Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.9 Kemiske bekæmpelsesmidler

Fakta

Problemer

Bekæmpelsesmidler er en samlet betegnelse for stoffer og produkter, som anvendes til at bekæmpe uønskede planter, svampe og skadedyr samt produkter, der regulerer plantevæksten.

Bekæmpelsesmidler i plantebeskyttelsesmidler opdeles i herbicider, vækstregulatorer, fungicider og insekticider.

Bekæmpelsesmidler har i kraft af deres indgribende funktion på livsprocesser en potentiel skadevirkning for mennesker, dyr og miljø. Effekterne kan stamme fra selve aktivstofferne, fra deres nedbrydningsprodukter og fra hjælpestoffer, der indgår i produkterne. Blandt de miljømæssige risici kan nævnes stoffernes bestandighed i jorden, faren for nedsivning til grundvandet og indirekte effekter i form af reduceret fødegrundlag for dyr og fugle.

Af landbruget vurderes det som et problem, at ordninger for indsamling af bekæmpelsesmiddelaffald varierer fra kommune til kommune. I en del kommuner kan landmænd gratis aflevere affaldet på genbrugspladser m.v., mens landmænd fra andre kommuner skal betale for den en kommunale ordning.

Suså kommune har etableret en forsøgsordning.

Generelt/status

Kemiske bekæmpelsesmidler anvendes primært i landbrug, frugtavl, gartneri, grønne områder og træimprægneringsindustrien, men bruges også i private haver. Affald fra træimprægnering er behandlet på fakta-arket "træimprægnering", mens affald fra privat havebrug behandles under "farligt affald fra husholdninger".

Alle bekæmpelsesmidler skal godkendes inden salg eller anvendelse. Godkendelsesordningen blev strammet op i 1979 og 1987 og har for plantebeskyttelsesmidlernes vedkommende været omfattet af direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Miljøstyrelsen godkender ikke bekæmpelsesmidler, der udgør en særlig fare for sundheden eller en særlig risiko for miljøet. Det drejer sig f.eks. om midler, der kan give langtidsvirkninger i form af kræft, fosterskader og skader på arveanlæggene.

For biocider (træbeskyttelsesmidler, desinfektionsmidler, rottemidler, slimicider og produktkonserveringsmidler m.v.) er et tilsvarende direktiv under behandling i EU. I Rådets fælles holdning indgår, at der i forbindelse med godkendelsesproceduren skal tages stilling til om biocidet giver anledning til problemer for affaldsbortskaffelsen enten af selve det biocidholdige produkt eller af materialer, der er behandlet med produktet.

I forbindelse med opstramningerne af godkendelsesordningen har gamle bekæmpelsesmidler skulle revurderes. Imidlertid kneb det med at få forbudt de uacceptable midler.

I 1994 blev forbudsloven vedtaget i Folketinget. Dette medførte, at der blev indført forbud mod salg og anvendelse af en række bekæmpelsesmidler samt etableret en ordning, hvorefter uacceptable bekæmpelsesmidler løbende enten kan forbydes eller få indskrænket anvendelsesområdet.

I forbindelse med godkendelse af bekæmpelsesmidler fastsættes strafsanktionerede forskrifter for midlernes anvendelse.

Miljøministeren udsendte i 1987 en handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (pesticidhandlingsplanen). Planens målsætning var udover en udfasning af uacceptable midler en halvering af forbruget inden 1. januar 1997 set i forhold til forbruget i perioden 1981 til 1984.

Som led pesticidhandlingsplanen er der gennemført en række forsknings- og udviklingsarbejder, stillet krav om at erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler skal være i besiddelse af et sprøjtebevis/sprøjtecertifikat, gennemført informationskampagner om den rette brug af og generelt ydet rådgivning af den enkelte landmand.

Plantebeskyttelsesmidler (herbicider, vækstregulatorer, fungicider og insekticider) udgør 2/3 af salget af kemiske bekæmpelsesmidler. I 1995 blev der solgt i alt godt 4800 tons plantebeskyttelsesmidler (aktivt stof). 90 % af disse er solgt til brug i landbruget, mens resten anvendtes i skovbruget, bær- og frugtavl samt planteskoler. På offentlige arealer anvendtes ca. 40 tons aktivt stof, mens der i private haver blev anvendt ca. 225 tons.

I 1995 blev der registreret en nedgang i forbruget af aktivt stof inden for landbruget på 30 % i forhold til udgangsårene 1981-84. Dette fald skyldes først og fremmest den stigende brug af stoffer, som er biologisk aktive ved meget lave doseringer. Stofferne anses generelt for at være et fremskridt, da risikoen for mennesker og for at der sker spild er mindre end ved de traditionelle midler. Da stofferne er meget biologisk aktive er de indirekte effekter i form af nedsættelse af fødegrundlaget for dyr og fugle dog de samme.

Det kan konstateres, at nedgangen i brugen af aktivt stof ikke har betydet en tilsvarende nedgang i bekæmpelsesaktiviteten. I 1994 blev det danske landbrugsareal i gennemsnit behandlet 2,5 gange med bekæmpelsesmidler, mens handlingsplanens mål per 1/1-97 er 1,3 gange og udgangspunktet i årene før planen var 2,67.

Stadigt flere offentlige myndigheder er gået bort fra anvendelse af bekæmpelsesmidler ved pleje af offentlige grønne arealer. Til ukrudtsbekæmpelse anvendes i stedet ukrudtsbrænder, børstning/fejning eller håndkraft.

Der findes således ingen overslag over affaldsmængden fra brug af bekæmpelsesmidler. I landbruget vurderer man, at affaldsmængderne må være meget små, da midlerne er dyre og da den generelle miljøbevidsthed hos landmændene er blevet højere i løbet af de sidste ti år.

Det affald som indsamles, indsamles helt overvejende via de kommunale genbrugspladser, hvor de fleste kommuner tillader mindre erhvervsdrivende - herunder landmænd - at aflevere miljøfarligt affald. Affaldet emballeres med kommunens øvrige affald af denne type, og sendes til modtagestationerne deklareret som bekæmpelsesmiddelaffald stammende fra den enkelte kommune.

I Nyborg og Suså kommuner kører i øjeblikket pilotforsøg/forsøgsordninger med frivillige indsamlingsordninger for kemikalieaffald fra landbruget. Begge steder afhentes affaldet vederlagsfrit for den enkelte landmand. Forsøgenes formål er bl.a. at kortlægge affaldsmængder og økonomi, og resultater forventes at foreligge i løbet af efteråret 1996.

De foreliggende data for indsamlede mængder i Suså kan bruges som en retningspil for hvor store mængder, der potentielt kan samles ind på landsplan.

Der er på 40 ejendomme i kommunen i 1994 indsamlet hhv. 1,5 tons pesticidrester og 4 tons pesticidemballage.

Der er ca. 1994 67.000 bedrifter i Danmark. Med udgangspunkt i Suså kommunes erfaringer med at indsamle pesticidrester svarer det til, at der på landsplan kan formodes at være 2700 tons bekæmpelsesmiddelrester ophobet i landbruget.

Affald i form af rester af bekæmpelsesmidler og emballage fra giftige eller sundhedsskadelige bekæmpelsesmidler indsamles og behandles som farligt affald. Dog kan rengjorte tømte emballager fra vandopløselige farlige midler, der ikke er giftige eller meget giftige, bortskaffes med den kommunale affaldsordning (primært ordningen for dagrenovation).

Normalt forbrændes bekæmpelsesmiddelrester på Kommunekemi. Indkommer ældre midler indeholdende kviksølv, sendes disse til specialdeponi i Tyskland.

Affaldsminimering

Der findes ingen overslag over affaldsmængden fra brug af bekæmpelsesmidler. I landbruget vurderer man, at affaldsmængderne må være meget små, da midlerne er dyre og den generelle miljøbevidsthed hos landmændene er blevet højere i løbet af de sidste ti år.

Bekæmpelsesmiddelafgiften, som blev indført i 1996, skal nedsætte forbruget (målt som behandlingshyppigheden) med 5-10 %

Genanvendelsesmuligheder

Der kendes ingen genanvendelsesmuligheder for bekæmpelsesmiddelrester.

Ideer til fremtidige initiativer

Undersøge behovet for en bedre indsamling af rester fra bekæmpelsesmidler, inspireret af undersøgelserne i Suså kommune.

Information og undervisning med henblik på at ændre af sprøjtevaner, valg af afgrødesammensætning og sædskifte.

Indførelse af retursystem for bekæmpelsesmiddelemballager.

Litteratur

Telefonisk kontakt til Hans Christensen, Landbrugets rådgivningscenter i Skejby, den 2. august 1996.

Miljøministerens handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler. Miljøministeriet, december 1986.

Pesticidsalget i 1994 og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl i 1994. Statistiske efterretninger, Miljø 1995:15, Danmarks Statistik.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 1994. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 1995.

Foreløbig liste over bekæmpelsesmidler, Miljøstyrelsen har vurderet som særligt sundhedsfarlige og/eller særligt miljøskadelige. Miljøstyrelsen,

Bekæmpelsesmiddelkontoret, 6. februar 1996.

Odense kemikaliefri. Artikel i Stads- og havneingeniøren nr. 4, april 1996

Ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier. Artikel i Stads- og havneingeniøren nr. 5, maj 1996.

Vejledning om etiketter på emballager til bekæmpelsesmidler. Notat fra

Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelkontoret, oktober 1993.

Vejledning i planteværn. Statens Planteavlsforsøg, Landskontoret for

Planteavl. Landbrugets informationskontor, 1996.

Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Ella Maria Bisschop-Larsen, 1995.

Telefonisk kontakt til Benny Gangelhof, modtagestation Fyn, den 5. august 1996.

Telefonisk kontakt til miljøtekniker Allan Johansen, Suså kommune, den 5. august 1996.

Telefonisk kontakt til Herman Petersen, Skærbæk Lokalforening (korn og foderstofhandel), den 7. august 1996.

Telefonisk kontakt til park- og vejchef Per Glad, park- og vejafdelingen i

Odense kommune, den 7. august 1996.

Salgsstatistik 1994. Dansk Agrokemisk Forening, 1995.