[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Bund]

Affaldsstatistik 1996

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

I tabel 3 er vist hvilke affaldsfraktioner, der genanvendes enten i form af oparbejdning, kompostering eller benyttes til biogas. Det skal understreges, at tabellen er udtryk for de mængder, der er tilført oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det vil sige, at tabellen oplyser ikke hvilke mængder, der er afsat.

Kilde: ISAG-indberetningen for 1995 og 1996, (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (2) Elsam og Elkraft (3) indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. (alene 1995-tal). Opgørelsen er baseret på de fraktioner, der er tilført fra primære kilder. Nogle af samle-betegnelserne f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og anlægsaffald" og "jord og sten" kan efter endt sortering bidrage til yderligere mængder af f.eks. tegl, træ, m.v. (4) Der er foretaget korrektionen for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg (15.100 tons) for at undgå dobbeltregistrering.

Mængdemæssigt er det affaldsfraktioner med tilknytning til industrien (jern), bygge- og anlægsvirksomhed (bl.a. beton og asfalt), kulfyrede kraftværker (flyveaske, gips og slagger) og rensningsanlæg (slam), der dominerer. Derudover udgør glas, papir og pap og grene, blade m.v. store mængder, hvoraf en stor del kommer fra husholdninger.

Det fremgår af tabel 3, at i forhold til 1995 er der i 1996 især sket en voldsom stigning af beton til genanvendelse. I kapitel 6 er der nærmere redegjort for denne udvikling.

Derudover er der en væsentlig stigning i genanvendelsen af haveaffald (grene, blade mv.) og gips stammende fra røggasrensningsprodukter fra kulfyrede kraftværker. Endelig fremgår det af tabellen, at der et fald i meægden af jern og metal, der er genanvendt.

3.2 Papir og pap

Størrelsen af forbruget af nyt papir, indsamlet mængde af returpapir og eksport af returpapir er angivet i tabel 4.

Kilde: (1) Rendans materialestrømsovervågning for returpapir og Danmarks Statistik, (2) ISAG-indberetning 1996 og (3) Danmarks Statistik. Forskellen mellem på den ene side returpapir indsamlet og på den anden side dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og nettoeksport kan dels være udtryk for lageropbygning, dels en konsekvens af brugen af forskellige statistiske kilder.

Indsamlingsprocenten af returpapir udgjorde i 1996 46% af forbruget af nyt papir.

Det fremgår af tabellen, at Danmark i 1996 nettoeksporterede 220.000 tons returpapir. Tallet dækker over en import af returpapir på 85.000 tons og en eksport på 305.000 tons.

Kilde: Rendans materialestrømsovervågning for returpapir 1995 og ISAG-tal for 1996.

Det samlede forbrug af nyt papir har gennem den første del af halvfemserne ligget på ca. 1,2 mill. tons. Der blev i 1996 indsamlet 548.000 tons returpapir

Papirforbruget udgjorde i 1996 224 kg pr. indbygger, og der indsamledes i gennemsnit 104 kg pr. indbygger. Indsamlingsprocenten er siden 1985 øget fra 31% til 46%.

3.3 Glas

ISAG-opgørelsen over glas fra primære kilder til genanvendelse angiver i tabel 3 en samlet mængde på 99.000 tons. Ved alene at medtage affald fra primære kilder foretages generelt en vis forsimpling i forhold til den samlede materialestrøm. Det har særlig betydning i forhold til glas, hvor der indgår flere indsamlings- og behandlingsled.

Derfor belyses i det følgende den samlede genanvendelse af glas med udgangspunkt i Rendans materialestrømsovervågning af glas, som er mere detaljeret.

.Forbruget af glasemballage har været stigende og var i 1995 på 181.265 tons. Størstedelen af stigningen forekommer inden for konservesglas. Den totale glasindsamling i 1995 var ifølge Rendans materialestrømsovervågning godt 122.656 tons, svarende til 68% af det samlede forbrug. Heraf er der genanvendt 111.341 tons, svarende til 61%. Genpåfyldningsprocenten for vin- og spiritusflasker udgjorde 30% i 1995.

Kilde: Rendans Materialestrømsovervågning for glas, flasker og skår 1995

De ovennævnte tal inkluderer ikke øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 35 gange. Hvis disse flasker var produceret som engangsflasker, ville vægten af hver flaske godt nok være mindre end returflasken, men det ville resultere i en glasaffaldsmængde på ca. 350.000 tons.

3.4 Jern og metal

Den indsamlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er angivet i tabel 5. Det samlede potentiale af jern og metalskrot kendes ikke præcist. Genvindingsindustrien vurderer normalt, at genanvendelsesprocenten er over 90% for jern- og metalskrot.

Udover den af skrothandlere importerede mængde har ifølge ISAG støberier og Stålvalseværket i 1996 importeret 263.000 tons jern og metal. Det vil sige, at den samlede import er 298.000 tons. Importen af jern og metal har i 1996 været ca. 100.000 tons større end i 1995.

Kilde: (1) ISAG-indberetningen 1996, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Metoden anvendt i tabel 5 til opgørelse af genanvendelsen af jern er lidt anderledes end i tabel 3. Bl.a. er korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg (15.100 tons) - for at undgå dobbeltregistrering i forhold til den samlede affaldsproduktion - ikke foretaget i tabel 5, idet der er tale om en samlet balance for jern.

3.5 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Den tilførte mængde organisk affald til kompostering, træflisning eller bioforgasning er angivet i tabel 6.

Kilde: Beregninger og vurderinger på baggrund af ISAG-indberetningen 1995 og 1996. ISAG-indberetningen indeholder ikke oplysning om den producerede biogasmængde.

Det fremgår af tabellen, at der i 1996 i forhold til 1995 især har været en stigning i mængden af haveaffald (grene, blade mv.) til kompostering/ træflisning. Stigningen må tages som udtryk for, at de kommunale ordninger for indsamling og aflevering af haveaffald bliver mere og mere udbredte og bliver benyttet i et større omfang. Stigningen udgør ca. 75.000 tons, hvoraf ca. 20.000 tons skyldes, at ISAG-indberetningen for 1996 omfatter en del mindre anlæg, som ikke indgik i 1995 indberetningen.

Den fraførte mængde bark/træflis og kompost er ikke udtryk for hvilken mængde, der i 1996 er produceret. Den fraførte mængde er derimod udtryk for den mængde, som må vurderes at være afsat.

Mængden af fraført kompost er steget markant fra 102.000 tons i 1995 til 162.000 tons i 1996. Stigningen er i et vist omfang udtryk for, at en del nyere anlæg først i 1996 har fungeret så længe, at der begynder at komme kompost ud af komposteringen.

3.6 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og energiminister Svend Auken og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person og varebiler samt motorcykler. Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark. Gebyret er 8 kr. pr. dæk.

Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1995 og 1996. 2. halvår inkluderer 1000 tons indsamlet i første halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.

I henhold til aftalen var målet for tilbagetagningen 60% i 1995. Målet for 1997 er 80%, hvilket forventes at blive nået.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]