[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.17 Slagger fra affaldsforbrænding

Fakta

Produceret affald i DK 420.000 tons (1995)
Brancher Affaldsforbrændingsanlæg (31 stk)
Bortskaffelsesanlæg Deponering
Genanvendelsesanlæg Bygge- og anlægsarbejder
Genanvendelse inden år 2000 Målet på 53 % fastholdes

Problemer

Slagger fra affaldsforbrænding indeholder salte og tungmetaller, der udvaskes ved deponering og ved brug i anlægsarbejder. Der er konstateret problemer i forbindelse med overfladenær anvendelse af slagger på grund af indholdet af tungmetaller, bly i særdeleshed. Det er ligeledes problemer med deponering af slagger på kontrolleret losseplads, idet tungmetallerne udvaskes med perkolatet, hvorefter de opkoncentreres i slam fra spildevandsrensningen. Udvaskningen af tungmetaller i forbindelse med at slaggerne genanvendes, kan ligledes være et problem i forhold til grundvandet og ferske og marine recipienter, her er det især arsen og kobber der vil begrænse anvendelsesmulighederne. De nævnte problemstillinger indgår i Miljøstyrelsens arbejde med udarbejdelse af strategi for anvendelse af restprodukter.

Generelt /status

Ved slagge fra affaldsforbrænding forstås den faste forbrændingsrest af husholdningsaffald og ligende, som ikke forlader forbrændingsanlægget med røggassen eller opsamles som flyveaske. Slaggens fysiske og kemiske sammensætning afhænger først og fremmes af affaldets sammensætning, men driftsforhold ved forbrændingen og ovntypen har også en hvis betydning.

I forbindelse med Miljøstyrelsens restproduktarbejde vurderes det, om det er nødvendigt at forbedre den miljømæssige kvalitet af slaggen fra affaldsforbrænding for at kunne fastholde genanvendelsen.

Kvaliteten kan forbedres, ved at begrænse mængden af metaller der tilføres forbrændingsanlæggene således, at potentialet for metaller der kan udvaskes fra slaggen falder. Desuden må det forventes, at det bliver nødvendigt at forbehandle slaggen på grund af de salte, der kan udvaskes til grundvandet.

Såfremt det lykkes at nedbringe mængden af metaller i slaggen vil dette være udtryk for at et af målene for at den samlede erhvervsaffaldsstrategi er lykkedes, idet metalmængden i slaggerne er et udtryk for dårlig forvaltning af denne ressource og en unødig belastning af miljøet.

Miljøstyrelsens restproduktarbejde forventes at medføre, at der bliver tale om skærpede krav til genanvendelsen af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg, herunder stop for overfladenær anvendelse. De skærpede krav kan betyde, at større mængder fremover må deponeres eller at der skal gøres en indsats for at fjerne de miljøbelastende stoffer fra affaldet, der føres til forbrænding.

Slagger anvendes i stort omfang til vejbygningsformål og andet bygge- og anlægsarbejde.

Affaldsminimering

Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er 20 - 25 % (w/w) af den forbrændte mængde. Reduktion af mængden kan ske, hvis man enten forbrænder mindre eller hvis sammensætningen af det materiale, det tilføres forbrænding, ændres. Slaggen har et glødetab på mellem 2 og 6 % (kilde: Vurdering af slagge fra affaldsforbrænding, april 1992, VKI - ikke publiceret). For hver procentpoint glødetabet i slagger nedbringes, vil den samlede slaggemængde reduceres med 4.200 ton. En mere effektiv forbrænding vil udover at reducere slaggemængden også gøre slaggen mere genanvendelsesegnet, dels fordi slaggens anlægstekniske egenskaber forbedres, og dels fordi risikoen for syre- og kompleksdannelse reduceres, hvorved tungmetaludvaskningen på lang sigt nedbringes.

Genanvendelsesmuligheder

Slagger fra affaldsforbrændingsanlæg genanvendes i et stort omfang (74 % ) til bygge og anlægsarbejder. Indholdet af miljøbelastende stoffer i slagger er en begrænsende faktor for genanvendelsen. Det gælder uanset om anvendelsen er overfladenær eller bruges som underlag. For at fastholde genanvendelsen kan det blive nødvendigt at oparbejde slaggen (harpes, vaskes, glasificeres eller stabiliseres) samt at udsortere de fraktioner der giver tungmetalindholdet i slaggen.

Mål

Idet restproduktarbejdet kan resultere i skærpede krav til genanvendelsen af restprodukter, fastholdes den nuværende handlingsplans målsætning om minimum 53 % genanvendelse.

Der fokuseres på at nedbringe tungmetalindholdet og alternativt behandling af slaggen. I planperioden opstilles en model til vurdering af tungmetalindholdet, og der udarbejdes måltal for reduktionen af tungmetaller i restprodukterne.

Ideer til fremtidige initiativer

Initiativer der kan forbedre slaggens kvalitet :

oparbejdningsbekendtgørelsen for elektroniske produkter ,
aftalen om selektiv nedrivning,
indsamling af nikkel-cadmium batterier,
aftalen om kasserede dæk.
særlig behandling af imprægneret træ

Initiativer til reducering af slaggemængden:

Vurdering af den miljømæssige gevinst ved nedbringelse af glødetabet for slagger fra affaldsforbrænding således at slaggemængden reduceres.

Litteratur

(1) Miljøprojekt nr. 269, 1994. Miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg. Miljøstyrelsen

(2) Miljøprojekt nr. 203, 1992. Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af slagger. Miljøstyrelsen.


Tabel 1: Tungmetaller i restprodukter fra Næstved Forbrændingsanlæg (1)

Stof

RGRP

(mg/kg TS)

Slagge

(mg/kg TS)

Flyveaske

(mg/kg TS)

Arsen

97-155

11-13

56-120

Cadmium

335-460

3,2-4,7

230-289

Krom

110-166

94-136

200-270

Kobber

1.200-1.550

2.500-2.900

970-1120

Kviksølv

2.130-3.220

<0,1-0,37

2,6-11,3

Nikkel

143-192

101-114

71-97

Bly

7.250-10.100

1.280-2.440

5.200-5.500

Zink

22.400-26.000

3.800-4.100

15.900-20.100

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]