Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme
1.11 Madaffald fra storkøkkener
Fakta
| Produceret affald i Danmark | 20.000-25.000 ton pr. år /2/ |
| Branche | Hotel- og restaurationsvirksomhed (br.kodenr 55) |
| Genanvendelsesanlæg | 3 Producenter (madpulp, kød/ benmel) |
| Forventet affaldsmængde | 20.000 - 25.000 ton pr år |
| Affaldsminimering | Uændret |
Generelt / status
Dette faktaark omhandler madaffald, der indsamles i henhold til bekendtgørelse om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener nr 883 af 11. december 1986. Madaffald fra storkøkkener er vegetabilske og animalske rester og levninger fra såvel tilberedning som servering af levnedsmidler. Ved et storkøkken forstås et køkken, som erhvervsmæssigt eller med henblik på forplejning eller lignende sælger, serverer eller på anden måde leverer mad til andre, f.eks institutions- og hospitalskøkkener, hotelkøkkener og restauranter, færger, fly, kantiner, kaserner, cateringsfirmaer o.lign.
Bekendtgørelsen om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener (nr. 883 af 11. december 1986), der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 1990, forpligtiger kommunerne til at etablere indsamlinger af madaffald fra storkøkkener med mere end 100 kg madaffald pr. uge. Kommunerne kan enten selv etablere indsamlingen eller lade private virksomheder forestå indsamlingen.
I 1989 blev det beregnede, totale madaffaldspotentiale fra storkøkkener i Danmark anslået til i alt ca. 19.600 ton pr. år /1/. I 1995 skønnede de danske oparbejdningsanlæg, at det totale indsamlingspotentiale for madaffald var i alt ca. 20.000-25.000 ton pr. år /2/.
I 1994 blev der indsamlet og genanvendt omkring 19.000 ton madaffald fra storkøkkenerne, svarende til 76 % af et skønnet indsamlingspotentiale på 25.000 ton /2/.
Det indsamlede madaffald genanvendes som madpulp eller kød- og benmel. Genanvendelsesordningen er finansieret via et indsamlingsgebyr betalt af storkøkkenerne.
Madaffald behandles på 3 virksomheder i Danmark: PNA i Kolding, Kambas ved Ringsted og Daka i Løsning.
På PNA og Kambas findeles og trykkoges madaffaldet. På Kambas tilsættes tillige konserveringsmiddel (myresyre). Det færdige produkt kaldes (mad-)pulp.
Daka oparbejder madaffald fra storkøkkener til kød- og benmel.
Madpulp bruges som tilsætning til husdyrfoder, fortrinsvis til svineavlere. Svineproducenterne kan erstatte omkring 20-25 % af det anvendte foder med madpulp. Der er stor efterspørgsel på madpulp fremstillet af madaffald. Således fører producenterne af madpulp ventelister over svineproducenter, der ønsker at blive faste aftagere af madpulp. Som hovedregel skal den enkelte landmand have en besætning på mindst 2.000 fedesvin, før investeringen i opbevaringssiloer til pulpen kan forrentes.
Kød- og benmel bruges ved fremstilling af dyrefoder (bl.a. fiskefoder).
Problemer
Madaffald bør ikke indeholde betydelige koncentrationer af miljøfremmede stoffer. Der er fastsat en grænseværdi på 3 mg/kg i levnedsmidler. Alligevel kan bortskaffelse af madaffald bidrage til forskellige miljøbelastninger afhængig af hvilken behandlingsmetode der anvendes:
 | Afbrænding af madaffald kan være kilde til emission af dioxiner. Således indeholder madaffald betydelige mængder klorid, der kan indgå i dannelsen af dioxin ved forbrænding |
| Ved deponering af madaffald vil der med tiden frigives drivhusgasser, herunder methan. (Deponering af madaffald fra storkøkkener er dog ikke lovligt i Danmark.) |
| Madaffald kan, hvis det anvendes som dyrefoder uden en forudgående hygiejnisering, være kilde til overførsel af smitsomme husdyrsygdomme, herunder svinepest, der kan medføre alvorlige økonomiske tab for landbruget. |
| Madaffald kan, afhængig af opbevaringsbetingelserne, give anledning til betydelig vækst af mikroorganismer. Derfor kan madaffald på linie med andet organisk madaffald være kilde til arbejdsmiljøbelastninger i form af udsættelse for mikroorganismer. |
Affaldsminimering
Mængderne af madaffald fra storkøkkenerne er især bestemt af anvendelsen af hel- og halvfabrikata og udnyttelsesgraden af råvarer /4/:
Ved udbredt anvendelse af hel- og halvfabrikata nedsættes mængden af råvarer, der kasseres i forbindelse med fødevareproduktionen, og dermed nedsættes mængden af madaffald (eksempelvis udkogte kraftben, suppeurter, kartoffelskræller m.v.). Imidlertid vil disse affaldsmængder i stedet blive produceret på centrale fødevarefabrikker.
En bedre udnyttelse af råvarerne kan reducere mængderne af madaffald. Desuden kan en effektiv udnyttelse af råvarerne medvirke til at begrænse storkøkkenernes udgifter. På denne baggrund er storkøkkenerne af økonomiske årsager motiveret for at udnytte råvarerne effektivt.
Udnyttelsesgraden for råvarerne er ligesom anvendelsesgraden af hel- og halvfabrikata afhængig af køkkenets krav til de færdige fødevareprodukter. Disse krav varierer fra storkøkken til storkøkken afhængig af køkkenets overordnede koncept. I øjeblikket er der tendens til en stigning både i antallet af gourmet-restauranter (ingen hel- og halvfabrikata, høje krav til råvarer, relativ stor produktion af madaffald) og i antallet af "lavpris"-restauranter (anvender hel- og halvfabrikata, lave krav til råvarer, relativ lav produktion af madaffald). På den baggrund er der i hotel- og restaurationsbranchen ikke en forventning om, at der vil ske betydelige ændringer i den samlede produktion af madaffald fra storkøkkener indenfor den nærmeste årrække /4/.
Genanvendelsesmuligheder
Den nuværende genanvendelse omfatter udelukkende produktion af madpulp samt kød- og benmel.
Teknisk set er der også mulighed for at genanvende madaffaldet fra storkøkkenerne ved bioforgasning eller kompostering. Ved bioforgasning genanvendes energiindholdet og indholdet af næringssalte. Ved kompostering genanvendes næringssaltene i madaffaldet.
En eventuel kompostering eller bioforgasning af madaffald fra storkøkkener vil være omfattet af Miljøministeriets bestemmelser om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
Mål og ideer til fremtidige initiativer
Siden bekendtgørelsens tilblivelse, er der sket en udvikling omkring biogasfællesanlæggene, der betyder, at en del af disse vil kunne modtage og behandle madaffald fra storkøkkener. Samtidig har disse et stort behov for at modtage organisk affald, for at forbedre økonomien.
Det er under overvejelse at ændre bekendtgørelsen, således at madaffald fra storkøkkener kan anvendes i biogasfællesanlæg. Dette kræver imidlertid en vurdering af økonomien for de anlæg, der på baggrund af bekendtgørelsen har foretaget investeringer for at kunne behandle madaffald fra storkøkkener, samt en afklaring med Veterinærdirektoratet vedrørende anvendelse af det afgassede madaffald på landbrugsjord.
Omkring 76 % af indsamlingspotentialet for madaffald fra storkøkkener udnyttes i dag, hvilket betragtes som værende tilfredsstillende. Der bør imidlertid følges op på, om alle kommuner har vedtaget regulativer.
Litteratur
1. Miljøprojekt nr. 108, 1989, Miljøstyrelsen
2. Statistisk data om affald og genanvendelse i Danmark 1995, Videncenter for Affald & Genanvendelse, Rendan A/S.
3. Oversigtsnotat om Bioaffald, Oktober 1995, Videncenter for Affald & Genanvendelse, Rendan A/S.
4. Personlig samtale med Pernille Balslev, Horesta (Hotel- og restaurationsbranchen), og Allan Nielsen, Restaurant Nimb p.v.a. Horesta.