Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

1.23 Støberibranchen

Fakta

Problemer

Støberiaffaldet udgør mængdemæssigt et problem da størstedelen i dag deponeres. De miljømæssige problemer i forbindelse med håndteringen af affald fra støberibranchen hidrører fra de i processerne anvendte kemikalier i form af phenol-, butyl-, toluen-, ethylen-, xylen- og PAH-forbindelser. Endvidere indeholder affaldet varierende mængder af tungmetaller.

Ved uhensigtsmæssig anvendelse af støberiaffaldet kan de organiske forbindelser, og i visse tilfælde tungmetallerne, give problemer ved nedsivning til grundvandsressourcerne.

Generelt /status

Støberibranchen består af ca. 15 jernstøberier og 60 metalstøberier af meget varierende størrelse og produktionsprocesser.

De større støberier anvender hovedsageligt vådsandsformning til små og mellemstore emner, medens der til kærner og store emner anvendes kemisk bundet formsand. Mindre støberier anvender hovedsageligt kemisk bundet formsand.

Affaldet kan inddeles i affaldssand fra vådsandsformning (ca.. 60.000 tons/år), affaldssand fra kemisk bundet formsand (ca. 20.000 tons/år), filterstøv fra afsugningsanlæg ved ovne (ca. 300 tons/år), filterstøv fra øvrige afsugningsanlæg (ca. 13.000 tons/år), ovnslagger (ca. 6.000 tons/år) samt ildfaste materialer (ca. 4000 tons/år).

Affaldssand og støv fra afsugningsanlæg indeholder, fra såvel vådsand- som kemisk bundne forme, en del miljømæssigt betænkelige stoffer i form af fenoler, BTEX-forbindelser, mindre koncentrationer af PAH-forbindelser og tungmetaller. De enkelte værdierne varierer en del fra støberi til støberi, for eks. er der i affaldssandet fra ét enkelte metalstøberi fundet et forholdsvis højt niveau af tungmetal.

En mindre del af affaldssandet anvendes i dag til mere eller mindre miljømæssigt heldige formål i henhold til lokale tilladelser, men størstedelen, ca. 70.000 tons/år, deponeres på kontrolleret losseplads, hvor det anvendes til afdækning. Affaldssand fra vådsandsformning er særdeles velegnet til sidstnævnte formål, grundet det store indhold af aktivt ler (mellem 5 og 10%).

Affaldssandet fra kemisk bundet formsand er bundet surt, hvilket kan give problemer ved en eventuel genanvendelse.

Filterstøvet fra afsugningsanlæg ved ovne, slagger og ildfaste materialer har ofte et højt tungmetal-indhold, hvorfor det deponeres på kontrolleret losseplads i specialdeponi eller på Klintholm.

Affaldssand fra metalstøberier der anvender vådsandsformning og støber rødgods eller aluminiumsbronze kan indeholde så meget tungmetal at det bør deponeres i specialdeponi på kontrolleret losseplads.

En mindre fraktion af slibestøv fra metalsmelterier eksporteres til oparbejdning på udenlandske metalraffinaderier.

Affaldsminimering

Umiddelbart kendes ingen generel mulighed for affaldsminimering, idet affaldsmængden er stærkt afhængig af hvilke produkter der produceres på det enkelte støberi. At der imidlertid er muligheder for en markant minimering af affaldsmængden fremgår af, at et jernstøberi gennem de sidste 2 år har reduceret sin affaldsmængde med 25%, samtidig med at der er sket en produktionsstigning på 50%.

Genanvendelsesmuligheder

I forbindelse med et projekt, støtte af rådet for mindre forurenende teknologi og genanvendelse, er der foretaget en fraktionering af affaldssandet på et vådsandsstøberi.

Ved fraktionering reduceres de organiske forbindelser ekstremt for 50% af affaldssandets vedkommende, og der skønnes ikke at blive problemer med at opnå en efterfølgende rensningsgrad på de organiske forbindelser, der hindrer at affaldet klassificeres som frit anvendeligt. Den pågældende fraktion indeholder imidlertid en del jern i form af slibestøv og udskilt grit fra rensning af godset, hvilket medfører et forholdsvis højt kromindhold. Sidstnævnte problem bør ikke blive en hindring for at affaldet kan betragtes som frit anvendeligt.

Da kornstørrelsen i denne fraktion ligger på 0,10 mm, er fraktionen i stor udstrækning anvendelig som erstatning for jomfruelige materialer ved for eks. bygge- og anlægsarbejder.

Den resterende fraktion skønnes ligeledes, dog med mere intensiv rensning, at kunne renses til under eller nær grænsen frit anvendeligt niveau. Denne fraktion er på grund af sin lille kornstørrelse og store indhold af aktivt ler meget anvendeligt til afdækning på kommunale lossepladser som erstatning for anvendelse af ler.

Kemisk bundet kærnesand forsøges genanvendt i forbindelse med fremstilling af varm asfalt.

Resultaterne af dette forsøg kendes endnu ikke, men der burde ikke være problemer i forbindelse med denne anvendelse.

Størstedelen af det kemisk bundne formsand burde i lighed med vådsandet kunne renses for organiske forbindelser, men her bliver det muligvis nødvendigt at indføre et neutraliseringstrin før den bakteriologiske rensning grundet den sure binding af formsandet.

Det er teknisk muligt at oparbejde filterstøvet fra ovnene på de anlæg der er etableret til oparbejdning af stålværksstøv. Da støvet imidlertid har et tungmetalindhold der ligger ca. 40% under de værdier der er i filterstøvet fra Det Danske Stålvalseværk A/S, må der forventes en oparbejdningspris på mellem 12 - 1500 kr./tons, hvorfor det økonomiske incitament til en oparbejdning mangler.

Import og eksport

En mindre mængde slibestøv og omgangsmateriale fra metalstøberierne sendes til raffinering i udlandet.

Mål

Nedbringe affaldsmængderne fra branchen herunder miljøbelastningen.

Ideer til fremtidige initiativer

Indarbejde vilkår i kapitel 5 godkendelserne om affald, på lige fod med andre emissioner fra virksomhederne.

Støberibranchen har fået tilsagn om støtte til forsøg med indføring af miljøstyring på 7 jern- og metalstøberier. Indførelsen af miljøstyring, hvor affaldet får en meget central placering, forventes sammenkoblet med en styring af arbejdsmiljøet og energiforbruget. Sidstnævnte kan have en afledet affaldsbegrænsende effekt, idet støberibranchen er blandt de største energiforbruger i dansk industri.

Indførelse af miljøstyring i branchen forventes, på baggrund af de resultater der er opnået på ét støberi, at medføre en affaldsreduktion på ca. 30%.

Det skal sikres, at affaldssandet fra støberierne fraktioneres og behandles således, at organiske forbindelser reduceres til niveauet for ren jord, alternativt at sandet kan genanvendes uden miljømæssige problemer.

Endvidere vil der i forbindelse med miljøstyringsprojektet blive taget initiativer til, at øvrige affaldsfraktioner som kemisk bundet formsand, slagge- og ildfaste materialer forsøges genanvendt.

Der må i forbindelse med dette arbejde forventes udført sideløbende undersøgelsesprojekter.

Cronitsandsaffaldet, der udgør 3000 tons/år fra ét støberi, forsøges termisk behandlet af det pågældende støberi. Alternativt burde denne fraktion være særdeles anvendelig i teglindustrien grundet kornstørrelsesfordelingen i affaldet.

Oparbejdning af filterstøv fra ovnanlæg forventes indenfor en tidshorisont på 3 år at kunne foretages økonomisk rentabelt på et anlæg der er planlagt opført i Norge.

Litteratur

DTI-rapport 1995 om genvinding af støberiaffaldssand ved hjælp af nyudviklede regenereringsanlæg.

Arbejdsrapport nr. 7/1989 fra Miljøstyrelsen om genanvendelse af støberiaffaldssand.

Arbejdsrapport nr. 29/19992 fra Miljøstyrelsen om transport af affaldssand.

Arbejdsrapport nr. 39/1992 fra Miljøstyrelsen om samfundsmæssig vurdering af mulighederne for at genanvende støberiaffaldssand.

Miljøprojekt nr. 191/1992 om renere teknologi i jern- og metalstøberier.

Miljøprojekt nr. 1/1996 om undersøgelse af retursand i danske støberier.

Igangværende projekter:

Nedbringelse af PAH-, fenol- og BTEX-forbindelser i affaldssand fra vådformning i jernstøberier.

Anvendelse af affaldssand fra jernstøberier i varm asfalt.