Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.16 Jern og metalskrot

Fakta

Problemer

Affald fra oparbejdning af jern og metalskrot fremkommer i relativt store mængder, har et højt indhold af miljøbelastende stoffer, og den eneste anvendte bortskaffelsesform er deponering. Affaldets sammensætning er meget varierende og er derfor vanskeligt at karakterisere og klassificere.

Generelt /status

Affaldet fremkommer på virksomheder, der neddeler skrot (biler, hårde hvidevarer samt en række andre sammensatte produkter) med henblik på frasortering af genanvendelige jern- og metalfraktioner. Der er p.t. 5 virksomheder med fragmenteringsanlæg (el. shreddere) og omkring 30 virksomheder med andre mekaniske neddelingsanlæg i Danmark. Der er i 1995 behandlet 1.007.969 tons skrot, der har resulteret i 79.237 ton affald til deponering og 2.282 ton til forbrænding (note 1). Ca. 25 % heraf er affald fra skrotning af biler. Affaldet deponeres på kontrolleret losseplads (bl.a. i Hvidovre, Roskilde og Odense). Hos AV-Miljø i Hvidovre deponeres affaldet i specialdepot. En meget lille fraktion (vådvaskeslam) bortskaffes som farligt affald til Kommunekemi.

Affaldets sammensætning afhænger direkte af det skrot, der behandles. Variationer i skrottet medfører således variationer i affaldets sammensætning. Affaldet er karakteriseret ved at have et højt indhold af tungmetaller og olie og kan indeholde PCB. Den største fraktion er den såkaldte "lette fraktion" fra fragmenteringsanlæg. Denne er endvidere karakteriseret ved et stort indhold af plast, gummi, stof mv. Den næststørste fraktion kaldes bl.a. "rystejord" og består af jord og småpartikler, der rystes/slås af i forbindelse med håndtering af skrottet. Herudover er der andre mindre fraktioner afhængig af anlæggenes indretning.

Med forbuddet mod deponering af forbrændingsegnet affald adskiller dette affald sig fra andet affald til deponering ved at bestå af blandet organisk og uorganisk affald. Med den fremtidige deponeringsstrategi skal der primært deponeres uorganisk, inert affald, der kan forventes udvasket/omsat i løbet af 30 år. Fortsat deponering af den lette fraktion er ikke i overensstemmelse med denne strategi.

Store dele af affaldet er brændbart men ikke forbrændingsegnet. Forsøgsafbrændinger har vist, at der er forbrændingstekniske problemer (belægninger på kedeloverfladerne pga. zink, aluminium og muligvis bly, forøget korrosion, sammenbrænding af slaggen, manglende udbrænding ved for stor lagtykkelse) og miljømæssige problemer (overskridelse af emissionskrav, overskridelse af tungmetalgrænseværdierne for nyttiggørelse af slagger).

Affaldsminimering

Affaldsminimering kan opnås ved fremstilling af produkter med øget levetid og reduceret anvendelse af organiske materialer. Gennemførelse af producentansvar i en række lande kan påvirke producenternes interesse i affaldsminimering, idet det skal bemærkes at hovedparten af de produkter der bortskaffes som jern- og metalskrot er fremstillet i udlandet. Initiativer til fremme af affaldsminimering skal derfor først og fremmest ske gennem internationale reguleringer af produkterne, herunder bl. gennemførelse af EU-reguleringer.

Genanvendelsesmuligheder

Både EU-kommissionen og den danske regering forbereder reguleringer af biler samt elektriske og elektroniske produkter. Især de planlagte regler for oparbejdning af biler vil på længere sigt medføre øget genanvendelse af plast- glas og gummiaffald som på nuværende tidspunkt indgår i skrotaffaldet der deponeres. Der forventes at mængden af ikke genanvendeligt affald fra skrotning af biler reduceres fra ca 25 % til ca. 15 % efter år 2002 svarende til ca. 10.000 tons. De planlagte reguleringer af biler samt af elektriske og elektroniske produkter forventes derudover at medføre en væsentlig reduktion af indholdet af de særligt miljøbelastende fraktioner i affaldet som opstår ved skrotning af jern- og metalholdigt affald.

Import og eksport

Ingen import/eksport af affaldet. Skrottet er imidlertid genstand for stor handel over grænserne.

Ideer til fremtidige initiativer

Reducering af indholdet af miljøfremmede stoffer i produkter. Fremme produktionen af produkter med længere levetid, produkter med lavere vægt og produkter, der kan adskilles med henblik på genvinding af enkeltdele.

Højere grad af specialbehandling dvs. særskilt behandling af ensartede skrottyper herunder biler, computere, fjernsyn, køleskabe mv. på specialiserede anlæg. Herved kan der anvendes teknologi, der i højere grad retter sig ind efter de problemer, der kan være forbundet med behandlingen med henblik på optimering af genvindingsgraden og reducering af den rest, der skal bortskaffes. Endvidere kan der i højere grad opbygges en viden og erfaring om de behandlede produkters sammensætning, der så kan anvendes ved beslutning om forbehandling af skrottet samt efterbehandling og bortskaffelse af affaldet.

Krav om forbehandling af produkter før de neddeles/fragmenteres. Frasorteringen vil dels have til formål at fjerne materialefraktioner, der kan materialegenvindes, fx. glas, plast, gummi mv., dels have til formål at fjerne de fraktioner eller komponenter, der belaster affaldet med tungmetaller, olie, PCB mv. og dels have til formål at gøre affaldet forbrændingsegnet ved at fjerne aluminium, zink mv.

Forbehandling af produkterne med sigte på bl.a. at udtage komponenter og materialer til genanvendelse forudsætter at grundlaget for etablering eller udvidelse af bestående genanvendelsesanlæg er tilstede. Det vil være behov for at fremme sådanne initiativer ved gennemførelse af udrednings- og udviklingsprojekter for specifikke materialefraktioner herunder eksempelvis plast og glas.

Efterfølgende sortering/behandling af affaldet. Ved at sortere affaldet efter partikelstørrelse, vægt materialetype mv. kan affaldets forbrændingstekniske og deponeringstekniske egenskaber ændres ligesom ændringer i sammensætningen kan opdele affaldet i en belastet og en mindre belastet fraktion.

Med henblik på at udnytte affaldets energiindhold, uskadeliggøre de belastende organiske forbindelser og reducere affaldets volumen skal der laves forsøg, der leder mod en forbrænding enten i et traditionelt (evt. ombygget) affaldsforbrændingsanlæg, i et specialforbrændingsanlæg eller ved udnyttelse af anden teknologi (fx. pyrolyse).

Det er grundlæggende for flere af ovennævnte punkter, at de forudsætter et bedre kendskab til sammensætning af såvel skrottet som affaldet fra skrotbehandlingen. Denne viden skal indhentes ved dels at stille væsentlige flere og mere detaljerede krav til skrotbehandlingsvirksomhederne om at karakterisere deres "råvarer" og affald, end der er praksis for. Oplysningerne skal dels anvendes ved udformning af anlæggenes miljøgodkendelser og ved valg af bortskaffelsesform.

Litteratur

1. Data fra ansøgninger om kompensation for affaldsafgiften for 1995.

2. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995 Brancheorientering for jern- og metalgenvindingsvirksomheder.

3. Midlertidige retningslinier for udtagning, forbehandling, analysering og klassificering af affald fra skrotbehandlingsanlæg, Miljøstyrelsen, 28. maj 1996.