påbegyndt, så snart dette var muligt. Han havde aldrig tidligere været ude for, at pløjning var umulig på grund af tørke. Retten frifandt tiltalte med henvisning til, at der havde været tale om uforudseelige omstændigheder, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, 2. pkt.

MYNDIGHED
3.3.6 Københavns Byret

SAG
Dom, afsagt den 18. marts 1996, 4. afd., sag nr. 22701/95

PARTER
Anklagemyndigheden mod T

LOVOMRÅDE
Lov om kemiske stoffer og produkter §§ 23 og 61

SAGSINDHOLD
Direktør og eneanpartshaver idømt bøde på 20.000 kr. for opbevaring af ca. 350 kg meget giftige og giftige stoffer i strid med kemiloven og den meddelte miljøgodkendelse. Ikke godtgjort, at der forelå fare for kloaksystemet

RESUMÉ
En direktør, der tillige var eneanpartshaver og daglig leder, var tiltalt for overtrædelse af kemikalielovgivningen for opbevaring af ca. 1 ton meget giftige og giftige stoffer i produktionslokaler og andre uaflåste rum uden advarselstavler. Stofferne befandt sig i bade, dunke og tromler, hvoraf flere var delvist opløste og uden låg. Der var ligeledes rejst tiltale for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens §§ 33 og 27, idet oplagringen var i strid med virksomhedens kapitel 5­godkendelse, ligesom der bestod fare for kloaksystemet. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om ubetinget hæftestraf, subsidiært en bøde på 100.000 kr. Tiltalte nægtede sig skyldig, bortset fra overtrædelsen af miljøbeskyttelseslovens § 33. Retten lagde til grund, at der på tidspunktet for politiets og myndighedernes besøg på virksomheden var oplagret mindst 350 kg. meget giftige og giftige stoffer. Retten tilsidesatte tiltaltes forklaring om, at uvedkommende havde flyttet stofferne, fjernet advarselstavler m.v. og fandt således tiltalte ansvarlig for de ulovlige forhold efter kemikalielovgivningen. Retten fandt ligeledes tiltalte skyldig i overtrædelse af miljøgodkendelsen, mens det ikke fandtes bevist, at der mod tiltaltes benægtelse og uden oplysninger om virksomhedens spildevandsrensningsanlæg forelå fare for kloaksystemet. Dette forhold blev herefter alene henført til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1. Herefter idømtes tiltalte en bøde på 20.000 kr., idet retten lagde vægt på overtrædelsens grovhed, oplysningerne om tiltaltes nuværende personlige og økonomiske forhold samt den tid, der var forløbet (godt 2 år), siden forholdet blev begået.

MYNDIGHED
3.3.7 Retten i Nykøbing Falster

SAG
Dom, afsagt den 29. marts 1996, sag nr. P.S. 376/95

PARTER
Anklagemyndigheden mod T

LOVOMRÅDE
Miljøbeskyttelsesloven § 27, stk. 1 og § 110, stk. 1, 2 og 4

SAGSINDHOLD
Forurening som følge af revnedannelser i jord p.g.a tørke ikke omfattet af slambekendtgørelsen. Virksomhed alene straffet for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 27

RESUMÉ
En virksomhed (A/S) var tiltalt for medvirken til udspredning af produktionsspildevand på en mark i strid med slambekendtgørelsen og miljøbeskyttelseslovens § 27 med skade på miljøet eller risiko herfor til følge (60 - 250 PE). Tiltalte nægtede sig skyldig og henviste til, at slambekendtgørelsen ikke omfattede en situation, hvor forureningen var sket ved, at spildevandet var løbet ned i revner i jorden, der var opstået som følge af tørke, samt at der med slambekendtgørelsen var gjort endeligt op med, under hvilke situationer der kunne straffes, hvorfor miljøbeskyttelseslovens § 27 ikke var overtrådt. I givet fald var der tale om et hændeligt uheld og ikke som påstået af anklagemyndigheden grov uagtsomhed.

Retten frifandt tiltalte for overtrædelse af slambekendtgørelsen, idet den skete forurening ikke var omfattet af bekendtgørelsens begreb "afstrømning". Derimod var forureningen omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 27. Tiltaltes ansatte burde have opdaget revnerne i jorden, men retten fandt, at der alene var tale om simpel uagtsomhed. Herefter idømtes en bøde på 8.000 kr., idet retten lagde vægt på, dels at tiltalte tidligere var straffet for ulovlig udspredning af spildevand, dels forureningens begrænsede omfang, samt at der alene var udvist simpel uagtsomhed.