Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

4. Forslag til intiativer, mål og resultater

4.1 Syv indsatsområder.
4.1.1 Indsats overfor brancher med farligt og miljøbelastende affald
4.1.2 Nationale krav til håndtering af miljøbelastende affald
4.1.3 Bedere brug af affaldsafgifter
4.1.4 Mere aktiv brug af kapital 5-godkendelser, grønne regnskaber og miljøstyring
4.1.5 Bedre muligheder for afsætning af affald, establering af affaldsbørs
4.1.6 Styrke udvikling af genvindingsteknologier
4.1.7 Øget genanvendelse af forbrændingsegnet affald
4.2 Forventede resultater af de særlige initativer

De positive resultater med hensyn til mindsket deponering og øget genanvendelse er især sket indenfor affaldsfraktioner, som volumenmæssigt og vægtmæssigt er store, men som miljømæssigt er forholdsvist ukomplicerede at håndtere. De gode resultater skyldes især genanvendelsen indenfor bygge- og anlægsaffald og for restprodukterne fra kulfyrede kraftværker.

Stigende mængder

Imidlertid kniber det med at opfylde målet om stabilisering af affaldsmængderne på 10 mio. tons. Blandt andet viser det sig, at mængden af erhvervsaffald og mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er stigende.

Overordnede mål

De overordenede mål med erhvervsaffaldsstrategien er derfor såvel at sikre mindst mulig affaldsproduktion, som at sikre en mere kvalitativ affaldsbehandling. Affald der ikke kan undgås, skal genanvendes eller bortskaffes på en måde, så spredningen af miljøbelastende stoffer minimeres og ressourcerne i affaldet udnyttes optimalt.

Slaggerne skal kunne anvendes friere

For restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene betyder det f.eks., at slagger - på lang sigt - skal kunne nyttiggøres. Det betyder samtidig, at de ikke-fornybare ressourcer, som i dag deponeres, i højere grad skal udsorteres og genvindes.

Affaldets kvalitet

For at minimere miljøbelastningen fra affaldet er det af afgørende betydning, at affald har en sådan kvalitet, at det er egnet til genanvendelse eller kan bortskaffes på en sådan måde, at det belaster miljøet mindst muligt. Derfor er det vigtigt at kunne identificere det farlige affald og at have viden om indholdet af miljøbelastende stoffer i affaldet i øvrigt.

Indsats ved kilden

En indsats ved kilden er derfor vigtig, men vil dog først få effekt på affaldet på lang sigt. En indsats ved kilden kan f.eks. bestå i indførelse af renere teknologi - herunder udsortering og substitution af miljøbelastende stoffer til mindre belastende stoffer. Der henvises i den forbindelse til miljøstyrelsens to debatoplæg om henholdsvis "Status og perspektiver for kemikalieområdet" og "En styrket produktorienteret miljøindsats".

Produkternes betydning

I en lang periode vil affaldet bære præg af produkter, hvor der ikke er tænkt på en indsats ved kilden og selv hvor der er udviklet renere teknologier eller er mulighed for substitution, vil det tage lang tid før det er indført i alle led. Dertil kommer produkternes levetid, som bl.a. er bestemmende for hvornår de findes i affaldsstrømmen. Det må desuden ses i øjnene, at der findes produkter, hvor de miljøbelastende stoffer er essentielle for, at produktet har de rette egenskaber. Hertil kommer den omfattende import af produkter fra udlandet, som ikke opfylder de miljøkrav der stilles - eller vil blive stillet - til danskproducerede varer. Disse produkter vil alle være med til at præge affaldsstrømmen fremover. Det er derfor nødvendigt at se nærmere på, hvordan behandlingen af affaldet kan optimeres, så den miljømæssige kvalitet af de restprodukter, som fremkommer fra forbrændingsanlæggene, kan forbedres.

Indsats flere steder

Der skal sættes ind flere steder. Der skal sættes ind i produktionsleddet - f.eks. ved indførelse af renere teknologi og substitution til mindre belastende stoffer. Men der skal også sættes ind i indsamlings- og bortskaffelsesleddet og mulighederne for afsætning af genanvendeligt affald skal forbedres.

Mere fokus på de små affaldsfraktioner

Der skal bl.a. fokuseres på de brancher, som producerer flere små affaldsfraktioner, der kan være miljømæssigt vanskelige at håndtere. En rentabel, bæredygtig genanvendelse kan i visse situationer tilvejebringes, hvis affaldet fra sådanne brancher kildesorteres og indsamles særskilt indenfor de enkelte brancher.

Der skal iværksættes initiativer, så de mest miljøbelastende affaldsfraktioner kan blive indsamlet og behandlet adskilt fra det øvrige affald. Det vil kunne medføre, at de miljøbelastende stoffer koncentreres i adskilte fraktioner, samtidig med at den miljømæssige kvalitet af de øvrige restprodukter - og deres anvendelsesmuligheder - forbedres.

Kvalitetskrav til behandlingsmetoder

I fremtiden skal der stilles kvalitetskrav til de metoder, som anvendes ved behandling af det komplekse miljøbelastende affald. Råstoffer, herunder miljøbelastende stoffer skal tages ud af affaldsstrømmen og genvindes.

Tæt samspil med aktører

En effektiv indsats kræver et tæt samspil mellem de forskellige aktører. Her tænkes først og fremmest på producenterne, behandlerne af erhvervsaffald, de offentlige myndigheder, handelsleddet og borgerne.

Det kræver desuden, at de kommunale indsamlings- og anvisningsordninger understøttes af f.eks. nationale regler eller samarbejde på tværs af grænser eller indenfor større regioner, affaldsselskaber, brancher eller andre større enheder. Der kan her nævnes affaldsfraktioner som imprægneret træ, batterier eller skrot eller indenfor f.eks den grafiske branche.

Højde for internationale aftaler og EU-regulering

Der skal samtidig tages højde for, at flere og flere forhold vedrørende affald er reguleret af eller påvirket af internationale aftaler og regler, især EU-regulering. EU-reglerne vedrører først og fremmest krav til planlægning, klassificering og registrering af affald. Derimod er der indtil videre kun få affaldstyper, for hvilke der er opstillet bindende EU-krav om sortering og behandling af affaldet. Emballageaffald er en af de få affaldstyper, der er fastlagt EU-regulering for, men andre kan forventes de kommende år, bl.a. biler, elektriske og elektroniske produkter.

Den forebyggende indsats gennem krav til produkters sammensætning og anvendelse af materialer, overfladebelægning, komponenter, funktionsenheder og miljøbelastende stoffer er stærkt afhængigt af det internationale samarbejde. Bl.a. i form af internationale standarder (ISO, CEN), der kan påvirke mulighederne for genanvendelse og for teknologiske forbedringer.

Det forstærkes af, at en stor del af de produkter, der bliver til affald i Danmark, er produceret i udlandet. Produktstandardiseringer fastlægger ofte meget detaljerede krav til materialegenskaber, kvalitet m.v. Herved bestemmes i høj grad, hvordan morgendagens affald vil se ud. Det er derfor helt centralt, at der i standardiseringsarbejdet indføres procedurer, så standardernes betydning for affaldsbehandling og genanvendelse vurderes. Standarderne kan f.eks. fastlåse materialevalget og kan i visse tilfælde også forhindre brug af genanvendte materialer. En række standarder for plastprodukter foreskriver f.eks. brug af jomfruelige råmaterialer.

4.1 Syv indsatsområder.

Særlige initiativer

I det følgende gives et bud på syv indsatsområder, hvor det foreslås, at der sættes initiativer i gang, der kan imødekomme de fire centrale udfordringer på erhvervsaffaldsområdet.

Indsatsområderne retter sig mod forskellige dele af affaldsleddet; fra produktion til indsamling, behandling og bortskaffelse. Nogle af indsatsområderne er af mere generel art og andre retter sig i højere grad mod konkrete brancher eller affaldsfraktioner.

Disse bud skal nu drøftes med de involverede aktører inden de gennemføres.

Indsatsområderne sætter fokus på:

Brancher med farligt og miljøbelastende affald

Nationale krav til håndtering af miljøbelastende affald

Bedre brug af affaldsafgiften

Mere aktiv brug af kapitel 5-godkendelser, grønne regnskaber og kvalitetsstyring

Bedre muligheder for afsætning af affald - etablering af affaldsbørs

Støtte til udvikling af genvindingsteknologier

Øget genanvendelse af forbrændingsegnet affald

4.1.1 Indsats overfor brancher med farligt og miljøbelastende affald

Der bør laves en større og mere målrettet indsats overfor brancher, hvor der er særlige problemer med farligt affald og særlige problemer med miljøbelastende affald. Der findes mange teknologiske muligheder, som slet ikke udnyttes tilstrækkeligt i dag.

Hidtil har den dominerende behandlingen af farligt affald været forbrænding eller specialdeponering. En behandling, som Kommunekemi A/S blandt andet har varetaget. Igennem de sidste år har andre behandlingsvirksomheder udviklet alternative behandlingsmetoder for enkelte affaldsfraktioner, men traditionelt er der ikke blevet udviklet mange alternative behandlingsmetoder, hvor man f.eks. genvinder og genanvender det farlige affald.

For nogle brancher og affaldsfraktioner er der imidlertid ydet en særlige indsats for at udvikle renere teknologier, mulige former for genanvendelse m.v.. Ikke alle steder har indsatserne slået igennem i hele branchen. Der skal derfor iværksættes en særlig indsats for at få udbredt kendskabet til den viden og de resultater, der er fremkommet. Det gælder i første omgang indenfor galvanobranchen, den grafiske branche og oliebranchen. Dertil kommer støberibranchen hvor der kan gøres en særlig indsats for at minimere affaldet. Der henvises i øvrigt til faktaarkene i bilag 1.

Galvanoaffald - renere teknologi er ikke udnyttet optimalt

Den galvaniske branche (elektrogalvanisering og varmforzinkning) frembringer betydelige mængder farligt affald. Med støtte fra Rådet vedrørende Genanvendelse og Renere Teknologi er der indenfor galvanobranchen udviklet en række renere teknologier. Imidlertid er teknologierne ikke udbredt i hele branchen. Det betyder, at muligheden for at minimere affaldsmængden og sikre mere genanvendelse ikke er udnyttet optimalt (se også faktaarket om galvanobranchen).

Det anslås, at der indenfor varmforzinkning f.eks. kan opnås betydelige besparelser på forbruget af bl.a. zink og saltsyre (10-50%). Samtidig kan man nedbringe mængden af affaldssyre med 50 %, hvis de udviklede teknologier udnyttes optimalt i branchen.

For elektrolytisk overfladebehandling anslås det, at der ved implementering af de kendte renere teknologier i hele branchen bl.a. vil kunne opnås omkring 50% reduktion af forbruget af organiske opløsningsmidler og en tilsvarende reduktion i mængden af produceret metalslam.

Centralt genvindingsanlæg

Indenfor branchen arbejdes der på at etablere et centralt anlæg for genvinding af procesbade, som formentlig vil være en realitet indenfor 5 år.

Der bør derfor ske en implementering af kendte renere teknologier indenfor branchen, så det kendte potentiale for reduktion af farligt affald herfra på ca. 5.000 tons pr. år opnås inden år 2005 .

Det bør desuden sikres, at det egentlige procesaffald ikke indeholder stoffer, der hindrer en efterfølgende genanvendelse. Det kan f.eks. ske via miljøstyring og kapitel 5 godkendelser.

Oparbejdningsordning for den grafiske branche

Den grafiske branche frembringer ligesom galvanobranchen betydelige mængder farligt affald. Den grafiske branche består af virksomheder, der i størrelse spænder fra små familietrykkerier til store industrielle trykkerier med mange ansatte. Der er ca. 3000 virksomheder i Danmark og hovedparten af virksomhederne er små med mellem 1-9 ansatte.

Med støtte fra Rådet vedrørende Genanvendelse og Renere Teknologi er der udviklet renere teknologier til brug i branchen og der arbejdes for tiden på et projekt, som omfatter en kortlægning af affaldsmængder og typer samt på at etablere en landsdækkende brancheorienteret indsamlingsordning, så affaldsmængderne indenfor branchen bliver rentabel at genanvende. Projektet forventes afsluttet ultimo 1997.

På baggrund af de resultater der kommer af projektet, kan der etableres en oparbejdningsordning for affald fra den grafiske branche. Det bør samtidig sikres, at det egentlige procesaffald ikke indeholder stoffer, der hindrer en efterfølgende genanvendelse. Det kan f.eks. ske via miljøstyring og kapitel 5 godkendelser. Målet er at øge genanvendelsen af affaldet.

Genraffinere spildolie

Spildolie udgør med knap 40.000 tons en af de største farlige affaldsfraktioner. Spildolie bortskaffes i Danmark udelukkende ved forbrænding (på fjernvameværkerne, Kommunekemi A/S og Ålborg Portland), men kan også genanvendes ved produktion af ny smøreolie.

Ud fra en ressourcemæssig betragtning kan der ved brug af spildolie til fjernvarmeproduktion spares på den ikke-fornybare mineralolieressource. Den danske energiplanlægning tilstræber imidlertid på lang sigt bl.a. at erstatte spildolie til fjernvarmeproduktion til fordel for anvendelse af naturgas og biogasbrændsler. Brugen af spildolie i fjernvarmeværker forventes derfor reduceret i de kommende år (se i øvrigt faktaarket om spildolie i bilag 1).

Genanvendelse af spildolie til fremstilling af ny smøreolie praktiseres i andre lande, f.eks. Tyskland og Frankrig. Det vurderes, at der ud fra den nuværende indsamlede mængde af smøreolie i Danmark på 30.000 tons kan anvendes 25.000 tons til genraffinering. Dette kan danne grundlag for produktion af omkring 15.000 - 18.000 tons ny smøreolie, som svarer til ca 20% af det danske forbrug af smøreolier.

På denne baggrund bør det vurderes, hvorvidt det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt at genraffinere spildolie i stedet for at forbrænde det.

Støberiaffald - reduktion af produktionsaffald

Der produceres i dag omkring 100.000 tons støberiaffald i Danmark om året hvoraf størstedelen (70.000 tons affaldssand) deponeres. Støberiaffaldet indeholder varierende mængder tungmetaller såvel som organiske forbindelser. Med støtte fra Rådet vedrørende Genanvendelse og Renere Teknologi er der udviklet metoder som medfører, at store dele af sandet kan genanvendes uden miljømæssige problemer (se også faktaarket om støberisand i bilag 1).

Det forventes, at mængden af produktionsaffaldet fra støberibranchen kan reduceres med ca. 20.000 tons svarende til en reduktion på 20%. Det skal ske ved hjælp af miljøstyring og kapitel 5 godkendelser.

Det bør sikres, at affaldssandet fra støberierne fraktioneres og behandles, så de organiske forbindelser reduceres til niveauet for ren jord - alternativt at sandet kan genanvendes uden miljømæssige problemer.

Bygge- og anlægsaffald

Den hidtidige indsats inden for bygge- og anlægsbranchen har særligt rettet sig mod genanvendelse af de større homogene affaldsfraktioner. Samtidig er der arbejdet med udvikling af en projekteringspraksis, miljørigtig projektering, hvor miljøhensyn indgår på lige fod med andre væsentlige parametre som form og funktion i projekteringsfasen.

Miljørigtig projektering

Miljørigtig projektering spænder vidt over miljøproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Set fra affaldssiden vil anvendelsen af miljørigtig projektering kunne bidrage til affaldsminimering dels ved at minimere spildproduktionen i opførelsesfasen, og dels minimere affaldsmængden på længere sigt, ved f.eks. at fremme anvendelsen af materialer der kan genanvendes og materialer med lang levetid. Yderligere skal miljørigtig projektering være med til at fremme fravalg af materialer der giver problemer i bortskaffelsesfasen.

Miljørigtig projektering bør anvendes i hele bygge- og anlægssektoren, så der bl.a. kommer fokus på affaldsminimering i forbindelse med fremtidige bygge- og anlægsarbejder.

Selektiv nedrivning af miljøbelastende fraktioner

Hvor der tidligere har været rettet fokus på sortering og genanvendelse af de store affaldsfraktioner fra bygge- og anlægssektoren, bør fokus nu rettes mod de mere komplekse byggematerialer og bygningsaffald, som blandt andet indeholder miljøbelastende stoffer. Der tænkes her på f.eks. kabler, PVC og inddækningsbly (se i øvrigt faktaark om bygge- og anlægsaffald i bilag 1). Disse fraktioner bortskaffes i dag hovedsageligt ved forbrænding og deponering.

Der kan udarbejdes en bekendtgørelse om udsortering og oparbejdning af særlige fraktioner fra bygge- og anlægssektoren som indeholder miljøbelastende stoffer. Disse materialer udsorteres i forbindelse med selektiv nedrivning.

Med dette initiativ skønnes det (se bilag 2), at der i år 2010 vil udsorteres følgende mængder tungmetaller, der i dag bortskaffes ved forbrændning eller deponering:

Man vil hermed bidrage til, at restprodukternes indhold af tungmetaller formindskes. Samtidig vil man hindre deponering af dette affald.

Vejledning om farligt affald

I juni 1996 blev der indført nye regler om farligt affald. Reglerne er baseret på EU-direktivet om farligt affald, herunder listen over farligt affald. Reglerne betyder, at der nu er fastlagt nærmere kriterier for hvad der er farligt affald.

Udover kriterierne for farligt affald er også ændret indberetningskravene for farligt affald via ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse) blevet udvidet. Det betyder, at Miljøstyrelsen fremover vil modtage mere nuanceret information om de farlige affaldsfraktioner som behandles i landet.

Der er derfor behov for en vejledning i brug af de nye regler om farligt affald.

Der skal udarbejdes en vejledning om anvendelsen af reglerne for farligt affald.

Derudover skal der udarbejdes forslag til udbyggelse af kriterierne for farligt affald.

Disse initiativerne vil hjælpe producenter og de kommunale myndigheder med deres vurderinger af, hvad der er farligt affald, og dermed sikre en mere miljørigtig håndtering af det farlige affald.

4.1.2 Nationale krav til håndtering af miljøbelastende affald

Fremover bør der opstilles nationale krav til, hvordan og eventuelt hvor særlige miljøbelastende affaldsfraktioner skal behandles.

Alternative behandlingsformer

I dag håndteres en lang række miljøbelastende affaldsfraktioner således, at de bortskaffes via de generelle affaldsforbrændingsanlæg eller deponeres.

Mange af de miljøbelastende stoffer overføres ved forbrændingen til restprodukterne, hvilket er med til at begrænse anvendelsesmulighederne for dem. Konsekvensen af, at der deponeres miljøbelastende affald er, at en række råstofressourcer ligger uudnyttet hen.

Derfor bør der iværksættes en særlig indsats overfor disse affaldsfraktioner. Indsatsen skal være med til at mindske de uudnyttede ressourcer, som i dag deponeres og mindske mængderne af restprodukter. Indsatsen skal også være med til at forbedre kvaliteten af de restprodukter som alt andet lige fortsat vil komme fra affaldsforbrændingsanlæggene, så de på sigt kan anvendes friere, end de kan i dag.

Dette kan gøres ved:

	at iværksætte en indsats for at nedbringe mængden af slagger og øge nyttiggørelsen af røggasaffald fra affaldsforbrændingsanlæggene.
	en større grad af kildesortering og særskilt indsamling af de miljøbelastende fraktioner.
	udvikling af alternative behandlingsformer for miljøbelastende affald, så det bliver muligt at udnytte ressourcerne i affaldet optimalt. Det gælder i forhold til f.eks. energi og råstofressourcer.
	udarbejdelse af retningslinier for, hvilke typer affald der er egnet til forskellige bortskaffelsesmetoder - genanvendelse, forbrænding eller deponering.

Princippet i den fremtidige affaldshåndtering bør være, at de mest miljøbelastende affaldsfraktioner behandles adskilt fra de traditionelle affaldsforbrændingsanlæg og fra depoterne. På den måde kan restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene forbedres og deponeringen af ressourcer mindskes.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding

En indsats overfor restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene bør både iværksættes for slaggerne og for røggasrensningsprodukterne.

Der produceres i dag 420.000 tons slagger, hvilket svarer til ca 20-30% af den forbrændte mængde affald. Slaggerne anvendes i dag hovedsageligt til vejbygningsformål og andet bygge- og anlægsarbejde. Der i dag problemer knyttet til anvendelsen, primært på grund af slaggernes indhold af miljøbelastende stoffer.

Slaggerne kan forbedres, hvis der tilføres mindre miljøbelastende affald i forbrændingsanlæggene. Der henvises til senere i afsnittet.

Selvom affaldets sammensætning forbedres er der fortsat grund til at kigge nærmere på forbrændingsprocessen i anlæggene. Hvis denne forbedres vil slaggemængderne reduceres.

Slagger

Der bør gennemføres en vurdering af den miljømæssige gevinst ved nedbringelse af glødetabet for slagger fra affaldsforbrænding. (Se i øvrigt faktaarket om slagger fra affaldsforbrænding i bilag 1).

Røggasaffald

Der produceres årligt ca. 60.000 tons røggasrensningsaffald fra affaldsforbrændingsanlæggene. De deponeres i dag på kontrollerede lossepladser eller eksporteres til Norge eller Tyskland.

Det bør afklares, om det er teknisk og økonomisk muligt at påbyde nyttiggørelse frem for deponering af røggasaffald fra affaldsforbrænding. I bekræftende fald skal løsningsmuligheder, der kan sikre nyttigørelse fremmes. (Se i øvrigt faktaarket om røggasrensningsaffald fra affaldsforbrænding i bilag 1).

Såfremt der ikke fremkommer en snarlig afklaring på nyttiggørelsesløsningerne, opstilles krav til en minimumstabilisering, før deponering kan accepteres på landsdækkende specialdepoter. Om nødvendigt bør deponering af ustabiliseret røggasaffald på almindelige lossepladser forbydes, indtil der er opstillet bindende krav til restprodukternes bortskaffelse.

Særskilte indsamlingsordninger

Som nævnt er der i øjeblikket en række affaldsfraktioner, som kan bidrage til, at restprodukterne bliver forbedrede og anvendelsesmulighederne øget, hvis de bliver ledt udenom den generelle affaldsbehandling.

Det drejer sig f.eks. om elektriske og elektroniske produkter, fragmenteringsaffald, imprægneret træ, PVC og særlige fraktioner indenfor bygge- og anlægsaffald. For disse fraktioner er der grund til at etablere særskilte indsamlingsordninger.

Affald fra elektriske og elektroniske produkter

Der kasseres årligt omkring 120.000 tons elektriske og elektroniske produkter. Disse bortskaffes i dag ved deponering og ved forbrænding. Produkterne indholder miljøbelastende stoffer som kobber, kviksølv, cadmium og bly foruden PCB og halogenerede organiske forbindelser (se i øvrigt faktaark om elektriske og elektroniske produkter i bilag 1).

Der er ved at blive udarbejdet en bekendtgørelse om indsamling og oparbejdelse af elektriske og elektroniske produkter. Bekendtgørelse vil resultere i, at omkring 60 % af produkterne vil blive udsorteret. Indsatsen vil resultere i, at følgende tungmetaller, som i dag deponeres eller falder i restprodukterne ved forbrænding bliver oparbejdet inden år 2010 (se også bilag 2):

Jern- og metalskrot - fragmenteringsaffald

Der produceres i dag knap 82.000 tons skrotaffald, hvoraf de 80.000 tons deponeres på kontrollerede lossepladser og de restende 2000 tons forbrændes. Skrotaffaldet er karakteriseret ved at have et højt indhold af tungmetaller, olie og PCB samt plast, gummi og andre materialer. Store dele af affaldet (fragmenteringsaffaldet) er brændbart, men ikke forbrændingsegnet. Dels fordi det giver problemer i forbrændingsovnen, men også fordi tungmetallerne giver problemer i slaggerne (se i øvrigt faktaark om jern og metalskrot i bilag 1).

De planlagte bekendtgørelser om behandling af biler samt elektriske og elektroniske produkter, vil reducere mængden af skrotaffald og tungmetalindholdet heri.

Behovet for frasortering af andre belastende fraktioner fra skrottet, før det neddeles, bør vurderes. En indsats kan være udstedelse af bekendtgørelse om behandling af særskilte produkter samt indføring af miljøstyring.

Indsatsen vil resultere i at der frasorteres følgende tungmetaller:

Imprægneret træ

Imprægneret træ bortskaffes i dag hovedsageligt ved forbrænding i affaldsforbrændingsanlæg. Det må forventes, at mængden af imprægneret træaffald i de kommende år vil være stigende. I år 2010 forventes der at være omkring 100.000 tons imprægneret træaffald. Det vil bidrage med 45 tons arsen, 158 tons kobber, 158 tons krom og knap 2 tons tin i affaldsstrømmen og vil belaste restprodukterne tilsvarende. (Se i øvrigt faktaark om imprægneret træ i bilag 1).

Der kan udarbejdes bekendtgørelse om særskilt indsamling af imprægneret træ.

Under forudsætning af at der i år 2010 vil ske en udsortering af 80 % af imprægneret affaldstræ vil initiativer betyde, at der udsorteres:

Arsen 36 tons

Krom 127 tons

Kobber 127 tons

I den forbindelse kan mulighederne undersøges for at lægge afgift på imprægneret træ med indhold af miljøbelastende stoffer (krom og kobber) Afgiften kan f.eks. være med til at finansiere indsamlingen af træet.

Særskilt indsamling af PVC

PVC-plast anvendes meget bredt i mange forskelligartede produkter. PVC affald findes i rene fraktioner, men det indgår også ofte blandet med andre materialer. Disse blandede fraktioner bortskaffes normalt via affaldsforbrændingsanlæg, og det er denne bortskaffelsesmetode som gør at PVC er et problem i affaldsbortskaffelsesleddet. Problemerne består i dannelsen af saltsyre som medfører store mængder røggasrensningsprodukter samt indholdet af stabilisatorer (hovedsageligt bly og cadmium) som overføres til slaggerne

En særskilt indsamling af PVC-affald skønnes at medføre en reduktion på ca. 6.000 tons af den tilførte mængde af PVC - fra erhvervsaffald og storskrald - til affaldsforbrændingsanlæg. Da 6000 tons PVC svarer til omkring 10.000 tons røggasrensningsprodukt, vil initiativet reducere mængden af den nuværende produktion af røggasrensningsprodukter, der hidrører fra HCl-fjernelse med ca 60%. Sammenlignet med den samlede mængde sure røggasrensningsprodukter, er det en reduktion på 15% (se i øvrigt faktaarket om PVC-affald i bilag 1).

Dette skal ses i sammenhæng med en forventning om at PVC-holdigt affald vil være i stærk stigning fremover. Det betyder en øget mængde røggasrensningsprodukter, hvis den nuværende behandling fastholdes.

Der kan udarbejdes bekendtgørelse om særskilt indsamling af PVC.

Ressourcerne (både energi- og råstofressourcer) i de 6000 tons affald som i dag forbrændes i almindelige affaldsforbrændingsanlæg, vil kunne udnyttes bedre f.eks. ved forgasningsmetoder eller kemisk oxidation ( se også faktaark om røggasrensningsaffald fra affaldsforbrænding i bilag 1).

Ved 80% udsortering skønnes det, at der i år 2010 vil kunne udvindes:

Bly 320 tons

Cadmium 16 tons

Alternative behandlingsmetoder

Der findes i dag eksempler på alternative behandlingstekniker, hvor det for visse miljøbelastende affaldsfraktioner er muligt, at udnytte ressourcerne i affaldet bedre end de bliver i dag, hvor de forbrændes i almindelige affaldsforbrændingsanlæg eller deponeres. Det gælder f.eks. metoder hvor affaldet gennemgår en forgasning som f.eks i pyrolyseanlæg. Fordelen ved disse metoder er, at energiindholdet i affaldet kan udnyttes optimalt samtidig med at tungemetallerne kan udvindes fra røggasrensningsprodukterne. De eksempler på forgasningsanlæg som kendes kan både knyttes direkte til en enkelt virksomhed såvel som til generelle affaldsbehandlingsanlæg.

Disse behandlingsmetoder er imidlertid ikke udbredt i landet og indgår derfor ikke som en generel del af de kommunale anvisningsordninger.

For en række affaldsfraktioner, som i dag anvises til forbrænding eller deponering, kan ressourcerne udnyttes bedre f.eks. i forgasningsanlæg. Det gælder affaldsfraktioner som: imprægneret træ, kabler, fragmenteringsaffald, PVC, elektriske og elektroniske produkter. Fælles for disse fraktioner er, at de indeholder miljøbelastende stoffer, at de udgør en relativ stor mængde og/eller at de bidrager til problematiske restprodukter.

Der bør derfor ydes en særlig indsats for at fremme udviklingen af alternative affaldsbehandlingsteknikker og der bør iværksættes forhandlinger med de berørte aktører for at drøfte muligheder og begrænsninger i etablering af f.eks. pyrolyseanlæg eller lignende alternative behandlingsformer for miljøbelastende affald.

Drøftelserne skal omfatte overvejelser om:

- antal og art af bortskaffelsesanlæg for at opnå en dækning på landsbasis,

- logistiske overvejelser om sikring af affaldsmængder, som skal behandles og hensyn til transporten af affaldet,

- økonomiske forhold vedrørende affaldsbortskaffelsen.

For de særlige affaldsfraktioner vil en etablering af samarbejder indefor brancher, i regioner, indenfor affaldsselskaber eller andre større enheder, om nødvendigt på tværs af grænser, eller nationale tiltag være med til at styrke mulighederne for en optimal håndtering.

Retningslinjer for bortskaffelse

Der bør udarbejdes en vejledning med retningslinier for, hvilke typer affald der er egnet til forskellige bortskaffelsesmetoder - genanvendelse, forbrænding eller deponering.

En ny vejledning om bortskaffelsesmetoder vil kun sikre, at kommuner og virksomheder bedre er i stand til at sikre den miljømæssigt mest optimale slutbehandling, herunder tager højde for eventuelle muligheder for at genvinde ikke fornybare ressourcer. Overordnede retningslinier for vurdering af forskellige former for genanvendelse og til vurdering af konkrete affaldstypers egnethed for genanvendelse vil kunne sikre en større ensartethed på området. Muligheden for etablering af en positivliste over lovlige genanvendelser bør overvejes.

Vejledningen vil kunne tjene som baggrund for den autorisations- eller certifikationsordning, som der eventuelt skal etableres for affaldsbehandlerne (se indsats i afsnit 4.1.4 om kapitel 5 godkendelser m.v.).

4.1.3 Bedere brug af affaldsafgifter

Afgift på farligt affald

Affaldsafgiften kan bruges endnu mere aktivt til at begrænse affaldsmængderne, herunder det farlige affald.

Den statslige afgift på deponering og forbrænding af affald har nemlig vist sig at være et væsentligt, økonomisk incitament til affaldsminimering, anvendelse af renere teknologi og til genanvendelse af affald (se bilag 3 om afgifter).

Vægtafhængig afgift

Affaldsafgiften beregnes på baggrund af vægten af affald, der deponeres eller forbrændes. Der er derfor ikke mulighed for at differentiere afgiften efter, om der f.eks. findes konkrete genanvendelsesmuligheder for affaldet, eller om affaldet indeholder miljøbelastende stoffer.

Anlæg, der destruerer farligt affald, er dog ikke omfattet af afgiften.

Evaluering af affaldsafgiften

Miljøstyrelsen har igangsat en evaluering af affaldsafgiften, der skal belyse affaldsafgiftens muligheder som styringsinstrument.

Evalueringen, der færdiggøres i 1997, skal blandt andet klarlægge, i hvilket omfang affaldsafgiften påvirker virksomhedernes affaldsproduktion. På baggrund af evalueringen vil Miljøstyrelsen vurdere behovet for eventuelle tiltag, der supplerer eller forstærker de økonomiske styringsmidler.

Kompensationsordning

I forbindelse med ændringen af affaldsafgiftsloven i december 1996 er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde, der i 1997 skal vurdere den særlige kompensationsordning for genanvendelsesvirksomheder. Gennem udvalgsarbejdet vil det blive søgt klarlagt om kompensationsordningen giver genanvendelsesvirksomhederne det nødvendige incitament til at sikre størst mulig genanvendelse af det modtagne affald.

Farligt affald

Der skal foretages en vurdering af mulighederne for at fremme genanvendelsen af farligt affald ved at ophæve fritagelsen for farligt affald. På baggrund af erfaringerne med affaldsafgiften forventes det, at virksomhederne kan mindske produktionen af visse typer farligt affald eller forøge genanvendelsen, hvis forbrænding eller deponering heraf bliver omfattet af afgiften.

4.1.4 Mere aktiv brug af kapital 5-godkendelser, grønne regnskaber og miljøstyring

Vilkår for Kapitel 5 godkendelser

Fremover bør man i meget større grad se affald som en udledning på linje med f.eks. spildevand. Det betyder, at der bør stilles større krav til virksomhedens affald, når der gives Kapitel 5-godkendelser, ligesom oplysninger om affaldets miljøbelastning skal have en central placering i de grønne regnskaber og ved miljøstyring.

I dag indgår affaldsproduktion ikke som et væsentligt element i fastlæggelsen af vilkår i kapitel 5-godkendelserne. Affald bør i de fremtidige vilkår indgå som en emission på lige fod med emissioner til luft, vand og støj. Det betyder, at der fremover skal sættes større fokus på affaldsproducentens ansvar. På den måde kan det sikres, at affaldsmængden er så lille som mulig og har en sådan kvalitet, at det er muligt at genanvende.

I den sammenhæng er resultaterne fra virksomhedernes miljø- og kvalitetsstyring og brugen af grønne regnskaber vigtige redskaber i forbindelse med vilkårsfastsættelse. Det gælder både for den enkelte virksomhed og for den godkendende myndighed

Miljø- og kvalitetsstyring

Når der indføres miljø- og kvalitetsstyring i virksomhederne vil omkostningerne ved en uhensigtsmæssig affaldsproduktion, affaldsbortskaffelse og anvendelse af råvarer blive synliggjort. Det gælder f.eks. i forbindelse med bortskaffelse af fejlproduktioner og råvarespild. Ofte vil tiltag på disse områder primært være afhængige af adfærdsændringer og kun i mindre omfang af nye investeringer. Fokus på disse områder kan derfor bidrage væsentligt til, at der kan indføres miljø- og kvalitetsstying på et positivt økonomisk grundlag.

Grønne regnskaber giver overblik

De grønne regnskaber burde give et betydeligt bedre overblik over det producerede affald, men giver i sin nuværende form ikke mulighed for indsamling af viden om affaldsmængder eller sammensætning, herunder viden om indhold af miljøbelastende stoffer. Sådanne informationer bør indgå i den videre udvikling af de grønne regnskaber.

En større fokusering på affaldsområdet i forbindelse med miljøstyring og kvalitetssikring og i udviklingen af de grønne regnskaber vil sikre såvel mindre affald og mere genanvendelse, som bedre håndtering af de miljøfremmede stoffer.

Det samme gælder i forhold til en bedre udnyttelse af mulighederne i Miljøbeskyttelsesloven kapitel 5. De enkelte virksomheders erfaringer fra brug af kvalitetsstyring og resultaterne af deres grønne regnskaber skal udnyttes i fastsættelse af vilkår om affaldsproduktionen i kapitel 5 godkendelserne.

Udformning af vilkår

I vilkårene kan der f.eks. stilles krav til produceret affaldsmængder pr. produceret enhed under anvendelsen af den bedst mulige teknologi, krav til maksimal oplagsmængde eller der kan opstilles konkrete kvalitative eller kvantitative mål over bestemte tidsperioder for f.eks. nedbringelse af miljøbelastende affald, farligt affald m.v..

Hermed tages der særlig stilling til, om de anvendte produktionsteknologier sikrer mindst mulige affaldsproduktion, størst mulige substitution af miljøbelastende stoffer samt en affaldsfraktionering, der giver optimal mulighed for genanvendelse. Udformningen af vilkår skal være i en sådan form, at de ikke modarbejder udviklingen af behandlingsmetoder for affaldet.

Større krav til affaldssortering og -minimering kræver en tæt koordinering med de kommunale regulativer, og der bør derfor indledes drøftelser med bl.a. KL, Amtsrådsforeningen og affaldsselskaberne om den mest hensigtsmæssige, juridiske og tilsynsmæssige opdeling af opgaverne.

Påbud til virksomheder der ikke er godkendelsespligtige

Under tilsyn på virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, bør tilsynsmyndigheden give et påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, § 42, hvis der opdages en væsentlig forurening ved affaldsproduktion. Derved sikres en miljømæssig forsvarlig affaldsproduktion.

De kommunale myndigheder bør i forbindelse med tilsynet med virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, lægge særlig vægt på affaldsproduktion.

Vejledninger

Der bør derfor, f.eks. i Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af listevirksomheder, indarbejdes nærmere anvisninger på affaldsminimering, genanvendelse og til nedbringelse af miljøbelastende stoffer. Anvisninger, som amter og kommuner kan anvende ved fastsættelse af vilkår og påbud i deres godkendelser.

Autorisations eller certifikationsordning for behandling af affaldsstrømme

Med henblik på at fremme behandlingen af affald i den rigtige retning, højne kvaliteten af affaldsbehandlingen generelt og samtidig sikre en optimal udvinding af ressourcerne i affaldet, kan der etableres autorisations- eller certificeringsordninger.

Sådanne ordninger tænkes udformet, så den knyttes til en nærmere bestemt behandling af særlige affaldsfraktioner.

4.1.5 Bedre muligheder for afsætning af affald, establering af affaldsbørs

Kontaktformidling

Der bør skabes bedre muligheder for afsætning af affald.

En forudsætning for øget genanvendelse er, at der er en form for kontaktformidling mellem affaldsproducent og genanvender samt en sikring af, at affaldet rent faktisk er tilstede, når det skal bruges i den videre produktion. En affaldsbørs eller et tværgående samarbejde mellem kommuner, brancher og genanvender kan være en løsning på dette problem.

Ifølge Dansk Industri er en af barriererne for afsætning af mange affaldsprodukter at de potentielle aftagere er usikre på kvaliteten af affaldet. Det er en forudsætning for en mere effektiv udnyttelse af produktionsaffald og restprodukter, at materialerne fremkommer i en rimelig ensartet og veldefineret form. En vigtig del af arbejdet vil derfor være at få etableret kvalitetsnormer for affaldsprodukterne og få virksomhederne til at integrere affaldsproduktionen i miljø- og kvalitetsstyringssystemerne.

Lokal affaldsbørs i Vejle

Lokale affaldsbørser er, som udløber af Green Network etableret i Herning og Vejleområdet. Det er vigtigt at bruge erfaringerne herfra til at vurdere, om der er grundlag for at etablere en landsdækkende affaldsbørs. Sammenlignet med en regional affaldsbørs må man forvente, at en landsdækkende affaldsbørs, på grund af større geografisk udbredelse, vil have bedre muligheder for at skabe kontakt mellem producenter af affald og de virksomheder, som kan anvende affaldet i stedet for jomfruelige råvarer.

Derimod har en landsdækkende affaldsbørs ikke umiddelbart den fordel, som en regional ordning har, nemlig, at producent og aftager af affaldet kender hinandens produktioner og behov. I forbindelse med etablering af en landsdækkende affaldsbørs er det derfor vigtigt, at de regionale fordele kan bibeholdes i en eller anden form.

En landsdækkende affaldsbørs vil forudsætte etablering af en database, som interesserede virksomheder kan bruge til at komme i kontakt med hinanden. Miljøstyrelsen kan medvirke til at etablere rammerne for affaldsbørsen, men selve kontakten mellem producent og aftager vil afhænge af virksomhederne selv.

Miljøstyrelsen overvejer i 1998 i samarbejde med Dansk Industri og Vejle Amt, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere resultaterne og de hidtidige erfaringer med affaldsbørser både i Danmark og i udlandet samt vurdere, hvordan en landsdækkende affaldsbørs kan etableres i Danmark.

4.1.6 Styrke udvikling af genvindingsteknologier

Tilpasse produkter til affaldsbehandling

En af de store udfordringer for fremtiden bliver i højere grad at tilpasse produkter og affaldssystemer til hinanden for i videst muligt omfang at kunne lukke ressourcekredsløbene.

For at reducere de problemer, der opstår i forbindelse med nye produkters kompleksitet, skal der stilles krav til produkternes konstruktion og indhold af miljøbelastende stoffer, således at de ikke giver problemer i affaldsleddet. Mulighederne for genanvendelse er et vigtigt element i den sammenhæng.

For sammensatte produkter er udfordringen dels at få nedsat antallet af forskellige materialekomponenter, dels at sikre at disse komponenter kan adskilles fra hinanden med henblik på videre behandling. Der arbejdes flere steder i verden med udvikling af værktøjer til "Design for Disassembly". Mulighederne for at indarbejde sådanne metoder i dansk industri bør undersøges. En dialog om disse spørgsmål vil blandt andet kunne finde sted i de produktområdepaneler, som vil blive etableret i forbindelse med "En styrket produktorienteret miljøindsats".

Derudover vil der være behov for udvikling af teknologier, der kan adskille, sortere og behandle de produkter, som er i brug eller som allerede i dag findes i affaldsstrømmen."

Dette kræver etablering af en tæt, langsigtet dialog mellem produktudviklere og affaldsbehandlingssektoren.

Der bør således ydes støtte til udvikling af genvindingsteknologier, så udvikling af metoder til produktion og affaldsbehandling kan styrkes, så størst mulige dele af de kasserede produkter kan genanvendes.

4.1.7 Øget genanvendelse af forbrændingsegnet affald

Det skal undersøges, hvordan man fremover kan få genanvendt mere af det affald, der i dag tilføres forbrændingsanlæggene.

Der er i de sidste år sket ind øget tilførelse af forbrændingsegnet affald til forbrændingsanlæggene. Med indførelse af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald kan det forventes, at presset på forbrændingsanlæggene i en periode vil blive øget yderligere.

Ved indgåelse af KL-aftalen, der bl.a indeholdt aftalen om stop for deponering af forbrændingsegnet affald, blev det forudsat, at der skulle føres ca. 440.000 ton affald fra forbrænding til genanvendelse. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at dette mål langt fra er nået.

En øget indsats overfor de genanvendelige fraktioner i det forbrændingsegnet affald, vil være med til, at mindske presset på forbrændingsanlæggene. Når der ses bort fra den organiske fraktion i dagrenovationen, er det Miljøstyrelsens vurdering, at det primært er fra erhverv, at målet om at føre forbrændingsegnet affald til genanvendelse ikke er nået. Det har vist sig, at kun 38 % af affaldet fra industri, handel og kontor bliver ført til genanvendelse, hvilket ikke svarer til målsætningerne i regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Med Transportemballageaftalen og den nye affaldsbekendtgørelse er der nu iværksat en indsats overfor papir, pap og plast.

Uafhængig af resultaterne af de initiativer, som allerede er sat i gang i forbindelse med affaldsbekendtgørelsen og transportemballageaftalen, bør der sættes ind overfor flere forbrændingsegnede affaldsfraktioner.

Der bør blandt andet iværksættes en undersøgelse af indenfor hvilke brancher der findes større mængder forbrændingsegnet affald, som med fordel kan materialegenanvendes, samt en undersøgelse af hvilke barrierer virksomhederne oplever for at fører affaldet til genanvendelse.

4.2 Forventede resultater af de særlige initativer

Regeringens Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97 havde som mål at stabilisere affaldsmængden i år 2000 på 10 mio. tons. Den samlede mængde ved udgangen af 1995 var på omkring 11 mio. tons. Det er bl.a. affaldet fra erhvervet og restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene som viser sig at være stigende.

Med de initiativer, der i denne strategi foreslås igangsat, er det hensigten, at vende denne udvikling.

Mindre mængder - øget genanvendelse

En forstærket brug af affaldsafgiften, kapitel 5 godkendelser, grønne regnskaber og miljøstyring vil, sammen med udviklingen af renere teknologier, være de indsatsområder, som kan bidrage til mindre mængder affald og øget genanvendelse. Hvor store reduktioner på mængderne og hvor meget genanvendelsen kan øges med de foreslåede initiativer, er ikke muligt at angive præcise tal på nuværende tidspunkt.

De særlige initiativer, som der er lagt op til, vil dog som minimum inden år 2010 betyde en reduktion i affaldsmængderne på:

40.000 tons kasserede elektriske og elektroniske produkter

5.000 tons farligt affald fra galvanobranchen

10.000 tons sure røggasrensningsprodukter fra forbrænding af PVC

80.000 tons imprægneret træ

80.000 tons skrotaffald (fragmenteringsaffald)

Øget genanvendelse

Dertil kommer, at nye genvindingsteknologier samt en styrkelse af afsætningsmulighederne for affaldet, f. eks gennem etablering af en affaldsbørs, vil øge genanvendelsesmulighederne for affald generelt.

Miljøbelastende affald

Samtidig med at erhvervsaffaldsmængderne stiger, stiger andelen af miljøbelastende stoffer i affaldet også. Specielt i restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene udgør de miljøbelastende stoffer, her tænkes særligt på tungmetallerne, et stigende problem.

Der lægges derfor nu op til, at udsortere de mest miljøbelastende affaldsstrømme, så de ikke behandles sammen med de store affaldsstrømme. Herved vil man reducere restprodukternes indhold af tungmetaller.

De store reduktioner

De store reduktioner kan som nævnt i kapitel 4.1 ske ved etablering af selektiv nedrivning af bygningsaffald, ved indsamling og oparbejdning af elektroniske og elektriske produkter, ved separat indsamling og behandling af imprægneret træ, udsortering af PVC, miljøstyring i skrotbranchen og indsamling af nikkel-cadmium batterier.

Kombineret med udviklingen af renere teknologier og substitution af miljøbelastende stoffer, kan miljøbelastningen fra disse affaldsfraktioner og fra restprodukterne reduceres med mellem 60% og 90 % inden år 2010. Spredningen skyldes, at nogle tungmetaller er nemmere at fjerne end andre. F.eks. er cadmium langt lettere at afgrænse, da det næsten udelukkende kommer fra batterier, hvorimod der er mange flere kilder til f.eks kobber (se tabel 7 og 8).

Tabel 7 Resultatet af de særlige initiativer overfor miljøbelastende stoffer, der deponeres.

Bly og kobber

Kilderne til bly og kobber i affaldsstrømmene er mange. Det ses dog, at kobberbidraget vil blive nedbragt væsentligt. Det skyldes hovedsageligt indsatserne overfor elektronikaffald, bygningsaffald (selektiv nedrivning) og miljøstyring i metalforarbejdende virksomheder samt indsatsen overfor skrot.

Blytilførslen til affaldsstrømmene nedbringes hovedsageligt ved hjælp af initiativerne overfor PVC, elektronik og blyakkumulatorer.

Cadmium

Kilden til cadmium i affald stammer altovervejende fra genopladelige batterier. Den grønne afgift og den tilhørende godtgørelsesordning har som mål at mindst 75% af dette cadmiumbidrag skal fjernes fra affaldet. PVC blev tidligere stabiliseret med cadmium, hvorfor en indsats overfor PVC også vil betyde en reduktion af cadmiumbidraget herfra.

Uden disse indsatser vil der ske en dramatisk stigning i cadmiumbelastningen af restprodukterne.

Krom og arsen

Indholdet af krom og arsen vil ligeledes stige markant. Det skyldes primært at bidragene fra de voksende mængder imprægneret træ, som vil falde i affaldet fremover.

Tabel 8. Resultatet af de særlige initiativer overfor miljøbelastende stoffer i restprodukterne fra affaldforbrændingsanlæg.

Nikkel

Ud over de initiativer, der allerede er taget for at nedbringe anvendelsen af nikkel og nikkelholdige produkter (anvendelsesbegrænsning som følge af nikkelbekendtgørelsen), vil der i fremtiden også ske en reduktion af nikkelbidraget til affaldet, fordi der nu skal ske en oparbejdning af bl.a. dæk.

Miljøstyring indenfor jern- og metalforarbejdende virksomheder og skrotbranchen vil tillige være afgørende for at nedbringe nikkelbelastningen af det affald, der i dag deponeres.

Kviksølv

Kviksølvforbruget er faldende som følge af regulering af anvendelsen. Imidlertid er der stadig produkter i anvendelse, som indeholder kviksølv. En udsortering af bl.a. gamle elektriske og elektroniske produkter og måle- og kontroludstyr, samt batterier vil de kommende år nedbringe bidraget til affaldssektoren. Bekendtgørelse om selektiv nedrivning og elektronikbekendtgørelsen er de initiativer, der vil få størst effekt på udsortering af de kviksølvholdige produkter.

Løbende revision af initiativer

I overensstemmelse med tankegangen bag det økologiske råderum, vil der på sigt være behov for at revidere initiativerne i denne strategi og vurdere, hvilke yderligere initiativer overfor miljøbelastende stoffer i affaldsstrømmen, der er behov for at tage - både med henblik på at mindske ressourceforbruget, de tilbageværende mængder og for at mindske de miljøbelastninger, de giver anledning til.

Det Udvidede Totalbalanceprincip

Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at de nævnte initiativer, som der her lægges op til debat, ikke vil medføre nogen ekstra økonomiske udgifter for amter eller kommuner i form af øgede administrative udgifter eller øgede udgifter i forbindelse med tilsyn i forhold til i dag.

Nationale retningslinier eller certificeringsordninger af affaldsbehandlere, som der blandt andet foreslås indført her i debatoplægget, vil medføre en lempelse af tilsynsforpligtelserne for kommunerne