Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

Bilag 2 : Miljøbelastende stoffer

1.1 Indledning
1.2 Arsen
1.3 Bly
1.4 Cadmium
1.5 Kobber
1.6 Krom
1.7 Kviksølv
1.8 Nikkel
1.9 Phthalater

1.1 Indledning

Restprodukterne fra affaldsbehandlingsanmlæg indeholder en række miljøbelastende stoffer. I det følgende vil de mest miljøbelastende stoffer blive gennemgået Udvælgelsen af stoffer er foretaget på grundlag af resultaterne fra Miljøstyrelsens "Rammeprogram til begrænsning af miljøbelastende stoffer i affald, restprodukter og genanvendelige materialer", som blev iværksat i 1991 og de deraf følgende afrapporteringer, som er foretaget i 1994 og 1995.

Gennemgangen består af :

1.2 Arsen

Effekt for sundhed og miljø

Arsen og arsenforbindelser anses for giftige til meget giftige for mennesker og kan bl. a. forårsage kræft og være reproduktionsskadende I miljøet kan stoffet bioakkumulerer i fødekæderne. For højere stående dyr og planter er der bl.a. påvist genotoksiske effekter. Arsen kan have skadelige effekter på jordmiljøet, hvis koncentrationen er høj. Effekter vil formentlig først vise sig i planter, men generelt er den økotoksikologiske viden om arsenforbindelser begrænset. Arsen udgør et grundvandsproblem.

Den største tilførsel til miljøet sker ved deponering af arsenholdige affaldsprodukter som slagge og aske fra energifremstilling, affald fra støberiprocesser og fremstilling af blyakkumulatorer, udvaskning og forbrænding af trykimprægneret træ, spildevandsslam og dagrenovation.

Forureningskilder

Hovedkilden til arsenbelastningen af miljøet kommer fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker og restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg, hvor trykimprægneret træ er blevet indfyret (se bilag).

Mængden af trykimprægneret affaldstræ vil i de kommende år stige på grund af den store mængde ophobet imprægneret træ, som findes i samfundet. De fremtidige arsenkoncentrationer i restprodukterne må derfor formodes at stige dramatisk, hvis der ikke findes alternative bortskaffelsesmetoder for imprægneret træ. Det skønnes f.eks. at der i år 2010 vil falde 45 t arsen via imprægneret træ (se i øvrigt faktaark om imprægneret træ).

Se i øvrigt oversigten over kilder til arsen

Genanvendelsesmuligheder

Genanvendelse af jern og stål og blyakkumulatorer betyder, at arsen genanvendes indirekte.

Import og eksport

Arsen importeres indtil videre via import af trykimprægneret træ (se faktaark om dette).

Litteratur

Miljøstyrelsen 1985. Forbrug og forurening med arsen, krom, kobolt og nikkel. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 7.

Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ. Massestrømsanalyse, miljø- og sundhedsvurdering. Miljøprojekt Miljøstyrelsen udkast.

Se endvidere fakta-ark om imprægneret træ.

Oversigt over kilder til arsen tilført affaldsforbrændingsanlæg

*)Miljøstyrelsen 1985. Forbrug og forurening med arsen, krom, kobolt og nikkel. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 7.

**)Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ. Massestrømsanalyse, miljø- og sundhedsvurdering. Miljøprojekt nr xxx . Under trykning.

Oversigt over kilder til arsen, der deponeres

1.3 Bly

Effekt for sundhed og miljø

Bly og blyforbindelser vides at kunne have en akut såvel som kronisk giftvirkning overfor planter, dyr og mikroorganismer. Bly optages meget let af levende organismer og opkoncenteres især i knogler. Hos mennesker påvirker bly først og fremmest nervesystemet, hvilket viser sig ved at nerveledningshastigheden nedsættes. Dette kan påvirke indlæring og adfærd. Hos mennesker ophobes bly særligt i knoglerne.

De registrerede effekter er desuden, at bly kan forårsage forgiftninger, være kræftfremkaldende og stoffet kan skade reproduktionsevnen.

Bly er det tungmetal som generelt forekommer i de højeste koncentrationer i affaldsstrømmene. På grund af stoffets farlighed og høje koncentrationer er det ofte bly, der er begrænsende for genanvendelsen af restprodukter.

Forureningskilder

Hovedkilderne til bly i affaldsstrømmene hidrører fra elektriske og elektroniske produkter, uindsamlede blyakkumulatorer, fiskenet, kabelskrot og stabilisatorer i PVC (se bilag og faktaark om elektroniske produkter, blyakkumulatorer, plast og kabelskrot).

Der er lavet en brancheaftale om indsamling af blyakkumulatorer, som skal sikre, at 99,9 % af de bortskaffede akkumulatorer indsamles.

Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald forbyder afbrænding af tungmetalholdigt affald f.eks. fiskenet med blylodder og PVC-affald.

PVC-aftalen betyder, at den hårde PVC-fraktion skal indsamles med henblik på genanvendelse, hvorfor blybidraget herfra reduceres.

Indholdet af bly i konservesdåser er et problem, der vil blive reduceret kraftigt fremover, idet dåserne fremover ikke vil indeholde blyholdige lodninger

Se i øvrigt oversigten over kilder til bly.

Genanvendelsesmuligheder

Metallisk bly kan genanvendes uden tekniske problemer. I øjeblikket oparbejdes omkring 14.000 tons i bl.a. Sverige hovedsagelig fra akkumulatorer. Blyforbindelser lader sig også genanvendes efter behandling med elektrokemiske processer.

Import og eksport

Der importeres 22.400 tons bly med halvfabrikata og færdigvarer til Danmark.

Der eksporteres samlet omkring 10.300-12.300 tons bly i form af skrot til genanvendelse. Derudover eksporteres omkring 4.800 tons bly med halvfabrikata og færdigvarer.

Litteratur

1.Miljøprojekt nr. 327, 1996. Massestrømsanalyse for bly, Miljøstyrelsen.

2. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1994. Heavy metals.

3. Miljøprojekt nr. 269, 1994. Miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg. Miljøstyrelsen.

4. Miljøprojekt nr.(udkast). Restprodukter - karakteristika, mængder og bortskaffelse. Miljøstyrelsen.

5. Miljøprojekt nr. 280, 1994. Bortskaffelse af elektronikprodukter. Miljøstyrelsen.

6. Miljøprojekt nr. 131, 1990. Miljøvurdering af PVC og udvalgte alternative materialer. Miljøstyrelsen.

7. Nordisk Ministerråd, 1994. Costs of Lead Related to Waste Products. TemaNord 1994:639.

8. Nordisk ministerråd, 1995. Opportunities and costs of substituting lead. TemaNord 1995:565.

9. Nordisk Ministerråd, 1995. Risk reduction of Lead. TemaNord 1995:566.

10. Udkast til redegørelse om bly- anvendelse, problemer og den videre indsats - samt høringsbrev.

Oversigt over forbrug af udvalgte blyanvendelser og kilder til bly til brændbart affald, 1994 ) og mulige initiativer.

Påtænkes reguleret gennem en forbudsbekendtgørelse

Kilde: Miljøprojekt nr. 327, Massestrømsanalyse for bly. Miljøstyrelsen ,1996.

1) Der er angivet de skønnede bidrag fra de forskellige kilder. Den skønnede totale tilførsel på 520-1200 tons anses for at være i god overensstemmelse med den tilførsel på 830 tons, jf. tabel 4.12), som kan registreres på danske forbrændingsanlæg udfra målinger på restprodukter og emissioner.

2) Omfatter bl.a. blyplomer på stålwirer (f.eks. gearkabler til cykler) og blytråd i "Gardisette" gardiner

Forbrug incl. alle anvendelsesområder. Alle tal er opgivet i tons/ Pb /pr år.

Oversigt over kilder til bly til affald, der deponeres 1994 ) og mulige initiativer.

Bekendtgørelse nr. 91 om indsamling af blyakkumulatorer

Udkast til bekendtgørelse om forbud mod import, salg og fremstilling af bly og produkter,

der indeholder bly

Bekendtgørelse nr. 92 om gebyr på blyakkumulatorer

Påtænkes reguleret gennem en forbudsbekendtgørelse

1.4 Cadmium

Effekt for sundhed og miljø

Cadmium er et unedbrydeligt grundstof og stoffet og dets kemiske forbindelser kan være akut giftige. Cadmium giver dog især grund til bekymring, fordi dette metal ophobes i menneskets krop og særligt i nyrene. Cadmium er for de fleste organismer registreret som reproduktionsskadende og skader på nyrerne er de mest karakteristiske skader for pattedyr, herunder mennesker. Visse cadmiumforbindelser er desuden kræftfremkaldende.

Forureningskilder

Hovedkilden til cadmiumbelastningen af affaldsstrømmene (restprodukterne) er genopladelige batterier, som bliver bortskaffet via affaldsforbrændingsanlæg (se bilag). Cadmiumbidraget fra genopladelige batterier udgør i Danmark knap 80 % af det samlede cadmiumforbrug. Bidraget fra batterier er beregnet til omkring 18 tons cadmium, som i 1994 blev tilført affaldsforbrændingsanlæg,.

Den nyligt indførte afgift/godtgørelsesordning for nikkel-cadmium-batterier har en målsætning om at 75% af de bortskaffede batterier skal indsamles. Såfremt dette mål nås, vil de resterende 25% stadig udgøre hovedparten af den mængde cadmium, der tilføres affaldet. Afgiftens substitutionsvirkning betyder at 2/3 af batterisalget vil blive erstattet af alternative "grønne" batterisystemer. Cadmiumbidraget vil dermed på sigt blive reduceret med 80%.

Cadmium-pigmenter og -stabilisatorer i plast er et problem i affaldsbehandlingen, da det vanskeligt lader sig gøre at udsorterer denne type affald. Det er dog i dag langt under 10% af den samlede cadmiumbelastning, som kommer fra denne kilde. PVC produceret de seneste årtier indeholdt større mængder cadmium både som pigment og som stabilisatorer. PVC-aftalen betyder dog, at den hårde PVC fraktion skal indsamles med henblik på genanvendelse, hvorfor det cadmium-stabiliserede plast skal udsorteres.

Der er i EU forbud mod denne anvendelse af cadmium pigmenter og -stabilisatorer i bl.a. plast. Problemet vil derfor blive reduceret over en årrække.

Overfladebehandlede dele og metallegeringer - f.eks loddetin - kan indeholde cadmium, forbruget af cadmiumholdigt loddetin er dog i dag ikke estimeret særligt præcist. Cadmium indgår i forholdsvis høje koncentrationer i kobberlegeringer (f.eks. for at gøre elkabler til toge smidige) og i mindre mængder i forskellige industriprodukter. Genanvendelse af sådanne produkter giver anledning til forurening fra bl.a. skrotbranchen.

Indførelse af miljøstyring i elektronikindustrien vil nedbringe cadmiumbidraget fra erhvervsaffald.

Med indgåelse af elektronikaftalen vil det cadmium, der f.eks. indgår i eksisterende lodninger opsamles, hvorved denne fraktion kan nedbringes fra de almindelige affaldsstrømme.

Cadmium fra utilsigtede kilder hidrører i hovedsagen fra fosforholdigt kunstgødning og cadmium er desuden en naturlig baggrundsforurening i f.eks. nikkel.

Se i øvrigt oversigten over kilder til cadmium

Genanvendelsesmuligheder

Der eksisterer i dag gode muligheder for at genanvende cadmium i udlandet.

Import og eksport

Den fraktion, der kan genanvendes eksporteres til Sverige og Frankrig. Der eksporteres i dag godt 40 tons batterier, svarende til ca. 10 tons cadmium. Heri er ikke medregnet eventuelt bidrag fra eksport af metallegeringer, f.eks. fra skrotaffald.

Initiativer

En opdateret massestrømsanalyse vil kunne tilvejebringe bedre informationer

om forbrug og anvendelse af cadmium..

Litteratur

1. Miljøprojekt nr. 213, 1993. Forbrug af og forurening med cadmium. Miljøstyrelsen.

2. Miljøprojekt nr. 269, 1994. Miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg. Miljøstyrelsen.

3. FIGB, Indsamlingspotentiale for genopladelige batterier, 1994.

4. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1994. Heavy metals.

Forbrug af cadmium og kilder til cadmium i brændbart affald, 1995*).

©) Baseret på Miljøprojekt nr. 213, 1993. Forbrug af og forurening med cadmium. Miljøstyrelsen . Alle tal er opgjort som tons Cd/år.

ª) FIGB, Indsamlingspotentiale for genopladelige batterier, 1994 Det skal bemærkes, at salget af Nikkel-cadmium-batterier er steget eksponentielt gennem de sidste årtier. Det potentielle bidrag til affaldsstrømmene vil således stige tilsvarende. Afgift/ godtgørelsesordning er indført som det stærkeste styringsmiddel , og selv med en høj målsætningen om en indsamling på 75% vil bidrag et til affaldsstrømmene ikke kunne nedbringes i forhold til 1995 niveau.. Såfremt området ikke reguleres med de nugældende styringsmidler vil Cd-bidraget til affaldsstrømmen e blive ca.. 60 tons i år 2010.

¥) kunstgødning, andre metaller m.v.

šUsikkerhed på tallet, der kan minimeres ved udarbejdelse af en opdateret masstrømsanalyse.

1) Bekendtgørelse nr. 93 om indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) og godtgørelse til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse

2) Lov nr. 414 om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

3) Lov nr. 404 om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

4) Bekendtgørelse nr. 1199 af 23. dec. 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter

5) Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning

Oversigt over kilder til cadmium i affald, der deponeres, 1995 © ).

©) Baseret på Miljøprojekt nr. 213, 1993. Forbrug af og forurening med cadmium. Miljøstyrelsen . Alle tal er opgjort som tons Cd/år.

*Skøn på baggrund af Miljøprojekt nr. 131, 1990. Miljøvurdering af PVC og udvalgte materialer

** PVC aftalens mål om at hård PVC ikke skal forbrændes.

1.5 Kobber

Effekt for sundhed og miljø

Kobberforbindelsers giftighed især i vandmiljøet (toksisk overfor bl.a. alger og fisk) kan give anledning til problemer ved anvendelse og bortskaffelse af slagger fra affaldsforbrændingsanlæg. De globale forekomster af kobber forventes udtømt indenfor 100 år, hvorfor en optimal genanvendelse bør tilstræbes. Kobber er et essentielt mikronæringsstof i de fleste dyr, høje koncentrationer kan dog give anledning til forgiftninger med maveproblemer og leverskader.

Forureningskilder

Der er i dag en høj genanvendelsesprocent for metallisk kobber. Der tilføres dog uacceptable mængder kobber til forbrændingsanlæggene. Hovedkilderne til kobber i fast affald er el-ledere elektronik, armaturer, beslag m.v. (se bilag). I fremtiden, når de forrige årtiers forbrug af CCA-trykimprægneret træ skal udskiftes, vil dette være en væsentlig kilde til kobber i fast affald.

Med elektronikaftalen sikres, at de produkter, der indeholder små mængder kobber (ledninger m.v.), udsorteres før affaldsbehandlingen.

Genanvendelsesmuligheder

I 1992 blev der indsamlet mellem 23.000-32.400 tons kobber i Danmark. Heraf blev ca. 10.000 tons indsamlet som egentligt produktionsaffald og ca. 10.000 tons som skrot.

Den samlede nettoeksport med skrot var 15.000 - 24.000 tons.

Import og eksport

Metallisk kobber er grønt affald.

Initiativer

De i tabellerne nævnte initiativer vil nedbringe det faste affalds belastning med kobber med 70-80%.

Litteratur

1. Miljøprojekt nr. 323, 1996. Massestrømsanalyse for kobber. Miljøstyrelsen.

2. Miljøprojekt nr. 203, 1992. Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af slagger. Miljøstyrelsen.

Kobberforbrug i Danmark, 1992*

*)Miljøprojekt nr. 323, Massestrømsanalyse for kobber. Miljøstyrelsen 1996

§ statistisk fordelt

Oversigt over kilder til kobber i brændbart affald, 1992*)

*)Miljøprojekt nr. 323, Massestrømsanalyse for kobber. Miljøstyrelsen 1996.

**) Svarende til 18% af de mængder kobber, der i dag tilføres forbrændingsanlæg og lossepladser.

Kilder til kobber i affald, der deponeres 1992*)

* Skøn bl.a. baseret på at 12 % af elektronik affaldet deponeres.

# Skøn baseret på at der bl.a. indføres miljøstyring, elektronikoparbejdning, blæse/støbemidler genanvendes, samt at der indføres stop for tilførsel af tungmetalholdigt brændbart affald på deponier.

*) Baseret på Miljøprojekt nr. 323, Massestrømsanalyse for kobber. Miljøstyrelsen 1996

1.6 Krom

Effekt for sundhed og miljø

Krom er et tungmetal. Afhængig af stoffernes tilstandsform og oxidationstrin kan kromforbindelser være skadelige for sundhed (kræftfremkaldende) og miljø (giftigt for vandlevende organismer).

Forureningskilder

Den største tilførsel til miljøet sker via bortskaffelse af trykimprægneret træ. Andre bidrag sker ved skrotning, slagge og aske fra energifremstilling samt afskalning fra forkromede materialer, gødning og ved forbrænding af dagrenovation .

Det største tilsigtede anvendelsesområde, imprægnering af træ, vil ikke være tilladt efter 1996, men der indføres meget træ indeholdende krom fra Norge, Sverige og Polen.

Se i øvrigt oversigten

Genanvendelsesmuligheder

Krom genanvendes indirekte via skrot.

Import og eksport

Krom indehold i skrot eksporteres.

Litteratur

1.Miljøstyrelsen 1985. Forbrug og forurening med arsen, krom, kobolt og nikkel. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 7.

2.Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ. Massestrømsanalyse, miljø- og sundhedsvurdering. Miljøprojekt Miljøstyrelsen udkast.

3. Miljøprojekt nr. 318, 1996. Massestrømsanalyse for nikkel.

Oversigt over kilder til krom tilført affaldsforbrændingsanlæg, 1996 š.

šSkønnet på baggrund af nedenstående publikationer:

*) Miljøstyrelsen 1985. Forbrug og forurening med arsen, krom, kobolt og nikkel. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 7.

**) Massestrømsanalysen for nikkel, Miljøprojekt nr. 318, 1996.

***)Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ. Massestrømsanalyse, miljø- og sundhedsvurdering. Miljøprojekt nr xxx . Under trykning.

Se endvidere fakta-ark om imprægneret træ.

©Målingerne af kromindholdet i restprodukter afviger herfra, idet meget krom fjernes fra slaggen som forbrændingsjern før analyserne.

Oversigt over kilder til krom tilført affald, der deponeres 1996.

1.7 Kviksølv

Effekter for sundhed og miljø

Kviksølv er et tungmetal, der er giftigt og farligt over for de fleste organismer. Kviksølv giver anledning til problemer i miljøet og for sundheden som følge af stoffets evne til at akkumulere i fødekæderne. Organiske kviksølvforbindelser, der i naturen formodes dannet via methylerende bakterier, er meget toksiske. Kviksølv opkoncentreres især i vandmiljøet med høje kviksølvkoncentrationer i fede fisk som resultat.

Forureningskilder

Brugen af kviksølv er generelt i tilbagegang. Fra 1982/83 til 1992/93 er det samlede forbrug af kviksølv i Danmark halveret. Årsagen til dette er især fald i forbruget af kviksølv til vigtige anvendelsesområder såsom batterier, tandfyldninger og termometre, mens enkelte anvendelsesområder helt er ophørt (bejdsning af sædekorn, Kjeldahl-analyser). Også forbruget af kviksølv til elektrolyse er bliver reduceret (lukning af Dansk Sojakagefabrik). Der tilføres dog en del kviksølv til affaldsforbrændingsanlæg og depoter som følge bortskaffelse af kviksølvholdige produkter. Reparation af tænder giver fortsat anledning til kviksølvbelastning i spildevandet og som affaldsproblem.

Erfaringer fra Sverige viser, at der er store lagre af gamle kemikalier og kasseret måle- og analyseudstyr. Hertil kommer at renovering af installationer ofte fører til at store mængder kviksølv findes i vandlåse, under gulve mv. som følge af, at der gennem årene har været et stort spild.

Se i øvrigt oversigten over kilder til kviksølvbidrag til fast affald.

Genanvendelsesmuligheder

Der er rimelige muligheder for genanvendelse af metallisk kviksølv og amalgam, men efterspørgslen er faldende, da stoffet i mange lande betragtes som problematisk. Dog er der i udlandet flere anlæg til behandling af kviksølvholdigt affald så som brugte batterier, amalgamfiltre, termometre, mv. Afdestilleret kviksølv fra sådanne anlæg kan genanvendes. Danmark eksporterer ca. 3.000 kg metallisk kviksølv til genanvendelse årligt.

Import og eksport

Kviksølvholdigt affald eksporteres til bortskaffelse (slutdeponering i saltminer) og til genanvendelse - dels via Kommunekemi (5.200-7.700 kg) og del via andre indsamlere.

Ideer til fremtidige initiativer

Massestrømsanalysen for kviksølv afdækker et behov for dels fortsat at begrænse forskellige anvendelser af kviksølv og dels, at der sættes ind for at bortskaffe de i samfundet ophobede kviksølvholdige produkter og kemikalier.

Den fremtidige anvendelse af kviksølv vil blive begrænset af en udvidelse af de nuværende regler om forbud mod anvendelse af kviksølv, hvorfor der ikke kan ske en stigning i kviksølvforbruget (se bilag). Renere teknologi initiativer inden for en række produkter vil samtidig betyde, at det samlede forbrug er faldende. Batterier, termometre og lysstofrør, der i dag er nogle af kviksølvkilderne til det brændbare affald, vil i fremtiden ikke indeholde kviksølv i betydende mængder.

For at imødegå, at de gamle kviksølvholdige produkter og det spild, der gennem årene er sket i f.eks. laboratorier, tandlæger mv. havner i affaldsstrømmene, tilrettelægges en oplysningskampagne om de gamle kviksølvlagre. Kampagnen skal rettet mod især læreanstalter, andre undervisningsinstitutioner, laboratorier og virksomheder for at få indsamlet metallisk kviksølv, kviksølvholdige kemikalier, analyse/måleinstrumenter og spild f.eks. i vandlåse.

Aftalen om selektiv nedrivning kan anvendes som et instrument til at sikre, at bygningsdele indeholdende kviksølv ikke forurener genanvendelige materialer.

Krav til tandlægeklinikkernes udledning af amalgam via spildevandet fastsættes i dag i forbindelse med de kommunale krav til spildevandsudledning. En ISO-standard (ISO/CD 11143) forventes vedtaget i 1997, hvorefter det bliver muligt på landsplan at anbefale en bedre rensning af spildevandet. Når standarden for amalgamudskillere er vedtaget, bør kommunerne sikre, at fremtidige installationer opfylder de i standarden beskrevne krav.

En fælles nordisk strategi for behandling af kviksølvholdigt affald vil danne grundlaget for, om der er basis for at etablere et behandlingsanlæg i Norden eller om affaldet skal behandles på eksisterende anlæg i eller udenfor EU. Alternativt kan specialdeponering i nedlagte miner vælges som slutbehandling.

Litteratur

Miljøprojekt nr. 269, 1995. Miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg,.

Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1994. Heavy Metals.

Miljøprojekt nr. 344, 1996. Massestrømsanalyse for kviksølv.Miljøstyrelsen.

Kilder til kviksølv i affaldsforbrændingsanlæg, 1996

*) Miljøprojekt nr. 344, 1996. Massestrømsanalyse for kviksølv. Miljøstyrelsen .

Kilder til kviksølv i affald, som deponeres.

1.8 Nikkel

Effekt på sundhed og miljø

Nikkel kan give anledning til kontaktallergi og hvis man er nikkelallergiker kan man i enkelte tilfælde få udløst en allergisk reaktion på nikkelindholdet i fødevarer og drikkevand. Det er af den grund vigtigt at begrænse den generelle spredning af nikkel i miljøet og indholdet i fødevarer i særdeleshed. Et eksempel på nikkelproblemet i forbindelse med fødevarer, er sagen om et høj indhold i foderfedt, der nu er reguleret.

Forureningskilder

Nye undersøgelser viser, at væsentlige større mængder nikkel end tidligere antaget deponeres med industriprodukter indeholdende rustfrit stål.

Nikkelindholdet i affaldet er under observation i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af slagge fra affaldsforbrændingsanlæg.

Der fremkom i 1993 i alt 530 - 1.170 tons nikkel til affald, der fordelte sig med:

265-590 tons direkte til deponering og 260-580 tons til affaldsforbrænding. Herudover registrerede Kommunekemi ca. 44 tons som kemikalieaffald.

Nikkel indgår som bestanddel i de mest anvendte metalliske legeringer. Der er i dag en høj grad af genanvendelse af nikkel som jern-og stålskrot. Hovedparten (>90%) eksporteres som skrot og affaldsprodukter til genanvendelse i andre lande.

Affaldet fra shredderanlæg indeholder en del nikkel, der hovedsageligt deponeres på losseplads eller bortskaffes til Kommunekemi. Små elektriske og elektroniske produkter indeholdende nikkel bortskaffes via dagrenovationen eller med storskraldsordninger.

Ved produktion af nikkel med færdigvarer fremkom der skønsmæssigt 600-1.000 tons spåner og klip, som returneres til oparbejdning.

Tab af nikkel i forbindelse med oparbejdning er skønnet til 15-50 tons Ni/år , som deponeres på losseplads.

De nye krav til nikkelindhold i foderstoffer betyder en reduktion på 70% af nikkeltilførslen til landbrugsjord.

Der foreligger ingen samlet opgørelse over nikkelindholdet i de forskellige kategorier af farligt affald, men sammensætningen af det affald, der deponeres på Kommunekemi efter behandling giver en indikation af indholdet i det modtagne affald. Organisk affald indeholdende nikkel ( f.eks. malingsrester, olierester og affald fra affedtning) bidrager til nikkelindholdet i restprodukterne fra forbrændingsanlægget.

Filterkager, som især består af metalhydroxidslam, hidrører sandsynligvis fra overfladebehandling, metalpålægning, eletropolering mv. og hertil kommer slam fra katalysator fremstilling.

Nikkel-cadmium-batterier er det eneste eksempel på kemisk nikkelaffald, der videresendes til genanvendelse.

De nye brancheaftaler om bl.a. dæk, elektronik og køle/frys vil øge genanvendelsen og sikre at eksisterende indsamlingsordninger optimeres og nye etableres, således at affaldsstrømmene ikke belastes af de hidtil ikke-genanvendte produkter. Se i øvrigt fakta-ark om elektriske og elektroniske produkter.

Med elektronikaftalen forventes en indsamlingsprocent det første år på 50 % og i år 2000 forventes den steget til 80 %.

Se i øvrigt oversigten over kilder til nikkel

Genanvendelsesmuligheder

Nikkel repræsenterer en relativ høj værdi ved salg af skrot.

Mindre produkter, der ellers tilføres affaldsforbrændingsanlæggene, kan med fordel udsorteres og genindvindes. Der er i øjeblikket et økonomiske incitament for en sådan genanvendelse.

Dækindsamlingsordningen betyder, at det største enkeltbidrag til deponering af stål med nikkel fjernes og i stedet genanvendes. Ordningen udbygges nu til også at omfatte store dæk (se faktaark om dæk).

Med indgåelsen af elektronikaftalen vil nikkelholdige restfraktioner fra behandling af elektriske og elektroniske produkter, herunder metalhydrid-batterier, blive genanvendt.

Import og eksport

Nettoeksporten af nikkel i form af metalskrot er mere end 90%. Desuden eksporteres nikkel som kemisk forbindelse i form af nikkel-cadmium-batterier til genanvendelse til Sverige og Frankrig.

Litteratur

1. Miljøprojekt nr. 318, 1996. Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøstyrelsen.

2. Foreningen for indsamling af genopladelige batterier, 1994. Indsamlingspotentiale for genopladelige batterier, August 1994. Cowiconsult.

3. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. nr. 42, 1995. Indsamling af genopladelige batterier.

4. Miljøprojekt nr. 269, 1995. Miljøbelastning fra affaldsbehandlingsanlæg, Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1994. Heavy Metals.

5. Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 854 af 16. december 1991 om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter.

6. Landbrugsministeriets bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer (nikkel i foderfedt) nr. 355 af 7. juni 1995.

Kilder til nikkel i brændbart affald i 1992*)

Miljøprojekt nr. 318, 1996. Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøstyrelsen.

Kilder til nikkel i affald, der deponeres, 1992*)

Miljøprojekt nr. 318, 1996. Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøstyrelsen.

1.9 Phthalater

Effekt på sundhed og miljø

Phthalater findes i miljøet som følge af menneskeskabt forurening og særligt i vandmiljøet findes koncentrationer, der udgør en risiko for dyr og mennesker. Kilderne er direkte udledninger, udvaskning, nedvaskning af luftemissioner samt migration.

Der bortskaffes mindre en 200 ton som farligt affald i form af plastisolaffald, affald fra rensning af afkastluft fra PVC-industrien, affald fra rengøring af produktionsudstyr og som lak-, maling- og trykfarveaffald. Med fastaffald bortskaffes 3.200-8.900 ton phthalater årligt. Ca. halvdelen destrueres ved forbrænding. Resten findes i restprodukterne eller deponeres med fast affald.

Undersøgelse af miljøbelastende stoffer fra affaldsbehandlingsanlæg viser, at der årligt emitteres hhv. 0,5 ton DBP, ca. 0,05 ton BBP og ca. 1,45 ton DEHP fra affaldsforbrændingsanlæg (primær i slaggerne) og 0,1 ton med kompost.

Hovedproblemet er især forbrugsfasen, hvor stofferne afgives via spildevand (afvaskning af flader) til slam, hvorfor en substitutionsløsning er at foretrække.

Forureningskilder

90% af forbruget anvendes i blød PVC mens resten indgår i farve/lak, lim/fugemasse og kosmetik.

Indsatsen overfor afgivelsen af phthalater fra den bløde PVC er prioriteret først- herunder afgivelsen til spildevand, vandmiljøet samt den direkte eksponering af mennesker.

Blød plast indeholder - afhængig af anvendelsen - mellem 20 og 50% phthalater. Det årlige forbrug af phthalater med blød PVC i Danmark, kan beregnes til ca. 9.500 tons.

Genanvendelsesmuligheder

Produktionsspild: Der genanvendes 100-1.200 ton blød PVC fra kantafskær internt i virksomhederne, mens ca. 500 ton PVC/år genanvendes eksternt til produkter med lavere tekniske krav til PVC-polymeren (f.eks. til såler og inderslanger mv.).

Der skal i dag i henhold til aftale af 3. april 1991 vedr. anvendelse af PVC ske en indsamling og genanvendelse af vinylgulve. Der er ligeledes i bygge/anlægs-sektoren en genanvendelse af blød PVC.

Plastfraktionen fra kabelskrotning anvendes til "fødder" til vejskilte. Denne form for genanvendelse udgør 1.250 ton PVC pr. år svarende til ca. 250 ton phthalater.

Import og eksport

Import i form af råvarer/ halvfabrikata og med færdigvarer. Import 11.500-14.000 tons, hvoraf det danske forbrug udgør i alt 9.500-10.700 tons. Ingen registreret import af egentlig phthalataffald.

Der ophobes fra 1600 - 7.900 tons phthalater årligt i samfundet.

Forslag til fremtidige indsatser

Der er i maj 1997 udsendt en handlingsplan for hvorledes anvendelsen af blød plast reduceres. Denne handlingsplan vil danne udgangspunktet for det videre arbejde.

Litteratur

1. Massestrømsanalyse for phthalater, Miljøprojekt nr.320, Miljøstyrelsen.

2. Redegørelse: Phthalater i blød PVC, Plastindustrien i DK, april 1996.

3. Erfaringer med substitution af PVC ved RT og brancheaftale, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 82, 1995.

4. Substitution af PVC til gulv- og vægbeklædning, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1991.

5. Miljøvurdering af alternativer til blød PVC, Miljøprojekt nr. 227,287 og 288, Miljøstyrelsen.

6. PVC i kontorartikler, sundhedssektoren m.v., Miljøprojekt nr. 132, Miljøstyrelsen.