Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme

2. Baggrund

2.1 Affald - den hidtidige indsats
2.2 Erhversaffald - behov for en styrket indsats
2.3 Det økologiske råderum

2.1 Affald - den hidtidige indsats

Affald er alt det, vi skiller os af med såvel fra industriens produktionsprocesser, som produkter vi har indkøbt til den daglige husholdning. Det drejer sig om alt fra spildolie og bygningsaffald til elektriske og elektroniske produkter, emballage, madrester og meget, meget mere.

11 mio. tons affald årligt

I Danmark bliver der produceret godt 11 mio. tons affald om året - heraf er omkring 6 mio. tons erhvervsaffald, 1,7 mio. tons restprodukter fra kulfyrede kraftværker og 0,5 mio. tons restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. Dette affald skal først og fremmest bortskaffes på en måde, så det ikke skader sundheden og miljøet. Desuden skal affaldsbortskaffelsen tilrettelægges, så der ikke sker et unødigt træk på naturressourcerne, og så naturen ikke skæmmes ved håndteringen, behandlingen eller den endelig deponering.

Uanset om problemet er farligt affald, miljøbelastende stoffer, eller det blot skal sikres, at affaldet ikke smides hvor som helst, vil problemerne blive lettere at løse jo mindre mængder affald, det handler om. Dertil kommer, at både affaldsminimering og genanvendelse medvirker til at spare på ressourcerne.

Affaldsproduktion og affaldsbortskaffelse er bl.a. af ovennævnte grunde et væsentligt emne i den miljøpolitiske debat. Både nationalt og internationalt stilles der krav om minimering af affaldsmængderne, øget genanvendelse, bedre energiudnyttelse og en miljømæssig forsvarlig slutdeponering af det affald, der bliver tilbage.

Omfattende regulering af affaldsområdet

I de sidste 15-20 år er der sket en gennemgribende regulering af affaldsområdet i form af bl.a. lovgivning og handlingsplaner. I 70´erne blev der opført affaldsforbrændingsanlæg, hvorefter energien i affaldet blev udnyttet, og mængden af affald der deponeres blev reduceret. De seneste 5-10 år har været kendetegnet af handlingsplaner, herunder især mange genanvendelsesinitiativer.

Mindske mængden af affald, undgå deponering og fremme genanvendelsen

Igennem de sidste 10 år har det været skiftende regeringers mål at mindske mængden af affald, at undgå deponering af affald og fremme genanvendelsen. Man har søgt at løse affaldsproblemet ved kilden ved introduktion af renere teknologi, og som det seneste er certificeret miljøstyring og miljøledelse samt grønne regnskaber og lignende blevet udviklet. Dette har betydet, at affald ikke alene betragtes som en miljøbelastning, men i stigende grad også som en ressource.

På en lang række områder har indsatsen givet gode resultater. Der har været fokuseret på de store homogene affaldsstrømme og behandlingen af farligt affald.

Til gengæld har der i mindre grad været fokus på de affaldsstrømme, som indeholder miljøbelastende stoffer, der ved forbrænding opkoncentreres i slaggen og røggasrensningsprodukterne eller som deponeres.

Behov for særlig strategi overfor erhvervsaffaldet

Da man samtidig må konstatere, at mængderne af såvel erhvervsaffald som restprodukter fra forbrændingsanlæg er stigende, står vi i dag med et behov for en særlig strategi overfor erhvervsaffaldet.

Der blev i december 1996 udstedt en ny bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, som specielt vedrører slam. Der foreslås ikke yderligere initiativer overfor slam i nærværende strategi.

Som beskrevet i indledningen arbejder Miljøstyrelsens for tiden med tre andre oplæg til strategier, som skal ses i sammenhæng med denne indsats overfor erhvervsaffaldet.

I slutningen af 1996 præsenterede Miljøstyrelsen debatoplæggene "Status og perspektiver for kemikalieområdet" og "En styrket produktorienteret miljøindsats". I forhold til en særlig indsats overfor erhvervsaffaldet, er disse debatoplæg vigtige redskaber i det forebyggende arbejde hvor kildeopsporing og -begrænsning er væsentlige elementer.

Status og perspektiver på kemikalieområdet

I tilknytning til "Status og perspektiver på kemikalieområdet" er der udsendt et udkast til en liste over stoffer, der er uønskede i produkter. Den er udarbejdet på grund af viden om stoffernes skadelige effekter på mennesker og /eller miljøet. I udvælgelsen af stoffer er der taget hensyn til problemer der kan opstå ved produktion, anvendelse såvel som ved bortskaffelsen af produkterne.

Listen er et vigtigt redskab til at identificere de stoffer, som giver problemer i affaldet og skal derfor anvendes i det grundlæggende arbejde med at udvikle renere teknologier og med at substituere de miljøbelastende stoffer til mindre miljøbelastende stoffer.

En styrket produktorienteret miljøindsats

I "En styrket produktorienteret miljøindsats" fremgår det hvilke aktører og særlige indsatser der skal iværksættes for at medvirke til udvikling, produktion og afsætning af produkter med forbedrede miljøegenskaber, så den samlede samfundsmæssige miljøbelastning fra produktion, brug og bortskaffelse af produkter nedbringes.

Ved indførelsen af renere teknologi og substitution af miljøbelastende stoffer til mindre miljøbelastende stoffer sættes der ind ved kilden, dvs. i produktionsleddet, men disse indsatser vil først få effekt på affaldet på lang sigt. F.eks tager det lang tid at gennemført renere teknologi og substitution i alle led og dertil kommer at produkternes levetid bl.a. er bestemmende for, hvornår de findes i affaldsstrømmen. En indsats ved kilden vil derfor ikke kunne måles i affaldet før efter flere årtier. Renere teknologi og substitution løser således ikke umiddelbart de miljøproblemer vi står overfor når det gælder affald.

2.2 Erhversaffald - behov for en styrket indsats

Ved erhvervsaffald forstås i snæver forstand affald fra fremstillingsvirksomheder, handel & kontor, institutioner samt bygge- og anlægsaffald. Ud over selve erhvervsaffaldet er det ud fra en miljø- og ressourcemæssig betragtning vigtigt også at inddrage restprodukter fra kulfyrede kraftværker og fra affaldsforbrændingsanlæg.

Karakteristiske træk ved erhvervsaffaldet

Følgende træk ved udviklingen for erhvervsaffald er særligt karakteristiske:

Stoppet for deponeringen af forbrændingsegnet affald pr. 1. januar 1997 forventes at resultere i en reduktion af deponeret erhvervsaffald fra industrien, handel & kontor samt institutioner, men det er ikke tilstrækkeligt til at nå målsætningerne år 2000.

Fortsat behov for mindre affald og øget genanvendelse

Der er derfor fortsat brug for en indsats for at nedbringe mængden af affald til deponering, ligesom der er behov for en fortsat indsats for at øge genanvendelsen - bl.a. fra handel & kontor.

I restprodukter fra forbrændingsanlæg findes et bredt spektrum af kemiske stoffer og råstofressourcer, hvoraf en del er ikke fornybare ressourcer. Blandt de ikke fornybare ressourcer er de miljøbelastende tungmetaller, som f.eks bly, cadmium, arsen, nikkel m.fl..

Koncentrationerne af miljøbelastende stoffer i restprodukterne ligger på et niveau, der allerede i dag gør anvendelsen af slaggerne problematisk, fordi en række salte og metaller kan udvaskes og dermed udgøre en sundhedsmæssig risiko og fare for forurening af grundvandet. I overensstemmelse med de generelle principper for miljøbeskyttelse er det nødvendigt at koncentrere indsatsen overfor affaldets - og herunder restprodukternes og det farlige affalds - miljøbelastning og samtidig bidrage til, at de energi og råstofressourcer, som affaldet indeholder, udnyttes optimalt. Desuden skal muligheden for genvinding af råstofressourcer tages med i betragtning.

Kort sagt er der altså behov for en erhvervsaffaldsstrategi, der kortlægger

2.3 Det økologiske råderum

En effektiv udnyttelse af ressourcerne ved produktion, forbrug og affaldsbortskaffelse er afgørende for, at der også vil være tilstrækkelige ressourcer til de kommende generationer. En effektiv udnyttelse af ressourcerne i affaldet begrænser trækket på naturressourcerne og giver os derfor større forbrugsmuligheder.

En fordelingsmæssig og miljømæssig dimension

For at konkretisere og operationalisere kravet om bæredygtig udvikling er begrebet det økologiske råderum blevet introduceret. Det økologiske råderum defineres - udfra et globalt synspunkt - som den mængde naturressourcer, der kan bruges årligt, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til det samme ressourceforbrug. Samtidig skal der tages hensyn til en retfærdig og global fordeling. Det økologiske råderum har derfor både en fordelingsmæssig og en miljømæssig dimension.

Ved opstilling af målsætninger og strategier, der påvirker forbruget og udnyttelsen af de tilgængelige ressourcer, er det vigtigt, at grundlaget skabes for en udvikling, der på længere sigt opfylder kriterierne, der ligger til grund for det økologiske råderum. Målene og strategierne skal på den ene side være realistiske og på den anden side tilstrækkeligt hurtige til at undgå ressourcemæssige og økologiske sammenbrud.

Fokus på ressourcer der ikke er fornybare

Dette betyder, at tabet af de ikke fornybare ressourcer skal minimeres, hvilket kan ske ved ændring af forbruget, omstilling til andre materialer og produkter samt øget genanvendelse. Opmærksomheden skal i første omgang rettes mod de ikke fornybare ressourcer, der er mest truede, hvilket gør sig gældende for nogle metaller og mineraler samt fossile brændsler.

For de fornybare ressourcer skal det sikres, at der opnås balance imellem tilvækst og forbrug.

Halvering af indvindingen af ressourcer

Opfyldelsen af kravet om en bæredygtig udvikling betyder, at der globalt skal ske en halvering af indvindingen af ressourcer. Nationalt skal der ske en tilpasning af ressourceforbruget, så Danmark ikke bruger mere end den andel af de samlede ressourcer, der ud fra globale fordelingsmæssige kriterier tildeles Danmark. Skal disse forudsætninger opfyldes vil det betyde, at Danmarks forbrug af jomfruelige ressourcer skal reduceres drastisk. Målet er derfor over en årrække at reducere råvareforbruget væsentligt, samtidig med at genanvendelsen skal øges markant, så ressourcerne holdes i kredsløb.

Behov for aktiv affalds-og genanvendelsespolitik

Tankegangen forudsætter derfor blandt andet en meget aktiv affalds- og genanvendelsespolitik, hvor det gælder om at udnytte ressourcerne bedre i produktions- og forbrugsfasen og i affaldet.