Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.7 Haveaffald

Fakta

Generelt/ status

Have- og parkaffald består af grene, blade, græs m.v. fra beskæring og klipning af havearealer ved private husholdninger, institutioner, erhvervsvirksomheder m.fl. Derudover stammer affaldet fra offentlig beplantning (have- og parkanlæg, vejrabatter m.m.) samt kirkegårde.

I 1995 blev 91% af haveaffaldet genanvendt, 3% forbrændt og 6% deponeret (1). Haveaffald til genanvendelse ligger i procent over det niveau, som er målet år 2000 (85%) ifølge Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Haveaffald til forbrænding er i procent mindre end målet for år 2000 (15%), og der deponeres stadig en mindre del, selvom målet er 0% til deponi i år 2000 (4). Dette skyldes blandt andet at sten, jord og fliser ikke er egnet til hverken genanvendelse eller forbrænding.

Den samlede haveaffaldsmængde i 1995 ligger i størrelsesordenen 425.000 t. ( I ISAG er registreret 416.182 t (1) og Kompoststatistikken har opgjort 434.433 t have- og parkaffald, der tilføres komposteringsanlæggene (3)). Private husholdninger er de væsentligste producenter af have- og parkaffald: 325.981 t i 1995, svarende til 62 kg/indbygger/år (1).

Desuden skønnes det, at mellem 150.000-176.000 t haveaffald hjemmekomposteres (6,9). Og en del af have- og parkaffaldet fra offentlige arealer (busketter, rabatter, kirkegårde) flishugges og udlægges direkte på arealerne.

Der er siden 1990 sket en kraftig stigning i de tilførte mængder af have- og parkaffald til komposteringsanlæggene (3). Dette kan skyldes, at kommunerne tilbyder bedre og mere attraktive ordninger i forbindelse med indsamling af have- og parkaffald. Man må derfor formode, at der er sket et fald i den mængde, som tidligere blev hjemmekomposteret, afleveret med dagrenovationen eller afbrændt på ejendommene. Større mængder indgår derfor i organiserede ordninger (hente- eller bringeordninger), hvor affaldet transporteres til genbrugsstationer eller centrale anlæg.

Potentialet for have- og parkaffald er skønnet til at være 400.-500.000 t (11). Attraktive indsamlingsordninger fra kommunernes side kan evt. forskyde billedet, så mængderne tilført komposteringsanlæg kommer til at stige en smule. Øget hjemmekomposteret kan trække den anden vej.

En søgning i Videncenter for Affald & Genanvendelses Kommunedatabase (som p.t. indeholder oplysninger om 228 kommuner) viser, at 21 kommuner har bringeordninger for haveaffald fra en/tofamileboliger og 74 kommuner har henteordninger for en/tofamileboliger.

Problemer

Ifølge komposteringsanlæggenes indberetning til Kompoststatistikken for 1995 (3) er der fundet relativt høje mængder af cadmium i kompost, også på anlæg der udelukkende behandler have- og parkaffald. Der er fundet et gennemsnit på 0,415 mg Cd/kg TS for 11 analyser af have- og parkaffaldskompost. Ifølge bekendtgørelse nr.823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, er grænseværdien for cadmium i kompost fastsat til 0,4 mg/kg TS fra d. 1/7 2000. Anlæg, der kun behandler have- og parkaffald, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. At disse anlæg kan få problemer med at overholde grænseværdien, kan tyde på, at grænseværdien er fastsat for lavt.

Det vides ikke, hvorfra indholdet af cadmium stammer. Der er tilsyneladende ikke tale om deciderede fejlsorteringer. Kilderne kunne være atmosfærisk nedfald, afsmitning fra anlæg eller gadeopfej ved opsamling af haveaffaldet (5). Desuden indeholder fosforholdig kunstgødning, baseret på råfosfat, naturligt cadmium. Der er dog sket et fald i forbruget af fosforholdig kunstgødning samtidig med, at der bruges fosfatforekomster med et lavere indhold af cadmium (10).

Affaldsminimering

Minimering af den mængde affald der tilføres behandlingsanlæggene (og som derved indgår i statistikken), kan ske ved, at der sker en stigning i hjemmekomposteringen af have- og parkaffaldet. Hjemmekompostering kan fx fremmes ved tilbud om udlån af kompostkværne, flishugning på genbrugspladsen, informationskampagner m.m. Desuden må man formode, at differentierede renovationsgebyrer (fraktionsbaserede) kan være med til at øge hjemmekompostering (17).

Genanvendelsesmuligheder

Genanvendelsesmuligheder, som er aktuelle i dag, er kompostering og flisning. Ved kompostering og flisning genanvendes have- og parkaffaldet næsten 100%, sigteresten består hovedsagelig af større rødder, sten og jord.

Der blev produceret 273.338 t kompost på anlæggene i 1995, hvoraf godt 84% er ren have- og parkaffaldskompost. 198.000 t kompost blev fraført anlæggene, hovedsageligt til brug i private haver (ca. 90.000 t årligt), men væsentlige mængder fraføres også til slutafdækning på deponi (ca. 28.000 t årligt) til brug i grønne områder (ca.28.000 t årligt) og i jordbrug/skovbrug (ca. 24.000 t årligt) (3).

Det formodes, at en forbedret produktudvikling af komposten kan medføre en større afsætning til planteskoler og væksthuse. Kun en mindre del afsættes i dag til planteskoler, og væksthuse benytter slet ikke kompost. (7). Have- og parkaffaldskompost vil dog bedst kunne afsættes som jordforbedringsmiddel, idet det er mere næringsfattigt end kompost fra fx husholdningsaffald (8).

Mål og ideer til fremtidige initiativer

Handlingsplanens mål for haveaffaldet er 85% til genanvendelse og 15% til forbrænding i år 2000 (4). Målene for genanvendelse er således nået. Målsætningen ændres på denne baggrund til 95% genanvendelse og 5% deponering i år 2000.

Der er behov for initiativer til at forbedre afsætningen af de stigende mængder kompost, både kompost af haveparkaffald, og af kildesorteret dagrenovation. Initiativerne kan f.eks være i form af produktudvikling og brugsanvisninger i anvendelse af komposten.

Det må formodes, at den forhøjede affaldsafgift på sigt minimerer den del af have- og parkaffaldet, som i dag forbrændes og deponeres. Desuden er det fra d.1. januar 1997 forbudt at deponere forbrændingsegnet affald (12).

Der bør iværksættes nye kampagner for hjemmekompostering af haveaffald. Dette kan følges op af brugsvejledninger til private i anvendelse af den færdige kompost.

De relativt høje mængder af cadmium, der er fundet i have- og parkaffaldskompost, medfører, at det skal vurderes om der er behov for yderligere at supplere det arbejde der allerede er udført, for at spore kilderne. Desuden bør det overvejes om grænseværdierne er sat for lavt.

Litteratur

1. Orientering fra Miljøstyrelsen nr.14, 1996: "Affaldsstatistik 1995"

2. Videncenter for Affald & Genanvendelse: "Oversigtsnotat, Bioaffald", oktober 1995

3. Videncenter for Affald & Genanvendelse: "Kompoststatistik 1995", december 1996, 2.udkast

4. Miljøministeriet: "Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97", juni 1992

5. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr.4, 1993: "Bly og cadmium i kompost".

6. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr.21, 1990: "Komposteringsanlæg - teknik, miljø og økonomi, del 1: Hovedrapport"

7. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr.32, 1995: "Afsætning af kompost og bioafgasset dagrenovation - Forundersøgelse om markedsforhold"

8. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 40, 1990: "Anvendelse af kompost i grønne områder"

9. Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen, nr. 113, 1989: "Storskrald og haveaffald"

10. Danmarks Statistik og Miljøministeriet: "Tal om natur og miljø", 1994.

11. Videncenter for Affald & Genanvendelse: "Affaldshåndbogen 96/97"

12. Miljøstyrelsens cirkulære nr. 93 af 21. juni 1995: "Cirkulære om kommunale regulativer om forbrændingsegnet affald"

13. Vestforbrænding, rap. nr.34: "Forsøg med nedflisning på Lyngby-Taarbæk og Rødovre genbrugsstationer", 1996

14. Miljøstyrelsen: "Kompostering - CATI-bus 20.1-20.2", maj 1992

15. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 39, 1993: "Kortlægning af differentierede renovationsgebyrer"

16. Miljøstyrelsen, Miljø-tema nr.4, 1991:"Hjemmekompost"