Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.22 Grafisk branche

Fakta

Problemer

Det farlige affald fra den grafiske branche, der kan give problemer, er hovedsageligt organiske opløsningsmidler, tungmetaller, affald fra fotografiske processer og klude forurenet med organiske opløsningsmidler. De organiske opløsningsmidlers indvirkning på det fysiske arbejdsmiljø er, at de kan give varige hjerneskader. Eksternt kan medslæb og spild medføre spildevands- og grundvandsforurening.

I nogle trykfarver anvendes der phthalater, der er mistænkt for at have en østrogenlignende virkning.

Det skønnes, at 19 fotokemikalier inklusiv sølv skulle miljøfareklassificeres, idet de enten er meget giftige (LC₅₀< 1 mg/l) over for akvatiske organismer eller giftige/moderat giftige og samtidig ikke-letnedbrydelige eller potentielt bioakkumulerbare.

Af disse 19 skønnes de 9 grupper af stoffer, repræsenterende i alt 14 enkeltstoffer, at blive anvendt i en mængde på 1 ton/år eller mere. Heraf tegner ferri-EDTA-forbindelser sig for den største udledning til vandmiljøet med en estimeret årlig mængde på op til 32 tons. Blandt de giftige eller meget giftige stoffer kan især nævnes sølv(ioner), hydroquinon, ammoniumthiocyanat og aluminiumsulfat, der skønnes at blive tilført vandmiljøet i maksimale mængder på mellem 2,1 t/år. og 6,3 t/år. Alle øvrige klassificerede stoffer skønnes at blive udledt til vandmiljøet i mængder på mindre end 1 ton/år.

Fotokemikalier, især EDTA-forbindelser og ammoniumthiosulfat bidrager til spildevandet med en ikke ubetydelig mængde kvælstof (som aminer eller ammonium).

Trods afleveringspligt for brugt fremkalder skønnes i størrelsesordenen 10% af den anvendte mængde alligevel at blive udledt med fotovirksomhedernes spildevand. Det samlede tab fra brugt fixér vurderes at være mere end 40% (dog ikke hvad angår sølv).

Generelt/ status

Den grafiske branche består af virksomheder, der i størrelse spænder fra små familietrykkerier med en eller to trykpresser til store industrielle trykkerier med mange ansatte, og med en produktion der spænder fra kunsttryk til tryk af aviser med et oplag på 250.000 stk. om dagen.

Hovedprocesserne indenfor den grafiske branche er: Formfremstilling, trykning og rengøring (afvaskning) ved offset, dybtryk, serigrafi og flexotryk. Det vurderes at de samme teknikker, kemikalier mm. bliver anvendt ved mere end 90% af al professionel grafisk produktion i Danmark i dag.

I den grafiske branche i Danmark er der ca. 3000 virksomheder, heraf er hovedparten små virksomheder med 1-9 ansatte.

Forbruget af kemikalier på årsbasis i den grafiske branche spænder fra mindre end 1 ton/år til 3000 ton/år afhængig af virksomhedsstørrelser og hvilken type trykkemetode der anvendes på virksomheden. Det største forbrug af kemikalier findes inden for gruppen af trykfarver som kan være med eller uden indhold af organiske opløsningsmidler.

Med hensyn til trykproceskemikalier, dvs. trykfarver, lakker og fugtevand, ligger det skønnede forbrug på ca. 10.000 ton/år, heraf udgør trykfarver hovedparten - specielt offset- og flexofarver. (1/1995)

Forbruget af kemikalier til afvaskning er skønnet til mellem 1200 - 2500 ton/år, hvor afvaskere til offsetpresser er dominerende. (1/1995)

Noget af den trykfarve der produceres i Danmark indeholder phthalater. Totalforbruget skønnes til mellem 86 til 270 tons phtalater/år.

Forbruget af kemikalier til de fotografiske processer udgør godt 11.000 tons/år.

Kemikalieaffald fra den grafiske branche inddeles i følgende grupper:

- Affald fra fotografiske processer (fremkalder og fixer) ca. 6400 tons/år

- Trykfarver med og uden rester af organiske opløsningsmidler ca 1600 tons/år

- Klude, som er forurenet med opløsningsmidler ca. 1000 tons/år

Generelt vurderes det, at brugt farvefjerner og farveslam for langt hovedparten afleveres til modtagestation, mens brugte papirklude i vidt omfang går til container (dagrenovation).

På Kommunekemi A/S brændes organiske opløsningsmidler og trykfarve. Galvanobade fældes og de fældede metaller deponeres.

Udover aflevering til Kommunekemi a/s, er der flere andre behandlingsanlæg. Trykkerisværte afleveres bl.a. til Danish Waste Technology Group, J.C. Jensen Miljøservice A/S, Jørgen Broegaard A/S, Marius Pedersen A/S, Nicha Miljøteknik, Scanfors A/S, Tyreholmen Nærgenbrugsstation og VEGA I/S.

Maling og organiske opløsningsmidler afleveres udover til Kommunekemi a/s også til ANPO, Dansk Specialaffald, DOG, N-J. Seperation ApS. og Scanfors A/S.

Ud over at fotokemikalieaffald afleveres til Kommunekemi a/s, afleveres en væsentlig del til returvirksomheder, der oparbejder og udvinder sølv. I Danmark findes der 3 større returfirmaer for affald fra den grafiske branche: Scanfors A/S, Foxdal Fototeknik ApS. og Deltagraph A/S. Derudover findes der en række mindre firmaer (skrothandlere m.v.) med tilladelse til indsamling af specielt affald herunder fotokemikalier. Efter behandling på behandlingsvirksomheder bliver kemikalierne transporteret enten til de store eller til Kommunekemi A/S. I alt modtager de tre store returfimaer ca. 1.500 t. brugt fixer pr. år og ca. 2.300 t. brugt fremkalder pr. år.(1/1993)

Det vil sige, at den samlede mængde indsamlet fremkalderaffald er ca. 2.597 t/år og fixér er ca. 1.525 t/år.

Til sammenligning var det totale forbrug i 1988 af procesbade 11.400 t/år (1/1993), hvoraf ca. mellem 8.000 - 9.000 t/år vurderes ikke at blive indsamlet, men ledt til kloak.

Affaldsminimering

Grafisk arbejdsgiverforening arbejder for tiden med et projekt, støttet af rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Projektet omfatter en kortlægning af affaldsmængder og typer, etablering af en landsdækkende brancheorienteret indsamlingsordning, således at affaldsmængden bliver rentabel at genanvende, samt en forøget implementering af de resultater der opnået indenfor mindre forurenende teknologi i den grafiske branche. Projektet forventes afsluttet ultimo 1997.

Endvidere arbejder Grafisk Arbejdsgiverforening med indførelse af miljøstyring i branchen.

Under Handlingsplanen om offentlig grøn indkøbspolitik udarbejdes en række miljøvejledninger til offentlige indkøbere. I sommeren 1997 forventes bl.a. udgivet en miljøvejledning om offset-tryksager. Vejledningen indeholder råd og anbefalinger om, hvordan der kan tages miljøhensyn i forbindelse med indkøb, f.eks. gennem anvendelse af 100% genbrugspapir, svanemærkede trykkerier m.m.

I Miljø- og Energiministeriet er tryksager udpeget som et indsatsområde i forbindelse med ministeriets interne miljøbevidst indkøbspolitik. Der er nedsat en erfaringsudvekslingsgruppe på tværs af ministeriet, der drøfter hvordan der kan stilles miljøkrav i forbindelse med indkøb af tryksager. Her overvejes også spørgsmål omkring reduktion af affald.

Der udgives desuden i foråret 1997 en håndbog i miljøbevidst design af grafiske produkter.

Miljøbelastning fra den grafiske branche er således et område, der indgår i arbejdet med fremme af en miljøbevidst indkøbspolitik.

Herved påvirkes leverandører af produkter til den grafiske branche til at udvikle mere miljøvenlige stoffer til brug i produktionsprocessen i branchen.

VOC-aftale fra 1995/96: Reduktion af industriens samlede udslip af organiske opløsningsmidler inden år 2000 med 40% i forhold til 1988 niveauet. Reduktionen skal hovedsageligt ske ved anvendelse af renere teknologi og substitution af nogle organiske opløsningsmidler.

Angrebsvinkler for indsatsen i grafisk branche generelt er:

Serigrafibranchen. Der er identificeret højt prioriterede indsatsområder ved hovedprocesserne formfremstilling og rengøring/afvaskning. Til afvaskning er der bl.a. lavet forsøg med brug af soyaolie.

Offset-branchen: Der er identificeret indsatsområder inden for alle processer: pladefremkaldelse, plysvalsevask, pladefremkaldelse(udvaskning) og trykning (befugtning af plade)

Endvidere findes der også helt andre metoder til at fremstille på, hvor store dele af de anvendte kemikalier vil udgå.

Flexo/emballagetryk. Der er identificeret indsatsområder omhandlende afvask af vandfortyndbar farve og formfremstilling af vandudvaskelige pladetyper

Alle typer af fixérbade kan i princippet recirkuleres. Der findes flere systemer, der lokalt kan monteres på fremkaldemaskinerne. Med disse systemer udvindes sølvet løbende ved hjælp af elektrolyse- evt. ionbytning, så sølvet i fixerbad og spildevand i visse tilfælde kommer helt ned på ca. 0,1 g pr. liter samtidig med at forbruget af fixér reduceres med op til 75%.

En mere avanceret udgave af disse anlæg anvender skyllevandet til fremstilling af fixervæske (kun film/papirfremkaldelse) ud fra kemikaliepulvere eller -koncentrater. Der er ingen udledning til kloak fra disse anlæg, idet den udtjente fixervæske opsamles og behandles som kemikalieaffald. Skønsmæssigt er der i dag etableret mellem 150 og 250 af disse anlæg i Danmark.

I december 1995 er der markedsført en videreudvikling af ovennævnte anlæg, hvor der er indbygget systemer til adskillelse af urenheder og uønskede kemikalier i fremkalder- og/ fixervæsken. Disse væsker kan således genanvendes flere gange end ved de øvrige processer, og tabet af ureagerede fotokemikalier begrænses samtidig med at mængden af kemikalieaffald reduceres. Der er etableret under 10 anlæg af denne type i Danmark.

På området substitution af kemikalier er der udviklet alternativer hydroquinon. alternativet testes for tiden for eventuelle miljøeffekter, men alternativerne forventes at blive dyrere at anvende en hydroquinon. Endvidere afprøves alternativer til EDTA, ligesom der arbejdes på en generel nedbringelse af de kendte sundhedsskadelige eller miljøfremmede effekter fra fremkalder og fixervæsker.

Gennem den senere årrække er der i stigende omfang gjort brug af EDB til klargøring, hvilket gør det muligt hurtigt at frembringe en udskrift af layoutmaterialet ved hjælp af en laserprinter.

Såkaldte tørfilm "kemiløs fremstilling af reprofilm" er under udvikling, men det er ikke muligt at vurdere hvor hurtigt udviklingen og anvendelse af denne filmtype vil gå.

Indenfor offsettryk sker den en udvikling i fremstilling af kemiløse offsetplader. Denne udvikling vil gøre filmfremstilling overflødig og samtidig minimere den eksisterende produktion af spildprodukter.

Det er i dag muligt at overføre elektronisk monterede sider til offsetplader ved en teknik der kaldes computer to plate, og denne teknik forventes at vinde frem indenfor de nærmest kommende år. Denne teknik kan anvendes til såvel våd- som tøroffsettrykning.

En anden nyudviklet metode er computer to press, hvor trykbilledet overføres direkte til trykmaskinen, hvorved de våde fotoprocesser helt undgås og spildevandsudledningen elimineres. Teknikken er i dag kun anvendelig til trykning af små oplag grundet en lav trykhastighed, og det må forventes, at økonomien i disse systemer i en årrække vil sætte grænser for udbredelse af processen..

Genanvendelsesmuligheder

Brugte klude og olieaffald afleveres til vask og genvinding. 80% af de brugte klude genanvendes.

Nogle virksomheder i den grafiske branche anvender UV-lak, der leveres på genbrugsfustager og kan returneres til producenten. 50% af den samlede affaldsmængde af uhærdet farve, metal genanvendes.

Afsølvningen af affald fra de fotografiske processer sker ved hjælp af elektrolyse og kemisk fældning, hvorved ca. 95% af sølvindholdet bliver fjernet. Ved den samme proces sker der også fjernelse af andre metaller som f.eks. den aluminium, der findes i hærderfixérbadene. Efterfølgende foretages en kontrolanalyse af remanensen (pH og sølvindhold), hvorefter denne neutraliseres og føres til kloak.

Med filmscrap menes brugt eller kasseret film og papir indeholdende sølv. Dette filmscrap indsamles også af de større returfirmaer, der efterfølgende forbrændes i forbindelse med udvinding af sølv.

På nogle behandlingssteder genbruges plastic, men som oftest brændes det. På Scanfors forbrændes plastic i forbindelse med udvinding af sølv, dog uden at varmen anvendes.

Hos de returfirmaer, der indsamler/behandler det fotokemiske affald, genanvendes kun ca. 15% af fremkalder og fixér. Dette bl.a. fordi dagens fotokemikalier er mangeartede med en kompliceret kemisk sammensætning, der gør det vanskeligt at adskille dem i forskellige typer hos returfirmaerne. Tidligere da fixérbadene var mere ensartede og mindre komplekst sammensat, blev de efter afsølvningen solgt som genbrugsfixér. Den regenerering og genanvendelse der sker i dag, sker udelukkende lokalt hos visse brugervirksomheder.

Farvefremkalder kan ved hjælp af ionbytning og tilsætning af nødvendige kemikalier regenereres, således at 80-90% kan genbruges. Regenereringen og genbrug foregår alene på fotolaboratorier med en stor produktion. Systemerne kræver en vis mængde kemikalier for at kunne fungere optimalt og forudsætter desuden adgang til analyselaboratorium. På denne baggrund vurderes genbrug af farvekemikalier kun at være lønsomt for fotolaboratorier med en årlig produktion af papirkopier på over 20.000 m², hvilket vil sige store laboratorier.

Det er i dag ikke teknisk og økonomisk muligt, at regenerere og genbruge sort/hvid fremkalder.

Makulatur leveres til papirfabrikkerne og ca. 80% af den samlede makulatur genanvendes.

Mål

En minimering af den producerede affaldsmængde, samtidig med at der sker en udfasning af miljøfremmede stoffer og øget genanvendelse.

Ideer til fremtidige initiativer

Indarbejde vilkår i kapitel 5 godkendelserne om affald, på lige fod med andre emissioner fra virksomhederne.

Etablering af brancheorienterede oparbejdningsordning, for eks. i form af regenerering af farvefremkalder fra mindre fotolaboratorier.

Indførelse af Miljøstyring i den grafiske branche.

Genanvendelse ved kilden ved f.eks. recirkulering af visse stoffer.

Bedre kildesortering af for eks. makulatur ved kilden, således at mulighederne for rentabel genanvendelse optimeres.

Støtte den teknologiske udvikling i forbindelse med brug af EDB til originalklargøring samt computer to plate og computer to press teknikkernes udbredelse i den grafiske branche.

Støtte substitution af miljøfremmede stoffer, i første omgang nøje følge udviklingen på området der vedrøre substitution af hydroquinon og EDTA.

Følge udviklingen nøje på området "kemiløs fremstilling af tørfilm" og kemiløs fremstilling af offsetplader.

Rammevask ved serigrafi

Rengøringsmidler til afvaskning af vandfortyndbar farve på flexo/emballagedybtryk presser.

Makulatur (trods en genanvendelsesprocent på 80 er der stadig ca. 25000 tons/år der ikke genanvendes)

Litteratur

1. Miljøprojekt nr. 284 (1995): Indsatsområder for renere teknologi i den grafiske branche.

2. Opgørelse fra Kommunekemi a/s 1995

3. Miljøprojekt nr. 169 (1991): Renere teknologi i den grafiske branche

4. Rasmussen, Bente m.fl.(1993): Arbejdsrapport, 2. udkast: "Teknisk grundlag for revision af listen over olie- og kemikalieaffald. Videnindsamling vedrørende klassificering og håndtering af olie- og kemikalieaffald i Danmark".

5. Miljøprojekt nr. 218, 1993: "Miljøvurdering af fotokemikalier"

6. Miljøprojekt nr. 139, 1990: "Afvask af trykprocesser med sojaolie"

7. Miljøprojekt nr. 176, 1991: "Opløsningsmiddelfattige serigrafifarver"

8. Miljøprojekt nr. 320, 1996: "Massestrømsanalyse for phthalater"

9. Foreløbig udkast til miljøprojekt "Minimering af kemikalie - vandudledning fra fotoprocesser i grafiske virksomheder.

10. Waste Environment Today nr. 11, 1994. Op. Cit. Ren Viden 2-95.

11. Telefonisk kontakt, Scanfors A/S, den 15.8.1996, Jan Ullerup