Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.20 Spildolieaffald

Fakta

Problemer

Spildolie udgør med ca. 39.000 tons affald en af de største affaldstyper klassificeret som farligt affald. Den rene mineralolie er i sig selv miljøskadelig, og få liter olie kan ødelægge kvaliteten af store mængder drikkevand bl.a. ved olieafsmag, men olien er også sundhedsfarlig. Indhold af additiver, og stoffer tilført eller dannet under anvendelsen, øger miljøfarligheden af olien betydeligt. De miljøbelastende stoffer i spildolien er først og fremmest bly, cadmium, chrom, kobber, vanadium, nikkel, svovl, PAH'er (polyaromatiske hydrocarboner) og PCB (polychlorerede biphenoler).

Spildolie bortskaffes i Danmark udelukkende ved forbrænding men kan også genanvendes til produktion af ny smøreolie. Forbrændingen af spildolien foregår hovedsageligt på fjernvarmeværker, men også på Kommunekemi og Ålborg Portland. Blyemissionen til luft fra fjernvarmeværkers forbrænding af uraffineret spildolie vurderes at forårsage en ikke ubetydelig emission i forhold til de totale luftemissioner i Danmark. Kommunekemi forbrænder udelukkende uraffineret spildolie, men har en meget høj rensningseffektivitet for bly. Ved genraffinering af spildolie reduceres de miljøbelastende stoffer til et niveau svarende til koncentrationerne i fuelolie. Emissionen af miljøbelastende stoffer fra fjernvarmeværkers forbrænding af genraffineret spildolie vurderes derfor at være særdeles begrænset.

Uanset hvordan spildolien forbrændes, er det væsentligt, at røggasrensningsprodukterne og slaggerne deponeres forsvarligt, således at der ikke sker en spredning af tungmetaller til miljøet.

Ud fra en ressourcemæssig betragtning kan der ved brug af spildolie til fjernvarmeproduktion spares på den ikke-fornybare mineralolieressource. Den danske energiplanlægning tilstræber imidlertid på sigt udfasning af olie bl.a. spildolie til fjernvarmeproduktion til fordel for anvendelse af naturgas og biogasbrændsler. I forudsætningerne for varmeplanlægningen er forudsat, at der max. anvendes 10% af anden brændsel end biobrændsler til spids- og reservelast. Brugen af spildolie i fjernvarmeværker forventes derfor reduceret i årene fremover. En større reel genanvendelse af baseolie til fremstilling af ny smøreolie eller anvendelse af spildolie som støttebrændsel til Kommunekemi er derfor ønskelig. En sådan omlægning er dog ressourcemæssig alene ønskelig, hvis det ikke medfører, at fjernvarmeværkerne fyrer med fuelolie i stedet for spildolie.

Generelt/status

Olier anvendes i motorer, gear, hydrauliske systemer og som kølemidler ved skæring og boring i metal. Salget af olier har gennem flere år været relativt stabilt dog med en svagt faldende tendens. I 1994 udgjorde forbruget 84.500 m³ heraf var ikke marine olier 69.000 m³ eller omkring 60.000 tons. Heraf udgjorde de 36.400 m³ motorolie og 4.800 m³ gearolie. Salget af marine smøreolier var 17.600 m³.

Der er mange indsamlere af spildolieprodukter og indsamlingen vurderes generelt som effektiv. Der blev i 1994 indsamlet godt 41.000 tons spildolie. Af disse blev ca. 19.500 tons forbrændt på fjernvarmeværker heraf 10.500 tons raffineret spildolie og 9.000 tons uraffineret. 2.200 tons blev frasepareret som bundrest ved genraffinering og brugt af bl.a Ålborg Portland. 15.700 tons blev bortskaffet ved forbrænding på Kommunekemi a/s. Endelig var der en lageropbygning på godt 3.000 tons. Det vil sige, at der ikke er fuld afsætning af den indsamlede spildolie.

Mængden af olieaffald tilført Kommunekemi er siden 1987 faldet fra 43.000 tons til ca. 16.000 tons. Årsagen til faldet er, at en række firmaer indsamler spildolie til oparbejdelse til en kvalitet, der kan afsættes til forbrænding i fjernvarmeværker. Denne tendens understøttes af refusionen af spildolieafgiften ved forbrænding af spildolie til fjernvarmeproduktion.

Kommunekemi har derfor i de senere år importeret større mængder olieaffald og anvendt det som støttebrændsel.

Ved genraffinering af spildolie fremkommer 3 dele: en let baseolie (10-15%), en såkaldt baseolie (50-60%), der kan anvendes til fremstilling af nye smøreolie og en tungflygtig restfraktion, hvori urenheder fra spildolien er opkoncentreret. I Danmark produceres i dag kun brændselsolie, der er en blanding af et brændselsolie og baseolie, og som sælges til fjernvarmeværkerne. Restfraktionen sendes til Kommunekemi eller til forbrænding hos Aalborg Portland. Restprodukterne fra forbrændingen vil indeholde tungmetaller. Deponering af restprodukterne skal derfor foregå på forsvarlig vis.

EU´s direktiv af 22. december 1986 om bortskaffelse af olieaffald prioriterer regenerering af olieaffald over forbrænding og anden bortskaffelse, hvis dette er muligt ud fra tekniske, økonomiske og organisatoriske hensyn.

Det er anslået, at der fra skibsfarten hvert år indsamles omkring 3.500 tons olie (olieindhold). Tallet er dog muligvis højere. Der blev således i 1995 til 32 ud af 51 danske trafikhavne og 13 privathavne i 1995 afleveret knap 27.000 tons olieblandet spildevand. Olien stammer fra maskinrum og tankvaskevand. Desuden fremkommer der en del brugt smøreolie og rester af olieprodukter, emballager etc. Typisk indeholder affaldet fra maskinrum omkring 60-70 procent vand, mens affaldet fra tankrensninger, afhængigt af hvilket separeringsudstyr, der anvendes på skibet, kan indeholde fra omkring 50 procent til 99 procent vand. En del af den afleverede olie vil oprindeligt være indkøbt i udlandet, og der har været en tendens til, at der bl.a. i Danmark og Sverige modtages en betydelig mængde olieaffald, idet skibe her generelt kan aflevere affaldet vederlagsfrit, hvilket ikke er tilfældet i en række andre lande.

På baggrund af miljø- og energiministerens tilkendegivelser overfor Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i forbindelse med udvalgets bemærkninger til lovforslaget om ændring af havmiljøloven i 1996, er der nedsat et udvalg, der skal se på problemer vedrørende bortskaffelse af olieaffald fra skibe. Erhvervsaffaldsstrategien indeholder derfor ikke konkrete initiativer vedr. olieaffald fra skibe.

Affald fra olieboreplatforme bortset fra boremudder bringes i land og indgår i de kommunale indsamlingsordninger.

Affaldsminimering

Mængden af olieaffald afhænger stærkt af brugen af smøreolie i bilparken. Generelt er olieskiftefrekvensen for ny biler blevet mindre, men samtidig er antallet af kørte kilometer steget, så en reduktion i det totale smøreolieforbrug er ikke konstateret. Samtidig oplyses det fra oliebranchen at en række biler med flere end 2 ventiler pr. cylinder, mellem olieskiftene skal have suppleret smøreolien. Fornyelse af bilparken synes således ikke at have haft væsentlig indflydelse på mængden af brugt motorsmøreolie. Gearsmøremidler o.l. til biler udskiftes normalt kun meget få gange i bilens levetid.

Indenfor industrien er der muligheder for at substituere visse olietyper med ikke mineralske olier, det gælder f.eks. hydraulikolier. Køle- og smøremidlers levetid kan desuden forlænges ved vedligeholdelse. Desuden er der mulighed for at substituere mineralolieindholdet i køle- smøremidler med andre stoffer, f.eks. vegetabilske og animalske olier m.m.

De ilandbragte spildoliemængder fra skibe forventes indenfor de næste 10 år at falde p.g.a. krav om at olietanke ikke må anvendes til ballast, samt fordi flere skibe får installeret anlæg til behandling og forbrænding af olieaffald om bord.

Genanvendelsesmuligheder

Genanvendelse af indsamlet smøremiddelaffald til fremstilling af ny smøreolie praktiseres bl.a. i Tyskland. Det vurderes, at ud af den nuværende indsamlede mængde smøreolie i Danmark på 30.000 tons kan 25.000 tons anvendes til genraffinering. Derved kan der fremstilles 12.000 - 15.000 tons baseolie svarende til, at 40-50 % af den indsamlede smøreolie anvendes til baseolie. Den udvundne baseolie kan danne grundlaget for produktion af omkring 15.000 - 18.000 tons smøreolie eller omkring 20 procent af det danske forbrug af smøreolier.

Import og eksport

Der er ingen eksport af olieaffald. I 1995 blev der importeret godt 7.000 tons spildolie hovedsageligt tysk spildolie til Kommunekemi, der anvender det til støttebrændsel. Fremover må det forventes, at tyskerne ikke vil tillade eksport af spildolie til Kommunekemi, idet det betragtes som bortskaffelse og ikke nyttiggørelse af farligt affald. Kommunekemi vil i denne situation enten skulle importere spildolie fra andre lande eller købe fuelolie. Fuelolie er imidlertid dyrere end spildolie, hvilket kan betyde øget udgifter for Kommunekemi a/s. Endelig kunne et øget indsamling af den gode del af olien fra skibene (slopolien) anvendes af Kommunekemi a/s, idet slopolie ikke kan anvendes til baseolie.

Mål

Mindske emissionen af bly fra fjernvarmeværker.

Afklare om det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt at genraffinere spildolie i stedet for afbrænding på fjernvarmeværker og i så fald sikre at 30 - 50 % af den indsamlede smøreolie genanvendes inden år 2000.

Øge indsamlingen af slopolie fra havnene.

Ideer til fremtidige initiativer

Etablere et samarbejde med berørte parter som f.eks. spildolieindsamlere genraffineringsbranchen, brancheforeninger, Kommunekemi med henblik på at øge mængden af indsamlet spildolie samt vurdere de miljømæssige og økonomiske fordel og ulemper ved en reel genanvendelse af smøreolie.

Udarbejdelse af regler, der forbyder forbrænding af uraffineret spildolie på fjernvarmeværker alternativt skærpede emissionskrav til fjernvarmeværker, der forbrænder uraffineret spildolie.

Evt. udstedelse af regler, der fastsætter krav om, at 30-50% af den indsamlede smøreolie inden udgangen af år 2000 skal genanvendes som baseolie.

En kortlægning/vurdering af metoder til at få indsamlet den del af spildolien, der ikke kommer ind i de godkendte systemer.

Undersøgelse af mulighederne for at anvende alternative smøreolietyper (ikke-mineralske).

Undersøge mulighederne for at udfase miljøskadelige stoffer i smøreolier (additiver).

Litteratur

1. Bortskaffelse af spildolie 1994, udført af CowiConsult for Miljøstyrelsen, november 1995.

2. Registreringer i 1995 i henhold til EU´s transportforordning.

3. Statistiske Efterretninger, Miljø 1995:3, Jf. note 1.

4. Olieaffald i Danmark - Mængder og bortskaffelse, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27/1992.

5. Projekt MARPOL, Nyborg facilitet for affaldsbehandling, Kommissionen for de europæiske fællesskaber juni 1994.

6. Notat om undersøgelse om trafikhavnes udgifter til modtageordningen i medfør af bekendtgørelse nr. 429 fra 1983. Havnemiljøgruppen, 16. august 1996.

7. Environmental Evaluation and Substitution Analysis, Cutting Fluids, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29, 1994