Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.10 Klinisk risikoaffald

Fakta

Problemer

Risikoen ved håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald består i muligheden for at blive smittet. Den reelle smitterisiko må vurderes at være meget lille. De faktiske uheld, der er registreret med stikulykker med risiko for smitte, sker altovervejende ved patientbehandlingen eller som følge af henkastede kanyler fra narkomaner. Der er ikke registreret ulykker eller smitte ved bortskaffelse af klinisk risikoaffald i Danmark. Håndteringen og bortskaffelsen af klinisk risikoaffald må generelt vurderes at ske på et højt niveau, specielt efter at forbrændingen er overgået fra de mindre ovne på hospitalerne til dertil godkendte affaldsforbrændingsanlæg med moderne røggasrensning.

Generelt /status

Affaldet kommer fra såvel den primære som den sekundære sundhedssektor herunder også fra behandlingen af dyr. Affaldet bortskaffes ved forbrænding, hvorved der sker en inaktivering af smitten, en energiudvinding, en volumenreduktion og en uigenkendelighed af affaldet, hvilket er hensigtsmæssigt med navnlig vævsaffaldet.

Mængderne af klinisk risikoaffald per sengedag varierer fra 0,2-0,6 kg.

Der er kun begrænset viden om, hvordan det kliniske risikoaffald fordeler sig mængdemæssigt på stikkende og skarpe genstande, blodigt affald, vævsaffald m.v. og hvor meget dagrenovationslignende affald, der bortskaffes som klinisk risikoaffald.

Klinisk risikoaffald er ved bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996 om bortskaffelse mv. af affald blevet klassificeret som farligt affald.

Affaldsminimering

Mængden af klinisk risikoaffald kan minimeres ved at ændre rutiner og materialer i forbindelse med patientpleje/-behandling. På baggrund af etiske, æstetiske og økonomiske hensyn er rutinerne ved patientpleje/-behandling indrettet med udgangspunkt i hensynet til patientens sundhed og kun i meget ringe omfang affaldsproduktionen. En affaldsminimering af klinisk risikoaffald af denne vej må vurderes at være tvivlsom.

Mængden af klinisk risikoaffald kan endvidere nedbringes ved en korrekt sortering. Erfaringsmæssigt sorteres der således, at personalet i tvivlstilfælde bortskaffer affald som klinisk risikoaffald. Der bør ikke ændres ved dette princip men tvivlstilfælde kan formentlig nedsættes. Oplysning og uddannelse om de affaldstyper, der skal bortskaffes som klinisk risikoaffald, kan medføre, at større mængder ikke-farligt affald i stedet korrekt bortskaffes som dagrenovation. Umiddelbart vil den samlede mængde af klinisk risikoaffald og dagrenovationslignende affald ikke falde, men da håndteringen af klinisk risikoaffald medfører et stort emballageforbrug, dels fordi klinisk risikoaffald ikke må komprimeres, dels fordi der sker en dobbeltemballering, og dels fordi der stilles store krav til emballagens holdbarhed, vil en miljøforbedring ved korrekt sortering kunne opnås, i og med at emballageforbruget samlet set nedsættes. Transportbehovet vil samlet set endvidere blive nedsat.

Mængden af klinisk risikoaffald til forbrænding kan endvidere nedsættes ved at affaldet uskadeliggøres ved en form for forbehandling inden det forbrændes. Denne løsning praktiseres i flere europæiske lande. Samlet set reducere dette dog ikke affaldsmængden eller den samlede smitterisiko og må antages at være en konsekvens af manglende kapacitet til forbrænding af klinisk risikoaffald. Metoden vil endvidere medføre enten et øget energiforbrug eller anvendelse af kemikalier.

Genanvendelsesmuligheder

Klinisk risikoaffald egner sig formentlig af bl.a. æstetiske og etiske grunde ikke til anden form for genanvendelse end energiudvinding. Der er endvidere ikke kendskab til nogen anden potentiel genanvendelsesmulighed.

Import og eksport

Specialforbrændingsanlægget i Nørre Alslev har igennem flere år importeret klinisk risikoaffald fra Tyskland.

Mål

Sikre en etisk, æstetisk og miljømæssig korrekt behandling.

Ideer til fremtidige initiativer

Udarbejdelse af en revideret vejledning om klinisk risikoaffald til erstatning for vejledning nr. 1/1994.

Den nye vejledning forventes færdig omkring årsskiftet 1996/1997.

Litteratur

1. Affaldsstatistik 1995. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14. 1996

2. Registreringer i 1995 i henhold til Rådets forordning 259/93 om grænseoverskridende transport af affald.

3. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1984 "Bortskaffelse af sygehusaffald"

4. Udkast til Vejledning om klinisk risikoaffald.

5. Rendan Videncenteret, Teknologiovervågning Specielt sygehusaffald.

6. Rendan Videncenteret, Affaldshåndbogen 95/96.

7. Miljøprojekt nr. 252, Emballagevalg og affaldsproduktion på sygehuse.

8. EU-kommissionen, Analysis of priority waste streams, Healtcarewaste 1993