Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.8 Imprægneret træ

Fakta

Problemer

De imprægneringsmidler som findes i imprægneret træ på det danske marked består af en række miljøbelastende stoffer, bl.a. krom, kobber, arsen, tin og kreosot.

Ved forbrænding af imprægneret træ genfindes tungmetallerne i slaggen eller i restproduktet. Undersøgelser viser at krom, kobber hovedsageligt genfindes i slaggen og arsen i røggasrensningsprodukterne(4). Kreosot kan fordampe. Tilstrækkelig høje forbrændingstemperaturer vil nedbryde PAH-forbindelserne og dermed forhindre frigørelse af dem.

Udvaskningen af arsen fra trykimprægneret træ er fundet at være op til 25% i de første 2-4 år.

Imprægneret træ bortskaffes i dag via affaldsforbrændingsanlæg eller på lossepladser. En ukendt mængde bortskaffes ved privat afbrænding.

Det er beregnet at imprægneret træ er en væsentlig kilde til arsen, kobber og kromindholdet i restprodukterne.

Der vil i fremtiden fremkomme stigende mængder imprægneret træ, som affald. Det kan beregnes, at der siden begyndelsen af 60'erne er ophobet omkring 2,7 mill. tons imprægneret, som fremover vil falde som affald. Det skønnes. at der i 1992 faldt omkring 17.000 tons affaldstræ, svarende til en gennemsnitlig levetid for træet på 32 år. Omkring år 2010 skønnes det, at der skal bortskaffes omkring 100.000 tons imprægneret træ, svarende til et bidrag til affaldsstrømmene af arsen, bor og fosfor på hver 45t og for krom og kobber, hver 158t og tin på ca 1,4 ton.

Beregnet mængde imprægneret træ, med angivelse af tungmetalindhold (estimeret indhold angivet i ton), som forventes tilført affaldsforbrændingsanlæg i 1992 hhv. år 2010. (1,5)

Ved forbrænding af imprægneret træ vil bidraget til tungmetalindholdet i restprodukterne stige, som følge af den øgede mængde imprægneret træ, som er ophobet i det danske samfund og som vil falde som affald fremover.

Ved deponering sker en udvaskning af tungmetaller fra trykimprægneret træ, hvis mængde afhænger af træets alder.

Der foregår således i dag en diffus spredning af tungmetaller fra affaldsforbrændingsanlæg, lossepladser og forbrænding i private brændeovne. ved bortskaffelsen af imprægneret træ i Danmark. Spredningen vil stige, hvis der ikke findes bedre bortskaffelsesmetoder for imprægneret træ.

Generelt /status

Det årlige forbrug af imprægneret træ i Danmark er på ca. 117.000 tons, baseret på 1992 tal. Forbruget har en stigende tendens på 3% pr. år.

Trykimprægnering er den dominerende industrielle proces i Danmark og udgør 87% af den samlede produktion. Processen har et bredt anvendelsesområde (f.eks. imprægnering af hegn, master m.v.)

De dominerende trykimprægneringsmidler i Danmark indeholder i dag hovedsagelig kobber og borsyre. Der blev i 1992 produceret mere end 105.000 tons trykimprægneret .

Det har siden 1993 ikke været tilladt at anvende arsenholdige imprægneringsmidler i Danmark. Der er siden sket en stigning i importen af krom-kobber-arsen (CCA)-imprægneret træ. En stor del af det arsenholdige træ sælges til private.

Udfasningen af arsenholdige midler i Danmark, har i øvrigt givet anledning til et markant forøget forbrug af de andre midler. I følge Danmarks statistik var stigningen fra 1991 til 1992 på 29 %, mens stigningen ifølge Miljøstyrelsens statistik (1994) var 23%. Stigningen kan være et udtryk for, at de arsenholdige midler er erstattet af midler, som kræver et større forbrug end de arsenholdige midler for at opnå større virkning.

Ved udgangen af 1996 er dispensationen til anvendelse af kromholdige midler ophørt. De nye midler indeholder kobber, borsyre og forskellige organiske forbindelser.

Der importeres betydelige mængder trykimprægneret træ fra bl.a Norge og Sverige, som er imprægneret med arsenholdige midler. Den samlede import af arsenimprægneret træ i 1992 er anslået til 15.586 tons og der blev eksporteret 70 t arsenholdigt træ .

Mængden af vacuumimprægneret træ udgør 12% af den samlede produktion i Danmark. Vacuumimprægneret træ anvendes til imprægnering af vinduesrammer og døre m.v. De fleste vacuumimprægneringsmidler består af organiske tinforbindelser, især tributyltinnaftenat (TBTN) og tributyltinoxid (TBTO) opløst i mineralsk terpentin eller petroleum. Kun et enkelt vandbaseret middel er godkendt, men ikke anvendt endnu.

De overfladebehandlingsmidler som anvendes i dag indeholder borsyre/borater, som er vandbaserede eller kuprinaftenat, TBTN hhv. TBTO, som er baseret på opløsningsmidler (mineralsk terpentin eller petroleum). Overfladebehandling foretages i begrænset omfang herhjemme. Den producerede mængde ligger på omkring 1% af den samlede mængde.

Borsyre til overfladebehandling er undervejs i forbudsproceduren og der forventes inden sommer en afgørelse vedr. TBTO og TBTN.

Kreosot anvendes ikke til imprægnering i Danmark mere, men der importeres kreosotimprægneret træ i form af jernbane- og sporvejssveller og ledningsmaster. I 1992 blev der i alt importeret ca. 1350 tons kreosot imprægneret træ og eksporteret ca. 300 tons kreosot-imprægneret træ. Ny-imprægneret træ indeholder ca. 17% w/w kreosot (2). Genanvendelse af jernbanesveller og ledningsmaster er ikke længere tilladt på en række områder. Dette gør at store mængder kreosotimprægneret træ skal bortskaffes på anden måde (forbrændes).

Levetiden for imprægneret træ er generelt lang (20 - 100 år ).Det antages, at der i 1992 var en affaldsmængde på ca. 17.000 tons imprægneret træ i Danmark ( ca. 16.200 tons trykimprægneret træ og ca. 800 tons vacuumimprægeneret). I denne mængde er der taget hensyn til produceret mængde, import/eksporteret mængde, træets levetid. Der er ikke iberegnet bidraget fra overfladebehandlet træ, som dog heller ikke bidrager væsentligt sammenlignet med de to andre træbehandlingsformer.

17.000t imprægneret træ modsvarer et tab for krom og kobber på 20-30 tons og for arsen, fosfor og bor på hver 5-10 tons. Tabet af tributyltinnaftenat og tributyltinoxyd (TBTN og TBTO) svarer til omkring 0,2 ton tin. Tabet af kreosot har ikke kunnet estimeres.  

Det forventes, at der vil blive indført forbud mod import af arsenbehandlet træ i 1997.

Under produktionsprocessen giver trykimprægnering såvel som vacuumimprægnering kun anledning til mindre mængder affald i form af slam fra opsamlingstanke og filterkager fra rensning af filtre, som indeholder imprægneringsmidler. Spild i øvrigt opsamles og genbruges under produktionsprocessen og træet bearbejdes ikke efter imprægneringen.

Tabet af tungmetaller i brugsfasen er ukendt, men under antagelse af at udvaskningen foregår lineært, kan det beregnes, at tabet af tungmetaller siden 1960 fra trykimprægneret træ er på 1.014 tons og for vacuumimprægneret træ på ca. 33 tons (1). Imidlertid foregår tabet således, at afgivelsen er størst i begyndelsen og derefter aftagende, hvorfor de beregnede tal sandsynligvis er lavt sat. I tabel 2 er mængden af aktivstoffer som udvaskes i brugsfasen beregnet ud fra ovenstående antagelser.

Det er i dag op til de enkelte kommuner at afgøre hvorvidt imprægneret træ skal bortskaffes ved deponering eller via forbrænding.

Affaldsminimering

Mængden af trykimprægneret træ med miljøbelastende stoffer kan begrænses ved information om alternativer og udvikling af nye midler.

Muligheden for en afgift til financiering af indsamling bør overvejes.

Genanvendelsesmuligheder

Udnyttelse af træets energiindhold er mulig hvis der kan findes fornuftige anvendelsesmuligheder for restprodukterne.

Import og eksport

Den samlede import af imprægneret træ til Danmark i 1992 skønnes at være 22.093 tons. Den samlede eksport af imprægneret træ var i 1992 på 24.755 tons . (1)

Der importeres trykimprægneret træ fra Norge (57%), Sverige(19%), Tyskland(13%) og Polen (6%), som er imprægneret med arsenholdige midler.

Den samlede mængde importeret træ der er imprægneret med arsenholdige midler i 1992 er estimeret til at være ca. 15.586 tons, hvilket svarer til ca. 48 tons arsen. Der blev eksporteret 0,2 tons arsen. I 1995 er mængden af arsen i importeret træ anslået til ca. 150 tons.

Importen af træ, der er imprægneret med ikke arsenholdige midler i 1992 er estimeret til at være ca. 1939 tons, hvilket svarer til 40 t krom og eksporteret 19 t. Der blev importeret 29 t kobber og eksporteret 20t.

I 1992 blev der importeret 1350 tons kreosotimprægneret træ, svarende til 148 t kreosot og eksporteret 300 tons(2), svarende til 38 t kreosot.

Importen af vacuumimprægneringsmidler i træ er for 1992 estimeret til 100 tons, svarende til ca 1 ton TBTN og 2 tons TBTO og eksporteret træ ca. 542 tons, svarende til ca 5 tons TBTN og 9 tons TBTO.

Massestrømmene i import og eksport udgør mindre end 10% af den hjemlige produktion. Der importeres primært trykimprægneret træ med indhold af krom, kobber og arsen. Der eksporteres vacuumimprægneret træ, som indeholder TBTN og TBTO.

Mål

Fjerne de miljøbelastende stoffer fra imprægneret træ

Forbedre behandlingsmetoderne for imprægneret træ, så energien udnyttes optimalt og genvindingen af ikke-fornybare ressourcer øges.

Ideer til fremtidige initiativer

Forbud mod import af arsenbehandlet træ forventes indført i 1997.

Fremme udviklingen af nye miljøvenlige imprægneringsmidler.

Nedbringe forbruget gennem information om alternativer.

Mulighed for indførelse af en afgift, til at mindske forbruget. Samtidig kan indsamlingsomkostningerne evt. dækkes.

Undersøge muligheder for etablering af alternative behandlingsmetoder, f.eks. i form af pyrolyse.

Udarbejdelse af bekendtgørelse om separat indsamling af imprægneret træ.

Udarbejdelse af informationskampagne om forbud mod forbrænding af imprægneret træ i brændeovne og mindre fyringsanlæg.

Litteratur

1. Hansen, O.C., L.K. Andersen, H. Færgemann, S. Møller & O. Poll. 1995 Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ. Massestrømsanalyse, miljø- og sundhedsvurdering. Miljøprojekt Miljøstyrelsen udkast.

2. Jelnes J. E. 1995. Baggrundsnotat til sundhedsmæssig og miljømæssig vurdering af udsivning af kreosot fra genanvendt træ. Internt notat. Miljøstyrelsen. 1995

3. Hansen O.C.& L. Frost. 1996.. Arsenudsivning fra træ behandlet med træbeskyttelsesmidler. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af udsivningen. Miljøprojekt nr. 329. Miljøstyrelsen,.

4. Terkildsen, L., 1994. Forbrænding af forurenet spildtræ. Energiministeriets forskningsudvalg for produktion og fordeling af el og varme. DK-teknik.

5. Massestrømsanalyse for kobber. Miljøprojekt 323. Miljøstyrelsen. 1996.

6. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af kreosot.