Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.14 PVC

Fakta

Problemer

PVC er den plasttype, der giver anledning til flest miljøproblemer. Der er registreret en række forskellige problemer både ved fremstilling af rå PVC, ved anvendelse af materialet og ved bortskaffelse ved forbrænding.

PVC tilsættes forskellige additiver for at give materialet forskellige egenskaber. Additiverne kan være: Farvestoffer, stabilisatorer, antistatika, brandhæmmende stoffer, fyldstoffer og blødgørere. Til de enkelte additiver knytter sig forskellige miljøforhold.

I produktionsfasen, dvs. ved fremstilling af rå-PVC (hvilket ikke sker i Danmark), forarbejdning af halvfabrikata og ved produktion af færdigvarer fremkommer der forskellige typer af affald. De typer af affald/emissioner, der fremkommer ved fremstilling af rå-PVC er eksempelvis vinylchloridmonomer (VCM).

Spildevandsemissioner af dioxiner samt risiko for spredning af klor/klorerede forbindelser og VCM ved uheld er de mest miljøbelastende forhold ved fremstilling af PVC. Ved åben forarbejdning som eksempelvis kalendrering, kan der være en væsentlig eksponering og effekt af blødgørere og klorbrinte samt andre produkter og nedbrydningsprodukter i damp- eller aerosolform i arbejdsmiljøet (6).

I brugsfasen kan PVC, afhængig af hvilke additiver der er tilsat, give anledning til forskellige miljøproblemer. Det væsentligste problem knytter sig til anvendelsen af blødgørere i PVC. Problemet ses primært, hvor blød PVC kommer i kontakt med vand, og dermed afgiver phthalater til spildevand eller vandmiljøet. Der er måles relativt høje koncentrationer af blødgørere i spildevand og spildevandsslam i dag og en væsentlig kilde hertil vurderes at være PVC.

Den mest anvendte blødgører til PVC er phthalater. En af de mest anvendte phthalater er DEHP (di-2-ethylhexyl-phthalat), der er mistænkt for at have kræftfremkaldende effekt. Nogle phthalater er mistænkt for at have østrogenlignende effekter og nogle kan påvirke reproduktionsevnen hos visse organismer (se fakta-ark for Phthalater).

I Danmark giver bortskaffelse af PVC anledning til store miljøproblemer. Dette skyldes, at hovedparten af alt affald her forbrændes og at PVC findes blandet op i mange affaldsfraktioner. PVC afgiver ved forbrænding klorbrinte, der resulterer i dannelsen af saltsyre (HCl). For at neutralisere denne syre er det nødvendigt at foretage en kalkbaseret røggasrensning. PVC er den væsentligste enkeltkilde til klor i affald og det vurderes, at PVC bidrager med ca. 2/3 af klortilførslen til danske forbrændingsanlæg (13)

Bortskaffelsen af forskellige produkter fremstillet af PVC indeholdende forskellige additiver vil ud over syredannelsen give anledning til andre problemer. Hvor blødgørerne primært giver anledning til problemer i brugsfasen, er stabilisatorerne de mest kritiske i affaldsleddet.

Stabilisatorerne har gennem tiden primært været cadmium og bly. Ved forbrænding af den stabiliserede (hårde) PVC frigives den tilsatte cadmium og bly primært til røggasrensningsproduktet. Fra røggasrensningsproduktet kan der ske en udvaskning af stabilisatorerne til overflade- og grundvand, da stofferne her er meget mobile.

Generelt/ status

I forbindelse med indgåelse af PVC aftalen i 1991 blev det vedtaget, at der skulle tages en række initiativer for at imødekomme de miljøproblemer, der knytter sig til især bortskaffelsen af de forskellige PVC produkter. Aftalen indeholder således følgende målsætninger for nedbringelse af PVC-mængden til affaldsforbrænding:

Emballage

- 52% reduktion i.f.t. 1987 (i vægt) inden 1.1.1993 ved substitu

tion

- 62% reduktion i.f.t. 1987 (i vægt) inden 1.1.1995 ved substitu tion

- 85% reduktion i.f.t. 1987 (i vægt) inden 1.1.2000 ved substitu tion

Status 1996: Alle delprojekter, delmål og analyser er udført, som foreskrevet i aftalen fra 1991. Delmålet for 1995 på 62% substitution af emballage er nået.

Plastindustrien har dog i statusrapporten fra 1996 for PVC-aftalen vurderet, at det vil blive svært at nå slutmålet på 85% substitution af emballage inden år 2000, idet den internationale udvikling ikke har bevæget sig i retning af substitution af PVC i emballage. De mest problematiske mængder af PVC på emballageområdet er hhv. importerede emballager, blister/tyggegummi-pakninger samt bløde folier til levnedsmidler.

Byggeprodukter

PVC anvendes i store mængder i bygge- og anlægsbranchen til produkter med lang levetid. I henhold til aftalen skal der ske nedenstående reduktion af den mængde PVC byggeprodukter, der bliver til affald:

- 41% reduktion i 1995 ved genanvendelse

- 77% reduktion i 2000 ved genanvendelse

Status 1996: Den samlede forsyning af PVC-byggeprodukter er opgjort til 35.023 tons for 1995. Spildmængden er opgjort til 250 - 510 tons kasserede PVC-produkter på byggepladserne i forbindelse med nybyggeri, svarende til en middelværdi på 330 ton/år. (1). Der er i (1) ved en fejl ikke taget højde for affaldsmængder ved nedrivning, hvorfor de mængder, der fremgår af rapporten er underestimeret. Et konservativt skøn over affaldsmængderne kan på baggrund af forsyningstallene opgjort af branchen i (14) estimeres til at udgøre ca. 8-9.000 tons i 1997. Den skønnede affaldsmængde bygger på en antagelse om en gennemsnitlig levetid for materialerne på mellem 30 og 40 år.

Det bemærkes dog, at der er betydelige usikkerheder på de anvendte data, specielt de skønnede mængder vedrørende kasserede PVC-produkter fra bygge- og anlægsarbejde. En nærmere undersøgelse af de skønnede mængder må påregnes gennemført. Ligeledes påpeges det i (1), at der vil være behov for at øge genanvendelsen i de kommende år for at nå målet på 77% i år 2000.

Andre PVC-produkter

-Ved PVC-aftalens indgåelse var der ikke tilstrækkelig overblik over dette produktområde, hvorfor Plastindustrien i Danmark skulle undersøge, hvilke problemer der var i.f.m. de forskellige produkter.

-Målsætning om at sikre at mængden af andre PVC-produkter til affaldsforbrænding nedbringes med min. 1.000 tons inden udgangen af 1993.

Status: Målet er nået med en reduktion på 1.000 tons i 1993. (7).

Tungmetaller og brandhæmmende stoffer

Virksomhederne skulle ifølge PVC-aftalen sørge for, at forbruget af blyholdige stabilisatorer, brandhæmmere og pigmenter i nogle PVC-produkter, som bortskaffes ved affaldsforbrænding, afvikles inden udgangen af 1993.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om import, salg og anvendelse af bly og produkter, der indeholder bly. Bekendtgørelsen vil blandt andet regulere anvendelsen af blyholdige pigmenter og stabilisatorer i PVC.

Blødgørere (phthalater)

Der henvises til bilag 2 om phthalater

Affaldsminimering

Den primære kilde til alle typer plastaffald er erhverv, der i 1985 stod for ca. 94.000 ton/år, heraf var de ca. 14.000 ton PVC-plast. Plastaffald fra husholdninger var ca. 52.000 tons/år i 1985, hvoraf ca. 11.000 ton var PVC-plast, (5).

En undersøgelse fra Københavns Kommune, "Kildeindsamling af PVC, PS og PE-affald" viste, at PVC mængden udgjorde 1.300 tons for Københavns Kommune. Anvendes dette tal som grundlag for et estimat over affaldsmængden for hele landet, svarer dette til en samlet affaldsmængde på 19.300 tons. Skøn lavet af branchen selv over de samlede mængder er i (15) opgjort til 12.380 tons i 1995.

Det estimeres i (15), at der årligt tilføres mellem 6.000 tons PVC til forbrændingsanlæg fra erhverv og fra storskrald i dag, på trods af PVC affaldet i henhold til affaldsbekendtgørelsen er defineret som ikke forbrændingsegnet affald. Fjernes denne mængde fra forbrændingsanlæggene vil dette medføre en reduktion i mængden af de kalkbaserede røggasrensningsprodukter svarende til mellem 10-30.000 tons, hvis al røggas renses med den tørre proces. Under forudsætning af at ca. halvdelen af forbrændingsanlæggene anvender den våde røggasrensningsproces vil mængden af røggasrensningsprodukt tilsvarende halveres til 5- 15.000 tons.

Genanvendelsesmuligheder

Det er principielt forholdsvis enkelt at genanvende PVC, såfremt additiverne er kendte (5). Virksomheden Wavin Genbrug har i en årrække modtaget returaffald fra danske vandværker og kommuner i form af PVC-skrot og udtjente rør. Indenfor dette område er der estimeret en returprocent tæt på 77%, svarende til PVC-aftalens mål for år 2000.

Der findes imidlertid mange forskellige typer af PVC. Producenten må derfor ofte holde sig til deres egne returtagne produkter, hvor der er en sikker materiale-identifikation, for at kunne garantere for kvaliteten af et nyt produkt fremstillet af genbrugs-PVC. (12).

En del af det PVC-affald, der forekommer i Danmark, kommer til behandling på virksomheder, hvor det granuleres, regenereres, presses eller renses. Den samlede mængde plastaffald, der blev behandlet i 1990, blev estimeret til ca. 40.000 t. PVC-andelen heraf er på det foreliggende grundlag dog ikke kendt.

Nyere metoder til materialeidentifikation er introduceret bl.a. i Tyskland, hvor selv stabilisatorerne kan bestemmes. Sorteringen i forskellige typer af plast - herunder PVC kan derfor i fremtiden betyde en væsentlig bedre mulighed for genanvendelse. Der er med de forskellige materialer dog stadig risiko for at genanvendelse af f. eks. blystabiliseret PVC vil kontaminere nye produkter (uden indhold af tungmetalholdige stabilisatorer), og at udfasningen af de miljøbelastende komponenter trækkes i langdrag. Specielt problematisk er det, når PVC'en genanvendes i mindre emner, der vanskeligt lader sig udsortere før forbrændingsanlæggene (ofte benævnt: down-cycling).

Der er i dag ingen direkte genanvendelse af phthalater som produkt. Det vurderes da heller ikke at være teknisk muligt. I forbindelse med genanvendelse af blød PVC forekommer der dog en indirekte genanvendelse af phthalater. (8).

Ideer til fremtidige initiativer

De forskellige produktkategorier af PVC har forskellige miljømæssige egenskaber afhængig af hvilket stoffer, der er tilsat. Når PVC bortskaffes er det derfor nødvendigt at sondre mellem de forskellige typer, da det ikke er muligt at lave en samlet behandlingsstrategi.

PVC danner HCl ved forbrænding, der skal neutraliseres, hvilket betyder dannelse af røggasrensningsprodukter op til 5 gange den indfyrede mængde. Hertil kommer, at PVC ofte indeholder tungmetaller som stabilisatorer og andre komponenter, der ikke nedbrydes i forbrændingen. På den baggrund er afbrænding af PVC ikke ønskeligt.

Initiativer i forhold til PVC på kort sigt:

Udarbejdelse af en bekendtgørelse om indsamling og oparbejdning af PVC. Afhængig af den fremtidige udviklingen indenfor behandlings- og genanvendelseteknologien, vil der blive stillet specifikke krav til de forskellige PVC fraktioners behandling. Der sigtes mod en behandlingsmetode, der eliminerer dannelsen af syre og en spredning af additiver, samt en metode, hvor ressourcerne genvindes, eksempelvis pyrolyse/kemisk oxidation.

På længere sigt vil en række initiativer i forhold til anvendelses-reguleringer af PVC-forbruget og forbud mod forskellige miljøbelastende additiver heri betyde, at problemerne ved anvendelse og bortskaffelse af PVC reduceres i fremtiden.

En forudsætning for en optimal affaldsbehandling af PVC er som nævnt, at der indføres en mærkning-/materialeidentifikationsordning. Styrelsen vil derfor arbejde for at en sådan bliver etableret.

Undersøge mulighederne for at pålægge afgift på anvendelse af bl.a. blød PVC med henblik på at nedbringe phthalatbidraget herfra til bl.a. spildevandssystemerne i Danmark.

Reduktion/forbud af anvendelsen af tilsætningsstoffer i PVC, herunder stabilisatorer og blødgørere, hvor der eksisterer substitionsmuligheder.

I samarbejde med dagligvarehandlen og industrien styrke indsatsen imod anvendelse af PVC-emballage gennem produktudvikling og design herunder "grøn" markedsføring og materialeidentifikation.

Etablering af brancheaftale om indsamling af PVC - særligt med henblik på bygge- og anlægssektoren, men f.eks. også for landbrugssektoren.

Styrkelse af den interne og eksterne genanvendelse af PVC i erhvervsvirksomheder.

Litteratur

1. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 33 1996: Kortlægning af genanvendelse af PVC i byggeaffald.

2. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 19 1992: Genanvendeligt plastaffald fra erhvervsvirksomheder.

3. Miljøprojekt nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private husholdninger

4. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 20, 1992: Ekstern genanvendelse af plast.

5. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1991: "Sortering af blandet affaldsplast"

6. Miljøprojekt nr. 131, 1990: "Miljøvurdering af PVC og udvalgte alternative materialer"

7. Statusrapport vedr. PVC-aftale af den 3.4.1991, 30.3.1993.

8. Miljøprojekt nr. 320, 1996: "Massestrømsanalyse for phthalater". Miljøstyrelsen.

9. Greens, 1996.

10. Generel affaldsstatistik, 1995.

11. Udkast til handlingsplan for at reducere anvendelsen af phthalater i blød plast. Maj 1997, Miljøstyrelsen

12. "Genbrugssucces for PVC-rør": Miljø & teknologi, vand & landskab 2/96.

13. Arbejdsrapport nr. 39, 1995: "Affaldsforbrænding i forbindelse med PVC-aftalen", Miljøstyrelsen.

14. Miljøprojekt nr. 133, 1990: PVC i byggeri og anlæg

15. Miljøprojekt 313, 1996: Environmental Aspects of PVC

Forord, litteraturliste, bilag m.v.