Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

3. Fire væsentlige udfordringer ved erhversaffaldet

3.1 De store mængder
3.2 Genanvendelsen
3.3 Det farlige affald
3.4 De miljøbelastende stoffer

I dette kapitel vil de fire væsentligste udfordringer, der knytter sig til erhvervsaffaldet, blive beskrevet nærmere. Det gælder de store mængder, behovet for genanvendelsen, det farlige affald og de miljøbelastende stoffer.

3.1 De store mængder

Mængderne

Der fremkom i 1995 i snæver forstand ca. 6 mio. tons erhvervsaffald fordelt med 2,6 mio. tons fra industrier, 0,8 mio. tons fra handel, kontor og institutioner samt 2,6 mio. tons fra bygge- og anlægsvirksomhed. Derudover blev der produceret 1,7 mio. tons restprodukter fra kulfyrede kraftværker, 0,5 mio. tons restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg og ca 1 mio. tons slam fra rensningsanlæg.

De forskellige fraktioner

I tabel 1 er de forskellige affaldsfraktioner af erhvervsaffald angivet i forhold til brancher. Industri og bygge & anlæg er de største bidragsydere og producerer hver ca. 30 % af erhvervsaffaldet. Restprodukter fra kulfyrede kraftværker udgør ca. 20%, mens affald af hhv. rensningsanlæg og institutioner, handel & kontor udgør ca. 10 %.

Det fremgår, at en stor del af det affald, der produceres, kan fordeles på entydige affaldsfraktioner, som fortæller noget om karakteren af affaldet. For fraktionerne "Diverse brændbart" og "Diverse ikke brændbart", som udgør ca. 15% af erhvervsaffaldet, er der ikke mulighed for at sige noget mere præcist om affaldets karakter. Sammenlagt vurderes det dog, at opdelingen er tilfredsstillende nok til, at der kan identificeres affaldsfraktioner, som der skal iværksættes initiativer overfor i form af affaldsminimering eller øget genanvendelse.

Faktaark

I bilag 1 beskrives affaldsfraktionerne nærmere i såkaldte faktaark. Faktaarkene indeholder en status over den viden, som Miljøstyrelsen har på de pågældende områder og beskriver den hidtidige indsats samt muligheder for yderligere initiativer i form af affaldsminimering, genanvendelse m.m. for affaldsfraktionerne.

De samlede affaldsmængder er resultat af en række forskellige modsatrettede tendenser.

Økonomisk vækst forøger affaldsmængderne

Øget økonomisk vækst og dermed forbedrede forbrugsmuligheder vil alt andet lige forøge affaldsmængden. Denne sammenhæng konstateres ikke alene i Danmark, men i hele EU. Det er ikke lykkedes at få brudt sammenhængen mellem økonomisk vækst og vækst i affaldsmængderne. Se Tabel 1

Behov for mange forskellige initiativer

Renere teknologi, miljøstyring, genbrug af produkter og emballager, forbedring af produkternes egenskaber med hensyn til bl.a. levetid, bedre mulighed for reparation, øget genbrug af komponenter i udtjente produkter m.v. mindsker alt andet lige affaldsmængderne. Indsatsen overfor affaldsminimering er kendetegnet ved, at der er behov for mange forskelligartede initiativer for at opnå et synligt resultatet.

Kvalitetsstyring

I de senere år har mange virksomheder indført forskellige former for certificeret kvalitetstyring f.eks. efter ISO eller DS. Kvalitetsstyringen har imidlertid hovedsageligt rettet sig mod produkternes kvalitetsaspekter og mod at opfylde kundens forventninger - d.v.s. sikring af et specifikt kvalitetsniveau og et ensartet produkt. I kvalitetssikringen er der ikke altid taget hensyn til ressourceforbrug og spild i forbindelse med produktionsprocessen, som f.eks. antal kasserede emner i produktionen og materialemæssigt processpild. For at opnå et produkt af den ønskede kvalitet har det for nogle virksomheder resulteret i en øget kassation.

Miljøstyring

Ved hjælp af miljøledelsessystemer, f.eks. BS 7750 sættes der imidlertid fokus på virksomhedernes ressourceforbrug, som f.eks. affaldsproduktion, energi- og vandforbrug.

Virksomhedernes kvalitetsstyringsarbejde vil dog med fordel kunne inddrage hensynet til f.eks. produktionsaffaldet. Små adfærdsændringer i den daglige drift, kan give ressourcebesparelser og økonomiske fordele for virksomhederne - uden nævneværdige investeringer.

Renere teknologi

Indsatsen på dette område er således knyttet til renere teknologi, miljøstyring og kvalitetsstyring, herunder tilrettelæggelse af produktionsprocessen. Det betyder, at den affaldsminimerende indsats må tage udgangspunkt i de anbefalinger og retningslinier, som fremgår af bl.a. Miljøstyrelsens vejledninger, orienteringer og udredninger m.v.. Miljøstyrelsens debatoplæg "En styrket produktorienteret miljøindsats" er et supplerende redskab for at minimere affaldet fra f.eks. kasserede produkter og industriredegørelsen et redskab til mindskelse af produktionsaffaldet.

Effekten ses efter flere årtier

Ved indførelse af renere teknologi , substitution af miljøbelastende stoffer og miljøstyring sættes der ind ved kilden, dvs. i produktionsleddet. Disse indsatser vil imidlertid først få effekt på affaldet på lang sigt. F.eks tager det lang tid at gennemført renere teknologi og substitution i alle led og produkternes levetid er bestemmende for, hvornår de findes i affaldsstrømmen. En indsats ved kilden vil derfor ikke kunne måles i affaldsstrømmen før efter flere årtier.

Økonomien styrer valget af produktionsproces

Man må også se i øjnene, at anbefalinger og udstikkelse af retningslinier ikke af sig selv fører til nogen affaldsminimering, idet det i høj grad er økonomien, der styrer valget af produktionsproces. De økonomiske omkostninger i forbindelse med affaldsbortskaffelse er derfor et vigtigt incitament for virksomhederne til at reducere den producerede affaldsmængde. Økonomisk adfærdsregulerende tiltag, og systemer der synliggør omkostningerne ved affaldsbortskaffelsen - som f.eks. indførelse af miljøstyring og udarbejdelse af grønne regnskaber - er således vigtige faktorer i forbindelse med en affaldsminimering. Dertil kommer affaldsafgiftens betydning for affaldsminimeringen.

3.2 Genanvendelsen

En række af de initiativer, der er nævnt i handlingsplanen om affald og genanvendelse 1993-97, er endnu ikke gennemført eller slået fuldt ud igennem - bl.a. tilbagetagningsaftaler om transportemballage, elektriske- og elektroniske produkter. Når dette er sket, vil det medføre en stigning i genanvendelsen, men denne stigning modsvares kun delvis af et fald i deponeringen, idet en stor del i dag forbrændes.

Forudsætninger for at nå målene

Der er to væsentlige forudsætninger som skal opfyldes før det er muligt at nå målene for genanvendelse. For det første skal det marked, som skal aftage de genanvendelige produkter være til stede. For det andet skal det sikres, at det affald, som skal genanvendes, er til stede.

Affald er dog først egnet til genanvendelse, hvis affaldet indgår i produkter, som fortsat kan genanvendes. Hvis en genanvendelse f.eks. resulterer i at det nye produkt har forringede egenskaber i form af dårlig holdbarhed, så genanvendeligheden i næste led ødelægges, eller hvis det nye produkt af andre grunde ikke kan genanvendes, så er der ikke tale om en egentlig genanvendelse af affaldet, men blot en udskydelse af affaldsbortskaffelsen.

Udsortering af miljøbelastende stoffer

Ved genanvendelse af farligt affald eller genanvendelse af affald med indhold af miljøbelastende stoffer, skal der være en særlig opmærksomhed på at udsortere de miljøbelastende stoffer, så de kommer ud af kredsløbet. For eksempel er det nødvendigt at udtage akkumulatorerne i udtjente biler før skrotning. Herved undgår man at forurene bilskrottet med bly fra akkumulatoren.

Lukkede kredsløb

Alternativt kan genanvendelsen holdes i lukkede kredsløb. I dag genanvendes nikkel-cadmium-batterier i lukkede kredsløb, hvor batterierne indsamles og oparbejdes i særlige anlæg med en efterfølgende indarbejdning i nye batterier.

Som tidligere nævnt er der behov for en særlig indsats for at øge genanvendelsen fra handel & kontor. En stor del af det affald, som fremkommer herfra er papir, pap og plast. Disse affaldsfraktioner er forbrændingsegnede, men er samtidig meget egnede for genanvendelse. Transportemballageaftalen vil bidrage til en øget indsats for disse fraktioner. Indenfor andre brancher vil der muligvis også findes affaldsfraktioner som med fordel kan genanvendes og som i dag forbrændes.

Den danske erhvervsstruktur

Danmark er karakteriseret ved en erhvervsstruktur af mange små og mellemstore virksomheder, og i mange kommuner vil en bestemt branche kun være repræsenteret med én eller få virksomheder. Det kan være både økonomisk og organisatorisk vanskeligt for producenten, affaldsselskaberne eller de administrative myndigheder at håndtere affaldet på en måde, så det er muligt at genanvende det. Selv om effekten af erhvervsregulativerne endnu ikke er slået fuldt ud igennem, så bør det overvejes om genanvendelse af affald fra bestemte brancher vil kunne fremmes, hvis der etableres samarbejder indenfor brancher, i større regioner, indenfor affaldsselskaber eller andre større enheder eller ved etablering af nationale ordninger.

Behov for import og eksport

I visse tilfælde er der i Danmark for lidt af en genanvendelig affaldsfraktion til at udgøre det forsyningsmæssige og økonomiske grundlag for en genanvendelsesvirksomhed. Det gælder f.eks. for visse typer af plast og nogle typer af farligt affald. Ved at indgå i et samarbejde med andre nordiske lande eller andre EU-lande kan man få optimeret genanvendelsen af affaldet. Dette kan betyde, at en affaldsfraktion skal importeres til Danmark eller eksporteres til genanvendelse i udlandet.

Gennem de sidste 10 år er der sket en meget kraftig vækst i mængden af affald fra kasserede produkter, både i forbrugsleddet og i industrien. Samtidig har den teknologiske udvikling medført, at mange produkter er blevet mere komplekse.

Komplekse produkter

Kompleksiteten viser sig i materialer og materialekombinationer, avancerede overfladebehandlinger, udformning af engangsprodukter, der er vanskelige eller umulige at skille ad m.v. Konsekvensen af denne udvikling er, at mulighederne for genanvendelse er blevet begrænset, hvilket medfører stigende krav til genvindingsindustrien. Der er derfor behov for udvikling af teknologier, der kan adskille, sortere, håndtere m.v. de nuværende kasserede produkter.

For at reducere de problemer, der opstår i forbindelse med nye produkters kompleksitet, skal der stilles krav til produkternes konstruktion. Hvis affaldets kompleksitet fremover skal mindskes, og hvis man skal kunne håndtere komplekst affald bedre end i dag, stiller det krav til nye former for samarbejde mellem producenter, affaldsindsamlere, affaldsbehandlere og myndighederne. Sådanne samarbejder skal bidrage til, at der i produktudviklingen også tages hensyn til muligheden for genanvendelse og til affaldsbortskaffelsen i øvrigt. Disse spørgsmål behandles også i debatoplægget "En styrket produktorienteret miljøindsats".

3.3 Det farlige affald

Regler om farligt affald

Farligt affald adskiller sig fra andet affald ved, at der kan være en brand-, sundheds- eller miljømæssig farer, som der skal tages hensyn til ved håndteringen af det farlige affald. I tabel 2 er de egenskaber, der gør affald farligt angivet. Reglerne om farligt affald er reguleret gennem EU-direktiver og blev indarbejdet i dansk ret i sommeren 1996. De afløste reglerne om olie- og kemikalieaffald .

Affaldets sammensætning

Affaldets sammensætning er afgørende for, i hvor stort omfang det belaster miljøet. Indeholder en affaldsfraktion farlige stoffer kan affaldet i sig selv være farligt, afhængig af hvor store mængder de farlige stoffer forekommer i, og afhængig af hvor fast bundet de farlige stoffer er i affaldet.

Registrering af farligt affald

Farligt affald skal derfor registreres og skal som udgangspunkt indsamles af kommunen, som har ansvaret for at bortskaffe det farlige affald. Den særlige registrering og indsamling af farligt affald skal sikre, at farligt affald ikke håndteres og bortskaffes uhensigtsmæssigt til fare for miljøet og for befolkningen.

Bortskaffelse efter konkret vurdering

Hvorledes farligt affald skal bortskaffes kommer an på en konkret vurdering ud fra affaldets sammensætning og egenskaber og under hensyntagen til de bortskaffelsesanlæg, der er til rådighed.

Ved forbrænding af affald vil affaldet ændre karakter. Affald, som oprindeligt var farligt kan blive omdannet til ikke farlige komponenter. Dette gælder f.eks. for nogle organiske opløsningsmidler. Omvendt kan "ikke-farligt" affald ved forbrændingsprocessen skabe farlige restprodukter - det gælder f.eks. PVC, som skaber sure røggasrensnningsprodukter.

Nogle affaldsfraktioner indeholder miljøbelastende stoffer, En sådan affaldsfraktion behøver ikke at være farligt affald af den grund. Stofferne kan f.eks. findes i en lav koncentration. Imidlertid kan affaldsfraktionen godt skabe et miljøproblem ved deponering eller forbrænding, især hvis affaldsfraktionen forekommer i store mængder. Det gælder f.eks. imprægneret træ.

Ved forbrænding bliver de miljøbelastende stoffer overført til restprodukterne. Nogle af stofferne kan derefter - f.eks. ved udvaskning - frigives til miljøet.

Ved deponering skal der tages hensyn til, at de miljøbelastende stoffer kan udvaskes.

Nogle affaldstyper kan genanvendes - f.eks. olie - andet kan med fordel indsamles og behandles særskilt med henblik på f.eks. genvinding af tungmetaller. Det gælder f.eks. blybatterier og fotografiske væsker.

Farligt affald - f.eks. opløsningsmidler - kan i visse tilfælde forbrændes i almindelige affaldsforbrændingsanlæg, hvorimod andre affaldstyper kræver en særlig behandling, f.eks. på Kommunekemi. 

1. Oversigt over egenskaber der gør affald farligt

Det afgørende for bortskaffelsen er - ligesom for alt andet affald - at affaldet bortskaffes på en måde, hvor der tages hensyn til bedst mulig beskyttelse af sundheden og miljøet, til genanvendelse af restprodukterne og til muligheden for genvinding af energi og råstofressourcer.

Etableringen af Kommunekemi A/S i 1972 og et indsamlingssystem for farligt affald har betydet, at Danmark i mange år har haft en miljømæssig forsvarlig håndtering og bortskaffelse af farligt affald. Imidlertid bliver det meste af affaldet forbrændt eller deponeret. Opmærksomheden på at udvikle metoder, der i højere grad fremmer udnyttelsen af råstoffer, herunder genvinding af miljøbelastende stoffer - også i farligt affald - har således ikke været dominerende.

Mindre affald til Kommunekemi A/S

Kommunekemi A/S har gennem de sidste år mærket en nedgang i tilførslen af affald. Dette skyldes ifølge Kommunekemi A/S blandt andet virksomhedernes indførsel af renere teknologier og at der foregår en større og større genanvendelse af visse rentable fraktioner.

Et andet aspekt er, at flere og flere affaldsforbrændingsanlæg har mulighed for at behandle olie- og kemikalieaffald/farligt affald. Der er således i dag flere og flere kommuner, som bortskaffer farligt affald andre steder end på Kommunekemi A/S. Dette følger også af de nye regler for farligt affald, idet f.eks. affald kan være farligt alene på grund af brandfare, hvilket betyder, at bortskaffelsen af brandfarlig affald godt kan ske på almindelige affaldsforbrændingsanlæg

253.000 tons farligt affald årligt

Den totale mængde af farligt affald i Danmark er i 1995 opgjort til godt 253.000 tons jf. tabel 3. Oplysningerne stammer fra Kommunekemi A/S, ISAG, andre affaldsbortskaffelsesanlæg for farligt affald og eksportoplysninger. Tabellen er sammensat af oplysninger, som dels dækker over produceret mængde ("andre typer") og dels over de mængder, som Kommunekemi A/S modtog i 1995. Miljøstyrelsen vurderer samlet, at disse mængder giver et repræsentativt billede af de mængder farligt affald, der produceres i Danmark

Af tabel 3 fremgår det, hvorledes det farlige affald fordeler sig på forskellige affaldsfraktioner, idet det er de største affaldsfraktioner, som Kommunekemi A/S modtager, som er specificeret. Miljøstyrelsen er i besiddelse af detaljerede oplysninger om, hvilke typer affald "øvrigt affald modtaget på Kommunekemi" omfatter. Disse typer modtages dog alle i mængder mindre end 1000 tons pr. år, hvorfor der ikke er redegjort specifikt for disse her.

Behov for særlig indsats for små og mellemstore virksomheder

De nævnte affaldsfraktioner i tabel 3 kommer fra store såvel som fra mange små og mellemstore virksomheder. En fortsat nedbringelse af den totale mængde farligt affald kræver, at der også for de små og mellemstore virksomheder laves en særlig indsats for at udbrede renere teknologier, eller etablere særlige indsamlinger og særskilt behandling, hvis genanvendelse af affaldet skal etableres. Det gælder f.eks. inden for den grafiske og den galvaniske industri.

Affaldsafgift og farligt affald

Farligt affald er undtaget fra affaldsafgiften. Baggrunden herfor har været at undgå en yderligere tilskyndelse til bortskaffelse af farligt affald ved opblanding med andet affald udover den tilskyndelse, som de højere bortskaffelseomkostninger for farligt affald i sig selv har båret med sig. Behandlingspriserne for farligt affald har hidtil generelt været betydelig højere for farligt affald end for andet affald.

Imidlertid varierer omkostningerne ved bortskaffelse af farligt affald i dag betydeligt afhængig af, hvilke typer farligt affald der er tale om. Prisen for bortskaffelse af visse typer farligt affald er ikke højere end for almindeligt affald.

Grundlaget for at friholde farligt affald fra afgiftspålæggelse er således ændret og spørgsmålet er hvorvidt en afgiftspålæggelse vil kunne bidrage til at begrænse mængden af farligt affald, tilskynde til yderligere anvendelse af renere teknologi og til eventuel øget genanvendelse.

Tabel 2. Oversigt over farlige affaldsfraktioner fremkommet i 1995

Farlige affaldsfraktioner i bilag 1

I bilag 1 er de affaldsfraktioner, som nævnes i tabel 3 og som ikke behandles på Kommunekemi A/S, mere indgående beskrevet. I bilag 1 beskrives desuden en række brancher, som i dag får store dele af sit affald behandlet på Kommunekemi A/S. Det fremgår heraf, hvorvidt der i dag er eksempler på renere teknologier, og om der er kendskab til miljømæssigt bedre oparbejdningsanlæg for de nævnte affaldsfraktioner.

3.4 De miljøbelastende stoffer

Skader på miljø og mennesker

Ved miljøbelastende stoffer forstås både naturligt forekommende og menneskeskabte stoffer, der, hvis de optræder i unaturlige store mængder, skader miljø og mennesker. De miljøbelastende stoffer udgør i sig selv en råstofressource og nogle af de miljøbelastende stoffer er tillige kendetegnet ved at være en begrænset råstofressource.

Tabel 3. Udvalgte miljøbelastende stoffer og deres effekter på miljø og sundhed.

De mest miljøbelastende stoffer

Miljøstyrelsen iværksatte i 1991 "Rammeprogram til begrænsning af miljøbelastende stoffer i affald, restprodukter og genanvendelige materialer", som bl.a. skulle udpege de mest miljøbelastende stoffer i affaldsstrømmene og identificere væsentlige kilder hertil.

Programmet har bl.a. omfattet analyser af emissioner fra forbrændingsanlæg, deponier og komposteringsanlæg for dagrenovation og almindeligt erhvervsaffald i Danmark. Det vil sige, at olie- og kemikalieaffald (farligt affald) og andet specialaffald, der blev tilført specielle anlæg - f.eks. Kommunekemi A/S- ikke har indgået i analysen.

Rammeprogrammet har udpeget en række af de mest miljøbelastende stoffer som findes i restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene. Det drejer sig om tungmetallerne bly, kviksølv og cadmium, der er velkendte miljøfarlige stoffer på grund af deres giftighed i alle recipienter, men også nikkel, chrom, kobber, halvmetallet arsen og organiske stoffer, som phthalater, kan, som det fremgår af tabel 4, give anledning til miljø- og sundhedsmæssige problemer.

Massestrømsanalyser

For at få et indtryk af, hvor de miljøbelastende stoffer kommer fra og hvor de ender, har Miljøstyrelsen fået udarbejdet massestrømsanalyser for de mest belastende stoffer. Af massestrømsanalyserne fremgår det blandt andet, hvilke affaldsfraktioner der bidrager med tungmetallerne, og hvordan de forskellige tungmetaller fordeler sig på bortskaffelsesformerne deponering, forbrænding, via Kommunekemi og som spildevandsslam. Endvidere fremgår det hvilke produkter eller processer, der bidrager hvor meget til den samlede belastning. Dette er beskrevet i bilag 2.

Mængder tungmetaller til forskellige bortskaffelsesformer

I tabel 5 er der opstillet en oversigt over, hvor stor en mængde der tilføres af en række udvalgte tungmetaller til forskellige bortskaffelsesformer. De angivne talværdier er angivet som det bedste skøn Miljøstyrelsen har kunnet foretage på baggrund af forskellige undersøgelser. Usikkerheden for de angivne metaller er derfor forskellig. Det fremgår, at de affaldsfraktioner, som indeholder miljøbelastende stoffer hovedsageligt føres til deponi eller til forbrænding.

Tabel 4. Tilførsel af udvalgte tungmetaller (anslået mængde i tons/år) via forskellige affaldsbortskaffelsesformer

* Skøn baseret på Orientering fra Miljøstyrelsen nr 7. Forbrug og forurening med arsen, krom, kobolt, og nikkel, Miljøstyrelsen (1985) , Miljøprojekt nr. xx .Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ.Miljøstyrelsen (under trykning).
** Massestrømsanalyser for Bly , Nikkel, Kobber, Kviksølv, Miljøstyelsen (1996),
*** Forbrug og forurening med cadmium. Miljøstyrelsen (1995).

Beregnet på baggrund af målinger på slam i 1995 . i.k.=ikke kendt.

Miljøbelastende stoffer fordeler sig i restprodukterne

Af tabel 6 er fremgår det hvordan de mest miljøbelastende stoffer fordeler sig i restprodukterne ved behandling i et normalt affaldsforbrændinganlæg. Fordelingen er opgjort i antal tons tungmetal pr. år. Det ses, at godt og vel 90 % af tungmetallerne ved forbrænding bindes til slaggen og flyveasken. Dog vil hovedparten af kviksølvet genfindes i røggasrensningsproduktet og cadmium hovedsageligt findes i flyveasken. Hvorledes de forskellige tungmetaller fordeler sig i restprodukterne afhænger af de forhold affaldet gennemgår under forbrændingsprocessen. Forbrændingstemperaturen spiller f.eks en vigtig rolle.

Potentiel risiko ved restprodukterne

Den potentielle risiko ved anvendelsen af restprodukterne kan dog ikke læses ud af tabellen. Ved vurderingen af risikoen skal der tages hensyn til den faktiske koncentration af tungmetaller i de enkelte restprodukter, mulighed for udvaskning m.v.. Risikoen for udvaskning fra de enkelte restprodukter er blandt andet afhængig af, hvor stærkt metallerne er bundet til restproduktet, den surhedsgrad som restprodukterne udsættes for ved anvendelsen m.v..

Organiske stoffer bliver i modsætning til grundstofferne i større eller mindre omfang nedbrudt biologisk, fotokemisk eller f.eks. ved tilstrækkelig termisk behandling (forbrænding), så der sjældent sker en ophobning af disse stoffer i miljøet via restprodukterne fra affaldsforbrænding.

For de organiske miljøbelastende stoffer viser det sig således, at de findes i langt lavere koncentrationer i restprodukterne fra forbrændingsanlæg end tungmetallerne, og stofferne fordeler sig mindre entydigt på emissionstyper sammenlignet med tungmetallerne. DEHP er i rammeprogrammet fundet i markant højere koncentrationer end de øvrige organiske stoffer. Det samlede bidrag fra DEHP i resprodukterne fra forbrændingsanlæg er dog kun 1 ton/år.

Tabel 5. Fordelingen af udvalgte miljøbelastende stoffer i restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg pr år.

499.000 tons restprodukter - heraf 420.000 tons slagger

I 1995 fremkom der i alt ca. 499.000 tons restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark, heraf udgjorde slaggerne godt 420.000 tons. Flyveasken og røggasrensningsprodukterne udgjorde tilsammen godt 60.000 tons. Den største del - ca. 80% - af slaggerne genanvendes i dag hovedsagelig som vejunderlag, til støjvolde m.m.. For flyveasken og røggasrensningsprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene findes der i dag ingen egnede anvendelsesmuligheder, hvorfor de specialdeponeres.

Mængden af restprodukter må alt andet lige forventes at stige i fremtiden, blandt andet som følge af forbudet mod deponering af forbrændingsegnet affald. Derudover må det forventes, at restprodukternes indhold af miljøbelastende stoffer vil være stigende et godt stykke ud i fremtiden, indtil affaldet har ændret sin komplekse karakter og indtil renere teknologi og substitution af de miljøbelastende stoffer er slået fuldt igennem.

Der skal færre miljøbelastende stoffer i restprodukterne

Hvis affald med miljøbelastende stoffer fortsat bortskaffes på de almindelige affaldsforbrændingsanlæg, vil der fortsat ske en spredning af de miljøbelastende stoffer i alle restprodukterne. Hvis der fortsat skal kunne findes anvendelsesmuligheder for slaggerne, er det nødvendigt, at der gøres en særlig indsats for at nedbringe tilførslen af affaldsfraktioner til forbrændingsanlæggene, som indholder store mængder miljøbelastende stoffer.

Ud fra et ressourcebesparende synspunkt og ud fra et ønske om at holde ressourcerne i kredsløb, vil det i nogle situationer kunne betale sig at udnytte de råstofressourcer, som findes i affaldet ved genvinding. Hensynet til de ikke-fornybare ressourcer vil hermed blive imødekommet. Dette stiller krav til affaldsbehandlingsmetoderne.

I bilag 2 beskrives en række af de miljøbelastende stoffer som findes i restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene og som er nævnt i tabel 4, 5 og 6. Det fremgår desuden, hvilke produktgrupper der bidrager med stofferne. Den hidtidige indsats overfor stofferne beskrives, og der peges på muligheder for yderligere begrænsning af stofferne i affaldsstrømmen.

Perkolatet fra lossepladserne

Miljøbelastende stoffer i affald, der deponeres, vil i stort omfang ende i perkolatet fra lossepladserne. Rensning af perkolatet vil betyde, at organiske tungtnedbrydelige stoffer ender i spildevandslammet. I bilag 2 fremgår det derfor også, hvilke produktgrupper, der i dag bidrager til miljøbelastningen fra lossepladserne.