[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.15 Røggasrensningsaffald fra affaldsforbrænding

Fakta

Produceret affald i DK 60.000 ton/år (4 typer - se bilag)
Import nej
Eksport 3093 tons (orange affaldsliste AB 020)
Brancher Affaldsforbrændingsanlæg
Forventet affaldsmængde stigende
Affaldsminimering inden år 2000 8000 tons
EAK-kode 19.01.03 - 07 (excl. 19.01.03.01)

Problemer

Restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggenes røggasrensning udgør med sine ca. 60.000 ton/år den mængdemæssig største affaldstype klassificeret som farlig affald. Restprodukterne varierer afhængig af den valgte rensningsmetode men fælles for dem alle er, at de er meget tungmetalbelastede og har en høj udvaskning af salte og tungmetaller, når de gennemstrømmes af vand. Restprodukterne er på grund af den store udvaskning ikke umiddelbart deponeringsegnede. Ved deponering på kontrolleret losseplads vil det tungmetalbelastede perkolat enten belaste spildevandsslammet eller det rensede spildevand. Ved deponering med kontrolleret udsivning til marin recipient vil udvaskningen formentlig ikke kunne accepteres.

Generelt / status

Affaldstypen fremkommer på 32 affaldsforbrændingsanlæg. Herud over fremkommer det fra Kommunekemis røggasrensning samt Specialforbrændingsanlægget i Nørre Alslev (begge ikke med i opgørelsen).

I følge Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 skal der lokaliseres og etableres 2-3 landsdækkende deponeringsanlæg. Der skal findes egnede stabiliseringsformer, ligesom mulighederne for nyttiggørelse skal undersøges. Der bør endvidere ske en vurdering af røggasrensningsteknologien mhp. at få et mere bortskaffelsesegnet restprodukt.

Miljøstyrelsen har i jan. 1989 og okt. 1993 udsendt cirkulæreskrivelser, der henstiller til amterne om ikke at meddele miljøgodkendelse til deponering af restprodukterne men i stedet meddele tilladelser til opbevaring med henblik på efterfølgende flytning.

Landsplanafdelingen og Miljøstyrelsen orienterede sept. 1993 amter, kommuner og affaldsselskaber om baggrunden for handlingsplanens initiativer og indkaldte samtidig forslag til egnede lokaliseringer af de 2-3 landsdækkende pladser.

Det tekniske arbejde med at vurdere de 14 indkomne forslag afsluttedes primo 1996 med indstilling om at pladserne Klintholm, Glatved og AV-miljø udpeges. Herefter forestår det videre arbejde med bl.a. høring af de involverede myndigheder, hvilket varetages af Landsplanafdelingen.

Miljøstyrelsen opfordrede forbrændingsanlæggene til at danne et landsdækkende selskab, der skulle varetage opgaven med at løse de tekniske og organisatoriske problemer med bortskaffelsen af restprodukter. I 1993 blev Dansk Restprodukthåndtering A.m.b.a. stiftet med organisatorisk hjælp fra Reno Sam. Desværre har kun lidt over halvdelen af forbrændingsanlæggene meldt sig ind, svarende til ca. 35 % af restproduktproduktionen. Miljøstyrelsen har sept. 1995 afholdt møde med affaldsforbrændingsanlæggene og opfordret dem til at melde sig ind.

I øjeblikket deponeres restprodukterne oftest på almindelig kontrollerede lossepladser, opbevares i overensstemmelse med styrelsens cirkulæreskrivelser eller eksporteres til Norge eller Tyskland. Styrelsen har for nylig skrevet til de amter og kommuner, der deponerer restprodukter, og henstillet til dem om at stoppe deponeringen.

En redegørelse over den samlede internationale viden om bortskaffelse af restprodukterne er under udarbejdelse .

Affaldsminimering

Eftersom bl.a. klor og kalkindholdet samlet set er lavere i restprodukterne fra den våde rensningsproces, idet kalkbehovet er mindre og mange af de letudvaskelige salte fjernes som spildevand, vil et skift fra tør/semitør proces til våd proces give en mindre affaldsmængde. Sålænge kalk og kloridindholdets betydning for den efterfølgende nyttiggørelse/behandling ikke er afklaret, er det ikke muligt, at afgøre om der samlet set er en miljømæssig gevinst ved at skifte fra tør/semitør proces til våd proces. Ved overvejelse om skift af procestype bør andre parametre af betydning for miljøet end restproduktbortskaffelsen (rensningseffektivitet, energiforbrug, kemikalieforbrug, spildevand mv.) ligeledes inddrages. En vurdering bør dog afvente en afklaring af en dansk bortskaffelseløsning.

Udsortering af PVC, så det ikke tilføres affaldsforbrændingsanlæggene, vil medføre en væsentlig reduktion af kalkbehovet ved de tørre/semitørre anlæg og vil dermed mindske restproduktmængden.

Ifølge opgørelser udarbejdet i forbindelse med hhv. "Kildeindsamling af PVC-, PS- og PE-affald i Københavns Kommune" og "Kortlægning af PVC ophobet i byggeri og produkter" udarbejdet af Jydsk Teknologisk i 1988, er mængden af PVC i hhv. byggeaffald og erhvervsaffald (byggeaffald, kontoraffald og andet erhvervsaffald) opgjort til ca. 15.000 og ca. 20.000 ton.

Størstedelen af denne affaldsfraktion forventes at blive genanvendt eller deponeret, men en del forventes også at blive tilført forbrændingsanlæggene i form af kontoraffald og via blandede læs af byggeaffald (sammen med træ, isoleringsmaterialer og andet brændbart affald).

Det anslås, at afbrænding af 1 kg PVC medfører dannelse af 1,8-5,6 kg restprodukt afhængigt af røgrensemetoden (1). Såfremt den del der tilføres forbrændingsanlæggene anslås til ca. 6.000 tons pr. år, ville en frasortering af PVC fra erhvervsaffald og storskrald derfor betyde en reduktion af restproduktmængden på gennemsnitlig 10.000 tons årligt.

Genanvendelse

Det undersøges i øjeblikket om der er muligheder for at nyttiggøre det store indhold af kalciumchlorid (3). Forsøg har vist, at det er teknisk muligt at oparbejde kalciumklorid fra de tørre/semitørre restprodukter. Det vurderes dog, at økonomien for nærværende ikke er rentabel, lige som det tilbageværende restprodukt alligevel skal behandles, inden det kan deponeres.

Der er lavet forsøg (4) om hvorvidt kalkoverskuddet i de tørre/semitørre restprodukter kan anvendes til at neutralisere det sure spildevand, der fremkommer ved den våde rensningsproces. Anvendelsen vurderes muligt såvel teknisk som økonomisk. Der er dog ingen vurderinger af bortskaffelsesmulighederne for det frembragte slam.

Der er i foråret 1996 afsluttet et projekt, der ved laboratorieforsøg har afprøvet og vurderet mulighederne for af opdele restprodukterne i stort set lutter genanvendelige fraktioner; div. metaller, salte og inert materiale. Projektet konkluderede, at det var såvel teknisk muligt som økonomisk realistisk.

Dansk Restprodukthåndtering A.m.b.a. forventer foråret 1997 at igangsætte et fuldskalaforsøg, der har til formål, at , opdele restprodukterne i genanvendelige fraktioner.

Mål

Nedbringelsen af affaldsmængder.

Maximal genanvendelse.

Forbud for deponering af ubehandlet restprodukter.

Ideer til fremtidige initiativer

Der arbejdes for, at deponering af ubehandlet restprodukt i Danmark skal ophøre. Såfremt deponeringen ikke ophører frivilligt i løbet af efteråret udstedes et cirkulære om forbud mod anvisning af ubehandlede restprodukter fra affaldsforbrændingsanlægs røggasrensning til deponering.

Med de nuværende bortskaffelsesmuligheder i udlandet skal det vurderes, om der i en overgangsperiode skal stilles krav om, at restprodukterne anvises til bortskaffelse i udlandet i stedet for fortsat at acceptere oplagring.

Såfremt de forestående forsøg med nyttiggørelse af restprodukterne viser, at det er teknisk og økonomisk realistisk, skal der arbejdes for, at alle restprodukterne nyttiggøres. Det bør i denne sammenhæng overvejes, om det fortsat er hensigtsmæssigt, at deponering af farligt affald er fritaget for affaldsafgiften.

Hvis det viser sig, at nyttiggørelsesløsningen ikke er realistisk inden for nærmeste fremtid, skal der stilles krav om effekten af en stabilisering med henblik på efterfølgende deponering på de udpegede landsdækkende lokaliteter.

Import og eksport

Enkelte anlæg eksporterer affaldet til Tyskland, hvor det deponeres i nedlagte mineskakte, og enkelte eksporterer affaldet til Norge, hvor det behandles med affaldssyre, inden det deponeres på øen Langøya..

Litteratur

(1) Environmental project no.313, 1995. Environmental aspects of PVC. Miljøstyrelsen

(2) Arbejdsrapport nr. 39/1995, Affaldsforbrænding i forbindelse med PVC-aftalen.

(3) Miljøprojekt nr.146, 1990. Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 1: Udredning. Miljøstyrelsen

(3)VKI. Henrik Birch, Ole Hjelmar og Gitte Ploug Lorenzen (1993), Genanvendelse af restprodukter fra affaldsforbrænding med kalkbaseret røggasrensning, Laboratorieundersøgelser af mulighederne for oparbejdning af kalciumklorid fra tørre/semitørre restprodukter. VKI.

(4)Rambøll og VKI , Sambehandling af restprodukter fra affaldsforbrænding (udkast) (forventes trykt som arbejdsrapport).

VKI, Stofudvaskning fra flyveaske fra affaldsforbrændingsanlæg (forventes trykt som arbejdsrapport).

Miljøprojekt 193: Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 2: Eksperimentelle undersøgelser (1992)

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]