Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.6 Emballageaffald fra erhverv

FAKTA

Generelt/status

Emballage defineres som alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage. (3)

Bortskaffelse, indsamling og genanvendelse af emballage og emballageaffald bliver reguleret af:

Emballage inddeles typisk i 3 kategorier ( se f.eks. (3)): transportemballage (fx. kasser, sække, tønder, krympefolier og lignende), mellememballage (kartonomslag, multipakninger og alt der er ekstraindpakning) og detailemballage (produkters egentlige salgsemballage). I det følgende henregnes mellememballager under transportemballager, da mellememballage normalt forfalder som affald i erhvervene. Dette er i overensstemmelse med transportemballageaftalen, hvor transportemballager defineres som "emballager der ikke er detailsalgspakninger, og som ikke ender som affald i husholdninger" (6).

I dette faktaark sættes der - hvor intet andet er nævnt - lighedstegn mellem transportemballage og emballager fra erhverv. I virkeligheden vil der også kunne forefindes detailemballageaffald fra erhvervsvirksomheder, ligesom en vis mængde transportemballage ender som affald fra husholdningerne, men med de eksisterende data er der ikke mulighed for at tage højde for dette. Det skønnes dog ikke at have den store betydning, fordi der er tale om små mængder, og fordi genanvendelsesinitiativer for transportemballager i forvejen udelukkende retter sig mod erhvervene.

Tabel 1: Forsyning og materialegenvinding af transportemballage, 1994

Bemærkninger: Estimerede genvindingprocenter for hver plasttype: LDPE:30, HDPE:80, PP:5, EPS:5.

Forsyningsmængden for træ er defineret som lig den danske produktion +import -eksport. Mængden er opgjort på baggrund af tal fra virksomhederne og branchen som et skøn mellem 35.500 - 117.500 ton/år.

Kilde: (5)

I forlængelse af denne afgrænsning, vil glasemballage ikke indgå i det følgende. Glasemballage fra erhverv skønnes primært at være detailemballage, der forfalder fra storkøkkener, kantiner osv., og indgår i de eksisterende genanvendelsesordninger for glas, se faktaark om dagrenovation. Transportemballager af glas skønnes ikke at have nogen mængdemæssig betydning. De er af samme grund heller ikke omfattet af transportemballageaftalen.

De samlede forsyningsmængder af transportemballage og den anslåede materialegenvindingsprocent for hvert materiale fremgår af tabel 1.

Problemer

Miljøproblemer skabt af emballage skal hovedsageligt ses ud fra en ressourcebetragtning. Emballager bliver lavet af papir/pap, plast, træ, glas og metal. For nogle emballagers vedkommende er der tale om anvendelse af råvarer, der ikke er fornybare (råolie, metaller), hvilket på længere sigt giver ressourcemæssige problemer.

Afhængigt af materiale, kan emballager give anledning til miljøproblemer i forbindelse med fremstilling og bortskaffelse. Problemerne med PVC i emballage er behandlet i faktaark om PVC.

Affaldsminimering

Der foregår løbende forsøg fra emballageproducenternes side med at producere emballage med en mindre vægt pr. produceret enhed, med henblik på at spare på det samlede ressourceforbrug til fremstilling og transport. Der findes ingen samlede tal for resultaterne af disse bestræbelser.

Mange transportemballager genbruges i vidt omfang (paller, kasser, tromler). En udvidelse af genbrugsordninger for transportemballager vil have en affaldsminimerende effekt. En øget anvendelse af emballageafgifter vil kunne skabe et incitament til dels at fremme sådanne genbrugsordninger og dels generelt at spare på ressourceforbruget til emballager.

Genanvendelsesmuligheder

Det er teknisk muligt at materialegenvinde de materialer, der udgør størstedelen af transportemballagerne - nemlig pap/papir, plast og metal.

Særligt for plasts vedkommende kan det imidlertid skabe problemer, at kravene til de fraktioner, der skal materialegenvindes, er høje. Hvis det genvundne produkt skal kunne substituere nye råvarer, skal produktionen baseres på rene transportemballager, der er sorteret efter plasttype. Derfor er der også problemer med sammensatte materialer.

I forbindelse med transportemballageaftalen er der foretaget et udredningsarbejde med det formål at afdække de aktuelle genvindingsprocenter for transportemballager af pap/papir, plast og metal. Resultaterne fremgår af tabel 1.

Mål

I regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 indgår ingen særskilte mål for genanvendelse af emballager fra erhverv, men derimod en målsætning om, at 60% af affaldet fra institutioner/handel og kontor og 50-60% af affaldet fra industrien skal genanvendes inden år 2000. Målsætningen er i dag opfyldt for industriens vedkommende, mens der kun genanvendes 38% af affaldet fra institutioner/handel og kontor (1). Den planlagte øgede indsamling af transportemballager (se nedenfor) vil bidrage til opnåelsen af dette mål.

Der bør derfor iværksættes en undersøgelse af hvilke brancher emballagen kommer fra, så der fremover kan sættes ind, der hvor de største problemer eksisterer.

Transportemballageaftalen

I august 1994 blev der mellem Miljøministeren og Dansk Industri indgået en aftale om genanvendelse af transportemballage. Hensigten med aftalen var først og fremmest at skabe baggrund for et samarbejde om at nå en overordnet målsætningen om 80% genanvendelse (herved forstås i aftalen genbrug og materialegenvinding) af transportemballager inden år 2000.

Aftalen indebærer, at der hvert år skal indberettes til Miljøministeren om de genanvendte mængder, samt forventningerne til de kommende år.

I aftalen blev der fastsat en bindende målsætning om, at fra og med 1998 skal 80% af transportemballagerne af pap/papir genanvendes.

For plasts vedkommende vil der blive fastsat mål for genanvendelse på baggrund af et af industrien foretaget udredningsarbejde, samt pilotforsøg igangsat af Plastindustrien i Danmark om forsyningsmængden af plastbaseret transportemballager. Udredningsarbejdet blev rapporteret i et statusnotat den 28. maj 1996, men de endelige mål for genanvendelse af plast forventes først at foreligge medio 1997, når resultaterne fra pilotforsøget foreligger (5). Det står dog fast, at minimum 50% af transportemballagerne af plast skal genvindes, for at nå målet i EU's emballagedirektiv (se nedenfor).

Med hensyn til transportemballage af metal, træ og tekstil blev der ligeledes foretaget et udredningsarbejde, hvorefter aftalens parter skulle afgøre, om de ville opstille bindende målsætninger. Dette udredningsarbejde blev ligeledes afrapporteret i statusnotat af den 28. maj 1996. Det blev konkluderet, at det ikke var nødvendigt at fastsætte særlige mål for genanvendelsen af transportemballage af træ og metal, da det for træs vedkommende bliver nyttiggjort i forbindelse med forbrænding med energiudnyttelse for næsten 100% vedkommende og for metal (ståltromler), da tromlerne indgår i veletablerede systemer, hvor de genpåfyldes et antal gange, rekonditioneres, genpåfyldes igen og til sidst afsættes til metalskrothandlere. (5)

Emballagedirektivet

EU's emballagedirektiv blev vedtaget i december 1994. I direktivets opstilles en række nyttiggørelsessesmål:

Det første mål når Danmark allerede. Det andet mål opfylder vi ligeledes i dag, alene i kraft af de eksisterende genanvendelsesordninger for papir/pap og glas. Målet om genvinding af 15% af hvert emballagemateriale er i forlængelse heraf ikke noget problem for glas eller papir. For plast og metal har man valgt at satse på transportemballager frem for detailemballager, for at nå målene - dels af økonomiske og arbejdsmiljømæssige grunde, dels fordi fraktionerne er større og renere, og derfor bedre egnede til genvinding. Med den seneste revision af affaldsbekendtgørelsen får kommunerne derfor pligt til at anvise stålstromler til genanvendelse, ligesom de får pligt til at sørge for, at plast-transportemballager fra erhverv genanvendes. Ordningerne skal træde i kraft 1. juli 1998. Det anslås, at genvindingen af ståltromler allerede i dag svarer til ca. 15% af de samlede metalemballager, hvorimod der er et længere stykke vej for plasten. 50% af plast-transportemballagerne skal genvindes, før de 15% af den samlede mængde plastemballage er nået.

Mærkning

For at øge genanvendelse af brugte emballager skal emballager mærkes, således at forbrugeren har et valg ved køb og således kunne vælge den mindst forurenende emballage. I forbindelse med arbejdet med EU's emballagedirektiv er der vedtaget en frivillig ordning for materialeidentifikationsmærkning. Danmark havde hellere set, at ordningen blev obligatorisk, ikke mindst af hensyn til vores muligheder for at mærke PVC-holdige emballager, men ligeledes fordi dette ville blive en fordel med hensyn til sortering af emballagen for de anlæg, der skal genvinde emballagen til nye produkter eller emballager. Danmark vil derfor fortsat arbejde for at fremme materialeidentifikationsmærkning.

Emballageafgifter

Der er nedsat en arbejdsgruppe fra Miljøstyrelsen, Skatteministeriet og Told og Skat som i løbet af 1997 skal undersøge mulighederne for at indføre en administrerbar, miljøbaseret emballageafgift.

Ideer til fremtidige initiativer

Afhængig af de initiativer, som allerede er sat i gang i forlængelse af transportemballageaftalen og den nye affaldsbekendtgørelse, vil en vurdering af om der skal sættes ind overfor flere forbrændingsegnede fraktioner kunne iværksættes.

Litteratur

1. Affaldsstatistik 1995. Orientering fra Miljøstyrelsen 1995.

2. Emballageforsyningsmængden i Danmark, 1994. Videncenter for Affald & Genanvendelse, 1996.

3. Europa-parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af den 20. december 1994 om emballage og emballageaffald.

4. Rendans returpapirstatistik, 1995. Videncenter for Affald & Genanvendelse, 1996.

5. Statusnotat vedrørende transportemballageaftalen af den 28.5.1996.

6. Aftale af 16. august 1994 mellem Miljøministeriet og Dansk Industri om genanvendelse af transportemballager.