[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund]

Affaldsstatistik 1996

2. Affaldsproduktion generelt

2.1 Produktion

I tabel 1 og figur 1 er angivet, hvorledes affaldsproduktionen i 1996 er for de enkelte kilder. Tallene er sammenholdt med de enkelte kilders produktionstal for 1994 og 1995.

Kilde: ISAG-indberetninger for 1994, 95 og 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal). Slamtallet er angivet i vådvægt. I forhold til tidligere opgørelser er der taget udgangspunkt i en lavere tørstofprocent for slam, hvilket medfører større vådvægt, jf. kapitel 6. Tallene er renset for import af affald. Affaldsproduktionen i forhold til ISAG-indberetningerne er fundet ved at angive den tilførte affaldsmængde fra forskellige primære kilder. Ved primære kilder forstås affaldsproducenter, der ikke er affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg). Derfor indgår f.eks. slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg ikke i opgørelsen, idet affaldet i så fald ville blive registreret 2 gange. Endvidere er affald fra primærkilden container/omlastestationer fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag 2 nærmere redegjort efter hvilke principper, at fordelingen er foretaget.

Kilde: ISAG-indberetninger for 1994, 95 og 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal).

Det fremgår af tabel 1 og figur 1, at følgende ændringer er sket fra 1995 til 1996:

	Affaldsproduktionen er steget med 12,6 % eller 1.446.000 tons, hvoraf dog ca. 260.000 tons skyldes manglende registrering af mængderne i 1995. Den reelle nettostigning er derfor ca. 1.190.000 tons svarende til godt 10%.
	Affaldsproduktionen (slagger, flyveaske mv.) fra kulfyrede kraftværker er steget 37% svarende til en stigning på 633.000 tons og udgør 44% af den samlede stigning i affaldsproduktionen.
	Affaldsproduktionen fra bygge- og anlægsvirksomhed er steget med 21% svarende til 527.000 tons og udgør 36% af den samlede stigning i affaldsproduktionen. Ca. 240.000 tons af de 527.000 tons skyldes dog manglende registrering af mængderne i 1995.
	Affaldsproduktionen fra husholdninger er samlet steget med 6% svarende til 157.000 tons. Hovedparten af denne stigning er en stigning i haveaffald på 75.000 tons. Den almindelige dagrenovation fra husholdninger er med en stigning på 1,7% stort set uændret og er på 1994-niveau.
	Affaldsproduktionen fra institutioner, handel og kontor er steget 2,4% svarende til 20.000 tons
	Affaldsproduktionen fra fremstilling m.v. er steget 2,7% eller 69.000 tons.

Den store stigning i affaldsproduktionen mellem 1995 og 1996 stammer først og fremmest fra to sektorer, nemlig kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsvirksomhed, der tilsammen står for 80% af stigningen. Hvis den øgede indsamling af haveaffald fra husholdninger på 75.000 tons medtages, udgør alene disse 3 områder over 85 % af stigningen.

De øvrige sektorer som affald fra industrien, institutioner, handel og kontor samt dagrenovation og storskrald fra husholdninger har moderate stigninger på mellem 1% og 3 %.

Den samlede affaldsproduktion i 1996 på 12.912.000 tons skal sammenholdes med, at ifølge den nuværende Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 er det forventet, at mængden vil stige til 9,8 mio. tons i år 1997 for herefter at være uændret år 2000. Affaldsmængden i 1995 er derfor allerede på nuværende tidspunkt godt 3 mio. tons større end den forventede mængde år 2000.

Tallene for 1985 og år 2000 i Handlingsplanen for affald og genanvendelse 1993-97 er baseret på Miljøstyrelsens og amternes kortlægning af affaldsproduktionen i 1985. Der var tale om den første kortlægning af affaldsmængderne. Med hensyn til dagrenovation er 1985-dataene i de fleste tilfælde baseret på vejede eller målte mængder på behandlingsanlæggene. For de øvrige affaldsstrømme er 1985-tallene hovedsageligt baseret på skøn og teoretiske beregninger over mængderne.

ISAG-tallene for 1994, 1995 og 1996 er derimod baseret på vejede mængder. Affaldsudviklingen fra 1994 til 1996 må betegnes som pålidelig. Sammenlignet med tallene for 1994, 1995 og 1996 er der derimod knyttet en langt større usikkerhed til tallene for 1985 og dermed også for prognose tallene for år 2000.

2.2 Behandlingen af affald i 1996

2.2.1 Den samlede affaldsmængde

I forhold til den nuværende handlingsplan er den samlede målsætning år 2000 for genanvendelse (54 pct.) nået, ligesom den maksimale hhv. forbrænding (25 pct.) og deponering (21 pct.) er overholdt, jvf. tabel 2 og figur 2.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994,1995 og 1996. Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord mv. fra kommunale rensningsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal).

Det fremgår af tabel 2, at der i 1996 er blevet forbrændt 2.337.000 tons affald (eksklusiv import) på de danske affaldsforbrændingsanlæg. Det er en stigning i forhold til 1995 på ca. 200.000 tons. Væsentlige forklaringer på den forøgede mængde af affald til forbrænding er det pr. 1. januar 1997 indførte forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald, og den allerede i 1993 bebudede forhøjelse pr. 1. januar 1997 af affaldsafgiften for affald til deponering. Dertil kommer, at der i begyndelsen af 1996 blev taget et nyt og stort affaldsforbrændingsanlæg i brug i Odense. Det betyder, at affald fra dette område, der tidligere blev deponeret, nu bliver brændt med energiudnyttelse.

Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG-indberetninger for 1994, 1995 og 1996, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft og indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal). Når figur 2 og øvrige figurer i det følgende nævner behandlingsformen "Særlig behandling" menes der, at det modtagne affald bliver behandlet ved en særlig behandlingsform. Omfatter bl.a. behandling af specielt sygehusaffald, olie- og kemikalieafffald og andre typer af farligt affald. Særlig behandling kan f.eks. være forbrænding med energiudnyttelse (Kommunekemi) eller behandling som forberedelse til forbrænding eller deponering.

Det fremgår af figuren, at i forhold til 1995 er den samlede genanvendelse faldet i 1996 med 2 pct. point og deponeringen er steget 3. pct. point. Årsagen er, at den øgede mængde af restprodukter fra kulfyrede kraftværker ikke har kunnet genanvendes men er blevet deponeret. Det har betydet en væsentlig stigning i den samlede deponering.

2.2.2 Behandlingen af almindeligt affald

For at vurdere den generelle udvikling i behandlingen af affaldet, når man ikke medregner restprodukter fra kulfyrede kraftværker, er i figur 3 angivet behandlingsformen for almindeligt affald i 1985, 1994, 1995, 1996 og målsætningen år 2000. Opgørelsen skal også ses ud fra den betragtning, at der i 1996 absolut blev genanvendt store mængder af restprodukter fra kulfyrede kraftværker (1.629.000 tons). Genanvendelsen af disse store mængder restprodukter kan derfor i princippet betyde, at den samlede målsætning for genanvendelse i regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse bliver nået.

Kilde: Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97, ISAG-indberetninger for 1994, 1995 og 1996, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større jernhandlere, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal)

Det ses, at selv når den store genanvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker ikke medregnes, overstiger den samlede genanvendelse i 1996 på 58% målsætningen på 54% over 2000. Målsætningen på 16% for den maksimale deponering år 2000 er også godt på vej til at blive opfyldt. For almindeligt affald har der fra 1995 til 1996 været et fald i deponeringen på 2 pct. point.

I absolutte mængder er faldet i mængden af almindeligt affald til deponering væsentlig mindre nemlig fra 1.834.000 tons i 1995 til 1.821.000 tons i 1996. Disse tal inkluderer sukkerindustriens roejord, der ligesom restprodukter fra kulfyrede kraftværker er fritaget for affaldsafgift.

Hvis man alene ser på det affald, der er betalt affaldsafgift af, er der et fald i mængden af deponeret affald fra 1.619.000 tons i 1995 til 1.506.000 tons i 1996.

2.2.3 Behandling fordelt på kilder og affaldstyper

Den i figur 2 og 3 viste generelle karakteristik af affaldsbehandlingen dækker over store forskelle.

I figur 4 er derfor angivet den samlede affaldsproduktion i Danmark i 1996 fordelt i forhold til kilde og behandlingsform. I figur 5 er angivet affaldsproduktionen opdelt på affaldstype og i forhold til behandlingsform. Figur 4 og figur 5 er vist som tabeller i bilag 1.

Kilde: ISAG-indberetningen for 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, Elsam, Elkraft, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal)

Sammenholdt med angivelsen i figur 1 af affaldsproduktionen fordelt på kilder, fremgår det af figur 4, at den store genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, restprodukter fra kulfyrede kraftværker og slam fra rensningsanlæg vejer tungt i forhold til den samlede genanvendelse.

Kilde: ISAG-indberetningen for 96, Danisco, Genvindingsindustrien og andre større jernhandlere, Elsam, Elkraft, indberetninger til Miljøstyrelsen om slam til udbringning på landbrugsjord (for 1996 er anvendt 1995-tal) og afbrænding på slamforbrændingsanlæg (for 1996 er anvendt 1995-tal)

Tilsvarende ses af figur 5, at behandlingsformen varierer meget indenfor de enkelte affaldstyper. Der er stor genanvendelse af haveaffald (94%), erhvervsaffald (74%) og behandlingsrester (69%).

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]