Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.19 Spildevandsslam

Fakta

Generelt/status:

Spildevandsslam er et restprodukt, der fremkommer i forbindelse med rensningen af spildevand på kommunale renseanlæg eller på renseanlæg i forbindelse med erhvervsvirksomheder. Dette faktaark omhandler spildevandsslam produceret på kommunale renseanlæg. Slam fra virksomheder med egen spildevandsrensning (industrispildevand) indgår således ikke i opgørelsen.

Genanvendelse af spildevandsslam i landbruget, reguleres via bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.

Det blev i Vandmiljøplanen vedtaget at udbygge alle renseanlæg over 5.000 personekvivalenter (PE) med fosforfældning og kvælstoffjernelse, og som følge af dette er de samlede slammængder steget betydeligt gennem de sidste år.(5)

I 1995 var der 167.000 ton TS slam fra de kommunale renseanlæg. 68% blev anvendt til jordbrugsformål, primært i landbruget (en mindre del af dette, 1%, blev anvendt i skove og parker, og 2% blev først ført til biogasanlæg eller komposteringsanlæg). 22,5% blev forbrændt og 9,5% blev deponeret på lossepladser, fortrinsvis fordi der var et for højt indhold af tungmetal(8).

Slamkvaliteten er udtrykt ved indholdet af næringsstofferne fosfor, kvælstof og kalcium, samt tungmetallerne cadmium, kviksølv, bly, nikkel, krom, zink og kobber. I 1994 var det vægtede gennemsnitlige indhold i slammet af kvælstof på 4%, af fosfor 2,8% og af kalcium 0,37%. I 1987 var det vægtede gennemsnitlige indhold af kvælstof ligeledes 4%- Derimod var fosforindholdet kun på 1,9%. Der er altså tale om en markant forøgelse af fosforindholdet i slammet, hvilket skyldes, at en lang række renseanlæg er blevet udbygget med fosforfjernelse. Indholdet af kalcium blev ikke undersøgt i 1987 (1).

Det er målet, at slammet primært skal anvendes til jordbrugsformål. Fosfor er en begrænset ressource, så alene af denne årsag vil det være godt at recirkulere næringsstofferne. Det er derfor nødvendigt med strenge krav til slamkvaliteten, så trygheden ved slamanvendelse kan sikres. De strenge krav er samtidig et incitament til opsporing og fjernelse af miljøfremmede stoffer ved kilden (6)

Problemer

Når spildevand behandles på renseanlæg resulterer det i, at nogle forurenende stoffer nedbrydes og fjernes, mens andre opkoncentreres eller ligefrem dannes og derefter findes i slammet. I gennemsnit fjernes 93% af den organiske belastning, 64% af det tilførte kvælstof og 76% af det tilførte fosfor fra spildevandet (5).

Spildevandsslam indeholder store mængder organisk stof, fosfor og kvælstof, der er ønskelige stoffer som gødningstilskud eller jordforbedringsmiddel på landbrugsjord, men slammet indeholder også et bredt udvalg af bakterier, kim, tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer, der i større eller mindre mængder kan have skadelig effekt på planter, dyr og mennesker, og det er derfor nødvendigt at regulere anvendelsen af slammet.

Der er således en række hygiejnisk og miljømæssigt begrundede krav til behandlings- og udspredningsmetode af slam til jordbrugsanvendelse, samt en efterfølgende begrænsning i forhold til afgrødevalg på slamgødede marker.

Tungmetaller udskilles til spildevandet og i slammet. Der er på baggrund af dette fastsat en række grænseværdier for cadmium, kviksølv, bly, nikkel, krom, zink og kobber i forhold til jordbrugsanvendelse af slam.

Tungmetalindholdet i slammet er faldet markant fra 1987 til 1994. Indholdet var i 1994 således kun ca. 60 - 80% af, hvad det var i 1987. Reduktionen er et resultat af, at slammængden er øget, men sandsynligvis også af, at tilledningen til renseanlæggene er reduceret som følge af indgreb ved kilden (1).

I løbet af de sidste år er opmærksomheden blevet henledt på forekomsten af miljøfremmede organiske stoffer i slammet. Der er en begrundet mistanke om, at nogle stoffer kan have en østrogenlignende effekt, der enten kan blokere eller stimulere produktionen og frigivelsen af naturligt østrogen. Enkelte af disse forekommer i store mængder i slammet, og det er derfor på baggrund af eksisterende viden besluttet ud fra et forsigtighedsprincip at fastsætte afskæringsværdier for LAS (lineære alkylbenzensulfonater), PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner), NPE (Nonylphenol + nonylphenolethoxylater) og DEHP (bis(2-ethylhexyl)phthalat), der træder i kraft i sommeren 1997. Afskæringsvædierne skærpes yderligere i år 2000. Samtidig er grænseværdien for cadmium sænket fra år 2000.

Disse nye regler har betydet, at store dele af slammet ikke opfylder kvalitetskravene, og således ikke længere kan anvendes på landbrugsjord. Dette, sammenholdt med den negative omtale, usikkerhed i kommunerne omkring den fremtidige afsætning af slam samt krav om udbygning af opbevaringskapacitet, bevirker, at genanvendelsen af slam i de kommende år må forventes at falde væsentligt.

Der er desuden igangsat undersøgelser på området med henblik på at få fastlagt både miljø- og sundhedsmæssige grænseværdier for stofferne.

Affaldsminimering

Der er ikke umiddelbar udsigt til en generel minimering af de samlede slammængder fra renseanlæggene, da det netop har været intentionen, at spildevandet skal renses bedre, før det udledes, hvilket vil medføre større slammængder. Det er således kun et lavere vandindhold af de producerede slammængder, der i denne sammenhæng kan være tale om.

Slammets mængde kan minimeres ved forskellige processer hvor der dels er tale om en volumenreduktion i form af reduktion af slammets vandindhold, og dels en reduktion i form af omsætning af slammets indhold af organisk stof.

Endelig kan slammets indhold af miljøfremmede stoffer minimeres ved en systematisk kildeopsporing, indførelse af renere teknologi i forurenende virksomheder og afvikling/begrænsning af udvalgte stoffer på længere sigt, eller ved behandling i processer, hvor stofferne nedbrydes.

Anvendelsesmuligheder

Der er forskellige anvendelsesmuligheder for slam, hvor den højest prioriterede er genanvendelse af slam, f.eks. som gødnings- og jordforbedringsmiddel, hvor næringsstofferne recirkuleres til jorden. Dette kan også ske efter forudgående anvendelse i et biogasanlæg.

Der er blevet udarbejdet et katalog over alternative bortskaffelsesmetoder for spildevandsslam (7) til brug for de kommuner, der har behov for at undersøge alternative anvendelsesmuligheder.

Mål

I Handlingsplan for affald og genanvendelse er målet at 50% af spildevandsslammet genanvendes, og 50% brændes eller deponeres i år 2000 (4).

Målet har været nået. På baggrund af, at meget slam ikke længere kan overholde kvalitetskravene, fastholdes målet om 50% genanvendelse. Desuden fastsættes målet 40% slam til forbrænding og 10% slam til deponering.

Ideer til fremtidige initiativer

Der blev i september 1996 udstedt en ny bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Det følgende skal ikke forstås som nye initiativer direkte over for slam, men som oplistning af en række initiativer, der er igang eller er under overvejelse.

For at slammet på længere sigt uden problemer kan anvendes på landbrugsjord, er det vigtigt med kildeopsporing i forhold til tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer. Her skal afdækkes fordelingen mellem industriens og husholdningernes andel af de producerede stoffer. Dette med henblik på brancheaftaler og udfasning af visse stoffer. Der er iværksat et projekt om kildesporing, der skal resultere i et koncept, kommunerne kan anvende i deres arbejde med at forbedre slamkvaliteten.

Der er udarbejdet massestrømsanalyse for phthalater (10). Der er sendt et udkast til handlingsplan for at reducere anvendelsen af phthalater i blød plast i høring. Der er iværksat en kortlægning af LAS. Forbud mod anvendelse af NPE i vaske- og rengøringsmidler er notificeret til EU.

Der er iværksat flere forskellige projekter vedrørende miljøfarlige stoffer i slam, blandt andet vedrørende langtidseffekter, nedbrydning og toksiske egenskaber med fokus på jordmiljøet, økologisk vurdering af spildevandsslam på landbrugsjord og planteoptag. Der skal udarbejdes en sundhedsmæssig vurdering af de 4 grupper af miljøfremmede stoffer, der er afsat afskæringsværdier for. Nedbrydningen af disse stoffer skal vurderes i forhold til biogas- og komposteringsanlæg.

Litteratur

1. Miljøstyrelsen, Hav- og spildevandskontoret,"Spildevandsslam i 1994", 18. oktober 1995.

2. Orientering af Miljøstyrelsen nr. 14, 1996: "Affaldsstatistik 1995".

3. Videncenter for Affald & Genanvendelse: "Kompoststatistik 1995", januar 1997.

4. Miljøministeriet:"Handlingsplan for affald og genanvendelse 1992-1997", juni 1992.

5. Miljø- og Energiministeriet: "Natur- og Miljøpolitisk redegørelse 1995".

6. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1995:" Spildevandsredegørelse 1995".

7. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1996: "Katalog over alternative bortskaffelsesmetoder for spildevandsslam".

8. Tony Christensen, Miljøstyrelsen: "Nyeste data om slammængder og bortskaffelse", indlæg på Dakofa-konference om slambehandling den. 27. januar 1997.

9. Energistyrelsen: "Biogasfællesanlæg fra idé til realitet". 1995.

10. Miljøprojekt nr. 320, Miljøstyrelsen 1996: "Massestrømsanalyse for phthalater".